Tommelise

**Kunstner:** Gustav Hjortlund (1901-1977)
**Datering:** 1954
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Akvarel, blyant, tusch

**Kunstner:** Svend Otto S. (1916-1996)
**Datering:** 1995
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Akvarel

**Kunstner:** Ukendt
**Datering:** Ca. 1970
**Oprindelse:** Georgien
**Type/Materiale:** Tryk i bog

Der løb en stor, bred å; men lige ved bredden var det sumpet og mudret; her boede skrubtudsen med sin søn. Uh! Han var også styg og fæl, lignede ganske sin moder: ”Koax, koax, brekke-ke-kex!” det var alt hvad han kunne sige, da han så den nydelige lille pige i valnødskallen.

”Snak ikke så højt, for ellers vågner hun!” sagde den gamle skrubtudse, ”hun kunne endnu løbe fra os, for hun er så let, som et svanedun! Vi vil sætte hende ud i åen på et af de brede åkandeblade, det er for hende, der er så let og lille, ligesom en ø! Der kan hun ikke løbe bort, mens vi gør stadsestuen i stand nede ved mudderet, hvor I skal bo og bygge!”

Ude i åen voksede der så mange åkander med de brede grønne blade, der ser ud som de flyder oven på vandet; det blad, som var længst ude, var også det allerstørste; der svømmede den gamle skrubtudse ud og satte valnødskallen med Tommelise.

**Kunstner:** Hans Tegner (1853-1932)
**Datering:** 1895-1900
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Tusch og blyant

**Kunstner:** Carl Weidemeyer (1882-1976)
**Datering:** 1922
**Oprindelse:** Tyskland
**Type/Materiale:** Blyant

**Kunstner:** Vilhelm Pedersen (1820-1859)
**Datering:** 1848
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Blyant

Siden kom alle de andre oldenborrer, der boede i træet, og gjorde visit; de så på Tommelise, og frøken-oldenborrerne trak på følehornene og sagde: ”Hun har dog ikke mere end to ben, det ser ynkeligt ud. Hun har ingen følehorn!” sagde den anden. ”Hun er så smækker i livet, fy! Hun ser ud ligesom et menneske! Hvor hun er styg!” sagde alle hun-oldenborrerne, og så var Tommelise dog så nydelig; det syntes også den oldenborre, som havde taget hende, men da alle de andre sagde, hun var hæslig, så troede han det til sidst også og ville slet ikke have hende; hun kunne gå, hvor hun ville. De fløj ned af træet med hende og satte hende på en gåseurt; der græd hun, fordi hun var så styg, at oldenborrerne ikke ville have hende, og så var hun dog den dejligste, man kunne tænke sig, så fin og klar som det skønneste rosenblad.

**Kunstner:** Svend Otto S. (1916-1996)
**Datering:** 1975
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Sort farve

**Kunstner:** Svend Otto S. (1916-1996)
**Datering:** 1972
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Akvarel

Midt på gulvet lå en død svale, med de smukke vinger trykkede fast ind om siderne, benene og hovedet trukne ind under fjerene; den stakkels fugl var bestemt død af kulde. Det gjorde Tommelise så ondt for den, hun holdt så meget af alle de små fugle, de havde jo hele sommeren sunget og kvidret så smukt for hende, men muldvarpen stødte til den med sine korte ben og sagde: ”Nu piber den ikke mere! Det må være ynkeligt at blive født til en lille fugl! Gud ske lov, at ingen af mine børn bliver det; sådan en fugl har jo ingen ting uden sit quivit og må sulte ihjel til vinteren!”

”Ja, det må I, som en fornuftig mand, nok sige,” sagde markmusen. ”Hvad har fuglen for al sit quivit, når vinteren kommer? Den må sulte og fryse; men det skal vel også være så stort!”

Men om natten kunne Tommelise slet ikke sove, så stod hun op af sin seng og flettede af hø et stort smukt tæppe, og det bar hun ned og bredte rundt om den døde fugl, lagde blød bomuld, hun havde fundet i markmusens stue, på siderne af fuglen, for at den kunne ligge varmt i den kolde jord.

”Farvel du smukke lille fugl!” sagde hun, ”farvel og tak for din dejlige sang i sommer, da alle træerne var grønne og solen skinnede så varmt på os!” så lagde hun sit hoved op til fuglens bryst, men blev i det samme ganske forskrækket, thi det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var fuglens hjerte. Fuglen var ikke død, den lå i dvale, og var nu bleven opvarmet og fik liv igen.

Om efteråret så flyver alle svalerne bort til de varme lande, men er der én der forsinker sig, så fryser den således, at den falder ganske død ned, bliver liggende, hvor den falder, og den kolde sne lægger sig ovenover.

Tommelise rystede ordentligt, så forskrækket var hun blevet, for fuglen var jo en stor, stor en imod hende, der kun var en tomme lang, men hun tog dog mod til sig, lagde bomulden tættere om den stakkels svale, og hentede et krusemynteblad, hun selv havde haft til overdyne, og lagde det over fuglens hoved. Næste nat listede hun sig igen ned til den, og da var den ganske levende, men så mat, den kunne kun et lille øjeblik lukke sine øjne op og se Tommelise, der stod med et stykke trøske i hånden, for anden lygte havde hun ikke.

”Tak skal du have, du nydelige lille barn!” sagde den syge svale til hende, ”jeg er blevet så dejlig opvarmet! Snart får jeg mine kræfter og kan flyve igen, ude i det varme solskin!”

”O!” sagde hun, ”det er så koldt udenfor, det sner og fryser! Bliv du i din varme seng, jeg skal nok pleje dig!”

**Kunstner:** Don Bluth (1916-1996)
**Datering:** 1937
**Oprindelse:** USA
**Type/Materiale:** Plastfilm i flere farver

**Kunstner:** Kai Thorning-Madsen (1902-1956)
**Datering:** 1949
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Tusch

**Kunstner:** Svend Otto S. (1916-1996)
**Datering:** 1975
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Akvarel

**Kunstner:** Arne Ungermann (1902-1981)
**Datering:** 1954
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Tusch

”Nu kommer den kolde vinter,” sagde den lille svale, ”jeg flyver langt bort til de varme lande, vil du følge med mig? Du kan sidde på min ryg! Bind dig kun fast med dit livbånd, så flyver vi bort fra den stygge muldvarp og hans mørke stue, langt bort over bjergene til de varme lande, hvor solen skinner smukkere end her, hvor der altid er sommer og dejlige blomster. Flyv kun med mig, du søde lille Tommelise, som har reddet mit liv, da jeg lå forfrossen i den mørke jordkælder!”

”Ja, jeg vil følge med dig!” sagde Tommelise, og satte sig op på fuglens ryg, med fødderne på dens udbredte vinge, bandt sit bælte fast i én af de stærkeste fjer og så fløj svalen højt op i luften, over skov og over sø, højt op over de store bjerge, hvor der altid ligger sne, og Tommelise frøs i den kolde luft, men så krøb hun ind under fuglens varme fjer og stak kun det lille hoved frem for at se al den dejlighed under sig.

**Kunstner:** Corneille (1922-2010)
**Datering:** 1999
**Oprindelse:** Frankrig
**Type/Materiale:** Litografi

Under de dejligste grønne træer ved den blå sø, stod et skinnende hvidt marmorslot, fra de gamle tider, vinrankerne snoede sig op om de høje piller; dér øverst oppe var mange svalereder, og i en af disse boede svalen, som bar Tommelise. –

”Her er mit hus!” sagde svalen; ”men vil du nu selv søge dig én af de prægtige blomster ud, som gror dernede, så skal jeg sætte dig der og du skal få det så nydeligt, du vil ønske det!”

”Det var dejligt!” sagde hun, og klappede med de små hænder.

Der lå en stor hvid marmorsøjle, som var faldet om på jorden og knækket i tre stykker, men mellem disse voksede de smukkeste store hvide blomster. Svalen fløj ned med Tommelise og satte hende på et af de brede blade; men hvor forundret blev hun ikke! Der sad en lille mand midt i blomsten, så hvid og gennemsigtig, som han var af glas;

**Kunstner:** Niels Wivel (1855-1914)
**Datering:** 1895
**Oprindelse:** Danmark
**Type/Materiale:** Tusch og blyant

**Kunstner:** Andrea Benedetti
**Datering:** 1964
**Oprindelse:** Italien
**Type/Materiale:** Tusch og kul

Oplev andre eventyr her.

Gå tilbage til forsiden.