Som den første kvinde i verden udførte hun billedhuggerfagets største opgaver – en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke. Hun satte sit præg på det offentlige rum, fik international succes og en status i sin samtid, der var bemærkelsesværdig, både som kunstner og som kvinde. På én gang monumental, men med skulpturer, der vibrerer af liv. I hendes hænder bliver ler, bronze, gips og voks til organiske former, hvor menneske og natur smelter sammen og udfordrer vores blik på hierarkier og autoritet og på forholdet mellem krop og verden.
Med sans for både anatomi og ånd formede Anne Marie Carl-Nielsen heste, tyre, havfruer og kentaurer som levende væsener med vilje, værdighed og nærvær. Udstillingen viser et livssyn, hvor mennesket ikke står over naturen, men indgår i et ligeværdigt fællesskab med den. Dyrene er ikke symboler, men selvstændige væsner, der bærer hendes tro på en levende og sanselig verden.
Kunstner og filmskaber Jesper Just (f. 1974) tager i udstillingen Anne Marie Carl-Nielsen med ind i vores egen tid. Gennem syv film undersøger han, hvordan Carl-Nielsens skulpturelle vitalisme – hendes sans for det energisk levende – kan se ud i teknologiens tidsalder. Ved hjælp af infrarød filmteknik, lys, lyd og en rytme båret af åndedrættet opstår et nyt vitalistisk univers, hvor krop, skulptur og teknologi smelter sammen.
I udstillingen vises omkring 200 skitser og værker af Anne Marie Carl-Nielsen.
