I arkivet for fonden Ad Usus Publicos i Rigsarkivet findes to ansøgninger fra H.C. Andersen om rejseunderstøttelse, der hver på sin vis er karakteristiske for ham. Den første (F.a.u.p. 7. nr. 331/8 — 1833 nr. 19), i hvilken han endnu kalder sig student, er skrevet med en meget regelmæssig og omhyggelig, næsten lidt skolemæssig skrift på brækket papir i folio og er, selvom den er en del særpræget, dog påvirket af den almindelige form for datidens ansøgninger. Den blev af direktionen for fonden, der bestod afj. S. Møsting og A. V. Moltke, og hvis sekretær H.C. Andersens velynder Jonas Collin var, behandlet sammen med de andre ansøgninger og forelagt Kongen ved forestilling af 22. marts 1833, hvorved H.C. Andersen indstilledes til en rejseunderstøttelse af 600 rbd. rede sølv årlig i to år, som ved kgl. resolution af 13. april s.a. blev bevilget ham.
Desværre er de i forestillingen omtalte anbefalende erklæringer ikke bevarede, men selve forestillingen giver et godt billede af, hvorledes man dengang saa på digteren.
Til Kongen.
Kjøbenhavn den 7de December 1832.
Hans Christian Andersen, Student, ansøger allerunderdanigst om Understøttelse til en Reise.
Gjennemtrængt af Taknemmelighed for de Velgjerninger, Deres Majestæt allernaadigst har ladet mig tilflyde, saavel førend jeg kom til Universitetet som i det første Aar efterat jeg i Aaret 1828 var bleven akademisk Borger, nærmer jeg mig, i dybeste Underdanighed, Deres Majestæts Throne. Min Tid og Flid har jeg siden helliget det Fag, hvortil jeg troede, at Naturen havde skjænket mig noget Anlæg, Digtekunsten, og ved de litteraire Forsøg, saavel lyriske som dramatiske, jeg i de sidste tre Aar har leveret, har jeg, uden enten offentlig eller privat Understøttelse, været heldig nok til at skaffe mig en anstændig Existents. Imidlertid indseer jeg fuldt vel hvormeget jeg mangler, saavel i Kundskaber som Modenhed, for at kunne præstere noget, der kan have mere end Døgnets Interresse. Foruden det flittige Studium af ældre og nyere Tiders berømte Digterværker, er for den unge Digter intet gavnligere end udbredt Kundskab til Mennesker og Verden. I den Overbeviisning gjorte jeg, paa min egen Bekostning i forrige Aar, en kort Reise til Tydskland. Deres Majestæt har allernaadigst sat flere af vore ældre Digtere i deres yngre Alder i Stand til at nyde denne Lykke, og jeg nærer derfor det allerunderdanigste Haab, at min redelige Stræben paa den Bane, jeg har begyndt at betræde, vil bevæge min allernaadigste Konge til at skjænke mig saa stor en Sum at jeg, om endog kun paa eet Aar, kan besøge Frankerige og Italien. Maaskee kan jeg da engang paa en værdig Maade vise min Taknemlighed mod Kongen og Fædrenelandet. —
allerunderdanigst
H.C. Andersen.
Allerunderdanigst Forestilling.
19. Cand. philosophiæ H.C. Andersen søger om Understøttelse til en Reise i Udlandet.
Supplicantens Ansøgning er ledsaget af anbefalende Erklæringer fra Digterne Oehlenschläger, Heiberg og Ingemann, samt Professorerne Ørsted og Thiele. Disse ere alle enige i at erkjende hos ham en sand poetisk Natur der, skjøndt fra hans tidligste Barndom kjæmpende med næsten alle ydre Forhold, bestandig har gjort sig meer og meer gjældende; men de ere ligesaa enige i at erkjende hans Trang til at uddanne dette Talent ved Reiser. — Det er at vente, at de Gjenstande, som en større Reise frembyder, ville give hans noget regelløse Phantasie en mere sikker Retning, at han ved forøgede Kundskaber vilde vinde en høiere Smag, en skarpere Sands for det Passende, og at han overhovedet vilde have godt af i den nærværende Periode af hans Liv, der maa ansees som hans høiere Opdragelses, at rives ud af den Nødtørftighed, der kun altfor ofte har tvunget ham til at producere. —
Det var med Deres Majestæts allernaadigste Understøttelse, at Supplicanten blev sat i en latinsk Skole og siden blev demitteret til Universitetet, hvor han absolverede examen artium og den philosophiske Examen. — Siden den Tid har han maattet skaffe sig sit Udkomme ene og alene ved sine lyriske og dramatiske Arbeider. — Men Publicums Interesse for ham, som for Tiden er meget almindelig og i en høi Grad, vil svækkes med Tiden, naar hans digteriske Frembringelser, som en Følge af et bestandigt Ophold mellem de samme Omgivelser savne den Afvexling, man maa ønske; og denne kan kun bevirkes ved Forandring af Opholdssted.
Directionen skulde saaledes allerunderdanigst formene, at det for hele Andersens tilkommende Digterliv vil være af uberegnelig Indflydelse, om han i et Par Aar kunde reise i Udlandet, og indstiller derfor i dybeste Underdanighed,
at Cand. philos. H.C. Andersen allernaadigst maa bevilges en Reiseunderstøttelse af 600 Rbd. r. S. aarlig i 2 Aar.
600 Rbd. r. S. var imidlertid ikke noget stort Beløb, og H.C. Andersen klagede da ogsaa ret snart sin Nød til Collin, som under 29. Januar 1834 sendte Direktionen for Fonden følgende Skrivelse: Da den Indtægt, som Student H.C. Andersen, der allernaadigst er bevilget Reiseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos, havde giort Regning paa af nogle literaire Arbeider, er slaaet ham feil, saa vil han ikke være i Stand til at opholde sig de bestemte 2 Aar i Udlandet, uden at benaades med en overordentlig Understøttelse. Derom har han tilskrevet mig fra Rom. Da jeg i endeel Aar, tildeels efter kongelig Befaling, har været Andersens Formynder, saa tager jeg ikke i Betænkning at henvende mig til den kongelige Direction med Anmodning om, at der maatte udvirkes ham et allernaadigst Tilskud til hans Reises Fuldendelse af 100 Specier.
Underdanig
Collin.
Kbh. d. 29. Januar 1834.
Direktionen indrømmede i sin forestilling til Kongen af 25. marts s.a., at han, »der kun ved en høi Grad af Sparsommelighed med saa ringe Midler har kunnet tilbagelægge den lange Reise gennem Tydskland, Frankrig og Sveits til Italien, hvor han nu opholder sig«, ikke vilde være i stand til at opholde sig de bestemte 2 år i udlandet, og da den måtte »indrømme, at en saa udstrakt Reise neppe vil kunne fuldendes ved Hielp af Stipendiet alene«, indstillede den, at der bevilgedes H.C. Andersen et tilskud af 200 rbd. r.s., hvilket Kongen bevilgede 15. april 1834.
Dermed var H.C. Andersens rejse sikret.
Den anden ansøgning fra H.C. Andersen om rejseunderstøttelse er dateret Rom den 22. december 1840 og er unægtelig interessantere. Han var rejst til udlandet for sine egne penge, var nået til Rom og vilde nu videre til Sicilien og Grækenland. Tilsyneladende kunde han ikke komme videre. »Maurerpigen« svigtede, men, som den betænksomme mand, han var, havde han forudset, at indtægterne kunde glippe, og havde derfor før sin afrejse fra København i en audiens hos Kongen antydet denne mulighed. Nu henviste han i det brev, som han sendte til Kongen selv, til denne audiens og til Kongens udtalelser ved denne lejlighed og mindede om, at han havde tiltrådt rejsen for sine egne midler, og om den antydning af et løfte, som Kongen havde givet ham ved audiensen.
Brevet er såre fornøjeligt ved den menneskekundskab, det viser hos digteren, og er trods de underdanige udtryk, der jo hørte tiden til, ligefremt og alt andet end krybende, en captatio benevolentiæ, der sikkert ikke har ladet Kongen upåvirket.
Kongen sendte med reskript af 15. januar 1841 brevet til direktionen for fonden, og denne afgav derefter under 1. februar s.a. en forestilling til Kongen om at bevilge pengene. Det har sikkert ikke været uden betydning, at hans gamle velynder, nu konferensråd, Jonas Collin virkede for ham i fondens direktion, og at dennes søn Edvard Collin havde afløst faderen som sekretær i direktionen. (Forestillingen er her gengivet efter koncepten).
Allernaadigste Konge!
Da jeg ved min Afreise havde den Lykke at fremstille mig for Deres Kongelige Majestæt var De, som altid, mig mild og god. Deres Majestæt spurgte, om jeg havde søgt nogen Slags Understøttelse til min Reise; jeg svarede nei, og fortalte, at jeg reiste dels for den lille Sum jeg havde henlagt af Honoraret for Mulatten, dels for hvad jeg mueligviis fik af Theatret efter Opførelsen af min nye Tragødie og at jeg saaledes frygtede, at jeg selv under de gunstigste Omstændigheder ikke kunde blive et Aar ude, end sige komme til Sicilien og Grækenland. »Ia saa faae vi nok see til at løse Dem hjem«, var Deres Majestæts kongelige, milde Ord. Jeg vovede da at bede Deres Majestæt tillade mig fra Udlandet, før jeg kom i nogen Penge-Forlegenhed, at turde søge om et Par hundrede Species, og min allernaadigste Konge svarede mig saa naadigt og mildt at jeg troer at jeg vel tør fordristige mig til, i dybeste Underdanighed at henvende mig her til min Konge selv!
Af et Brev dateret Kjøbenhavn den 5 December erfarede jeg igaar at mit Stykke endnu ikke er bragt paa Scenen, det seer altsaa langvarigt ud med at erholde Honoraret, og dette vil, selv under de gunstigste Omstændigheder kun skjænke mig et meget kort Ophold paa Sicilien; nu er det mit inderligste Ønske, for at komme did hen i en god Aarstid at tage med Dampskibet fra Neapel i Begyndelsen af Marts, men det vover jeg imidlertid ikke at gjøre før jeg veed hvad jeg har at reise for.
Det vil altsaa nu ganske beroe paa min ædle Konges Naade hvor langt jeg skal komme og hvorlænge jeg kan være ude. Med Guds Hjelp skal jeg i et nyt Arbeide vise god Frugt af min Reise og saaledes blive Deres kongelige Majestæts Naade nogenlunde værdig. Gud velsigne og bevare min milde Konge!
i dybeste Underdanighed
H.C. Andersen.
Rom den 22 December 1840.
Allerunderdanigste Forestilling.
Ved allerh. Rescript af 15de Jan. d. A. har Deres Majestæt allern. paalagt undertegnede Dir. at nedlægge særskilt all. Forestilling i Anl. af Cand. philos. H.C. Andersens vedlagte Ansøgning om Underst, til Fortsættelse af hans Reise i Udlandet. I den Anledning tillader Dir. sig all. at yttre Følgende —
Andersen har, som Deres Majestæt bekjendt, tidligere foretaget en Udenlandsreise med kongelig Understøttelse, nemlig ifølge Kgl. Resol. af 13 April 1833: 600 r. aarlig i 2 Aar, hvortil der i Aaret 1834 bevilgedes ham et Tilskud af 200 r. Det tør imidlertid ikke lades ubemærket, at en anden Digter, som paa samme Tid havde Kongeligt Reisestipendium, nemlig Cand. Hertz, havde af Fonden erholdt 800 r. aarlig i 2 Aar, og ligeledes senere fik et Tilskud af 400 Rbd. — Med Hensyn til hvad der forøvrigt kan tale for Andersens nærværende Andragende, skal Dir. all. oplyse Følgende. Andersen tiltraadte denne Reise med en Sum han ved Flid og Oekonomie havde sammensparet, nærmest ved Indtægten af hans Drama »Mulatten«. — Det heldige Udfald af dette Arbeides Fremstilling paa Scenen, som bragte ham den ikke ubetydelige Indtægt af 800 à 1000 r., lod ham haabe en lignende Indtægt af hans sidste dramatiske Arbeide »Maurerpigen«; paa dette Haab var hans Reiseplan og Beregning grundet, og denne er nu aldeles tilintetgjort ved det ikke heldige Udfald, da han kun har erholdt c. 300 r. — At han derfor nu befinder sig i stor Forlegenhed, at hans kjæreste Ønske, paa denne Reise at kunne besøge Grækenland, dermed maa blive uopfyldt, er Directionen meddeelt ved Conferentsraad Collin, som derhos, ifølge de Oplysninger, han ved et i disse Dage ankommet Brev fra Andersen har modtaget, har erklæret, at dennes Reiseplan, selv i en mindre Udstrækning, ikke vil kunne realiseres uden en Hielp af 2 à 300 Species. —
Med Hensyn til det her all. Anførte maa Dir. i dybeste Underdanighed henstille dette Andragende til
D. M.s allern. Resolution.
