en
Forfattere

Carl Nielsen-parrets kunstsamling

Carl

 

Carl Nielsen-parret fik gennem årene mange gode kunstnervenner, som i tidens løb forærede dem talrige gaver i form af egne kunstværker. Men også parrets kunstneriske datter Anne Marie Telmányi bidrog med arbejder til hjemmets prydelse, ligesom parret købte en del værker på udstillinger og kunstauktioner.

En betydelig del af Carl Nielsen-parrets indbo endte efter deres død hos nævnte datter, som testamenterede  hovedparten af arven samt mange af sine egne værker til Carl Nielsen Museet, der åbnede i 1988.

I nærværende bog sættes der for første gang fokus på Carl Nielsen-parrets righoldige kunstsamling. De mange malerier, grafiske arbejder, skulpturer og kunsthåndværk belyses ud fra parrets sociale relationer til de pågældende værkers skabere, ligesom rammerne om samlingen – det vil sige parrets i alt syv boliger i København – inddrages i behandlingen.

 

Forlaget Odense Bys Museer