Kina fylder stadigt mere på verdensscenen. Landets rolle i det globale produktions- og handelsnetværk er enorm, og den diplomatiske betydning voksende. Kina og kineserne vender i stadig større grad blikket mod omverdenen. Handel, kulturelt samarbejde og venskabsbyer binder stadig tættere bånd mellem Kina og Danmark, og i takt med den økonomiske vækst ses kinesiske turister oftere i det danske gadebillede, ligesom stemplet ”Made in China” er allestedsnærværende.
2017 har været det officielle dansk-kinesiske turismeår med det ambitiøse mål, at antallet af kinesiske turister skulle løftes med 40% fra 2016 til 2018. Tiltagene har været mange, og Odense Bys Museer har været tilstedeværende med Andersen og Odense ved adskillige arrangementer rundt om i Kina, ligesom vores netværk i Kina fortsat vokser.
De mange kinesiske turister i Odense som i andre byer landet over – med deres tydelige begejstring for eventyrlandet Danmark – vækker undren og nysgerrighed blandt lokale borgere. Odense Bys Museer planlægger med udstillingen Drømmen om Kina, der åbner i juli 2018, at vise, at fascinationen ikke kun går den ene vej, men at danskere på forskellig vis igennem århundreder har drømt om det store og fjerne land. Udstillingen vil give et indblik i de mangeartede forbindelser mellem de to nationer i tidens løb og deres betydning. Det sker gennem interessante fortællinger om nogle af de personer, virksomheder, varer og netværk, der har formet kulturmødet gennem 300 år.
Forbindelserne til Kina var mere end blot et handelseventyr. Kinesisk kultur har påvirket og inspireret dansk kultur gennem århundreder, og længe før ordet globalisering blev opfundet, fandt kinesiske træk vej til formgivningen af alt fra haveanlæg til møbler og kunstgenstande. Senere så danskere med organisationstalent og vestlig teknologi store erhvervsmæssige muligheder i øst. Alt sammen har det bidraget til udviklingen af nutidens globaliserede verden, hvor handelsmæssige og kulturelle strømme går kloden rundt.
At H.C. Andersen og hans eventyr er højt skattet i Kina, er alment kendt. Men at digteren selv – ligesom store dele af hans samtid – var dybt fascineret af Fjernøsten, er mindre kendt. I 1830’erne og 40’erne gennemgik Europa, hvad man kalder den orientalske renæssance. Lærestole blev oprettet ved de store universiteter, hvor orientalske sprog blev studeret og asiatisk litteratur oversat. På Det Kongelige Teater i København opførtes trylleoperaen ”Den chinesiske Prinds” hele seks gange, og i 1843 åbnede Tivoli, og havens kinesiske præg inspirerede H.C. Andersen til eventyret ”Nattergalen ” efter hans deltagelse i åbningen. Det orientalske var højeste mode.
Andersens internationale sindelag og fascination af den begyndende internationale verden skinner klart igennem i ”Det nye Aarhundredes Musa” fra 1861. I den forunderlige profeti ser digteren en sammensmeltning af alle folkeslag til én familie. Han ser den kinesiske murs fald og et nyt åbent Kina forene sig med Europa.
Andersen selv kom aldrig til Kina, men gennem H.C. Andersen indgår Odense Bys Museer i dag i samarbejde med adskillige kulturinstitutioner i Kina. Flere vandreudstillinger om eventyrdigteren har besøgt kinesiske byer, og i juli 2017 åbnede forlystelsesparken ”Andersen Paradise” i den kinesiske metropol Shanghai. Parkens altoverskyggende inspiration er Andersen og eventyrene, og midt i parken findes en 400m2 stor Andersen-udstilling, designet af Odense Bys Museer og udstillingsarkitekt Eskild Bjerre Laursen.
Men det er et andet tidligere samarbejde, som har skabt grobund for den kommende Kinaudstilling. I Shandong-provinsen i det østlige Kina ligger havne- og turistbyen Qingdao. En mindre kinesisk by med cirka 3 millioner indbyggere, som er mest kendt for det store bryghus af samme navn som byen samt byens mange skønne strande. Byen har ofte tiltrukket sig opmærksomhed grundet sin smukke beliggenhed og gode naturhavne. Qingdao har en lang historie og har levet en til tider omtumlet tilværelse som tysk koloni fra 1898 til 1914 og var senere besat i to omgange af Japan.
Men der er også et lille stykke dansk historie tilknyttet Qingdao, og det er den historie, som skabte bånd til Odense og Odense Bys Museer. I 1930 sejlede kronprins Frederik (9.) og arveprins Knud sammen med prins Axel og hans hustru prinsesse Margaretha på en lang rejse til Sydøstasien og Kina ombord på ØK-skibet Fionia. Under et besøg i havnebyen Qingdao købte prins Axel og prinsesse Margaretha en grund i byen og fik efterfølgende opført en villa. Prinseparret besøgte dog aldrig villaen i Qingdao grundet krig og ufred, men historien om parret gjorde, at villaen blev kendt som ’Prinsessehuset’. Huset drives i dag som et lille museum, og Odense Bys Museer har hjulpet museet i Qingdao med at fortælle historien om de ”tre raske prinser fra Nord”, ligesom museet huser en udstilling om H.C. Andersen. Den sjove lille historie blev til et samarbejde, og lighederne mellem byerne Odense og Qingdao blev ligesom de gode historier flere og flere, og til sidst blev ideen til udstillingen Drømmen om Kina født.
Udstillingen Drømmen om Kina skal vises på Møntergården. Møntergården har faste udstillinger med fokus på den regionale historie og søger med de skiftende særudstillinger at give et bredere – og ofte internationalt – perspektiv. Mens Møntergården normalt henvender sig til lokalbefolkningen, har museet fra efteråret 2017 fået en ny, bredere rolle på grund af den treårige lukning af H.C. Andersens Hus. Grundet projekteringen af et nyt H.C. Andersen Museum søges flere aktiviteter trukket over på Møntergården, således at Møntergården kan favne ikke blot det lokale publikum, men også internationale gæster.
Udstillingen Drømmen om Kina er planlagt til åbning primo juli 2018 og godt et halvt år frem. Udstillingen vil blive støttet af en lang række følgeaktiviteter, bl.a. målrettet børn. Ligeledes er en foredragsrække med de førende eksperter inden for den dansk-kinesiske historie under planlægning.
Udstillingen vil finde sted i museets moderne særudstillingslokale ”Mønten”. Scenografisk arbejdes med et maritimt look, da handelen og de første kulturmøder netop blev muliggjort ad søvejen. Sejldug og dele af moderne skibscontainere vil blive brugt som flader til tryk og projekterede billeder, men også som rammeskabende elementer, der guider gæsten gennem udstillingen og skaber rum for de enkelte tematiske afsnit. Lyssætningen vil ligeledes spille en stor rolle i scenografien og vil være medvirkende til at skabe en rumlighed i udstillingen, skabe flow og fremhæve centrale genstande.
De officielle kontakter mellem Kina og Danmark begyndte i 1674, da skibet Fortuna blev sendt af sted fra København til Fjernøsten. Med ombord var et brev fra kong Christian den 5. til Kinas kejser Kangxi, hvori kongen ytrede ønske om, at venskabet mellem de to så fjerne riger, Kina og Danmark, skulle blomstre via handel.
Siden da har handelen med Asien haft stor betydning. Som søfartsnation var Danmark med i det internationale erhvervs- og handelseventyr, og danske kinafarere har i høj grad været med til at forme dansk erhvervsliv, som vi kender det i dag. Udstillingen vil gennem fortællingen om personer, virksomheder, varer og kulturmøder gennem tiden beskrive udviklingen af forholdet, fascinationen og udvekslingen mellem de to fjerne lande – Danmark og Kina.
Opdagelsen af søvejen til Kina indledte en ny æra for samhandelen, der langt overgik tidligere tiders karavanehandel. Handelen var fra kinesisk side kontrolleret gennem det såkaldte Kantonsystem. Europæerne måtte kun handle i havnebyen Kanton i Sydkina, og skibene måtte ikke engang anløbe selve byen, men skulle opankre på udpegede pladser i deltaet. Superkargoerne, som var de tilsynsførende med varerne, måtte derfor fragtes det sidste stykke op til Kanton, og varerne, de havde købt, måtte ligeledes fragtes i små flodpramme frem til skibene, der lå for anker længere nede af floden ved øen Wampoa.
Op gennem 1700-tallet blev kinesiske luksusvarer som te, porcelæn, silke og lakmøbler en prestigefyldt del af boligindretningen hos kongelige, adelige og det rige borgerskab, og formuer kunne tjenes på importen. Kinafarerne tog på den farefulde færd for at hjembringe de efterspurgte varer. Derfor har vi stadig både på museer og i private samlinger eksempler på det fine kinesiske kunsthåndværk i form af møbler, tapeter, porcelæn og tekstiler. Der vil på udstillingen blive vist et bredt udvalg af disse genstande som led i fortællingen om den voksende handel samt grundlæggelsen af Asiatisk Kompagni i 1732 – et kompagni, der udviklede sig til et foretagende af stor betydning for Danmarks handel og økonomi. Genstandene vil også blive brugt som hjørnesten i fortællingen om Poul ”Kinafarer” Jacobsen – en sømand ombord på de danske handelsskibe, der satte sin hyre i kinesiske varer, som han solgte ved hjemkomsten. Således fik han samlet kapital nok til at nedsætte sig som en fremtrædende købmand i hjembyen Faaborg.
I takt med den blomstrende handel blev kinesiske varer langsomt tilgængelige for menigmand. Søfolkene bragte op gennem 1800-tallet de såkaldte ”sømandssouvenirs” med sig hjem. Det var i modsætning til de tidligere luksusvarer nu massefabrikeret porcelæn, dukker og skibsmodeller. På udstillingen vil der blive vist et bredt udvalg af disse farverige produkter.
Fascinationen af Kina og det kinesiske kom til at fylde mere i den folkelige bevidsthed. Kineserier blev handlet, og den eftertragtede te skulle selvfølgelig helst nydes af kinesisk porcelæn og allerhelst i et kinesisk lysthus. H.C. Andersens fascination af det kinesiske skinner ikke kun igennem i eventyret ”Nattergalen”. I ”Hyrdinden og skorstensfejeren” optræder en kinesisk nikkedukke – ligesom der også er ligheder mellem Andersens papirklippekunst og traditionelt kinesisk papirklip. H.C. Andersens eventyr er i dag kendt, læst og elsket i Kina, og eventyrdigteren har en særlig betydning for forholdet mellem dansk og kinesisk kultur. I udstillingen vil der blive vist en vifte af eksempler fra kunstens verden, som viser den kulturelle udveksling mellem landene.
Opiumskrigene i midten af 1800-tallet ændrede grundlæggende på forholdet mellem Kina og Vesten. I alt 50 havnebyer blev åbnet for handel, og gradvist blev adskillige af dem overtaget af vestlige magter, mens Qing-dynastiets kontrol smuldrede. Efter kejserdømmets fald i 1911 blev forholdene ikke mindre kaotiske, men der var til gengæld gode muligheder for vestlig industri og salget af vestlige varer, som indgik i genopbygningen og moderniseringen af Kina. Adskillige danske virksomheder etablerede sig i denne periode i Kina og fik stor betydning – herunder det sønderjyske handelskompagni Jebsen, Store Nordiske Telegraf, F.L. Smidth og ikke mindst Østasiatisk Kompagni, som skulle blive en af de væsentligste europæiske spillere i Kinahandelen. I 1900 åbnede ØK hovedkontor i Shanghai, og senere fulgte kontorer i andre vigtige havnebyer: Hangzhou, Qingdao, Tianjin, Harbin, Dalian og Kanton.
Prinserejsen til Asien i 1930 foregik netop ombord på et ØK-skib, motorskibet Fionia, og det var ikke nogen tilfældighed. Prins Axel, der havde en tungtvejende position i kompagniet, plejede virksomhedens vidtstrakte asiatiske netværk og udbyggede det undervejs, bl.a. med købet af den byggegrund i Qingdaos kosmopolitiske velhaverkvarter, hvor Prinsessehuset kom til at ligge. På udstillingen vil en model af Fionia blive vist, en stor model af huset i Qingdao, et portrætmaleri af prinsesse Margaretha, der i dag tilhører efterkommere af prins Axel, foruden fotografier og citater fra rejsen.
Den japanske invasion og den efterfølgende borgerkrig førte til en brat afslutning på den blomstrende handel. I tiden under Mao lukkede Kina sig igen om sig selv i et forsøg på at blive en selvforsynende stormagt. Stort anlagte kampagner som ”Det Store Spring Fremad” og ” Den Store Proletariske Kulturrevolution” skabte ikke kun kaos internt i Kina, men også uro i forholdet til de store internationale handelspartnere. I den storpolitisk spændte situation var Danmark dog kun en ufarlig småstat; en status, som nogle danske virksomheder forstod at udnytte.
I Kina skulle datidens største danske virksomhed ØK komme til at spille en rolle både før, under og efter Kinas mest kendte formand – Mao Zedong. ØK havde ikke blot et godt ry, men også en filialdirektør i Mogens Pagh, som forstod og talte kinesernes sag. På baggrund af tidlige erfaringer i Shanghai i 1930’erne opnåede han en indsigt, der gav adgang til det ellers så lukkede kinesiske marked i 1960’erne og 1970’erne.
I 1960’erne og 70’erne vandt Maos idealistiske lære genklang i det ungdomsoprør, der var i gang i den vestlige verden. Maos ”Lille Røde” blev udbredt i studenterkredse, men afstanden fra idealet til virkelighedens Kina var der kun få, der kendte til. Udstillingen vil vise nogle af de genstande, der omgav os for ikke så længe siden – maoskjorter, maosko og plakater med lykkelige kinesiske arbejdere – og fortælle historien om kollektivet Maoslyst.
Men fascinationen er ikke ensidig. Formand Mao var betaget af danske H.C. Andersens eventyr, og Andersen var derfor en af de få vestlige forfattere, det var tilladt at læse under kulturrevolutionen. Eventyret ”Den lille pige med svovlstikkerne” blev en favorit under Mao, måske fordi den passede godt ind i den kommunistiske ideologi og kan tolkes som overklassens ligegyldighed over for mennesker af lavere social status.
De seneste 25 år er Kina vokset til en industriel stormagt. Globaliseringen – med udflytning af arbejdspladser og mulighed for import af billigere produkter ”Made in China” – er blevet hverdag for alle danskere. Men kineserne laver også kvalitetsprodukter, og i dag er Kina det største eksportland i verden. Vi køber tekstilvarer, legetøj, mobiltelefoner og tankskibe, bygget i Kina.
At vi kan handle med Asien i så stort et omfang – og så billigt som vi gør – skyldes containertransporten. Mængden af varer, som årligt sejles rundt på verdenshavene, er enorm, og to væsentlige aktører i den udvikling er danske. Få ved, at ØK var med til at udvikle tidlige containerhavne i Kina og kinesiske containerrederier, da landet langsomt begyndte at åbne op. Dets arbejde i 1970’erne er fundamentet, som nutidens giganter som Maersk Line opererer på.
Der er i dag en mængde aktører på shippingmarkedet, hvor både private og nationale interesser driver det fremad. Men det er alligevel svært at undervurdere betydningen, danske virksomheder har spillet og for fremtiden vil spille i handelen på Asien. Centrale genstande i dette udstillingsafsnit vil være genstande, som fortæller historien om Lindøværftet i Munkebo, der byggede containerskibe til Kina-farten og siden selv blev udkonkurreret af Asien. Andre eksempler på genstande vil være nutidens handelsvarer.
Udstillingen vil også beskrive nutidens drøm om Kina, hvor en lang række virksomheder flokkes om at komme ind på det lukrative kinesiske marked. Handel fylder naturligvis meget, men kultur spiller også en større og større rolle. Kinas kulturelle rodløshed – som følge af kulturrevolutionen – har åbnet for en enorm efterspørgsel på vestlige kulturtilbud, og her spiller H.C. Andersen igen en rolle. I forlystelsesparker, på udstillinger og ikke mindst som profil på danske småkager – ideen om eventyr-Danmark bliver brugt overalt. Omvendt udstilles moderne kinesiske kunstnere stadigt oftere på danske museer og kunstgallerier, og kunstner og systemkritiker Ai Weiwei er blevet allemandseje. Fascinationen af Kina har dybe rødder, og båndet mellem vores to lande synes at blive stadig stærkere.
