I 1964 offentliggjorde Heinrich Harries i Anderseniana, 2. Række, Bind V, pp 233-295 den da kendte brevveksling mellem H.C. Andersen og Heinrich Zeise, omfattende ialt 22 breve, deraf 12 fra H.C. Andersen. Ved et tilfælde er det nu muligt at føje yderligere et brev fra digteren til denne række.
I foråret 1968 udbød firmaet Charles Hamilton, New York, der specialiserer sig i autografer, en større samling autografer til auktion på Hotel Waldorf Astoria. Med henblik på at forberede kataloget sendte firmaet en kopi af det foreliggende brev til det danske generalkonsulat i New York og bad om at blive orienteret om indholdet. Udgiveren, der dengang arbejdede på generalkonsulatet og i mange år havde interesseret sig for H.C. Andersen, benyttede lejligheden til at bringe brevet på danske hænder.
Det blev forsøgt at spore brevets proveniens, men den, der havde sendt det til auktion, kunne kun oplyse, at det for mange år siden var blevet købt på en auktion i Europa. Det kan således ikke forklares, hvorfor dette brev er kommet på afveje, og ikke som Andersens øvrige breve til Zeise findes enten i Hamborgs Statsarkiv eller i H.C. Andersen-Museet i Odense, hvortil Zeise selv forærede nogle af Andersens breve, da han som gammel mand besøgte museet.[1]
Om Heinrich Zeise (1822-1914) og hans forhold til H.C. Andersen henvises i det hele til Heinrich Harries’ artikel. Her skal kun nævnes, at brevet, som det vil ses, handler om Zeises befatning med oversættelsen af eventyrkomedien Hyldemor, der havde haft premiere på Casino den 1. december 1851. Andersen havde presset på for at få stykket optaget i den tyske udgave af hans „Gesammelte Werke“, som den danskfødte forlægger Carl B. Lorck i Leipzig havde under udgivelse siden 1847.[2] Lorck overdrog det til Zeise at foretage oversættelsen, men afstod til sidst selv fra at udgive den. Den blev i stedet „gedruckt als Manuscript des Verfassers“ hos Friedrick Nies i Leipzig.[3]
Brevet skal indplaceres i brevrækken i Anderseniana 2. Række på side 284 foran nr. 21, som er Zeises svar af 10. maj 1852.
Og hermed til brevet:
Kjøbenhavn 6 Mai 1852
Kjære Hr. Zeise!
Hjertelig glad blev jeg ved at modtage Brev[4] fra Dem og vide at „Hyldemoer“ var i Deres Beskyttelse. Jeg veed at De med Kjærlighed og Dygtighed gjengiver Originalen. Allerede i Slutningen af forrige Aar bad jeg Hr. Lorck om at dette Arbeide maatte komme frem, senere er jeg fra Theaterdirecteuren i München ligesom ogsaa fra Weimar tilskyndet at sende denne dramatiske Digtning til Opførelse, dersom jeg troede at den passede for den tydske Scene, dette troer jeg at den gjør og naar den nu gjengives af Dem?, saa faaer den i Oversaettelsen en digterisk Beaandelse. Men det er om at gjøre at faae den snart og jeg beder Dem derfor at De saa hurtigt som muligt faaer det istand; jeg reiser nemlig fra Kjøbenhavn den 16 Mai og gaaer lige til Weimar hvor jeg jo gjerne, da jeg bliver der i hele 14 Dage, vilde gjennem Lorck modtage Manuskriptet fra Dem, derpaa gaaer jeg i 14 Dage til Dresden og saa i een Fart til München, hvor jeg nødvendigvis maatte have den med.
Hvad nu Deres ærede Skrivelse og Forlangende angaaer, nemlig at faa Partituret, for nøiagtig at underlægge Ordene, da maa jeg sige Dem at der kun existerer eet eneste Partitur, der er Casinos Eiendom, og der bruges det endnu denne Saisson ud, saa det ikke bliver mueligt at faae det, men jeg haaber at De vil kunde undvære det, ved nøiagtigt at beholde samme Metrum i hvert Vers og ligesom jeg at nævne Molodierne, det vil da være Vedkommende nok til at underlægge Ordene, eller paa de forskjellige Steder at komponere et og andet nyt. – Et Par af de smukkeste Melodier: f ex: „Det gamle Træ“[5] – Langelandsvisen[6] og „Roselil“[7] ere særskildte udkomne og disse bringer jeg Musikken med til Weimar og München, dersom Stykket der kommer paa Scenen. –
Ikke sandt, kjære Hr. Zeise, De vil og kan jo nok lempe Dem efter Bogen selv, blot nøiagtig følge det Versemaal jeg har givet. – Dersom det er særdeles nødvendigt at De personlig maa tale med mig om Eet og andet, da skal jeg lægge Udreisen over Altona, men dersom det ligesaa godt kan skee igjennem Breve, da falder det bedre for mig at jeg ikke først tager til Altona men gaaer fra Kjøbenhavn over Wismar lige ned til Weimar; – her i Kjøbenhavn vil Brev fra Dem træffe mig til den 15 Mai (inclusive), senere ønsker jeg helst Brev til Weimar.
Jeg vil haabe at De allerede er i fuld Arbeide og at jeg altsaa snart har i Tydskland dette mit første dramatiske Arbeide der. Tak for Deres Venskab og Godhed for mig og bring min venlige Hilsen til Deres Fader og Søster. – Paa Tilbageveien fra Udlandet glæder jeg mig til at sige „Goddag“ i Deres Hjem hjerteligt række Dem Haanden og takke for den smukke Oversættelse.
Deres hengivne
H.C. Andersen
