Forud for etablering af et flankerende bakkelandskab til Ring 3 udgravedes juni 2005 et areal beliggende øst for ringvejstracéet mellem Niels Bohrs Allés forlængelse og Ørbækvej. De foreløbige resultater af denne udgravning præsenteres her.
Ved udgravningen fremkom en gård med to beboelsesfaser. På planen er de forskellige konstruktionstyper markeret. Grønlige farver markerer konstruktioner tilknyttet det ene gårdsanlæg, rødlige farver markerer konstruktioner tilknyttet det andet gårdsanlæg. To mindre bygninger (gule) og tre brønde (blå) kan ikke med sikkerhed tilknyttes én bestemt gård.
I alt blev godt 5000 m2 undersøgt og der blev fundet langhuskonstruktioner, hegnsforløb, økonomibygninger, brønde og en del andre løse bebyggelsesrelaterede anlæg. Størstedelen af sporene efter datidens bebyggelse strækker sig over ca. 70 m i hele tracéets bredde. Mod nord og syd ligger anlæggene mere spredt. Genstandsmæssigt har pladsen ikke budt på så mange fund, og slet ikke hvad angår daterbare oldsager. Pladsen dateres derfor primært ud fra hustyperne til yngre romersk jernalder.
Ud fra de enkelte konstruktioner at dømme er der tale om to gårde, der afløser hinanden. Hver gård har bestået af et langhus, hegnsforløb og økonomibygning(-er). Overordnet set minder de to gårde meget om hinanden, men de har dog alligevel undergået visse forandringer.
Desværre er de to langhuse ikke bevaret i fuld længde, men mangler i begge tilfælde den vestlige afslutning. Husene er bevaret over hhv. 14 m og 24 m. Bredden er hhv. 5,6 og 6,6 m. På billede 2 ses det største laghus markeret med landmålerstokke i de tagbærende stolper. Begge langhuse er orienteret vestnordvest-østsydøst. Typemæssigt kan de to langhuse godt være samtidige, men set i sammenhæng med de to forskellige hegnsforløb er dette ikke muligt, idet det ene hegn skærer det største langhus. Husene og dermed gårdsenhederne synes altså at afløse hinanden, men er forholdsvis nær i tid. Det har ikke været muligt ud fra overlapninger mellem stolpehuller at afgøre hvilke af de skærende konstruktionerne, der er ældst/yngst.
Det mindre langhus udgør hovedhuset på den ene gård. Øst for langhuset løber et hegn, orienteret nordnordøst-sydsydvest over ca. 21 m. Parallelt med og helt tæt på hegnet i den sydlige del ses en huskonstruktion ca. 9,4 m x 3,1 m. Der er tale om et såkaldt hegnshus, dvs. en økonomibygning, sandsynligvis med lager-/ opbevaringsfunktion.
Det største langhus udgør hovedhuset på den anden gård. Gårdens hegn ses ni meter nordnordøst for det største langhus og kan her følges over ca. 27 m. Hegnet har her omtrent samme orientering som huset. På dette stykke af hegnet er der spor efter en såkaldt sadeltagskonstruktion, en form for halvtagskonstruktion på indersiden af hegnet, altså en anden type økonomibygning. På dette stykke af hegnet ses ligeledes en indgang, der synes at ligge ud fra indgangspartiet i langhuset. Hegnet synes mod vest at slå et knæk og fortsætter over ca. otte meter i et nordnordøst-sydsydvest orienteret forløb som en enkelt række hegnsstolper.
En særlig form for økonomibygning ses ved den sydlige afslutning af hegnet tilknyttet det mindste laghus. Konstruktionen består af ni stolper placeret i kvadrat, og kaldes deraf et ni-stolpeanlæg. Bygningen har evt. haft en lagerfunktion, hvor gulvet har været hævet eller ligget i flere etager at dømme ud fra de meget kraftige stolpehuller. Hegn og ni-stolpeanlæg står så tæt, at samtidighed synes usandsynlig, men heller ikke kan udelukkes.
På pladsen ses desuden mod østsydøst stolpehullerne fra endnu en mindre økonomibygning, en såkaldt staklade bestående af fire stolper i kvadrat. Ligesom med ni-stolpeanlægget er det usikkert, hvilken gårdsenhed denne bygning er tilknyttet. På pladsen er der derudover en hel del løse anlæg i form af stolpehuller og gruber. Det kan ikke afvises, at der blandt mængden af stolpehuller kan stykkes kortere hegnslignende sektioner sammen, men i sådanne tilfælde er der snarere tale om afskærmninger e.l.
Syd for området med huse og hegn er der udgravet tre brønde. Brønde er generelt gode steder at finde bevaret organisk materiale og udgravningerne skuffede ikke. Der fremkom således velbevaret knoglemateriale, et takstykke, bearbejdet træ og i den dybeste af brøndene (se billede 3) var der flere aflejringer med strå og andre planterester. Der er ikke gjort daterende fund i disse brønde, men at tolke dem som samtidige med bebyggelsen er umiddelbart nærliggende.
Træet (billede 4) fundet i brøndene er tolket som sekundært opfyld, formodentlig udtjent og kasseret tømmer. En enkelt undtagelse er en tilspidset pæl, hvoraf kun den nederste del var mulig at få med hjem til nærmere undersøgelse (billede 6). Ved udgravningen kunne det ses, at pælen stod skråtstillet med spidsen helt nede i bunden og at den fortsatte i profilet. Der kan eventuelt være tale om en del af en stige. Desværre styrtede profilet sammen og det var ikke muligt at undersøge anlægget nærmere efter dette.
Bebyggelsen påtruffet her kan meget vel vise sig at have tilknytning til en større landsby ca. 100 m mod vest. Her fremkom langhuse af tilsvarende type, ligesom der også her er udskilt et hegnsforløb med sadeltagskonstruktion.
Bemærkelsesværdigt nok er der i selve Ring 3 tracéet mellem de to udgravninger ikke påtruffet lignende bebyggelsesspor. Der fremkom blot enkelte stolpehuller, gruber o.l., men spredt og ustruktureret. Området her synes altså mere sporadisk udnyttet. Der kan være tale om et overdrevsområde.
