en

Ravterning fra Hjallese

Peter Birch Jensen

Sjælden ravterning fundet i Hjallese

Indholdsbillede
No macro content available for WYSIWYG editing

Ravterningen her til højre blev fundet i efteråret 2014 på en udgravning af jernalderbebyggelse ved Glisholmvej, hvor der skulle laves en ny motorvejstilkørsel.

Bebyggelsen er formentlig fra yngre romersk jernalder (200-400 e.Kr) og mindst i to fase. Mest iøjnefaldende var det store langhus, som målte 33 m i længden. Her blev terningen fundet i et af stolpehullerne efter de tagbærende stolper.

Terningen var allerede gået i stykker i oldtiden og kun ca. halvdelen er fundet. Desværre hakkede arkæologens spade terningen over, men det var held i uheld, for det gjorde genstanden synlige i det brune stolpehulsfyld.

Nu har museets dygtige konservatorer samlet terningen igen. Der er rester af alle seks sider og deres øjne. Øjnene er markeret som en prik med en cirkel uden om – sådan ser øjne på terninger ud helt op i middelalderen mere end 1000 år senere. Summen af antallet af øjne på to modstillede sider er ikke syv, som vi kender det. Denne praksis bliver først udbredt i 1500-tallet.

Det er ikke så almindeligt at finde terninger fra jernalderen, og som regel findes de i grave og er udført i træ eller ben. Ravterningen er sekundært blevet gennemboret og har sikkert indgået i en halskæde som en ravperle. På et tidspunkt er den imidlertid flækket og er sikkert blevet kasseret og er endt i stolpehullet ved en tilfældighed.

Indholdsbillede
No macro content available for WYSIWYG editing
Indholdsbillede
No macro content available for WYSIWYG editing

Der er lidt mere om udgravningerne på Historisk Atlas.

Emner: Jernalder

Mere 'Arkæologiske fortællinger'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...