En fremmed der besøger Marstal eller Ommel (en landsby uden for Marstal) og i haverne ser en mærkelig, høj opsats beplantet med blomster og malet hvid, gul, grøn, rød eller en sammensætning af de nævnte farver, tror, at en lokal mand har taget patent på denne havedekoration.
Men spørger han/hun, får han/hun at vide, at det da er en »chimney«, altså en skorsten på engelsk. Jamen hvad skal en skorsten på havejorden, og hvorfor siger man ikke skorsten, men »chimney«? I den verdensberømte skipperby taler man jo alle sprog, og forøvrigt er en skorsten ikke bare en skorsten. En skorsten eller rettere en skorstenspibe er mange ting, og en chimney er en speciel ting. Man skelner netop mellem en skorsten og en chimney!
Ingen i Marstal eller Ommel, de to steder på Ærø, hvor de fleste søfolk gennem tiderne har været bosat, er i tvivl, hvad det drejer sig om, når ordet chimney nævnes, nemlig en håndlavet skorstenspibe af brændt ler, forarbejdet i de engelske og skotske pottemagerværksteder.
De findes i flere tykkelser, og i »kaminlandene« bruges de tyndeste til indsats i de store skorstene, een for hver kamin.
De store chimney’er bruges som selvstændige skorstenspiber, direkte på tagryggen eller på en lav sokkel. De er ofte 6- eller 8-kantede, 75 cm høje, og røghullets tværsnit er 25 cm (9 tommer). Både udkragning og sokkel er 3½ cm fra selve røret. Undertiden er udkragningen forsynet med takker, som på afstand ligner en krone. Under udkragningen er der huller, en eller to i hver kant. Er piben 6-kantet er der 6 eller 12 huller.
I sidste halvdel af forrige århundrede, begyndte man at forlænge piben for at hindre røgnedslag og i stedet for at bygge en helt ny pibe op af mursten, satte man et glaceret rør ned, det hjalp på røgen, men kønt var det ikke, og det syntes ærøboerne da slet ikke, og på denne måde kom så chimneyerne ind i billedet. Og de havde den fordel, fremfor det almindelige glaserede rør, at de omtalte huller under udkragningen yderligere hindrede røgnedslag, idet vinden susede ind her og trak røgen op af røghullet. Denne konstruktion blev senere benyttet af skorstenspibefabrikkerne i Høganås og på Bornholm. Der var andre fordele ved chimney’erne. Søfolk der sejlede på England og Skotland kunne sjakre sig til en fornuftig pris, hvis de købte et vist antal. De kunne altid være sikre på at komme af med dem, hjemme, til familie eller fingersnilde venner, der selv kunne sætte dem op på taget uden faglig hjælp – eller til murerne som også anbefalede denne skorstenspibe.
Der er endnu mange chimney’er på tagene i Marstal. Hvor gamle de ældste er, vides ikke, men de kan udmærket være ca. 100 år. På et foto af nuværende »Wilhjelms boghandel« fra 1896, da ejendommen var posthus (1878-97), er der almindelige skorstene, hvorimod der i dag er to chimney’er.
I Ærøskøbing, hvor man forøvrigt nøjes med at sige »engelske skorstene« har der tidligere været en del, det viser ældre billeder, og gamle murere fortæller, at de har pillet flere ned, men aldrig sat nogen op. Så antallet i Ærøskøbing er reduceret til 3. Men i et par små landsbyer uden for byen er der flere. De sidder i reglen to og to på hovedhuset.
Grunden til at så mange er væk, er ikke alene tidens tand, men også muligvis den omstændighed, at politimesteren over hele Ærø (og Langeland) i perioden 1919-33, J.G. Bjerregaard, af en eller anden grund, ikke kunne lide chimney’erne og anbefalede folk at tage dem ned og mure en pibe op i fortsættelse af soklen. Men ikke alle var autoritetstro, de beholdt deres kære chimney’er, som de var godt tilfreds med, medens dem, der rettede sig efter politimesteren og havde held til at få dem helskindet ned, anbragte dem i haven som pynt, ofte som nævnt bemalet med stærke farver.
Men en enkelt af de marstallere, der har beholdt chimney’en på taget, har givet den de specielle ærøske farver, gul, grøn og rød i vandrette striber, efter det flag hertug Christian, der ejede Ærø 1622-33, indstiftede som øens eget! Man kan endnu købe en »friskbagt« chimney i England/Skotland, for her fungerer systemet stadig og er lovligt. Den koster ca. 400 kr. Men da vi lever i en nostalgisk tid, og folk desuden er vendt tilbage til kakkelovne og brændeovne, er der ved at gå hausse i chimney’erne i Marstal, og der er dem, der gladelig betaler 2.000 kr. for en brugt pibe. Dyrt måske – men billigere end at skulle hente den f.eks. i Leith udenfor Edinburgh.
