Forfattere

H.C. Andersen og Vedel Simonsen

Harald Hatt

Under et ophold i Odense i juli 1829 aflagde den unge H.C. Andersen, som på den tid arbejdede på en historisk roman om Christian den Anden („Christian den Andens Dverg“), i den anledning et besøg på Elvedgaard hos historikeren Vedel Simonsen. Denne skriver herom under 13. juli i sin dagbog:

„Om Formid(dagen) kom Jastrau[1] og Digteren Andersen; efter at have spist til Middag, gik Jastrau ud at fiske, men Andersen blev. Han oplæste de 3 første Capitler af sin Roman C(hristian) 2, som angaaer Næsbyhoved og Grevefeiden. Han reciterede en stor Mængde af sine Digte: Kierlighed paa Nicolai Taarn, Det døende Barn, Konstnerlivet, Døkkerklokken, Siælen, Noget og Intet. Jeg fandt at han var den gienfødte Baggesen, men som enhver Editio secunda, hvad den store Forlæggers Værker er angaaende, er en editio emendatior & auctior[2], saa overgik han B(aggesens) Fuldkommenhed og undgik hans Mangler, kort havde Forrang for ham som A for B i Alphabetet.“

H.C. Andersen overnattede på Elvedgaard, og under 14. juli skriver Vedel Simonsen i sin dagbog: „Jeg fulgte Andersen bort og maatte love ham Bidrag til Sædeskildring af C 2 Tidsalder.“

Vedel Simonsen holdt sit løfte. Den 31. juli hedder det i dagbogen: „Begyndte at samle til Digteren Andersen om C 2 Tidsalder“, og i de følgende 5 dage var han hovedsagelig optaget af dette arbejde. Den 24. aug. skriver han: „Da jeg havde hørt af Mad. Maar[3], at Jastrau kom en af Dagene, saa gjorde jeg mine Excerpter om C 2 til Digteren Andersen færdige for at sende ham dem i Klade, da jeg ikke gider reenskrive dem.“ Og den 29. aug.: „Skrevet Brev til Andersen (Digteren), som nu tillige med mine Saml. til Christian d. 2dens Tidsalders Charakteristik skal bortsendes i Morgen.“ Endelig hedder det i dagbogen under 7. sept.: „Brev fra Digteren Andersen, som sendte mig 3 Sange han havde nyelig skrevet og bad mig om det jeg d. 29. el. 30. Aug. havde sendt ham.“

Det nævnte brev fra H.C. Andersen er udateret og gengives her:

S. T.

Hr. Professor Wedel-Simonsen paa Elvedgaard pr. Odense (af postvæsenet rettet til: Bogense).

Kjære Hr. Professor.

Da jeg paa min lille Udflugt til Fyen i denne Sommer tog mig den Frihed at besøge Dem, og meddelede Dem Planen til min Roman, viiste De mig den store Artighed og Tjeneste at love, De imellem vilde sende mig nogle smaae Bidrag; overbeviist om, at De ikke bliver vred paa mig fordi jeg erindrer Dem paa dette, skriver jeg idag disse Linier. — De indseer selv af hvor stor Vigtighed disse Meddelelser kan være for mig og derfor, tænk lidt paa mig. — Siden jeg tog fra Fyen har jeg opholdt mig noget over 3 Uger nede i den smukke Egn ved Tiissøe[4], hvor jeg skrev nogle smaae Digte, af hvilke jeg her tager mig den Fornøielse at afskrive to; bare at De kan læse dem, thi jeg skriver en elendig Klo, som De nok selv seer. —

Jeg har faaet Løfte paa, at maatte gjennemlæse de Breve af Christian den anden man har faaet fra Tydskland[5], og jeg haaber her, om ikke at finde en Guldgrube, saa dog nogle Guldkorn, hvormed jeg kan overforgylde de Pletter, man har, uretfærdigen, besudlet den store Konge med. — I et af de første Nummere der nu kommer ud af Kjøbenhavns Posten, vil De finde noget om Odense af mig[6]; jeg har beskrevet en Deel af de gamle Skikke jeg erindrer fra min Barndom der, samt noget om de antiqvariske Sager i Byen selv og i dens Omegn, der, saa vidt jeg veed endnu ikke er omtalt af Andre. -— Til Nytaar vil jeg udgive mine Digte[7], og glæder mig da til, i et Brev fra Dem, at høre hvorledes de alle har behaget Dem. — Nu lev vel; tilgiv min Paatrængenhed,

Deres meget forbundne
Andersen.

Vil De hilse Deres Hr. Fader[8] og alle i Omgivningen, som kjende mig.
Min Adresse er: H.C. Andersen, studios. phil., Store Kongensgade No. 33, 3de Sal, i Kjøbenhavn.

De med brevet følgende tre (ikke som anført: to) digte er „Graat-Veir“, „Det døende Barn“ og „Aftenlandskab“. „Det døende Barn“ skrev Andersen som bekendt allerede 1826 som skolediscipel i Helsingør. — Romanen om Christian den Anden blev aldrig fuldført. Det bevarede brudstykke har Tage Høeg i 1935 udgivet i Anderseniana III (H.C. Andersen: Tre ufuldførte historiske digtninge). — Vedel Simonsens dagbøger og brevet fra H.C. Andersen blev i 1939 af Elvedgaards nuværende ejer stamhusbesidder Wedel-Heinen deponeret i Det Fynske Landsarkiv.

 

Noter

  1. ^ Amtstuefuldmægtig, kammerassessor Henrik Mathias Jastrau, Odense (f. 1797, d. 1867), svigersøn af den i 1824 afdøde godsforvalter på Elvedgaard Jacob Maar (jfr. Harald Hatt: Stamtavle over Jacob Maars og Louise Aagaards efterslægt, København 1928).
  2. ^ d. e. en forbedret og forøget udgave.
  3. ^ Jacob Maars enke Louise Cathrine f. Aagaard (f. 1773, d. 1855); hun boede til sin død på gården Marienro, i nærheden af Elvedgaard.
  4. ^ Sammen med familien Collin var Andersen i august 1829 gæst hos kammerråd C.C. Bang på herregården Nørager i Holbæk amt.
  5. ^ Andersen sigter her til den såkaldte Münchener-samling, Christian den Andens arkiv fra hans ophold i Nederlandene 1523—31, som 1825 blev fundet i et bayersk arkiv.
  6. ^ Kjøbenhavns-posten 1829, nr. 148—49, 17.—18. september.
  7. ^ I dec. 1829 udgav Andersen et bind „Digte, 1830“; den 12. febr. 1830 skriver Vedel Simonsen i sin dagbog: „I Dag fik jeg Brev fra Digteren Andersen, der sendte mig sine Digte.“
  8. ^ Godsejer, kancelliråd Claus Vedel Simonsen, d. 1832.

 

©
- Anderseniana - H.C. Andersen - H.C. Andersen - breve - H.C. Andersen - rejseskildring og dagbog - H.C. Andersen - romaner

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...