I 1948 forærede købmand Erik Hansen, Odense, museet i Møntestræde et drikkeglas, der var købt på Ole Olsens auktion i København. Glasset, hvis højde er 13,3 cm, randdiam. 6 cm og foddiam. 7,2 cm, har været et ordinært glas uden ornamenter, men det var bleven forsynet med fod af sølv. Fodens kant er dannet af en snoet sølvtråd. På foden er indgraveret følgende indskrift:
»Glasset taler saaledes:
Paa Knappen af Graabrødre Spiir
Hvis Kappe fich forbedrings Ziir,
Kong Friderick den Fierdis Schaal
Af mig drachs ud i fulde Maal.
Fra dend opsvinget Hanes Hiald,
Fich ieg saa siidt og dybt et Fald;
Een Dosmer tran mig paa min Taa
Jeg derfor schal paa self-foed staa.
Jeg kom saa vel og heel til Jord,
Det spaaer om Kongens held i Nord.«
Glassets forunderlige skæbne er omtalt af museumsdirektør Helge Søgaard, Århus, i Festskrift til H.P. Hansen 1949, s. 160, idet den omtalte begivenhed sættes i forbindelse med rejsegildeskikken som speciel for murere og tømrere, og der nævnes som parallel opsætningen af spiret på Vor Frelsers kirke på Christianshavn 1750, hvor kongens og dronningens skål blev udbragt, og de to glas blev kastet ud i luften og kom hele til jorden.
Det er dog kun delvis, at de to begivenheder kan sidestilles, således som en gennemgang af de nærmere omstændigheder ved begivenheden i Odense vil vise.
I 1618 bestemte Christian IV, at Skt. Knuds kirke i Odense skulde være sognekirke for Albani sogn. Den kirke, der indtil da var betegnet som Albani kirke, var Gråbrødre kirke. »St. Albani Kirke er det fjerde Hus af Graabrødrehospitals Bygning«. Samtidig blev det meste af den tidligere sognekirkes indtægter tillagt Skt. Knuds kirke med den motivering, at Skt. Knuds kloster ikke havde sådanne indkomster, at det kunne vedligeholde kirken.
Til gengæld pålagde kongen hospitalet at holde Gråbrødre kirke vedlige. »Da Koret i Kirken er skilt fra denne og der ingen Tjeneste holdes deri, skal det paa Grund af Kong Hans’s Begravelse holdes tillukket. Herefter skal der holdes 2 Ugedagsprædikener og Froprædiken om Søndagen i Skt. Albani Kirke, ligesom der tidligere har været holdt i Skt. Knuds Kirke, for at det ikke af den Grund skal være nødvendigt at gøre videre Bekostning paa at holde flere Sjælesørgere«. (Kancelliets Brevbøger 1618, 12/3).
For Gråbrødre kirke fik denne bestemmelse de alvorligste følger. Selv om der til hospitalet var henlagt store indtægter, var det dog stiftelsens hovedformål at hjælpe de syge og fattige mennesker, som dér fik husly, og man måtte først og fremmest sørge for at holde det store bygningskompleks i nogenlunde god stand.
Derfor var det fristende at lade det skorte på vedligeholdelsen af den sogneløse kirke.
I 1719 var forfaldet vidt fremskredet. Den 22. april blev der taget et syn på kirken, hvor man konstaterede, at hvælvingen over alteret var ganske brøstfældig på seks steder; en hvælving ved døren til hospitalet trængte ligeledes til reparation; renderne over hvælvingerne var brøstfældige, og om tårnet hedder det, at det var revnet i kanten og stod for fald, ligesom muren mellem koret og kirken var ganske revnet. Der måtte altså foretages en omfattende istandsættelse og tårnet samles med jernbolte.
Et særligt syn blev foretaget på spiret 19. maj 1719 ved blytækker Johan Philup Bæger, »og da befunden, at blyet på nogle stæder aldeles er afblæst og borte, og andre stæder fraskilt og løse, saa det henger paa fald og nødvendig vil forbedres«.
Det fremgår af regnskaberne, at arbejdet er blevet udført efter overslaget. Der blev lagt nye blytavler op, lugerne blev bunden fast med en strikke og vejrhanen fik en gang olie. Blytækkeren fik sin arbejdsløn. »Noch her foruden har hand bekommet, som een Discretion, som hand efter Arbeidets forfærdigelse paa stædet fortærede« 2 rdl. I regnskabsbilaget, hvor blytækkerens kvitterede regning findes, oplyses om denne sidste post: »Herforuden er efter bevilling givet Blytecheren, som Hand paastoed efter Sædvane og Skik ved Arbeydets Forfærdigelse, som hand fortærede paa det øverste af Spiret:
| 3 Botellier Vin a 1 mk. 4 sk | 3 mk. 12 sk. |
| Forbrugt 5 Stk. Spitsglas | 2 mk. 4 sk. |
| Betalt til Musicanterne | 1 dlr. |
| Ialt | 2 rdl. |
Blytækker Johan Bæger har kvitteret 29. juni 1719.
Der skulde derefter ikke være synderlig tvivl om, at denne regning har en nøje forbindelse med vort glas. Blytækkeren har repareret taget; det ses ikke, at tømrere eller murere har været med. Hospitalsdirektionen har måttet rykke ud med en erkendtlighed, selv om ordlyden på regningen tyder på, at man ikke fandt det helt rimeligt at give ham denne »discretion«. Han har fortæret de tre flasker vin oppe på spiret og i fem glas udbragt myndighedernes skål, medens musikanter har sørget for underholdningen.
Efterhånden som skålerne er blevet udbragt, er spidsglassene kastet på jorden, og et af dem, ja, netop det, som kongens skål blev udbragt i, kom hel til jorden. »Det spaaer om Kongens held i Nord«.
I trængslen trådte en dosmer på det lykkelige glas, men stiftsprovst Mathias Bloch afhjalp skaden. Han – der fra 1713 til 1729 var stiftsprovst i Odense og som sådan medlem af hospitalets direktion – forsynede det med det fine digt, og en lykkelig skæbne har bevaret glasset for eftertiden.
Iøvrigt var restaureringen af tårnet ingenlunde afsluttet med dette gilde, thi 6. juli 1719 blev der optaget et nyt syn på tårnet ved håndværkerne i overværelse af provst Bloch og hospitalsskriveren Hans Langsted. Man fandt, at det af vind og regn var meget beskadiget udvendig; i de tre kanter var det sprukken, og sten var falden ud. Indvendig var det også galt. De bjælker, som klokkerne hang i, var forrådnede, så det var forbunden med fare at ringe med klokkerne. Nye bjælker måtte lægges op, og i oktober 1719 havde man fået de værste ulemper afhjulpen.
Men som bekendt blev det kun galgenfrist for Gråbrødre kirke. Forfaldet bredte sig. Omkring 1800 måtte man vige skansen og helt opgive restaureringen. Derefter lå kirken som en romantisk ruin, et kærkomment motiv for den flittige Odense-adjunkt J.H.T. Hanck, der tegnede den i sollys og ved aftentide, når månen kastede sit skær over den igennem forrevne skyer. I 1819 blev den jævnet med jorden.
