Guide om arkæologi til bygherrer
Her kan du læse nærmere om hvilke ting, du skal tage højde for, inden du skal bygge eller foretage andet større anlægsarbejde
Du kan få forklaret hvad en forundersøgelse er – og hvilke fordele der er forbundet med denne. Desuden kan du se, hvem der betaler for arkæologens arbejde.
Museum Odense har det arkæologiske ansvar for Odense, Nordfyns, Middelfart og Assens kommuner.
Kommunerne skal underrette museet, når de giver en byggetilladelse. Museet undersøger herefter, om der allerede er registreret fortidsminder på det berørte areal. Du kan også selv bede museet om en udtalelse, om der findes fortidsminder på arealet. Hvis det ikke er nok at foretage en arkivalsk kontrol for at komme med et fornuftigt skøn, kan museet foreslå at udføre en forundersøgelse. Det er bygherrens, altså din beslutning, om en forundersøgelse skal foretages.
Info til bygherrer
Skal du til at planlægge et jordarbejde, købe eller sælge jord? Så kan du altid henvende dig til Museum Odense for at få information om, hvorvidt der allerede kendes arkæologiske fund på arealet, som du ifølge museumsloven skal tage hensyn til. Vi kan også rådgive dig om mulighederne for at få lavet en forundersøgelse, der kan afklare forholdene og hjælpe med din videre planlægning.
Her kan du (desuden) blive vejledt i forhold til Museumslovens bestemmelser og regler inden for området.
Vil du sikre dig bedst muligt økonomisk og planmæssigt mod overraskelser under et jordarbejde? Så kan du bede os lave en udtalelse om der kan være væsentlige fortidsminder på dit areal. Når vi laver udtalelsen, kigger vi på ældre kort og områdets placering i landskabet. Herudover kigger vi på hvilke fund der gennem tiden er gjort på arealet og i nærområdet.
Hvis den arkivalske kontrol giver begrundet mistanke om tilstedeværelsen af jordfaste fortidsminder, vil museet anbefale en forundersøgelse. En forundersøgelse er ofte ensbetydende med en arkæologisk prøvegravning, men kan også bestå af overvågning, hvor arkæologer følger anlægsarbejdet. Formålet med en forundersøgelse er at skabe overblik over eventuelle fortidsminder af væsentlig interesse på et givent areal. Som bygherre opnår man herigennem bedre mulighed for at tilrettelægge sit anlægsarbejde og evt. friholde de arealer hvor der findes fortidsminder.
I Museumsloven skelnes mellem henholdsvis større forundersøgelser og mindre forundersøgelser. Hvis det berørte areal er under 5.000 m2, er det almindeligvis (men ikke altid) museet, der betaler forundersøgelsen.
Hvis arealet er større, eller hvis byggegrunden befinder sig i en middelalderlig bykerne, som det kan være tilfældet i de fynske købstæder, er det almindeligvis bygherren selv, der skal betale.
Da arkæologi kan tage tid, er det vigtigt, at det tænkes ind i anlægsprojekter så tidligt som muligt. Ved store anlægsprojekter er det en fordel at inddrage museet på samme tidspunkt som geotekniske undersøgelser og miljøundersøgelser. På dette tidspunkt kan omkostningerne til arkæologi regnes med i projektets samlede omkostninger, og det kan bedre passes ind i tidsplanen.
Hvis vi under forundersøgelsen finder væsentlige fortidsminder, kan du vælge at ændre eller flytte projektet væk fra fortidsminderne, så de ikke berøres og en arkæologisk undersøgelse kan undgås. Du kan også vælge at lade fortidsminderne undersøge, så det planlagte anlægsarbejde efterfølgende kan fortsætte.
Udgiften til denne undersøgelse afholdes af dig som bygherre. Kulturstyrelsen kan efter en konkret vurdering i særlige tilfælde yde tilskud. Hvis der mod forventning fremkommer væsentlige fortidsminder i et område, der skriftligt er frigivet, så afholdes udgifterne til en undersøgelse af Slots- og Kulturstyrelsen.
Som bygherre kan du fravælge en forundersøgelse selv om vores udtalelse angiver at der er høj risiko for at støde på fortidsminder. Det er nemlig i følge Museumsloven frivilligt, om en bygherre vil indgå en aftale omkring en arkæologisk forundersøgelse.
Fremkommer der efter et sådant fravalg arkæologiske fund i forbindelse med jord- og anlægsarbejdet, skal arbejdet standses straks, og Museum Odense kontaktes. Dette betyder en standsning af anlægs- og jordarbejder i en kortere eller længere periode. En standsning kan have store økonomiske følger for bygherre. Bygherre kommer til at betale for den arkæologiske undersøgelse på den del, hvor der allerede er sket skader, og på yderligere berørte arealer hvis anlægsarbejdet ønskes fortsat. Se endvidere museumsloven kapitel 8, § 25 til 27.
Når arkæologerne fra Museum Odense har afsluttet en udgravning, modtager du som bygherre en kulturhistorisk rapport om de vigtigste resultater og fund. I stedet for en rapport kan du i samråd med museet også vælge andre løsninger, hvor arkæologien og historien formidles i samarbejde med dig eller på en måde, du kan bruge mere aktivt. Det kunne for eksempel være i form af foredrag, åbent hus-arrangementer, en lille plancheudstilling i din virksomhed eller måske i form af inspiration til vejnavne i et nyt kvarter eller med en legeplads inspireret af de arkæologiske fund i området.
Hvis du er stødt på fortidsminder i forbindelse med normal, dvs. uændret landbrugs- eller skovdrift, så har du pligt til at kontakte museet. Vi vil herefter se på fundet og få det registreret for eftertiden. Hvis det kræver en egentlig undersøgelse at registrere fortidsminderne, så er det ikke dig som lodsejer, det er derimod Slots- og Kulturarvsstyrelsen, der betaler. Det er desuden muligt at få erstatning for tab af afgrøde som følge af en arkæologisk udgravning.
Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed på museumslovens område og afgør tvivlsspørgsmål. Styrelsen har en vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser som findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside
Ovenstående tekst er blevet til på baggrund af den gældende museumslov nr. 1505 af 14. december 2006 med senere ændringer. Se bekendtgørelsen
Hvis der er tale om allerede fredede fortidsminder kontaktes Slots- og Kulturstyrelsen
Ved spørgsmål kontakt
Maria Elisabeth Lauridsen
Teamleder Arkæologi
Telefon: (+45) 20 37 94 22
Email maera@odense.dk
Har du fundet noget?
Har du fundet en genstand, som du mener kan have arkæologisk interesse, er du meget velkommen til at skrive til arkæologerne på Museum Odense.
Selv om du tænker om en genstand, at ”dem har museet masser af i forvejen”, kan dit fund sagtens være interessant for os. Det er lettest for os at bestemme dit fund, hvis du sender en mail med fotos af genstanden set fra flere sider. Læg gerne en lineal, tændstikæske eller andet med kendt størrelse ved siden af. Og send meget gerne en kortafsætning, så vi kan se, hvor genstanden er fundet, da det også kan have betydning for tolkning og datering.
Mailen sendes til museumsinspektør Mogens Bo Henriksen på mbhe@odense.dk eller til museum@odense.dk.
Vi vender hurtigst muligt tilbage med arkæologens vurdering af, hvad du har fundet. Måske vil vi gerne låne dit fund til registrering, og så får du det tilbage. Vær opmærksom på, at hvis du har fundet en genstand, som er omfattet af museumslovens bestemmelser om danefæ, har du pligt til at aflevere den til museet. Se Nationalmuseets side om danefæ.
Bemærk:
Hvis du skal mødes med en af museets arkæologer, skal du på forhånd aftale dato og tidspunkt.
Hvis du ønsker information om forsteninger og mineraler, skal du rette henvendelse til Statens Naturhistoriske Museum eller til foreningen Fynske Fossilsamlere eller til Den fynske Stenklub
Guide
Har du fået en metaldetektor?
Søger du information om, hvad du skal gøre, når du søger efter fortidslevn på Fyn og på øerne i Det sydfynske Øhav? Museerne på Fyn og omliggende øer har samlet vejledninger til detektorførere på den arkæologiske forening Harjas hjemmeside. Det har vi gjort for at sikre en ensrettet vejledning, registrering og dataindsamling på tværs af museernes ansvarsområder – samt for at detektorførerne ikke skal søge efter information på flere museers hjemmesider. Harjas side med vejledninger for detektorførere
Søger du oplysninger om et konkret fund, du allerede har gjort – eller vil du aftale et møde med en af museets arkæologer for at aflevere genstande, kan du kontakte museumsinspektør Mogens Bo Henriksen på mbhe@odense.dk eller tlf. 20901318 – eller skrive til museum@odense.dk. Så vender vi tilbage snarest muligt.
Beskyttede fortidsminder
Museum Odense fører tilsyn med de beskyttede fortidsminder på Fyn og de omkringliggende øer på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen.
Alle synlige fortidsminder blev fredet i 1937. Før dette tidspunkt var kun nogle få fortidsminder blevet fredet ved frivillige aftaler med ejerne – disse er ofte markeret med en fredningssten indhugget med FM (Fredet Fortidsminde). Denne praksis er stoppet, men det betyder ikke, at et fortidsminde uden sten ikke er beskyttet. Slots- og Kulturstyrelsen foretager løbende fredningsvurderinger, hvor der tages stilling til, om et fortidsminde er, eller bør være, beskyttet i forhold til museumsloven.
Høje, dysser, jættestuer, skibssætninger, og runesten fortæller om måden at begrave og mindes de afdøde på i forskellige perioder i oldtiden. Forsvarsanlæg og voldsteder fortæller om behovet for at beskytte liv og ejendom i ufredstider. Alle fortidsminder indeholder viden om fortidens mennesker og deres levevis.
Fortidsminderne er beskyttede, fordi de er en vigtig del af vores fælles kulturarv, og i Danmark forsøger vi af passe på og bevare den i landskabet og i byerne, så vi alle kan blive mindet om de folk, der kom før os. Fortidsminderne er vigtige og smukke elementer i det fynske landskab, og de er med til at fortælle landskabets lange og spændende historie, som vi alle er en del af og sammen skal passe på.
Info om fredede fortidsminder
Alle synlige fortidsminder blev fredet i 1937. Før dette tidspunkt var kun nogle få fortidsminder blevet fredet ved frivillige aftaler med ejerne – disse er ofte markeret med en fredningssten indhugget med FM (Fredet Fortidsminde). Denne praksis er stoppet, men det betyder ikke, at et fortidsminde uden sten ikke er fredet.
Fortidsminderne er fredet, fordi de er en vigtig del af den danske kulturarv, og i Danmark forsøger vi at bevare så meget som muligt at vores kulturarv dér, hvor den nu engang er. Fortidsminderne er også vigtige og smukke elementer i det fynske landskab og med til at fortælle landskabets lange og spændende udviklingshistorie.
Høje, dysser, jættestuer, skibssætninger, og runesten fortæller om måden at begrave og mindes de afdøde i forskellige perioder i oldtiden. Forsvarsanlæg og voldsteder fortæller om behovet for at beskytte liv og ejendom i ufredstider. Alle fortidsminder indeholder viden om fortidens mennesker og deres levevis.
På en rask spadseretur er det altid en oplevelse at komme forbi et eller flere fortidsminder. De fleste fortidsminder ligger på privatejede marker eller i skov. Man må færdes på veje og stier i det åbne land og i skoven.
På stranden og på udyrkede arealer i det åbne land er færdsel hen over arealet udenfor veje og stier (fladefærdsel) tilladt, ligesom fladefærdsel er tilladt i skove, der ejes af staten, kommunen, Folkekirken og offentlige stiftelser. Man må ikke færdes på stubmarker eller langs levende hegn på dyrkede arealer med mindre man har fået lov af ejeren.
Der er derfor indgået aftaler mellem kommunerne og flere lodsejere om adgang til udvalgte fortidsminder. Se efter det blåhvide Johanneskors for seværdighed. Ønsker du at se andre fortidsminder skal du kontakte lodsejerne direkte.
Husk det ikke er tilladt at anvende metaldetektorer på fredede fortidsminder.
For en kort guide til de fynske fortidsminder kan du kan læse mere i Karsten Kjer Michaelsen, Fortidsminder på Fyn – fantasiens trædesten, Odense Bys Museer 2003.
Slots- og Kulturstyrelsen netop udgivet en vejledning om bevaring af kulturspor i skoven, der især henvender sig til skovejere og folk der arbejder i skoven, men den er mindst lige så nyttig læsning for dig, der nyder at gå tur i skoven og måske kigger på fortidsminderne.
Vi har alle et stort ansvar for at bevare fortidsminderne. Hærværk af enhver art er ikke tilladt. Ejere af fortidsminder har en særlig forpligtigelse til at værne om dem ved ikke at plante, grave, dyrke eller pløje tæt på dem. Opvækst på fortidsminderne kan skade dem på længere sigt, derfor er det bedst at holde dem ryddet. Alle de fynske kommuner har valgt at pleje og formidle udvalgte fortidsminder som offentligheden har adgang til.
Læs i øvrigt Slots- og Kulturstyrelsens vejledning omkring pleje af fredede fortidsminder her:
Fortidsminderne er fredet efter museumslovens bestemmelser og Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed i alle sager, der vedrører fredede fortidsminder. Museum Odense fører på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen tilsyn med alle fredede fortidsminder på Fyn og Øer.
Tilsynet har til formål at beskytte fortidsminderne mod indgreb som tilplantning, anlæg, bebyggelse, afgravning, dyrkning m.m. Inden for en afstand af 2 meter fra fortidsmindet må der ikke plantes, jordbearbejdes og gødskes.
Hvis du har et fredet fortidsminde på din ejendom bør du kende de love og bestemmelser, der vedrører fortidsmindet.
Du må gerne selv foretage pleje, d.v.s. slå græs og nedskære træer, men vær opmærksom på, at rødder og stød ikke må fjernes. Du må aldrig grave, fjerne eller flytte sten, plante eller gødske på fortidsmindet.
Omkring fortidsmindet er udlagt en 2 meter beskyttelseszone for at sikre de oldsager og eventuelle jordfaste fortidsminder, der findes her. Inden for 2 meter beskyttelseszonen må der ikke jordbearbejdes, plantes eller gødes.
Læs i øvrigt Slots og Kulturstyrelsens folder Plej din gravhøj
Inden for 100 meter fra fortidsmindet må der ikke opstilles skure, tilplantes, foretages terrænændringer m.m. jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Dispensation og oplysninger vedrørende 100 meterzoner søges i den kommune, hvor fortidsmindet ligger.
Hvis du observerer skader på et fortidsminde eller hvad du tror er en overtrædelse af Museumsloven, skal du kontakte det lokale arkæologiske museum eller Slots- og Kulturstyrelsen.
Alle henvendelser vedrørende fredede fortidsminder og museumslovens bestemmelser sker til Slots- og Kulturstyrelsen, Fejøgade 1, 4800 Nykøbing Falster, tlf. 33 74 52 11, www.slks.dk. Mail: fortidsminder@slks.dk
Beskyttede diger
Museum Odense fører tilsyn med de beskyttede diger på Fyn og de omkringliggende øer.
Museum Odense fører tilsyn med de beskyttede diger på Fyn og de omkringliggende øer.
Der føres ikke løbende tilsyn med de beskyttede diger på samme måde som med de fredede fortidsminder. I stedet foretager Museum Odense et ad hoc tilsyn, når et dige skal vurderes kulturhistorisk samt i tilfælde af lovovertrædelser.
Kontaktpersoner om tilsyn med diger
Museumsinspektør
Peder Dam
pda@odense.dk
Tlf: 21 49 34 64
Info om diger
Et dige er en menneskeskabt vold af sten, jord eller tang. Det mest almindelige er jorddiger. Digerne er lavet for at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme samt for at holde kreaturer ude fra dyrkede arealer.
Digerne giver det fynske landskab karakter. På herregårdene findes de majestætiske stendiger, og overalt i landskabet findes de bugtede diger, der er de ældste diger fra middelalderen og måske endda før, samt de ofte snorlige diger fra udskiftningen omkring år 1800 og senere perioder.
Bevoksningen på digerne er forskellig fra egn til egn. På Hindsholm og Nordfyn er det de stynede piletræer, der dominerer, på Sydfyn syrener, på Vestfyn hvidtjørn, men slåen, hæg og vild æble er også almindelig på digerne. Mange diger har dog ingen bevoksning af træer eller buske.
Digerne, der omgiver gårdene i en landsby, bevarede vangeskelsdiger og ejerlavsdiger kan være anlagt i middelalderen eller tidligere (de bugtede diger). Udskiftningens diger (de lige diger) er ofte anlagt omkring år 1800 i forbindelse med, at gårdene fik udskilt hver deres individuelle og sammenhængende matrikler. I løbet af 1800-tallet kom flere diger til, efterhånden som nye gårde og nye husmandssteder blev udparcelleret. Udskiftningstidens diger og andre senere diger blev ofte anlagt med en grøft langs diget. Efter opfindelsen af pigtråd i slutningen af 1800-tallet og introduktionen af elhegnet i 1900-tallet blev digerne unødvendige i forholdt til dyredrift, og da der igennem mange år mange steder er pløjet igennem eventuelle grøfter og helt indtil digerne før beskyttelse blev vedtaget i 1992, er digerne i dag mange steder ikke særligt høje, typisk 10-100 cm.
Digerne er beskyttede af museumslovens § 29 a stk. 1 ved lov fra 1992.
Du kan se, hvor der er registreret beskyttede diger på:
Her kan du kan læse mere om digeregistrering
Kommunen har oplysningspligt, hvis du er i tvivl om et dige er beskyttet.
Digerne er beskyttede af tre grunde
- De er vigtige landskabselementer, der giver landskabet karakter.
- Digerne fortæller om tidligere tiders besiddelsesforhold, landsbystrukturer og dyrkningsformer.
- Digerne er levested for truede planter og dyr.
Hvis der er beskyttede diger på din ejendom, bør du vide noget om den lovgivning, der omfatter digerne. Bevoksningen på digerne er ikke beskyttet. Bevoksningen må gerne skæres ned, men rødder og stød må ikke rives op. Digerne må ikke sprøjtes, men der er ingen beskyttelseszone op til diget.
Hvis du ønsker at foretage en ændring, gennemkørsel eller lignende i et beskyttet dige, skal du ansøge din kommune herom.
Er der fredede, det vil sige tinglyste, diger på din ejendom, kan du i tvivlstilfælde kontakte Fredningsnævnet eller din kommune. Herudover er enkelte diger beskyttet af anden lovgivning, for eksempel kirkegårdsdiger administreret under Kirkeministeriet, samt nogle diger på naturfredede områder, administreret under Miljøministeriet. Museum Odense er ikke involveret direkte i disse lovgivninger.