Forskning og undersøgelser har altid været en vigtig del af museernes virke. Det var i realiteten Nationalmuseet, der i 1800-tallet definerede arkæologien som videnskabeligt fag, og over årene har de store nationale såvel som regionale museer bidraget til udforskningen af den materielle kultur, kunsthistorien og kulturlandskabet. Forskning udgør sammen med formidling, indsamling, registrering og bevaring de fem museumssøjler, som identificerer de danske museers formål, aktiviteter og ansvar. Alle fem søjler er væsentlige og supplerer hinanden, men forskningens rolle er i høj grad at skabe et vidensgrundlag for museets øvrige aktiviteter. Odense Bys Museer har, for at skærpe profilen og opgavevaretagelsen, igangsat en formulering af klare strategier for hver af de fem søjler, og netop fordi den faglige viden danner fundamentet, har det været naturligt at begynde med formuleringen af en forskningsstrategi.
Udarbejdelsen af forskningsstrategien skal ses i lyset af de senere års øgede opmærksomhed på de danske museers forskning og kvaliteten heraf. I marts 2009 præsenterede Kulturministeriet rapporten Forskningsstrategi for Kulturministeriets område. Rapporten rummede en række anbefalinger til museerne. Det drejede sig først og fremmest om, at museumsforskningen bør rette sig efter det almene forskningsbegreb. Det vil sige, at forskning ved museerne skal leve op til de samme formelle krav og i kvalitet kunne måle sig med den, der foregår på universiteter og sektorforskningsinstitutioner under Kulturministeriets område, eksempelvis Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver. Endvidere anbefalede rapporten museerne at udvikle en forskningsstrategi, der forholder sig til organisering, finansiering og kvalitet af institutionens forskning og prioriterer faglige satsningsområder. I overensstemmelse med disse politiske målsætninger har Kulturstyrelsen hævet de faglige krav til museernes forskning i form af kvalitetsvurderinger. Tilsvarende er adgangen til forskningsmidler på vej til at blive underlagt samme vilkår, som gælder for Kulturministeriets sektorforskningsinstitutioner, hvilket i praksis vil sige, at ansøgere skal have forskningserfaring på ph.d.-niveau eller tilsvarende. Odense Bys Museer anerkender anbefalingerne fra Kulturministeriet og støtter op om tiltagene for at højne det forskningsmæssige niveau i museumsverdenen.
Odense Bys Museers forskningsstrategi for 2012-2016 har som overordnet mål at styrke opbygningen af et forskningsmiljø ved Odense Bys Museer, der modsvarer museets ansvarsområder og størrelse. Strategien skal hæve det faglige niveau ved at koncentrere indsatsen inden for få veldefinerede områder og medvirke til en yderligere systematisering af museets forskning. Målet er at
kunne varetage forskningsopgaver af en passende kvalitet og volumen i samspil med de øvrige institutioner på området, herunder hovedmuseerne og Kulturstyrelsen samt de væsentligste eksterne aktører i form af universiteterne og Statens Arkiver samt relevante udenlandske samarbejdspartnere. Strategien skal skabe et øget fokus, som i samspil med de nævnte parter vil åbne mulighed for øgede forskningsbevillinger både i form af nationale midler og internationale puljer, eksempelvis under EU.
Forskningsstrategien skal inden for Odense Bys Museers rammer fremme en koncentreret forskningsindsats på nogle udvalgte områder. Med forskningsstrategien for 2012-16 lægges dermed også rammerne for de projekter, som vil nyde fremme i denne periode. Strategien søger desuden at skabe et øget samarbejde og faglig udveksling mellem museets forskende medarbejdere. Forskningsstrategien er et redskab til langsigtet udvikling og forøgelse af forskningen samt forskningskvaliteten ved Odense Bys Museer. Strategien skal opfattes som dynamisk og som en del af en løbende proces og vil derfor være under udvikling i samspil med de projekter, der opstår i løbet af perioden.
Odense Bys Museer dækker fagområderne arkæologi og historie, kunst, H.C. Andersen og Carl Nielsen og efter fusion med det statsanerkendte Danmarks Mediemuseum pr. 1. januar 2013 også de trykte og elektroniske mediers historie. Museet råder over videnskabeligt uddannede og forskende medarbejdere i alle faglige enheder og har en ambition om at bidrage med væsentlig forskning på alle disse fagområder. Denne første formulering af forskningsstrategien fokuserer imidlertid på fagområderne arkæologi og historie, siden 1. februar 2012 samlet organisatorisk i afdelingen Kulturarv. Der vil senere blive udarbejdet forskningsplaner for de øvrige fagområder. En række overordnede forhold beskrevet i forskningsstrategien vil dog også være gældende for forskning inden for de øvrige fagområder, især med hensyn til ph.d-forløb, publicering og formidling af forskning.
Der er en stærk tradition for forskning ved Odense Bys Museer, og publiceringen har spændt fra små artikler i årbøger og foreningstidsskrifter til vægtige monografier og deltagelse i internationale forskningsprojekter. Kvaliteten har i mange tilfælde været på et meget højt niveau, og over årene har flere medarbejdere produceret doktor- og ph.d.-afhandlinger samt opnået professortitlen. I et længere perspektiv har museets medarbejdere udført forskning på en bred vifte af områder. Set over tid tegner der sig nogle tendenser som knytter naturligt an til en generel museal tilgang med fokus på de fysiske levn og strukturer samt den specifikke fynske placering. Odense Bys Museer har gennem årtier både inden for arkæologi og historie arbejdet med bebyggelses- og bygningshistorie i bred forstand. Gennem de seneste år har indsatsen været koncentreret om bebyggelsesstruktur, industrikultur, migrationshistorie samt grav- og skattefund.
Museet ser det som en faglig udfordring at bringe fagområderne arkæologi og historie sammen i en fælles forskningsstrategi og systematisere den kulturhistoriske forskning i et samlet forskningsprogram. Programmet definerer samfundsrelevante forskningstemaer og lægger vægt på museernes særlige muligheder for at skabe historisk perspektiv på den aktuelle samfundsudvikling.
Generelt set formuleres forskning inden for museets ansvarsområde i et kronologisk forløb fra oldtiden til i dag med vægt på fynske og danske emner og med et ønske om at sætte disse i perspektiv i forhold til det moderne samfund, gerne med et internationalt komparativt udblik.
Museet har en lang tradition for at arbejde med landskaber under påvirkning af mennesker. Det strategiske forskningsområde for museet i den kommende femårige periode tager afsæt heri og i en række aktuelle forskningsområder, der ser på samspillet mellem menneske og landskab. Som en central del indgår, i hvilket omfang og hvordan samspillet mellem personer og steder har haft betydning for det liv, der har været levet, og for den identitet, der er opstået. I forlængelse heraf fokuseres på de historiske forhold, der udgør underliggende vilkår og forudsætninger for nutidens samfund.
Museet ønsker at fokusere forskningen på stedets betydning i samspillet mellem menneske og landskab. Landskabet – herunder det urbane – udgør rammer og vilkår for menneskers aktiviteter og identitet, men mennesker har på samme tid formet og påvirket landskabet gennem dagligt liv, produktion og udvinding, ideologier og planlægning. Dermed rummer forskningsfeltet både studier af det fysiske landskab og menneskelig aktivitet i landskabet samt mentalitetshistoriske aspekter af samspillet mellem menneske og sted.
For museet betyder fokus på stedets betydning i samspillet mellem menneske og landskab, at en række aktuelle og relevante temaer kan belyses. Mødet med andre kulturer har sted og identitet som nøgleelementer. Det samme gælder for byrummets udvikling og den moderne urbanitet, sammenhængskraften i det danske samfund og den kulturelle mangfoldighed samt påvirkningen mellem Danmark og andre områder. Påvirkningen af og samspillet med andre kulturer var gennem hele forhistorien nærværende og giver et væsentligt perspektiv på aktuelle emner som integration og globalisering. Det åbne lands bebyggelse og bondekulturen, som udviklede sig kolossalt i perioden 1800-1950, afvikles nu i tilsvarende højt tempo til den mest marginaliserede rolle siden oldtiden, mens der sker en koncentration i de større byer, som også påvirker de ældgamle, men mindre købstæder. Det er en i historisk perspektiv meget væsentlig udvikling, som vil kunne behandles inden for den beskrevne emnemæssige ramme for forskningen.
Disse temaer kan i forskelligt omfang belyses af forskningen på det arkæologiske og historiske område og ligger i forlængelse af museets arbejde og kompetencer. Samtidig forholder det overordnede tema sig til den internationalt aktuelle forskning i rum – space and place – samt væsentlige nationale strategiske forskningsområder formuleret i Forsk 2015. Forskningsfelter som Kulturforståelse under globaliseringen, Livsforløb i forandring og Bedre livsrum udgør emner, der kan belyses og perspektiveres via museets forskning i stedets betydning og samspillet mellem menneske og landskab.
Dermed retter forskningen sig mod at bidrage til samfundsudviklingen på en række områder i form af forståelse af kulturel dynamik, kulturmøder og identitetsopfattelse, integration, udviklingen af den moderne by og afviklingsprocessen i udkantsområderne. Et historisk perspektiv er en nødvendighed og et vigtigt redskab i arbejdet med mange udfordringer og udviklingsområder i nutidens Danmark.
Forskningen ved Odense Bys Museer inden for afdelingen Kulturarv (arkæologi og historie) skal i perioden 2012-2016 placere sig inden for dette forskningsprogram og skal perspektiveres i forhold hertil.
Med henblik på løbende at følge op på og udvikle forskningsstrategien samt medvirke til, at strategien udmøntes i konkrete projekter, nedsættes et forskningsudvalg for perioden 2012-16. Det er udvalgets opgave løbende at diskutere og medvirke til fastholdelse af strategiens hovedmål i perioden samt at rådgive i forbindelse med projekter, disses finansiering og forhold til andre relevante samarbejdspartnere. Forskningsudvalget arbejder desuden med udvikling af en plan for tiltrækning af midler og for tværinstitutionelle samarbejder i og uden for museumsverdenen. Forskningsudvalget består af fem interne og tre eksterne medlemmer fra henholdsvis Institut for Historie og Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet samt Kulturstyrelsen.
Et fagligt personale med kvalifikationer på ph.d.-niveau er i stigende grad en nødvendighed for at kunne deltage i væsentlige forskningsprojekter og for at kunne tiltrække midler til forskningen. Som led i at fremme og kvalificere forskningen på museet ønsker Odense Bys Museer som en del af forskningsstrategien at støtte ph.d.-projekter inden for museets faglige enheder. Medarbejdere med ønske om og potentiale til at kvalificere sig til forskerniveau ved at gennemgå et ph.d.-forløb skal så vidt muligt gives mulighed herfor. Museet ønsker aktivt at fremme ph.d.-projekter og har som målsætning, at der altid i gennemsnit er én medarbejder i ph.d.-forløb. Museet ønsker at personale, der udfører forskning, løbende kan udvikle og kvalificere sig og vil derfor ligeledes fremme post.doc.-projekter inden for de ovenfor beskrevne forskningsområder.
Publicering af forskningsresultater skal foregå i danske eller internationalt anerkendte tidsskrifter, antologier eller i form af monografier. Som hovedregel bør publicering finde sted i fagfællebedømte medier, der lever op til kravene til peer review.
For afdelingen Kulturarv omfattende fagområderne historie og arkæologi fastsættes følgende specifikke publiceringskrav som minimum for den femårige periode 2012-16:
Museet ønsker desuden at støtte medarbejderes deltagelse i relevante faglige miljøer, herunder redaktion af videnskabelige tidsskrifter og medvirken som fagfællebedømmere.
Forskningsresultater fra Odense Bys Museer skal offentliggøres og være alment tilgængelige. Ved formulering af større forskningsprojekter skal en plan for formidling af resultaterne til et bredere publikum indgå i projektbeskrivelsen. Formidlingen kan ske via de anerkendte kanaler, der benyttes af universitetsverdenen, men museets forskning bør også formidles i museumsrelevante medier – eksempelvis Historisk Atlas, Fynske Minder, Folkeuniversitetet, foredrag, seminarer, udstillinger og andre aktiviteter integreret med museets øvrige arbejdsfelter.
Det er første gang, Odense Bys Museer udarbejder en egentlig forskningsstrategi og nedsætter et forskningsudvalg. Der har tidligere været tiltag til forskningsmæssige satsningsområder, men med udarbejdelsen af en forskningsstrategi, der udstikker rammerne for aktiviteter i en femårig periode, er det hensigten at øge fokus på museets kerneområder og forskningsindsatsen på netop disse felter og at fremme og støtte initiativer, der retter sig herimod.
Der gennemføres en intern midtvejsevaluering i 2014. Efter afslutningen af den femårige periode i 2016 gennemføres en evaluering af den første forskningsstrategis virkninger. Evalueringen gennemføres af udvalget, der i rapportform afvejer strategiens virkninger på den gennemførte forskning. En del af effekten af forskningsstrategien vil dog først være målbar i et længere perspektiv. Evalueringen danner grundlag for udarbejdelsen af en ny forskningsstrategi for den følgende periode 2016-2020.
