I vikingetid og den tidlige middelalder havde kongemagten en gård i Odense. På denne boede kongen, når han på sin evige rejse rundt i riget opholdt sig på Fyn. Kongsgården lå formentlig tæt på Albani Kirke, for Gud og konge regerede riget i fællesskab. I 1086 blev kong Knud dræbt af fjender i denne kirke, der havde fået navn efter Skt. Alban, fra hvem kong Knud havde skaffet relikvier. Lige siden har Knud og Odense været uløseligt forbundet med hinanden. Allerede 15 år efter drabet blev den dræbte konge helgenkåret, og de følgende godt 400 år fik hans jordiske rester stor betydning for Odense. Kristne fra nær og fjern opsøgte Knud den Helliges skrin, hvilket i middelalderen var en betydelig vækstfaktor for byen. Efter reformationen har skrinene med Knud den Hellige og hans bror Benedikts knogler levet en omtumlet tilværelse, men de kan stadig opsøges i domkirkens krypt. Og i Odenses byvåben lever Knud den Hellige videre i bedste velgående.
