en
Forfattere

Anne Marie Carl-Nielsen – født Brodersen

Anne

I 150-året for billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens fødsel udgiver Odense Bys Museer en biografi om den markante kunstners liv og værk. Bogen giver et indblik i de mange udfordringer, Anne Marie Carl-Nielsen som kvindelig kunstner i slutningen af 1800- og første halvdel af 1900-tallet var oppe imod: uddannelse, konkurrencer, bestillingsopgaver, ægteskab med komponisten Carl Nielsen, moderskab og forholdet til penge. Foruden stor anerkendelse for sine livfulde skildringer af landbrugets dyr opnåede hun at blive den første kvinde i verden til at udføre billedhuggerkunstens to mest prestigefulde opgaver: en rytterstatue af en konge (Christian 9.) og bronzedøre til en katedral (Ribe Domkirke).

Seniorforsker ved Odense Bys Museer Anne Christiansen bringer ny viden for dagen i denne første store biografi om billedhuggeren.

Forlaget Odense Bys Museer