Adskillige af de forskere, der beskæftiger sig med H.C. Andersen-studier, har også viet digterens udseende megen interesse. Der forekommer således i bøger og afhandlinger en mængde bemærkninger og oplysninger om portrætter og billeder af ham.
En samlet, beskrivende fortegnelse findes dog kun for de grafiske fremstillingers vedkommende, nemlig i P. B. C. Westergaard: „Danske Portrætter i Kobberstik, Litografi og Træsnit”, der udkom i årene 1930—33. Derimod er hverken malerier, tegninger eller skulptur blevet behandlet i systematisk form, hvortil kommer at heller ikke de mange fotografiske portrætter af digteren hidtil er blevet registreret. En udtømmende H.C. Andersen-ikonografi må derfor vente, indtil de fornødne forarbejder på disse forskellige områder er gennemført.
Fra redaktionens og forfatterens side er denne afhandling tænkt som en begyndelse til dette portræt-værk. Måtte den vække opmærksomhed omkring emnet og derved bidrage til løsningen af endnu uklare problemer, om muligt også til fremdragelsen af hidtil ubemærket materiale.
H.C. Andersens interesse og omsorg for sit eget udseende er velkendt. Hans egne optegnelser bringer mange vidnesbyrd om den betydning, han tillagde afbildninger af sig selv; det var et led i hans stræben efter at blive berømt. Dette må ses som baggrunden for, at han så nøje noterede, hvor og når han blev tegnet, malet, modelleret eller fotograferet. Der kendes vel næppe et tilsvarende eksempel på en så koncis registrering i denne henseende. En portrætforsker bevæger sig derfor her på usædvanlig fast bund. Noget andet er, at det tillige er en mærkelig tør bund. Den store digter havde desværre ikke sans for bildende kunsts evige værdier og beklageligvis havde samtidens betydelige danske kunstnere heller ikke blik for den enestående models tilstedeværelse. Hverken Eckersberg, Købke, Constantin Hansen eller Marstrand — for blot at nævne nogle af navnene — kom i kontakt med H.C. Andersen; det blev stort set kun mindre fremtrædende kunstnere, som mere tilfældigt og med snævrere formål skænkede eftertiden portræt-fremstillinger af eventyrdigteren fremfor alle.
Et andet bemærkelsesværdigt træk er det, at over halvdelen af samtlige malede og tegnede portrætter af H.C. Andersen hidrører fra hans rejser i udlandet. Her var han udenfor den nagende, hjemlige kritik; her følte han sig friere som menneske og indlod sig derfor lettere med kunstnere, hvad enten det var landsmænd eller udlændinge.
En vurdering af digterportrætterne ligger udenfor denne artikels rammer, men det bør dog anføres, at C. A. Jensens to små malerier fra henholdsvis 1836 (fortegnelsen nr. 5) og 1847 (nr. 22) i alle henseender rager op over de øvrige billeder. Nærmest dem kommer blandt malerierne Carl Blochs fremstilling af den aldrende digter, som han så ud 1869. Helt fremmedartet forekommer Alb. Küchlers meget tidlige, i Rom 1834 malede, billede (nr. 2). Alle de øvrige malerier — deres værd iøvrigt ufortalt — er imidlertid også samtidige vidnesbyrd, som ikke kan lades ude af betragtning.
Adskillige af tegningerne er portrætligt rigere end malerierne, mere umiddelbare i opfattelsen, mere intime i udførelsen. Her kan peges på den tidligste af alle fremstillingerne, Adam Müllers naive, men fine portræt fra ca. 1833 (nr. l), Ernst Meyers og Christian Hansens så forskellige fremstillinger fra rejsen 1841, udført henholdsvis i Rom og Athen (nr. 6 og 7), Sophus Schacks særpræget opfattede portræt fra december 1841 (nr. 9), Gertners rammende lille helfigur fra 1845 (nr. 13) og H. Olriks nøgterne billede fra 1859 (nr. 28). De udenlandske (d.v.s. tyske) kunstneres opfattelse af digteren synes mere romantiske, som det ses bl.a. i Vogel von Vogelsteins (nr. 8) og Carl Hartmanns (nr. 14—16) fremstillinger.
H.C. Andersen har utvivlsomt været en vanskelig model, kun sjældent helt tilfreds med det endelige resultat af en kunstners anstrengelser, ofte højst reserveret, for ikke at tale om de tilfælde, hvor han — overfor andre — gav udtryk for nedsættende domme. Efterhånden som den fotografiske teknik vandt frem, foretrak han så afgjort denne mekaniske form for portrætter. Allerede ved det første møde med Daguerres opfindelse følte han sig dybt betaget og henrykt. Det ligger helt på samme linie, når han i 1860 udtrykker sin begejstring for et fotografi, som den bekendte Münchenfotograf Hanfstängl da tog af ham. Medens der i 1840’erne blev tegnet og malet omkring en snes portrætter af H.C. Andersen, er det tilsvarende tal fra henholdsvis 1850’erne og 1860’erne helt nede på 3—4. Fotografiet er nok den egentlige årsag til denne udvikling. H.C. Andersen havde svært ved at forlige sig med en kunstners individuelle opfattelse af hans person.
I den efterfølgende portræt-fortegnelse er beskrivelserne affattet i den gængse form. Den afbildede er set fra beskuerens synspunkt. Målene er i cm, for maleriernes vedkommende taget efter blindrammens yderkanter, for tegningernes efter det tegnedes (ikke papirets) yderste udstrækning. De fleste af de beskrevne portrætter er gengivne; hvor dette ikke er tilfældet, er der i beskrivelsen henvisning til en let tilgængelig bog, hvori billedet er reproduceret.
Litteraturhenvisninger er i langt de fleste tilfælde baseret på de uforlignelige noteapparater i overbibliotekar, dr. Helge Topsøe-Jensens værker, navnlig:
Henvisninger til utrykte breve, almanakker m. v. skyldes ligeledes i udstrakt grad overbibliotekaren, hvem jeg herved takker for den betydningsfulde hjælp.
Brystbillede. En face til venstre. Bølget hår, skilt i højre side. Opstående flip. Bredt, sort halstørklæde med lille tværsløjfe. Skjortebryst med rektangulær brystknap. Åbenstående frakke med bred, mørk, nedfaldende krave og lysere revers med trekantet indsnit.
Under venstre arm svag signatur: AAM, betegnende Adam August Müller.
H 7,3. B. 6,1.
Tegningen er opklæbet på lyst, gråblåt papir og indrammet af blyantsstreger.
H.C. Andersens Hus, Odense; inv. nr. A 1. — Gave 1906 fra etatsrådinde Benedicte Collin.
Digterens bekendtskab med maleren Adam August Müller, søn af biskop P. E. Müller, kan ledes tilbage til sommeren 1832. Tegningen må være udført, inden H. C. A. d. 22. april 1833 drog ud på sin store udenlandsrejse til Paris, Rom o.s.v.
Der kan næppe være tvivl om, at det er dette portræt, Henriette Wulff hentyder til i et brev (utrykt) til H.C. Andersen, dateret Traventhai d. 27. juni 1833, hvori hun skriver: „. . . . Heines Portrait fik jeg ogsaa under et Besøg i Hamburg, han skal hænge hjemme i Malerstuen, naar jeg blot havde Deres lille, der egentlig var mig tiltænkt; men det har jeg værken hørt eller seet noget til; mais brisons, finissons . . . .”. (Kgl. Bibl., Collinske Brevsamling).
Brystbillede. En face. Grå øjne; det venstre med brunlige toner. Mørkeblond hår, skilt i højre side. Lille Moustache. Høj, opstående flip (fadermordere). Lyst, lilla halstørklæde med lidt af knuden synlig. Dobbeltradet, mørkeblå overfrakke med fyldig, bred, sort pelskrave; fire synlige knapper. Grå baggrund.
Ikke signeret.
H. 25. B. 19,5.
På lærredets bagside skrevet med tusch: A. Küchler.
Udstillet i Kunstforeningen 1834.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A 701. — Købt 1895 af cand. mag. Jonas Collin, som havde arvet billedet efter sin fader, etatsråd Edv. Collin.
Maleriet blev udført i Rom i dagene 4.—6. januar 1834, efter at Küchler allerede 8. december 1833 havde tegnet en skitse dertil.
Litt. : Romerske Dagbøger, 1947, s. 31, 45 og 46.
Brystbillede mod venstre. Blikket opadvendt. Håret skilt i højre side; stor fremadredt lok over øret. Moustache. Ombøjet flip. Bredt halstørklæde med tværsløjfe. Frakke med bred, nedfaldende krave. Vest.
Signeret forneden til højre: Küchler.
H. 9,2. B. 8.
Opklæbet på groft, gulligt papir med navnepåskrift i blæk midt under tegningen.
Tegnet af Alb. Küchler i Rom d. 31.1.1834.
Tilhører Skandinavisk Forening for Kunstnere og Videnskabsdyrkere i Rom.
Litt.: Romerske Dagbøger, 1947, s. 63.
Gengivelse i: H.C. Andersens eget Eventyr i Billeder, Berlingske Forlag, 1952, s. 35.
Knæstykke, siddende i en mahogni-armstol. Hovedet en face, kroppen til venstre. Grå øjne. Mørkeblond hår, skilt i venstre side, frem-redt ved tindingerne. Spidst hageparti. Stor, opstående flip, åbent udstående under højre kind. Sort halstørklæde, bundet i knude, hvis ender er stukket ind under vesten. Lille hvidt skjortebryst. Åbenstående, grågrønlig frakke. Mørkebrun ternet vest med revers. Hvide manchetter. Gråsorte benklæder. Hænderne i skødet; i højre hånd, der hviler på den venstre, et manuskript; på venstre ringfinger en guldring med slebet sten. Til venstre et mørkegrønt draperi, sammenholdt på midten med en snor. I baggrunden forneden gråt panelværk, foroven grågrøn væg.
Ikke signeret.
H. 88. B. 74.
Malet af Chr. Albr. von Benzon 1835.
Udstillet på Charlottenborg 1836.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A. 78. — Købt 1883 på auktion efter grosserer W. Wanscher, som 1853 havde erhvervet billedet på C. A. Reitzels auktion.
Benyttet som forlæg for et stålstik, udført af A. Weger, Leipzig (Westergaard, nr. 234).
Det bemærkes, at H.C. Andersen omkring 1834 har ændret frisure. På de tre første portrætter han har skilning i højre side, derefter resten af sit liv i venstre side.
Litt.: Mit Livs Eventyr, 1951, I, s. 273 og 466. Georg Nygaard: H.C. Andersen og København, 1938, s. 91. Anderseniana, IX—XIII, 1941—46, s. 132.
Næsten knæstykke. Siddende sidelæns på en stol med buet rygbræt. Hovedet en face til højre, kroppen til venstre. Lyse, blågrå øjne. Mørkeblond hår, skilt i venstre side; brunligt hage- og kindskæg. Hvid flip, til venstre opstående, til højre ombøjet. Sort halstørklæde. Hvidt skjortebryst med knap forneden. Åbenstående, mørk brunlig frakke; sort atlaskes vest med bred revers. Venstre underarm hvilende på stolens læn. Højre hånd lagt over venstre håndled; guldring med mørk sten på venstre ringfinger. Mørk, grønlig baggrund med lys i højre side.
Signeret på stolens rygbræt: C. A. Jensen 1836.
H. 27,5. B. 21.
I forgyldt, profileret ramme, på hvis bagside skrevet med blyant: H.C. Andersen, Nysøe.
Udstillet i Kunstforeningen oktober 1836 og på Charlottenborg 1838.
H.C. Andersens Hus, Odense; inv. nr. A 32. — Skænket i maj 1909 af kammerherreinde, stiftamtmandinde Jeanina de Jonquieres, født Stampe, der i sin barndom havde fået billedet testamenteret af sin bedstemoder, lensbaronesse Christine Stampe, født Dalgas.
Benyttet som forlæg for et litografi, udført af N. B. K. Petersen (Westergaard, nr. 236).
I et brev til Henriette Hanck, dateret 28.10.1836, skriver H. C. A.: „ . . . Damerne sad paa Stole rundt om, med Kikkerter, og saae paa Digteren, der virkelig der, seer høist genial ud! jeg finder — deilig …”
Litt.: Se nærmere i Sigurd Schultz: C. A. Jensen, I—II, 1932, fortegnelse nr. 293.
Brystbillede. Kroppen til venstre, hovedet næsten i profil. Håret skilt i venstre side; fyldige lokker foran øret. Hageskæg. Lille flip. Mørkt, bredt halstørklæde med lille, flad, tværsløjfe. Lille skjortebryst. Åbenstående frakke med bred udfaldende, rundskåret krave og bred revers. Vest med revers. Blyantsskraveret skygge forneden og til højre, deri signaturen: E. M. Længst forneden til højre skrevet med tusch af digteren selv: tegnet i Rom af Ernst Meyer. H. 18,5. B. 14,5.
Opklæbet på grå karton med stregindramning i blæk. Derpå skrevet forneden til højre: „Til Herman Rasmussen fra Carl Bloch. Glædeligt Nytaar i 1871”. Til venstre derfor står: „naar jeg er død, skal denne Tegning, der har tilhørt H.C. Andersen, og dernæst Carl Bloch, afleveres til den kongl. Haandtegningssamling. 1. Jan. 1871. P. Herman Rasmussen”.
Den kgl. Kobberstiksamling (uden nr.). — Gave 1886 fra Malermester Rasmussen.
I sin dagbog fra Rom, skriver H. C. A. under 19.2.1841: „…besøgt Kückler og senere Meyer, som tegnede mit Portræt, først løst, siden for min Stambog”.
Litt.: Romerske Dagbøger, 1947, s. 116.
Brystbillede. En face til venstre. På hovedet en stor græsk fez med nedhængende dusk. Fyldige hårlokker ved ørerne. Hage- og kindskæg. Halstørklæde med knude. Skjortebryst med knap. Åbenstående frakke. Vest med smal revers; knap synlig ved billedets afskæring. Ikke signeret. Forneden en ridse tværs over kartonen.
H. 18. B. 14.
Tegnet af H. Christian Hansen i Athen april 1841.
Den kgl. Kobberstiksamling; inv. nr. 11553. — Gave 1931 fra Det kongelige Bibliotek, hvortil tegningen var kommet i 1911 fra grosserer L. E. Windings samling.
Almanak 1.—8. april 1841.
Litt.: V. Thorlacius-Ussing i Kunstmuseets Aarsskrift, 1932, s. 158—60.
H. G. Topsøe-Jensen: Om Kunstmuseets nyeste H.C. Andersen Tegning. Kunstmuseets Aarsskrift, 1933—34, s. 277—79.
Hoftestykke, siddende i en sofa, lænet mod venstre sidelæn. Kroppen en face til højre, hovedet vendt mod venstre. Håret skilt i venstre side; glatkæmmet oven på hovedet, let strittende ved siderne og i nakken. Højre øreflip synlig nedenfor håret. Hage- og kindskæg. Hvid, ombøjet flip. Halstørklæde bundet i stor knude med enderne stukket ind under vesten. Skjortebryst med stor brystnål. Åbenstående frakke med bred revers. Vest med revers. Venstre underarm i skødet. Højre arm hvilende på og med albuen ud over sofaens sidelæn. Betegnet forneden til højre: Dresden d. 2. July 1841. Påskrift forneden i venstre side: H.C. Andersen geboren in Odense in Dänmark 2ten April 1805, Verfasser: Nur ein Geiger, Der Improvisator, Der Mulatte.
Tegnet af Karl Christian Vogel v. Vogelstein i Dresden 1841.
Tidligere i den kongelige portrætsamling i Dresden.
Beskrevet efter gengivelse i: H.C. Andersens eget Eventyr i Billeder, Berlingske Forlag, 1952, s. 47.
I et brev til Adolph Drewsen, dateret 3.7.1841, skriver H.C. Andersen: „ . . . Professor Vogel der samler for Regjeringen Portrætter af berømte Mænd og sidst havde tegnet Thorvaldsen, bad mig sidde for sig; mit Portræt var ganske forskjelligt fra alle de man har af mig, men meget liigt og dog saa smukt og genialt”. —
Litt.: Mit Livs Eventyr, 1951, I, s. 306 og 478.
Halv figur til venstre; siddende med venstre arm over et vandret ryglæn eller lignende. Hovedet let foroverbøjet; blikket nedadvendt. Håret i lav frisure, skilt i venstre side, bølget ved ørerne og i nakken. Lille udbøjet, hvid flip. Sort halstørklæde med flad tværsløjfe. Hvidt skjortebryst. Mørk frakke. Lys vest. Venstre hånd stukket ind under frakken foran brystet. Blyantsskraveret baggrund.
Ikke signeret.
H. 12. B. 9.
På bagsiden skrevet med blyant: Maleren S. Schack.
H.C. Andersens Hus, Odense; inv. nr. A 81. — Købt 1912 i Skandinavisk Antikvariat.
Almanak, 9.12.1841.
Tegningen er udført af Sophus Schack som forstudie til hans maleri af kong Christian VIII’s salving i Frederiksborg Slotskirke 1840, på hvilket dog kun ansigtet er benyttet.
Halv figur til højre; hovedet vendt lidt mere mod højre end kroppen. Blikket opadvendt. Halvlangt hår, skilt i venstre side, med bølget fald ved ørerne og i nakken. Hage- og kindskæg. Ombøjet flip. Sort halstørklæde, bundet i knude og med de brede ender, sammenholdt af en brystnål, dækkende hele skjortebrystet. Åbenstående frakke med rose i knaphullet. Snævre frakkeærmer med knap ved manchetten. Lys, dobbeltradet vest med revers; tre synlige knapper. Snorebesat slobrok eller kappe over højre skulder, bagom ryggen og holdt frem foran livet med venstre hånd. Let blyantsskraveret skygge til højre.
Signeret forneden til venstre: A. Ramberg 1844.
Betegnet med navn, skrevet af digteren selv.
Indrammet med blyantsstreg.
H. 24,3. B. 18,8.
Opklæbet på gråbrun karton.
Udført under H.C. Andersens ophold hos major Serre i Maxen i det sachsiske Svejts juli 1844.
Tegningen tilhørte i sin tid Frederiksborg Museet (inv. nr. A 5079). Den forsvandt desværre 1930 under tilbagesendelsen efter et udlån til H.C. Andersens Hus i Odense.
Benyttet som forlæg for et stålstik, udført af L. Sichling (Westergaard, nr. 253).
Almanak, 15.7.1844: „Rhamberg tegnet mig”.
Brystbillede. En face til højre. Hovedet hældet mod højre. Håret skilt i venstre side, glatkæmmet ovenpå hovedet, fyldige lokker ved ørerne og i nakken. Hage- og kindskæg. Ombøjet flip. Halstørklæde bundet i knude, med enderne stukket ind under vesten. Skjortebryst med stort ovalt stenbesat brystsmykke, der ved en lille kæde er fæstnet til rund knap. Åbenstående frakke med to store knaphuller i hvert revers. Vest med bred, rundskåret revers. Blyantskraveret skygge.
Det er uvist, om tegningen stadig eksisterer.
Almanak, 8.4.1845: „Siddet for Gärtner”.
Beskrevet efter litografiet (Westergaard, nr. 248), der er betegnet:
I. Vilhelm Gertner del. 1845.
Brystbillede. Kroppen en face til højre, hovedet til venstre. Høj pande. Halvlangt hår, skilt i venstre side, glat oven på hovedet, krøllet ved ørerne og i nakken. Hage- og kindskæg. Hvid, ombøjet flip. Halstørklæde bundet i halvknude med lange ender ned foran skjortebrystet og stukket ind under vesten; oval brystnål. Åbenstående frakke. Vest med to synlige knapper. Skraveret skygge.
Det vides ikke, om billedet stadig eksisterer.
Beskrevet efter litografiet (se nedenfor), der er betegnet: Em. Bærentzen fec. Et andet litografi af den samme type, men udsendt 1859, er betegnet: Em. Bærentzen pinx.
Benyttet som forlæg for et litografi (Westergaard, nr. 243), der fulgte med XXX. levering af Dansk Pantheon i efteråret 1845.
Almanak, 10.5.1845: „Siddet for Maleren Bærentsen”. 15.5.1845: „Siddet 2 Gange for Bærentsen”.
Litt.: H. Topsøe-Jensen: Omkring Levnedsbogen, 1943, s. 271. H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, II, s. 16; V, s. 123.
Hel figur til højre. Hovedet næsten i profil til højre. Høj hat. Kraftigt hår ved ørerne og i nakken. Hage- og kindskæg. Halstørklæde bundet i sløjfe. Skjortebryst med oval knap. Lys, stribet vest. Åbenstående, langskødet frakke med tre synlige knapper. Hvide manchetter. Benklæder med stropper under foden. Spadserestok i hænderne, holdt skråt ned mod højre.
Ikke signeret.
H. 8,3. B. 3,5.
Tegnet af J. V. Gertner 1845.
Den Hirschsprungske Samling; inv. nr. 714. — Proveniens ubekendt.
Almanak, 19.10.1845: „Staaet for Gertner”.
Benyttet som forlæg for en radering (Westergaard, nr. 268).
Blyantstegning på tyndt, blåligt papir.
Gruppebillede. Omkring et tebord sidder fra venstre til højre hertug Christian August (1798—1869), prinsesse Louise Auguste (1824—1871), prins Frederik (1829—1880), med ryggen halvt mod beskueren, hertuginde Louise Sophie, født comtesse Danne-skiold-Samsøe (1796—1867), prinsesse Amalie (1826—1901), set bagfra, samt to ældre damer og digteren H.C. Andersen (1805 —1875), i profil til venstre, læsende højt af en bog. I baggrunden skimtes en portière og en høj vase, anbragt på en piedestal.
H. 19,5. B. 23,8.
På tegningens bagside skrevet med blæk: „Vorlesung des dänischen Dichters H.C. Andersen”.
Udført af Carl Hartmann i november 1845 under digterens ophold på Graasten Slot.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A 5357. — Købt 1929—30 hos kunsthandler Salomon i Dresden sammen med en større serie tegninger, der skildrer livet ved det augustenborgske hertughof omkring 1845.
H.C. Andersen fortæller i „Mit Livs Eventyr”, at han af politiske grunde havde undladt at efterkomme en indbydelse til hertugparrets sølvbryllup på Augustenborg 18. sept. 1845; i stedet besøgte han godt en månedstid senere, da han for tredie gang var på vej til Italien, hertugfamilien på Graasten under mere ugenerte former. „Intet mærkede jeg, der kunde støde dansk Sind og Hjerte. Jeg blev her hele fjorten Dage [fra 12.—22. nov.]. Der var smukt ude, der var velsignet inde”. Midt i denne sorgløse tilværelse skrev han „Den lille Pige med Svovlstikkerne”; han undrer sig selv over, at „.. . her i festlig og hjertelig Overflødighed blev til et af Eventyrene, der skildrer Savn og Nød …”
I et brev til Henriette Hanck, dateret 26.11.1845, skriver H. C. A. om sit ophold på Augustenborg og Graasten slot: „ jeg havde det velsignet og var som i den collinske Familiekreds …”
Litt.: Mit Livs Eventyr, 1951, s. 332 f; II, s. 36, 379. H.C. Andersens Brevveksling med Edv. og Henriette Collin, 1933—36, II, s. 139, 141; V, s. 165.
O. Andrup: Augustenborgsk Hofliv, i „Juleroser”, 1934. Jørgen Paulsen: Nogle Augustenborg Minder, i „Sønderjydsk Maanedsskrift”, Aarg. 18, s. 161—184.
Næsten knæstykke. Siddende i en lænestol. En face til højre; hovedet drejet til venstre; opadvendt blik. Blå øjne. Halvlangt mørkeblond hår, skilt i venstre side; krøller ved ørerne og i nakken. Hage- og kindskæg. Lille hvid, ombøjet flip. Stort hvidt skjortebryst. Lyst mønstret halstørklæde, bundet i knude med udstående ender. Skjortebryst med brystnål. Åbenstående, grå frakke med brunlig krave. Sort silkevest. Lyse, ternede benklæder. Højre albue hvilende på polstret læn, hånden i skødet; venstre underarm holdt i lodret stilling med hånden på benet. Til højre navn skrevet med digterens egen hånd; derom en slynget efeuranke. Dobbelt stregindramning med blyant.
H. 18,3. B. 14,7.
Udført af Carl Hartmann i november 1845 under H.C. Andersens ophold på Graasten Slot.
H.C. Andersens Hus, Odense; inv. nr. A 35. — Købt af Frederiks-borg Museet, som i 1929—30 havde erhvervet tegningen fra kunsthandler Salomon i Dresden sammen med en større serie tegninger, der hidrørte fra den augustenborgske hertugfamilie på Primkenau.
Tegningen er benyttet som forlæg for et træsnit, udført af Alfred Harral (Westergaard, nr. 255).
Litt.: Mit Livs Eventyr, 1951, II, s. 379.
H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, II, s. 139 og 141; V, s. 165.
Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg 1928—1953, 1954, s. 258 —259.
Elias Bredsdorff: H.C. Andersen og England, 1954, s. 54—56 (se iøvrigt registret).
Hoftestykke, siddende. En face til højre. Halvlangt hår, skilt i venstre side, bølget ved ørerne. Hage- og kindskæg. Ombøjet flip. Mørkt halstørklæde, bundet som slips, med brede ender ned foran skjortebrystet. Stor brystnål. Åbenstående frakke. Vest med to synlige knapper. Venstre hånd støttet på læn el. 1. til højre; underarm i lodret stilling. Forneden navn, skrevet med digterens egen hånd; derunder datoen 13. Nov. 1845.
Stregindramning.
Ikke signeret.
H. 23,3- B. 18.
Udført af Carl Hartmann 1845 under digterens ophold på Graasten Slot.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A 5356. — Proveniens som foregående.
Udført af Caroline Bardua i Berlin i januar 1846.
Det vides ikke, om billedet stadig eksisterer.
Brev til Henriette Collin 5.1.1846: „ . . . tre Malere har jeg siddet for og een gammel Malerinde, som malede mig i Olie, og sagde mig saa meget smukt om mit Udvortes at nu kan jeg nok staae mig! jeg maa jo være deilig! sligt har jeg nu aldrig tænkt paa før, det hører jeg først i min Alders Dage. . . .”.
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, II, s. 46.
Personalhistorisk Tidsskrift, 9. Rk. VI, 1933, s. 225.
Halv figur uden hænder. Vendt mod højre. Blikket opadvendt. Halvlangt hår med krølle ved tindingen. Tyndt hage- og kindskæg. Ombøjet flip. Sort halstørklæde med striber, bundet i knude med lange ender ned foran skjortebrystet og stukket ned under vesten. Stor rund brystnål. Åbenstående frakke; vest med revers. Ordensbånd i knaphullet.
Signeret forneden til højre: Schlick 1845 (!)
Betegnet til venstre med blæk: Schlick 1845. Leipzig.
Nederst på bladet digterens egen navnepåskrift.
Udført af Gustav Schlick i Leipzig februar 1846.
Ejer: Landsretssagfører Mogens Müllertz, Hellerup.
Benyttet som forlæg til et træsnit i „Illustrierte Zeitung” for 30. januar 1847 (XIII, nr. 187, s. 72).
Dagbogen 12.2.1846: „Sad for en Hr. Schlick, der tegnede mig til illustrierte Zeitung”.
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, II, s. 66— 77, 80; V, s. 139.
Skulderstykke. Hovedet en face til højre, kroppen til venstre. Lyse, blågrå øjne. Mørkeblond, halvlangt, glatkæmmet hår, skilt i venstre side, fyldigt ved ørerne. Hage- og kindskæg. Hvid, ombøjet flip. Bredt sort halstørklæde med flerdobbelt knude ned foran skjortebrystet. Mørk violet frakke; mørkegrøn vest. Ordensbånd i knaphullet lige over billedets afskæring. Grå baggrund. Signeret i højre side med monogram, betegnende August Grahl. I venstre side skrevet med pen af digteren selv: „Das Leben ist voll von Sonnenschein, und das Beste geschiet immer. H.C. Andersen. Dresden 1. Märtz 1846”.
H. 34,8. B. 27.
H.C. Andersens Hus, Odense; inv. nr. 79: 1949. — Erhvervet i september 1947 gennem den danske militærmission i Berlin ved udenrigsministeriets formidling og med pekuniær støtte fra Ny Carlsbergfondet. — Tidligere udstillet i Schlossmuseum, Berlin.
Benyttet som forlæg for et stålstik, der 1847 blev brugt som titelbillede til „Das Märchen meines Lebens”, I.
H. C. A. sad for Grahl 24.—26. februar 1846. Maleriet var færdigt 1. marts. I et brev til Henriette Collin skriver H.C. Andersen 6.3.1846 om billedet: „ . . . det er ganske fortræffeligt, ligner mig, saaledes som jeg vil see ud . . .”.
Litt.: Mit Livs Eventyr, 1951, I, s. 350, 491.
H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, II, s. 80, 95; V, s. 143.
Brystbillede mod højre. Hovedet foroverbøjet. Halvlangt glatkæm-met hår, skilt i venstre side, redt ned over og frem foran øret. Hage- og kindskæg; antydning af fip. Udbøjet, bredt afrundet flip. Halstørklæde bundet i stor knude med nedhængende spidse ender. Bredt skjortebryst. Åbenstående frakke. Betegnet forneden med digterens egen navneunderskrift og: Rom 27. April 1846.
H. 38. B. 27,2.
Udført af A. Kestner i Rom 1846.
Tidligere i Kestner Museum, Hannover, hvor tegningen sammen med det følgende nummer gik til grunde under den sidste krig.
Beskrevet efter gengivelse i Karl Larsen: H.C. Andersens Leben ohne Dichtung, 1926, s. 138.
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, II, s. 110; V, s. 152.
Romerske Dagbøger, s. 128.
Brystbillede mod venstre. Betegnet forneden til højre med digterens egen navneunderskrift, samt: Rom 28. April 1846.
H. 25,8. B. 26,7.
Udført af A. Kestner i Rom 1846.
Tidligere i Kestner Museum, Hannover, hvor tegningen ligesom det foregående nummer gik til grunde i den sidste krig.
Litt.: Romerske Dagbøger, 1947, s. 130.
Halv figur, siddende med venstre arm over brun stoleryg. Kroppen vendt til venstre, hovedet en face til venstre. Blå øjne. Svagt grånet, mørkeblond hår, skilt i venstre side; krøllet ved tindingerne. Hage-og kindskæg. Ombøjet, hvid flip. Sort halstørklæde og kravat; brystnål med lyseblå sten i guldindfatning. Hvidt skjortebryst. Åbenstående, sort frakke. Mørklilla fløjelsvest. Lidt af lysegrå benklæder synligt nederst til venstre. To ordensbånd i knaphullet. Mørkegrøn baggrund med skygge til højre.
H. 26,8. B. 21,7.
Malet af C. A. Jensen i Marts 1847.
Udstillet på Charlottenborg 1847.
Ejer: Amtsforvalter A. Stigaard, Roskilde. — Tidligere i etatsråd, arkitekt J. H. Kochs, dennes søn, overlærer J. H. Kochs, og dennes datters (gift med overlærer Vilh. Stigaard, den nuværende ejers fader) eje.
Almanak, 17.3.1847: „Siddet for Jensen to Gange”.
Litt.: Se i Sigurd Schultz: C. A. Jensen I—II, 1932, s. 402—404; fortegnelse nr. 390.
Tegning. Pen. Gruppebillede. I forgrunden til højre den danske gesandt i London, greve Frederik (Fritz) Reventlow (1791—1851), siddende i en polstret stol uden sidelæn, i profil til venstre, med korslagte ben og hånden i skødet. Omkring et rundt søjlebord, dækket af en stor borddug, ses fra venstre sønnen, greve Christian Reventlow (1837 —1904), halvt siddende på lænet af en polstret stol bag ryggen af sin moder, grevinde Jutta Birgitte Reventlow (1807—68), der sidder i profil til højre, med ansigtet vendt bort fra beskueren mod H.C. Andersen, som sidder bag bordet til venstre, en face til højre, med korslagte ben, holdende en bog i venstre hånd; foran ham står på bordet en kaffekop. Derefter følger lærerinden (midt bag bordet) og døtrene, comtesserne Malvina (f. 1831), ved bordets højre side, og Hilda (f. 1825), halvt skjult bag faderen. Yderst i billedets venstre side en mandsbuste på piedestal.
Forneden til venstre påskrift med digterens hånd:
Som aandet stod Billedet her for vor Skuen,
og han som der læser, Devisen gav:
„Guds Solskin i Hjertet, Guds Solskin i Stuen,
Guds Solskin engang over Tid og Grav”.
H.C. Andersen.
London 27. Juni 184. (!)
Tegnet af Carl Hartmann juni 1847.
Tilhører Den danske Ambassade i London. — Gave fra lensgrevinde L. M. Reventlow.
Litt.: Elias Bredsdorff: H.C. Andersen og England, 1954, s. 563.
Brystbillede, siddende. Kroppen vendt mod venstre. Hovedet en face og hældet lidt mod venstre. Håret skilt i venstre side, let bølget ved ørerne. Hage- og kindskæg. Ombøjet flip. Halstørklæde bundet i knude med udstående snip til højre. Skjortebryst med stor rund brystnål. Åbenstående frakke. Ordensbånd i knaphullet. Rosetformet knap nedenfor revers. Vest med øverste knap synlig. Forneden til højre ses lidt af en polstret skoleryg. Blyantsskraveret skygge.
Udført af I. F. Møller i London juni-juli 1847.
Formentlig i engelsk privateje.
Benyttet som forlæg for et engelsk litografi (Westergaard, nr. 250), der er grundlaget for denne beskrivelse.
Dagbogen 28.6.—20.7.1847. Endvidere 8.8.1847: „Jeg forærede hende [fru Willich] Møllers Portræt af mig, hun fandt det skrækkeligt, uden Sjæl og Aand, vilde kun have det fordi jeg gav det..
Litt.: Elias Bredsdorff: H.C. Andersen og England, 1954, (se registret under I. F. Møller).
H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, II, s. 149, 152, 157; V, s. 170, 172.
Brystbillede. Profil til venstre. Stor næse. Krøllet hår, skilt i venstre side. Hage- og kindskæg. Hvid, ombøjet flip. Sort halstørklæde med knude. Frakke.
Ikke signeret.
Udført af Fredrika Bremer, formentlig under hendes ophold i København 1848—49.
Beskrevet efter gengivelsen i: H.C. Andersens eget Eventyr i Billeder, Berlingske Forlag 1952, s. 39.
Knæstykke. Siddende halvt sidelæns i en armstol af nyrokoko-form. Hovedet en face og hældet mod venstre; kroppen vendt mod venstre. Grå øjne. Mørkt hår, skilt i venstre side, kruset og fyldigt ved tindingerne. Ombøjet hvid flip. Hvidt halstørklæde, bundet i en stor løs tværsløjfe. Hvidt skjortebryst. Åbenstående, sort kjole med nedfaldende, bred krave og bred revers. Hvid undervest, derover sort vest. Korslagte ben. Venstre arm på stolens armlæn; i hånden hvide handsker. Armstolen polstret, med rødt betræk og en tæt række beslagsøm langs kanterne. Brunlig baggrund.
Ikke signeret.
H. 99. B. 67.
Malet af Elisabeth Jerichau-Baumann 1850.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A 4846. — Testamentarisk gave 1935 fra frøken Louise Melchior, datter af grosserer M. G. Melchior.
I et brev til storhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar skriver H. C. A. i december 1850: „Fru Jerichau har nylig fuldendt mit Portræt i fuld Størrelse”.
Litt.: Nic. Bøgh: Elisabeth Jerichau-Baumann, 1886, s. 218 og s. 236.
Tegning. Knæstykke, siddende. Næsten i profil til venstre. Foroverbøjet. Tyndt hår, skilt i venstre side, strittende i nakken. Bog i venstre hånd; armen hvilende på benet. Højre hånd med skråt opad strakt pegefinger og tommelfinger. Korslagte ben. Foroven til højre ses lidt af stoleryg med rygstolpe og halvdelen af rygbræt.
Let blyantsskravering.
Betegnet forneden til venstre H.C. Andersen 29.7. (18)57.
Udført af Robert Matthäi i juli 1857.
Billedet fandtes før sidste krig i tysk privateje.
Beskrevet efter gengivelsen i Fredrik Böök: H.C. Andersen, 1939, s. 253.
Litt.: Deutsch-nordisches Jahrbuch, 1927.
Næsten knæstykke, siddende på en stol med buet rygbræt. Vendt mod venstre. Håret skilt i venstre side; krøller ved ørerne og i nakken. Hage- og kindskæg. Lyst halstørklæde, bundet i knude. Dobbeltradet frakke med tre synlige knapper, den øverste uknappet. Ordensbånd i knaphullet. Højre arm hvilende på stolens ryglæn, med nedhængende hånd; venstre arm og hånd i skødet. Signeret til venstre: H. Olrik 1859.
H. 20,3. B. 13,2.
Tegningen er anbragt i en passepartout med forgyldt kant.
H.C. Andersens Hus, Odense; inv. nr. A 468. — Gave juni 1936 fra fru Anne Holm, Odense.
Benyttet som forlæg for et træsnit i Illustreret Tidende, 25. december 1859.
Almanak, 15.12.1859.
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, II, s. 328; V, s. 241.
Genremaleri. I forgrunden til højre H.C. Andersen, siddende ved hovedgærdet af en seng, hvori ligger en lille pige (Louise Jerichau). I profil til venstre. Lang frakke med ordensbånd i knaphullet. Korslagte ben. Venstre bukseben trukket op over støvleskaftet. Holdende en åben bog, på hvis ene blad ses et billede af en engel, i skødet. Ved sengens fodende en pige med dukke i favnen (Sophie Jerichau) og en dreng (Harald Jerichau). Siddende på en skammel foran dem en lille pige (Agnete Jerichau). Ved siderne et violet, mønstret forhæng. I baggrunden over sengen et skilderi med Kaulbachs engel. Signeret forneden til højre: Elisabeth Jerichau, née Baumann.
H. 49. 59,5.
Malet af Elisabeth Jerichau-Baumann 1862.
Udstillet på Charlottenborg 1865.
H.C. Andersens Hus, Odense. — Gave til jubilæet 1955 fra ingeniør Jørgen Christensen, Odense, som havde købt billedet på auktion over redaktør Chr. Gulmanns bo.
Dagbog 15.—17. maj 1862; 30. oktober 1864.
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, IV, s. 151; V, s. 402, 415.
Næsten hel figur, siddende i en armstol ved siden af et skrivebord. Næsten i profil til højre. Korslagte ben. Holdende en åben bog i hænderne, som hviler i skødet. Kun hovedet er nogenlunde fuldført. Omkring hovedet mørk baggrund. Kvadreret gulv.
H. 130. B. 98.
Malet af Laura Wittusen 1865.
I privateje indenfor kunstnerindens familie.
Dagbog 2.2.1865: „Siddet for Malerinden Frk. Witthusen, der har Atelier paa Christiansborg Slot”. — 3.2.: „Igjen siddet for Frk. Withusen”. — 4.2.: „Siddet 6 Timer for Malerinden, men hun har endnu ikke faaet min Contur”. -— 6.2.: „Sad for Frk. Withusen, Portræt Conturen blev bedre, før lignede jeg gamle Davidsen nu ligner jeg gamle Goethe, det er altid et Skridt frem og jeg lovede at sidde igjen”.
Brystbillede. Hovedet næsten i profil til venstre, kroppen vendt mod venstre. Mørkeblond, let grånet hår, skilt i venstre side; krøller ved øret og i nakken. Stiv, opstående flip med stor åbning i halsen. Hvide skægdun på halsen. Sort halsbind med flad tværsløjfe, Hvidt skjortebryst; rynket flæse på skjorten. Sort frakke med silkerevers. Tre ordensbånd i knaphullet. Mørk, grønlig baggrund.
H. 64. B. 49.
Udført af Carl Bloch 1869.
Udstillet på Charlottenborg 1869.
Ejer: Fru Gudrun Holm Henriques, enke efter veksellerer Walter H., som havde arvet billedet efter frk. Marie Henriques, der havde det fra sin fader, vekselmægler Martin Henriques.
I brev af 29.5.1869 til vekselmægler Martin Henriques skriver H. C. A.: „. . . Det glæder mig, at mit Portræt af Bloch kommer i Deres Hjem, gid det blive i Familien og voxe i Værd, naar jeg er borte — det vil sige borte fra Jorden og han som malede det er blevet gammel og graae . . .”. (Utrykt brev hos maleriets ejer).
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, IV, s. 72 („. . . At Bloch har solgt hans Portræt af mig for 200 Rdlr. til Henriques veed De. Det var ellers godt Kjøb …”); V, s. 392.
Billedets skæbne kendes ikke. Af H.C. Andersens dagbog fremgår, at malerinden agtede at tage det med til New York; i oktober 1869 havde hun det med i Wien.
Dagbog 15.4. og 31.8.1869.
Litt.: H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin, 1933—36, IV, s. 102; V, s. 402.
Tegning, udført af Knud Gamborg 1875.
Ejer: Overlæge Arne Portman, København.
Benyttet som grundlag for det i Illustreret Tidende d. 15. august 1875 offentliggjorte træsnit af „H.C. Andersen paa Dødslejet paa Rolighed”.
Litt.: Arne Portman: H.C. Andersens sidste Dage, 1952, s. 49—52 (gengivelse s. 51 forneden).
Hel figur. Siddende på en stol. I profil til venstre. Kort kjole med skøder. Meget lange ben. Tørklæde lagt over benene lige over knæene.
Påskrift forneden med blæk: Tegnet af Fritz Jürgensen i en Alder af c. 10 Aar.
H. 6,3. B. 5,3
Det kongelige Bibliotek, Billedsamlingen, nr. 15057.
Gengivelse i: Anderseniana, 2. Rk., Bd. II, 3, 1953, s. 259.
Hel figur, gående. Profil til venstre. Høj hat. Langt krøllet hår. Stor næse. Tilbagetrukket, spids hage. Mørkt halstørklæde. Knælang frakke. Lange tynde arme og ben. I højre hånd en tynd spadserestok, i venstre et sammenrullet manuskript. Forneden til venstre en diminutiv mandsfigur, der med opadvendt ansigt måbende stirrer op mod digteren. Bag denne en hund, der stikker af med halen mellem benene. I baggrunden en trappe.
Foroven til højre påskrift med blæk: Salon pour la coupe des cheveux et la tète humaine à l’instar de Paris.
Nederst til venstre: H.C. Andersen tegnet af Fritz Jürgensen (kunstnernavnet med større bogstaver og en anden slags blæk).
H. 17,8. B. 13,5.
Det kongelige Bibliotek, Billedsamlingen, nr. 15058.
Gengivelse i: Anderseniana, 2. Rk., Bd. II, 3, 1953, s. 259.
Næsten hel figur. Kroppen en face til højre, hovedet vendt mod venstre. Halvlangt hår, skilt i højre side. Kindskæg. Hvid, ombøjet flip. Sort halstørklæde. Hvidt skjortebryst med stor brystknap. Åbenstående langskødet frakke. Hvid vest. Venstre hånd holdt op foran brystet. Derunder højre arm i vandret stilling, med høj hat i hånden. Højre ben løftet over det venstre, med nedadvendt fod. Til højre et klavikordium med rokokoagtige ben.
Stregindramning delvis afbrudt af tegningen.
Ikke signeret.
H. 19,5. B. 14,5.
Udført af Carl Hartmann i november 1845 under digterens ophold på Graasten slot.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A 5354. — Proveniens som nr. 14 ff.
Hel figur. Næsten set fra ryggen. Hovedet i profil til venstre. Høj hat; derunder langt, mørkt hår, synligt ved siden og i nakken. Hage- og kindskæg. Kappe hængende løst over skuldrene. Stor kvast i snor på ryggen. I højre hånd en blomsterkost, bl.a. med kristtjørn; venstre hånd holdt gestikulerende frem over denne. Stramtsiddende, nedad tilspidsende ternede benklæder. Spidst fodtøj. Lang skygge forneden til højre.
Stregindramning.
Ikke signeret.
H. 21,8. B. 17,2.
På bagsiden skrevet med tusch: Dichter H.C. Andersen.
Tegnet af Carl Hartmann i november 1845 under digterens ophold på Graasten slot.
Frederiksborg Museet; inv. nr. A 5355. — Proveniens som nr. 14 ff.
Hel figur. Næsten i profil til venstre. Foroverbøjet stilling med opadvendt ansigt. Stor næse og bred mund. Stort hageparti. Høj, opstående flip. Halstørklæde. Kort, toradet frakke. Højre hånd i gestikulerende, fremstrakt stilling; i venstre hånd høj hat. Benklæder med bred galon. Højre ben svagt bøjet.
Ovenover tegningen skrevet: Farväl!
H. 22. B. 15.
Udført af Fritz von Dardel i Vestergötland 1849.
På bagsiden af bladet en lignende, men modvendt og i enkeltheder lidt ændret karikaturtegning.
Ejer: Friherrinnan H. Nordenfalk, Stockholm.
Om Fritz Dardel og H.C. Andersen kan efter dagbogen oplyses, at 2. august 1849 kørte digteren med grev Hamilton fra Hönsäter ved Kinnekulle til grevens broders ejendom Hellekis. „. . . her kom Dardel og bragte mig to af sine gode Tegninger. Stor Middag, alle Hamiltons var der . . .”. Det må være ved denne lejlighed, at disse karikaturer er blevet tegnet.
Efter 1846 at have ægtet friherrinnan Augusta Charlotte Silfverschiöld opholdt Fritz von Dardel sig om sommeren ofte hos sine svigerforældre på deres ejendom Råbäck i nærheden af Kinnekulle.
