I 1992 kom arbejdet med en ukendt fynsk kunstmaler til at bane vejen for et usædvanligt udstillingssamarbejde. Sammen med ledelsen af Områdekontor Centrum Syd i Odense afholdt to fynske museer, nemlig Faaborg Kulturhistoriske Museer og Møntergården i Odense en udstilling om maleren H.P. Carlsen. Fra maj til september vistes denne udstilling i Faaborg Arrest[1], dernæst på Områdekontor Centrum Syd i Odense, for at slutte af på Møntergården i perioden oktober og november 1992.
H.P. Carlsen (1855-1950) i sin celle i Tvangsarbejdsanstalten “Tvangen". H.P. Carlsen boede på sine gamle dage – som den eneste indlagte – på et enkeltværelse. Værelset var fyldt med hans tegninger, og her kom odenseanere og købte billeder. I cigarkassen på øverste hylde, over malerens hoved, opbevarede han et kært minde; et takkebrev fra Kronprins Frederik, der i 1936 fik en række tegninger foræret af H.P. Carlsen til nyindretningen af Gråsten Slot. (Foto fra Artikel i Billedbladet 1948. Fotograf A.E. Andersen).
I Klaregade i Odense ligger et stort, gammelt, gulkalket hus med bindingsværk. I dag, 240 år efter indvielsen, anvendes huset til områdekontor af Odense Socialforvaltning. Da det blev bygget i 1752 var det med det formål at drive tugt- og arbejdshus her[2]. H.C. Andersen kaldte huset for “O.T.” og skrev en roman med bygningen som dyster baggrund[3]. I dette århundrede kaldte befolkningen på Fyn det for “Tvangen”[4]. Huset gik fra at være et rent tugthus over til at være tvangsarbejdsanstalt, fællesarbejdsanstalt og arbejdsanstalt. Det blev først nedlagt i 1949 – tre år før 200-års jubilæet, skønt det tænkte vist ingen på dengang.
H.P. Carlsen ved arbejdsbordet – hans egen seng med en plade over. Tegningerne blev til ved at pap eller karton fra “Tvangens” værksteder blev krideret med limfarve og derefter sværtet over med kul. Med en spids pen eller blyant blev motivet ridset frem. Med en “stub” blev billedet gnedet over, hvorved den sorte farve blev blødgjort. (Oplyst af Svend Ivarsen, Jordløse, der har studeret billedernes tekniske opbygning). (Foto fra Artikel i Billedbladet 1948. Fotograf A.E. Andersen).
Her sad den fynske kunstmaler Hans Peter Carlsen indespærret i 57 år. Fra 1892 til nedlæggelsen i 1949. Hans forbrydelse var drikfældighed parret med fattigdom og løsgængeri. I alle de år han sad på “Tvangen” var han produktiv. Hans kunst repræsenterer et helt livsværk skabt i fangenskab – måske er han den eneste maler i verden, som har haft den skæbne; vi ved det ikke, men vi håber det.
Det er blevet diskuteret om H.P. Carlsens ophold på “Tvangen” var et regulært fængselsophold. I de seneste år af hans liv blev det fra myndighedernes og pressens side ofte fremhævet, at han sad inde frivilligt. “Tvangen” var et fængsel i den forstand, at der var tremmer for vinduerne, intet håndtag på indersiden af døren, at dør og porte var låst, at der var tale om tvangsarbejde. Til gengæld var “Tvangen" en anstalt/institution i den forstand, at opholdet ikke var tidsbestemt, og at de indsatte ikke kom på gårdtur – de kom ifølge tidl. bestyrerinde, tidl. opsynsbebetjent og tidl. kommunal embedsmands udsagn kun ud i fri luft hver lørdag eftermiddag, hvor de kunne få lov til at gå ud i byen. Der findes endvidere talrige eksempler på undvigelser fra “Tvangen”. H.P. Carlsen flygtede således i perioden 1898 til 1904 tre gange fra “Tvangen”[5].
De indlagte i “Tvangen” havde i anstaltens sidste funktionstid normalt udgangstilladelse en gang ugentligt. Her ses H.P. Carlsen i Klaregade ved “Tvangen”. Målet har sikkert været besøg på en af byens beværtninger, hvor han solgte mange af sine tegninger. (Foto fra Artikel i Billedbladet 1948. Fotograf A.E. Andersen).
Da vi startede vores eftersøgningsarbejde, frygtede vi, at H.P. Carlsen var glemt. Intetsteds i den officielle kunsthistorie fandtes han. Men så satte vi en efterlysning i Fyens Stiftstidende[6], og i dagene derefter glødede telefonerne med over 200 henvendelser fra ejere af hans billeder. Et indslag i TV-avisen[7] gav yderligere 35 henvendelser fra ejere fra resten af landet inklusiv Bornholm, ja, selv fra Helsingborg i Sverige var der respons.
H.P. Carlsen i Hans Madsens Restaurant i Adelgade, Odense. Væggene er prydet med hans tegninger. Sikkert betaling for drikkevarer. En artikel om maleren fra 1948 fortæller: “Med sikre skridt styrer den 93-årige mod en restauration, der kan læske hans gane. Kaffepunch er favoritdrikken, og han fortæller med ikke ringe stolthed, at han kan drikke 20 med dobbelt væge”. (Foto fra Artikel i Billedbladet 1948. Fotograf A.E. Andersen).Portræt 1890. Måske er det et selvportræt; profil, alder og udtryk passer. H.P. Carlsen havde 10 år tidligere forladt Kunstakademiet i København – uden afgang. Angiveligt på grund af fristelserne ved bohemelivet på de københavnske værtshuse kombineret med hans fattige kår som husmandssøn. H.P. Carlsen manglede evne til at forsørge sig selv, og tidens hårde socialpolitik betød, at han to år senere blev indlagt på “Tvangen”. (Ejer: Aage Jensen, Agedrup). 61 × 70 cm.
At rekonstruere maleren H.P. Carlsens liv er et puslespil, baseret på mange menneskers erindringer og informationer: Den sidste bestyrerfrue på “Tvangen”[8], en kokkepiges datter, en kommunal embedsmand som afhørte fangerne i 30’erne[9], en søn af Ubberuds eneste anarkosyndikalist[10] som kæmpede for at forbedre malerens kår i fængslet, et barnebarn af malermesteren i Otterup hvor H.P. Carlsen var i lære, en datter af fængselspræsten, en lærer som med utrættelig flid har gennemtrevlet gamle protokoller for oplysninger om maleren[11] og utallige mænd og kvinder som selv har købt deres billede af maleren i cellen på “Tvangen”. Disse er blot nogle af de mange mennesker som har bidraget med oplysninger om H.P. Carlsen. I det følgende kan vi kun give en kort gennemgang af hans liv. Forhåbentlig vil der senere blive mulighed for at skrive mere fyldestgørende og i bogform om hans liv; stoffet indbyder hertil.
Hans Peter Carlsen blev født den 30. november 1855 på Højbjergvej 155 i Ubberud vest for Odense. Hans far var husmand, træskomager og tækkemand, og barndomshjemmet var meget fattigt. For at supplere indtægten gik faderen på skovarbejde om vinteren, og det fortælles[12] at drengen kom med, og at han der fik brændevin sammen med de voksne for at holde varmen – en oplevelse som måske lagde grunden til hans senere ulykke. Naturoplevelserne, derimod, voksede og levede i ham og blev en kilde til evig inspiration i de 57 år han malede bag tremmerne i Tugthuset.
H.P. Carlsen viste allerede som ganske ung talent for tegning, og faderen satte ham efter tidens skik i lære som maler hos malermester Albrectsen i Otterup[13]. Var talentet stort nok, kunne han blive kunstmaler bagefter. Talentet holdt, efter endt læretid kom han på Teknisk skole i Odense i 1875 og derfra bar det ham til det eftertragtede Kunstakademi i København i 1876. Her delte han værelse med L.A. Ring som blev hans ven, af andre berømte elever på hans hold kan nævnes H.A. Brendekilde, Søren Lund og Peter Mønsted.
Portræt af Cathrine Carlsen, født Hansen, Ubberud 1887. Cathrine Carlsen blev gift med H.P. Carlsens broder Carl Christian Carlsen d. 30.11.1880. (Ejer: Ruth Christensen, Odense). 30cm x 37cm.
Kommet af små kår som han var, måtte han om sommeren tage arbejde som malersvend for om vinteren at kunne modtage undervisning af lærere som Vermehren og Exner. Han gik på Kunstakademiet i fire år, så holdt han op uden at tage afgang, og en omtumlet tilværelse begyndte. Allerede i København havde han fået smag for bohemelivet på de små cafeer. H.P. Carlsen tålte ikke det frie liv og muntre drikkelag, alkoholen tog magten over talentet, og samtidig følte han måske, at den store karriere som maler han var blevet spået, ikke rigtig så ud til at ville lykkes.
Vi ved ikke så meget om de 12 år der gik fra han holdt op på Kunstakademiet til han blev indsat på “Tvangen” i Odense første gang i 1892. I en nekrolog[14] fra 1950 fortæller journalisten T., at H.P. Carlsen gik på valsen over det meste af Europa i denne periode. Måske er det sandt.
Studie fra Kunstakademiet i København 1877. H.P. Carlsen havde berømte lærere som Vermehren og Exner, og senere kendte malere som H.A. Brendekilde og L.A. Ring som studiekammerater. Billedet her blev fundet ved oprydning af bestyrerfrue Ellen Jensen i H.P. Carlsens celle i 1949, da Tvangsarbejdsanstalten skulle nedlægges. (Ejer: Bodil Lagerbrink, Odense). 24 cm x 22 cm.
Men fra 1892 kan H.P. Carlsen følges i det offentliges protokoller for fængselsvæsen[15], fattigvæsener[16] og Korup-Ubberuds egne sogneprotokoller[17]. 1 de første år sad han ikke permanent i fængsel[18]. På forunderlig vis lykkedes det ham gang på gang at skrabe de 20-30 kroner sammen, som kunne lukke porten op, “demitteret til selverhverv" kaldes det i protokollerne. Hver gang kom han tilbage igen uden en klink på lommen, indsendt af fattigvæsener rundt omkring i landet. Loven var således indrettet, at uden bolig og uden penge på lommen, så var man retsløs og kunne sættes bag lås og slå i den lokale fattiggård, indtil ens fødekommune betalte hjemrejsen. Korup-Ubberud betalte hver gang, og H.P. Carlsen blev hver gang indsat på “Tvangen” til han igen havde skrabet penge sammen og bad om at komme ud. Opholdet i cellerne på “Tvangen” blev mere og mere permanent, og da vi når lidt op i dette århundrede er det slut med “selverhvervet”. H.P. Carlsen må blive på “Tvangen” – men han opgiver aldrig drømmen om at komme ud.
Vinterbillede i skov 1934. En typisk H.P. Carlsen tegning. Mørke og dystre vinterlandskaber og skovpartier var de foretrukne motiver. Denne tegning har tilhørt en frisørlærling i Klaregade, overfor “Tvangen”, og er købt for 2,50 kr. H.P. Carlsen havde været i malerlære hos frisørlærlingens bedstefader i Otterup. Lærlingen S. Aa. Christensen, gik i perioden 1934-38 på visit hos maleren i hans celle med mad og hilsner fra bedstemoderen. H.P. Carlsen har til S. Aa. Christensen udtalt at hans mørke billeder skyldtes: “….at han ikke måtte sætte farver på naturen, det var kun i Guds magt". (Ejer: Alex Christensen, Nyborg). 45 cm x 31 cm.
Som alle andre fanger skulle han arbejde f.eks. med at klistre poser og hugge skærver, men i fritiden tegnede han. Papiret han brugte var overskud fra fangernes produktion, og kullets fremstilling var en blanding han selv havde eksperimenteret sig frem til.
I 1936 fattede den kendte danske visesanger Saxtorph-Mikkelsen interesse for H.P. Carlsen og besluttede sig for at lade hele landet vide, at én i hans øjne meget talentfuld dansk maler veritabelt sagt rådnede op i et fængsel i Odense. Han gik til kongehuset og forærede det daværende kronprinsepar Ingrid og Frederik 10 tegninger af og fra H.P. Carlsen[19]; dén historie fløj landet rundt via aviserne. Så tog han fat på at hjælpe maleren med at tjene så mange penge, at han kunne blive sat på fri fod og forsørge sig selv. Rundt omkring i landets koncertsale, hvor han gav sine koncerter, hængte han H.P. Carlsens tegninger op og solgte af dem til publikum i pausen. I København fik han kunsthandler Wang i Bredgade til at holde udstilling med hans tegninger og i løbet af kort tid havde folkesangeren skaffet 3.-4.000 kroner til H.P. Carlsen.
Skovparti 1942. Endnu et af H.P. Carlsens foretrukne mørke motiver. Billedet har tilhørt nuværende ejers faster, Bertha Nielsen, der var servitrice, og er modtaget som betaling for drikkevarer i restaurant “Jollen ” i Frederiksgade i Odense. (Ejer: Preben Skouenborg, Odense). 45 cm x 33 cm.
Men planen lykkedes ikke. En ansøgning om frihed endte i Socialministeriet, embedsmændene her rettede sig efter politimesterkontoret i Odense, og dets indstilling var, at H.P. Carlsen havde det bedst på “Tvangen”. Rasende vendte Saxtorph-Mikkelsen tilbage til den gamle maler, som græd, da han hørte afgørelsen: “Jeg vil have dom over hvorfor jeg stadigvæk skal være indespærret her og ikke må få min frihed inden min død” sagde han. “Kom jeg ud, kunne jeg selv sælge mine billeder og leve deraf”. Saxtorph-Mikkelsens kommentarer hertil var “Og han har ret!”[20]. H.P. Carlsen var da 82 år.
Skovparti 1931. Skovpartier med enkelte store træer optræder på utallige tegninger. H.P. Carlsen malede efter hukommelsen, og må med sin forkærlighed for skovpartier være blevet påvirket allerede i sin barndom, hvor han gik på skovarbejde med faderen. I et avisinterview som 81-årig fortæller han: “De billeder jeg har malet viser ikke noget jeg har set nu, men er motiver fra min fødeegn, som jeg husker fra min barndom. Levende og lysende står de for mig i erindringen’’. Berlingske Aftenavis 24. sept. 1936, P.7. (Ejer: Svend Ivarsen, Jordløse). 75 cm x 54 cm.
H.P. Carlsen måtte altså blive på “Tvangen”. Han kom først ud da det ældgamle fængsel blev nedlagt. Den 28. oktober 1949 blev han overført til det kommunale Plejehjem i Albanigade, i folkemunde kaldet “Forsørgelsen”[21]. Her døde han af lungebetændelse den 10. juli 1950, 94 år og 8 måneder gammel. Gravfølget bestod, udover en repræsentant fra Korup-Ubberud sogneråd, kun af én privatperson, nemlig den tidligere bestyrerfrue på “Tvangen”, Ellen Jensen, der på denne måde viste sin respekt for den gamle kunstner.
Vinterbillede i skov 1925. Ejerens mand arbejdede i “H. Hansen og Søn” – et fotografisk handelshus i Odense, der fik udført arbejde af de indlagte på “Tvangen”. Fik angiveligt ondt af maleren og byttede sig til to tegninger mod en flaske snaps, som han smuglede ind i cellen, indpakket i malermaterialer. (Ejer: Minna Jørgensen, Odense). 108 cm x 76 cm.Å- og mark 1926. Mange odenseanere kendte H.P. Carlsen som en særling i gadebilledet, på vej til værtshuse i byen – eller hjem ved hjælp af støttende hænder. Dette billede, sammen med endnu et, købte den tidligere ejer Børge Johansen af H.P. Carlsen for tre bajere. Disse må være afregnet på et værtshus, for indtagelse af alkohol var strengt forbudt på “Tvangen”. (Ejer: Flemming Holm, Odense). 77 cm x 49 cm.Munkemose. Springvand ved Filosofgangen i Odense 1920. Der kendes kun få tegninger fra H.P. Carlsens hånd som viser bygninger og mennesker. Motivet her er fundet tæt på malerens opholdssted i “Tvangen” i Klaregade. (Ejer: Kurt Thygesen, Odense). 75 cm x 53 cm.Korup Præstegård 1936. H.P. Carlsen lavede denne tegning på bestilling af provst Harald Wellejus, der var præst på “Tvangen” fra 1909-1947, ved siden af embede i Korup-Ubberud sogne – H.P. Carlsens hjemkommune. H. Wellejus besøgte af og til maleren i cellen og bestilte bl.a. denne tegning af præstegården, hvor H. P Carlsen iøvrigt havde gået til konfirmationsforberedelse. Maleren skulle under udgang køres fra “Tvangen” til Korup Præstegaard for at tegne, hvilket mislykkedes, da han ikke lod sig lokke ud af cellen. Han foretrak at lave tegningen efter hukommelsen og et amatørfoto. (Oplyst af provst Wellejus’ datter, Aase Hatting, der har udarbejdet manuskript til en artikel om faderens – og egne erindringer med H.P. Carlsen under titlen: En kunstner fra Ubberud). (Ejer Aase Hatting, Rungsted). 84 cm x 50 cm.Fjordlandskab 1931. H.P. Carlsen beskrives i sine sidste år som en usoigneret, langskægget, genert og rolig gammel mand. Dette billede er fundet i en tidligere fængselsbetjents efterladenskaber. Den sidste bestyrelsesfrue huskede, at den ældgamle H.P. Carlsen stadig udviste lidt af fordums vitalitet og modstandskraft, mod det system der holdt ham indespærret i 57 år, når man forsøgte at tvinge ham i bad eller når han kom hjem fra den ugentlige udgang. (Ejer: Vagn Jensen, Odense). 24 cm x 16 cm.
Noter
^Historien begynder for vores vedkommende med Faaborg Kulturhistoriske Museers store fængselsudstilling i Faaborg Arrest. Ved åbningen i 1992 ønskede museumsinspektør Anders Rehde Nielsen at give den et trækplaster i form af en udstilling i udstillingen. Valget faldt på H.P. Carlsen, fordi hans skæbne på ulykkelig vis var knyttet til fængselsvæsenet og fordi den ene af os havde lavet en TV-udsendelse om Odense Tugthus, hvori begyndelsen til historien om H.P. Carlsens usædvanlige skæbne var blevet fortalt: Fattig på Fyn I, II. & III, udsendelsen “Odense Tugt- og Arbejdshus 1752-1949” nr. I (BetacamSP, 16 min.). Produceret for Wessing Film og TV, Absalonsgade 13, 5000 Odense C af Maria Rytter.
^Fundation til det med Kgl. Approbation oprettede Tugt- og Manufakturhuus udi Odense for Fyens og Langeland med underliggende Øer (Odense 1752).
^Romanen “OT" fra 1836, desuden beskriver han tugthuset i “Mit livs eventyr” (Gyldendal 1977) p. 30.
^Alle informanter med én undtagelse har omtalt bygningen som “Tvangen”, mens en datter af fængselspræst provst Harald Wellejus, fru Aase Hatting, bruger ordet “Tvangsen”, samme navn bruger Fyens Stiftstidende i en række samtidige artikler.
^Produceret af Bertel Høxbro, TV-Avisen den 16/5 1992, 2:18 min.
^Fru Ellen Jensen (1895-1990), gift med Niels Laurits Jensen (1893-1961), bestyrer på “Tvangen” fra 1943-1949. Ellen Jensen forestod køkkenet og kvindeafdelingen.
^Fhv. ekspeditionssekretær Aage Holck Pålsson, Odense. Han har skrevet et manuskript om Odense Tugt- og Manufakturhus som endnu er utrykt.
^Bevægelse der vil ophæve al statsmagt – senere især udbredt indenfor Folkefronten i Spanien 1930-39.
^Lærer Karen Møller Nielsen, Ubberud, har udskrevet data om H.P. Carlsen fra kirkebøger, folketællinger, Odense Tvangsarbejdsanstalts Arkiv og Sognerådets Forhandlingsprotokol for Korup-Ubberud. Det er ikke mindst hendes fortjeneste, at det i dag er muligt at rekonstruere hans livsforløb.
^Oplyst af Svend Aage Christensen, Odense. Som ung var S. Aa. Christensen i frisørlære i Klaregade overfor "Tvangen" (1934-38). Hans bedstemor, den gl. enkefrue efter malermester Albrectsen, sendte ham over til H.P. Carlsen med mad og hilsener.
^F.eks. Stambog over fanger i Tvangsanstalten i Odense 1899-1929 eller Indlæggelses-og Løsladelsesprotokol 1890-1926.
^En række danske fattigvæsener har haft H.P. Carlsen indlagt. F.eks. Faaborg, Roskilde, Præstø (som han indsender en officiel klage over til Indenrigsministeriet), Ribe, Kolding, Fredericia (hvorfra han flygter over muren) og mange flere.
^Sognerådets Forhandlingsprotokol 1898-1904. De følgende protokoller kan, som oplyst af K.M. Nielsen, ikke findes på Landsarkivet for Fyn.
^Det er sandsynligt at den sammenlagte fængselstid på 57 år vil blive reduceret med et par år, når alle løsladelsesperioder sammenregnes.
^Se f.eks. Fyens Stiftstidende 25/8 1936, artiklen “Strejftog i Døgnet” ved Vagabonden.
^Fyns Tidende 2/4 1937. Artiklen “Den 80 år gamle Kunstmaler H.P. Carlsens triste Skæbne”. Skrevet af J. Saxtorph-Mikkelsen.
^Oplyst af bl.a. Karen Knudsen, Kerteminde, hvis mor var ansat som stuepige for forstander Clemens Petersen på “Tvangen” omkring 1916.
* Samtlige tegninger er affotograferet direkte, under stort besvær, af Ole Jensen, Møntergården, der takkes for sin indsats.
