I århundrederne efter vor tidsregnings begyndelse havde de germanske folkeslag, der bl.a. boede i det område, vi nu kalder Danmark, tætte kontakter til romerske håndværkere og handelsmænd. På værksteder hele vejen langs Limes – det enorme romerske riges nordgrænse – lå glaspusterier og værksteder, der fremstillede kar af bronze. Glasbægre, glasperler, bronzekar mv. var eftertragtede luksusvarer og højstatussymboler her mod nord, og varerne blev da også givet som alliancegaver til individer eller persongrupper, som romerne og deres nære allierede tæt uden for rigets grænse, ønskede at stå på god fod med.
Lerbægeret fra en sydvestfynsk jernaldergrav er 8,8 cm højt. Det har skønsmæssigt rummet knap 2 deciliter, så det har nok været overkommeligt at tømme det i ét drag Foto: Nermin Hasic.
Fra gravfund i nutidens Danmark ved vi, at eftertragtede romerske luksusvarer nåede herop i ret stort antal, men her blev de fortrinsvis cirkuleret blandt samfundets elite. På denne måde kunne eliten signalere deres internationale forbindelser og kendskab til romersk skik og brug. Den brede befolkning, der boede uden for datidens kraftcentre som f.eks. Gudme på Sydøstfyn, Himlingøje på Sydøstsjælland og Sorte Muld på Bornholm, måtte misundelige se til, mens fyrsten og hans hird med deres masseproducerede drikkeudstyr efterlignede romerske orgier. Fint skulle det være!
Et sydøsteuropæisk glasbæger og en hjemlig kopi i ler – begge fra Sejlflodgravpladsen i Nordjylland. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Selv om man ikke havde en social position, der tillod en at få fingrene i et romersk drikkebæger, kunne man sagtens sende et signal om, at man kendte til bægrenes funktion og særlige symbolik. Ved at omsætte en fremmed form og dekoration i et lokalkendt materiale og fremstillingsteknik var man lidt ”med på moden” – eller i hvert fald flashede man, at man kendte til tidens modetrends.
Det er i hvert fald den bedste forklaring vi kan give på nogle af de i øvrigt ikke særligt talrige lokalt fremstillede lerkar, der klart efterligner, kopierer – eller er inspireret af – samtidige glas- og metalkar fra Romerriget eller fra egnene nord for Sortehavet – nutidens Ukraine. Særligt tydeligt er det med et spidsbundet lerbæger, der er fundet i en grav fra 4. årh. ved Alenbækhuse nær Glamsbjerg på Sydvestfyn.
En pokal af ler fra en midtfynsk jernaldergrav. Inspirationen til formen skal søges blandt luksuriøse romerske sølvbægre. Foto: Jørgen Nielsen.
I 2.-5. årh. kom ret betydelige mængder af luksusvarer til Fyn fra Romerrigets grænseegne, men også fra Sortehavsegnene. Antagelig passerede hovedmængden af disse varer, der udover glas- og bronzekar, også omfattede statuetter, råmetaller, glasperler samt sølv- og guldmønter, gennem datidens økonomiske, politiske og religiøse kraftcenter ved Lundeborg og Gudme. Herfra blev et udvalg af statusgenstandene viderefordelt fra Gudmes elite til deres nære allierede i baglandet, særligt til områderne omkring Ringe og Odense.
Andre dele af Fyn, især den vestlige og sydlige del, fik ikke i samme omfang andel i de fremmede luksusvarer. Det var ikke fordi disse egne var ubeboede, langt fra, for vi kender talrige bo- og gravpladser herfra, og det den sydvestfynske Alenbækhuse-gravplads et godt eksempel på. Der er heller ingen tvivl om, at man havde kontakt til og sikkert stod i et tæt forhold til det regionale rigdomscenter i Gudme. En andel i deres eksotiske glas- og bronzekar fik man altså ikke.
Romerske sølvpokaler fra Valløby på Stevns. Det var former som disse, lokale keramikere efterlignede. Foto: John Lee, Nationalmuseet.
Selv om man ikke havde adgang til elitens luksusvarer af metal og glas, kunne man godt signalere, at man kendte til disse statusobjekter – og måske til de ritualer, der fulgte med brugen af dem. Måske er det forklaringen på, at en sydvestfynsk pottemager omkring år 400 omsatte en kendt og meget eksotisk form på et glasbæger til lokale råvarer og teknikker. Måske var pottemageren en kvinde, der var tilgiftet fra et område, hvor hun havde set de koniske glasbægre i brug. Eller måske har en mand, som havde været på handels- eller krigstogt til sydøstlige egne og der mødt den fremmede bægerform, fået lavet en efterligning hos den lokale pottemager ved hjemkomsten.
Om det er den ene, anden eller tredje forklaring, der er årsagen til Alenbækhuse-bægrets fremstilling, får vi aldrig opklaret, så i stedet må vi nøjes med at fascineres over karrets særegne form og udtryk på samme måde som ejerens fæller givet har gjort det for 1600 år siden.
Hvis du vil vide mere
Hegewisch, M. 2005: Germanische Adaptionen römischer Importgefäβe. Bericht der Römisch-Germanischen Kommission. Band 86, s. 197-348.
Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Fynske Jernaldergrave bd. 6,1-2. Fynske Studier 22. Odense (om romersk jernalder og især periodens gravfund på Fyn).
Henriksen, M.B. 2022: Et glas af ler fra jernalderens Alenbækhuse. Tilforn 2022, s, 11-17.
Stidsing, E. 2008: Imitationer af frankiske glasdrikkebægre fra yngre jernalder. Årbog Kulturhistorisk Museum Randers 2008, s. 30-37.
