en
Forfattere

Leje af lokaler

Museum Odenses lokaliteter kan skabe en enestående historisk ramme om dit arrangement. Alle lokaliteter ligger centralt i Odense og er derfor let tilgænge­lige, også med offentlig transport.

 

Museums Odense råder over en række forskellige lokaler og udendørs­faciliteter, som med hvert sit unikke præg kan bidrage til at gøre dit arrangement helt særligt.

 

Museerne huser alle typer af arrangementer fra møder, seminarer og konferencer til koncerter og  receptioner.

Det er muligt at kombinere dagen med en rundvisning, hvor I får fuldt udbytte af museernes udstillinger, viden og omgivelser.

 

Arrangementer, som afholdes på et af Museum Odenses udstillingsssteder, sker under hensyn til museets øvrige gæster og vil almindeligvis finde sted uden for normal åbningstid.

 

Velkommen til et særligt og anderledes sted at holde dit næste møde – midt i Eventyrets By!

 

Møntergården: Mønten

Mønten er en del af Møntergårdens store udstillingsbygning, hvorfor der kan være optaget i perioder.

Indretning: Salen er indrettet med projektor/lærred/PC-adgang, mikrofon og højttaleranlæg.

Forplejning: Der er tilknyttet et anretterkøkken med mulighed for kaffe/tebrygning. Service til 100 personer. Der er ikke tilknyttet café, men museet samarbejder med catering-leverandører.

Kapacitet: Max. 150 personer.

Priser: Kontakt os for en pris, der er tilpasset dit specifikke arrangement.

 

Møntergården: Kirkesal

Salen er en del af Møntergårdens gamle hovedbygning og ligger i forbindelse med museets reception.

Indretning: Salen er indrettet med projektor/lærred og har desuden mulighed for afspilning af musik via fast musikanlæg.

Forplejning: Der er tilknyttet et lille tekøkken med mulighed for opfyldning af kaffe og te. Der er ikke tilknyttet café, men museet samarbejder med catering-leverandører.

Kapacitet: Max. 50 personer.

Priser: Kontakt os for en pris, der er tilpasset dit specifikke arrangement.

 

Den Fynske Landsby: Besøgscentret

Besøgscentret i Den Fynske Landsby kan uden for åbningstid benyttes til møder og receptioner.

Indretning: Besøgscentret indeholder et lille auditorie med projektor og lærred, som kan benyttes til afspilning af film. Derudover kan de tilstødende lokaler benyttes til let stående buffet.

Forplejning: Der er ikke tilknyttet anretterkøkken eller service/bestik. Der er ikke tilknyttet café, så du vælger selv evt. catering-leverandør.

Kapacitet: Max. 35 personer i auditoriet

Priser: Kontakt os for en pris, der er tilpasset dit specifikke arrangement.

 

Den Fynske Landsby: Friluftscenen

Friluftsscenen benyttes i sommerperioden til H.C. Andersen-festspillene og udlejes desuden til koncerter.

Indretning: Stedet er indrettet som amfiteater under åben himmel. Scenen er dog overdækket.

Forplejning: Der er ikke tilknyttet café, så du vælger selv evt. catering-leverandør.

Kapacitet: Max. 150 personer

Priser: Kontakt os for en pris der er tilpasset dit specifikke arrangement.