I disse uger går familiejulekalenderen Tinkas juleeventyr over skærmen på TV2, og vi følger Tinkas eventyrlige bestræbelser på at blive en rigtig nisse. Serien er blevet til i samarbejde med Film Fyn, og en del af optagelserne er lavet i Odins Odense – tidligere Jernalderlandsbyen i Næsby. Tinka bor i et af landsbyens huse, der er en rekonstruktion af et jernalderhus. Har det overhovedet noget at gøre med Odense Bys Museer og med arkæologi? Jo da, den lokale forankring er større end som så.
Omkring 1940 udgravede museet dele af en jernalderboplads på ejendommen Lundsgård nord for Åsum og dermed umiddelbart øst for Odense. Efter datidens målestok var der tale om store udgravninger, hvis resultater fik stor opmærksomhed, idet man her for første gang på Fyn havde held til at afdække hustomter fra jernalderen – ja fra oldtiden i det hele taget! Ydermere var fundmaterialet fra bopladsen på mange måder så spektakulært, at det først er overgået ved udgravninger i de sidste årtier – bl.a. i Gudme-området.
Da man anlagde Jernalderlandsbyen i Næsby i 1970’erne, skulle der opføres huse, der tog udgangspunkt i de hustomter, som arkæologer havde afdækket ved udgravninger på Fyn. Det var således helt naturligt, at man skelede til tomterne fra Lundsgård, og de første huse, man opførte, var således en fortolkning af jernalderhusene herfra. Disse huse dateres til romersk jernalder – 2.-3. årh. e.Kr. – og flere fund herfra viser, at det at linke disse huse til nisser måske ikke er så fjernt fra virkeligheden endda.
Under et af Lundsgård-husene fandtes et nedgravet miniaturelerkar, hvis oprindelige indhold desværre ikke kan bestemmes. Imidlertid finder man ofte sådanne små bægre nedsat ved jernalderhusenes ildsteder eller ved deres indgangsparti, og der er næppe tvivl om, at de oprindeligt har haft et indhold af mad eller drikke. I dag tolker vi de nedgravede lerkar som jernalderfolkets små personlige ofre til de underjordiske, som skulle sikre alt godt for beboernes og dyrenes liv.
Beboerne i jernalderhusene på Lundsgård har virkelig forsøgt at holde sig på god fod med deres nisser, for i et tilfælde havde de begravet en lille hund under gulvet – nærmest en lille spidshund. Var det mon fordi hunden skulle holde onde nisser på afstand? Vi ved det ikke, men også Lundsgård-hunden har paralleller fra andre arkæologiske udgravninger, så der er tale om mere end bare et spontant initiativ fra de mennesker, der boede i jernalderens Åsum. Mon datteren i huset hed Tinka? Vi ved det ikke, for vi har ingen viden om dem, der boede i jernalderhuset. Til gengæld ved vi, at de var overbevist om, at de levede under tag med de underjordiske – og deres velvilje sikrede man sig ved at nedgrave små offergaver. Faktisk er det et levn fra disse ritualer, når man i dag sætter risengrød på loftet til husets nisse – sådan bare for en sikkerheds skyld!
Læs mere om jernalderfundene fra Lundsgård
Albrectsen, E. 1946: Fyns bebyggelse i den ældre jernalder. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1946, s. 1-71.
Henriksen, M.B. 1998: Guden under gulvet – ofringer under fynske huse fra ældre jernalder. Fynske Minder 1998, s. 191-212.
Henriksen, M.B. 2000: Lundsgård, Seden Syd og Hjulby – tre fynske bopladsområder med detektorfund. I: M.B. Henriksen (red.): Detektorfund – hvad skal vi med dem? Dokumentation og registrering af bopladser med detektorfund fra jernalder og middelalder. Rapport fra et bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård den 26. oktober 1998. Skrifter fra Odense Bys Museer vol. 5, s. 17-60. Odense.
Dette lille lerkar har sikkert været fyldt med grød, da det blev gravet ned under husgulvet i et jernalderhus for knap 2000 år siden.
Her lå så hunden begravet! Skelet af næsten 2000 år gammel jernalderhund fra Lundsgård øst for Odense.
