Fra gæst til bruger – fra seværdighed til historisk tilgængelighed. Således kan målene for Odense Bys Museers arbejde i de kommende år kort formuleres. Gennem adskillige år har historien fået mindre og mindre plads i vi menneskers dagligdag. Den hastigt udbyggede nyhedsdækning med tv og internet gør kendskabet til aktuelle begivenheder verden over enorm – modtaget næsten i samme sekund, som de finder sted. Flyene, der den 11. september bragede ind i World Trade Center, blev for mange af os "live"-oplevelser.
Jo mere vi bombarderes med nyheder fra nær og fjern, og jo mere globale vi bliver i vores bevidsthed, jo mere bliver vi én-dimensionelle, i det aktuelle – i nutiden. Vi har ikke den tidsmæssige dimension med – historien – det der skete før, og det der betinger, at det, der nu finder sted, sker. Ligeledes er den tredje dimension – religionen – for mange trængt i baggrunden. Når alt tilsyneladende kan forklares videnskabeligt og teknisk, så føles andre idémæssige forklaringer irrelevante.
Allerede i midten af 1990’erne pegede jeg på den stigende historieløshed. Samtidig postulerede jeg, at man kunne spejde et vendepunkt. At kommende generationer ville blive opmærksomme på manglen på den anden og tredje dimension. Refleksioner over livets mening i en rodløs og zappende kultur vil føre til krav om faste holdepunkter, værdier og normer, der kan sætte det enkelte menneskes liv ind i en større sammenhæng. I formuleringen heraf vil historien også få en afgørende rolle.
Der er ingen tvivl om, at denne tendens nu allerede så småt er i gang. En undersøgelse af danskeres forhold til religiøsitet fra efteråret 2001 viser, at religionen for flere og flere har mening. På spørgsmålet om det kristne budskab betyder meget svarede 23% i 1994 ja, medens tallet er steget til 36% i 2001.
Hvad så med historien og den historiske interesse? Gennem de seneste år kan man se, at danske – og i øvrigt udenlandske – museer generelt har faldende besøgstal. Det tyder ikke umiddelbart på en øget historieinteresse. Når jeg alligevel postulerer, at der kan iagttages en gryende – fornyet – interesse for den historiske dimension, så skyldes det, at historien fanges i det, den enkelte finder relevant og vedkommende, og ikke i hvilken særudstilling dette eller hint museum måtte have på programmet. Ikke dermed sagt at udstillingerne bliver svigtet eller at turistbesøgene vil forsvinde. Nej, begge dele vil komme til at leve side om side. Den fordybende historiske interesse – ofte startende med én selv eller baggrunden for relevante situationer – vil skærpe nysgerrigheden. I USA er interessen for historie – startende med slægtshistorien og historien om ens egen lokalitet – vokset støt år for år. I dag er det at dyrke historien – udforske den på arkiver, museer, biblioteker og på internettet – blevet den største hobby. I tal regner man med, at omkring 100 millioner af de 285 millioner indbyggere er aktive "brugere" af de historiske tilbud, ikke blot "gæster".
Straks vil en og anden sige, at denne store interesse alene skyldes, at USA er et immigrant-samfund. At folk ønsker at finde deres rødder. Ja, det er korrekt. Men jeg tror også, at amerikanerne på grund af de mange års "fravalg" af historien har fået opbygget behovet for denne anden dimension. Næsten som en naturlig følge af vor globale interesse følger behovet for at skabe indsigt i egne rødder. I USA understøttes denne interesse på bedste vis fra officielt hold. Dette sker på flere måder, bl.a. gennem en enorm tilgængeliggørelse af historiske samlinger og viden på internettet og i de historiske centre. Brugervenligheden og -hjælpen er i højsædet, ikke for at profilere den enkelte institution og dens medarbejdere, men for at stille den historiske viden til rådighed. Ikke i form af en færdig historie i udstilling eller bog, men i form af hjælp til selv at gå på opdagelse i de enorme historiske skatkamre. Ligeledes har den statslige humanistiske forskningsfond iværksat en kampagne under mottoet: "My history is America’s history". Fra målene kan hentes følgende:
-eller formuleret i følgende citat:
"Man kan ikke forestille sig en bedre måde at få vore indbyggere til at interessere sig for vort lands historie end ved at få dem til at tænke på deres egen families historie. Mere end for noget andet land er vores nationale historie skabt gennem en samlet indsats af den brede befolkning. Så deres erindringer og deres fortid udgør en helt ekstraordinær andel af vor nationale historie."
Vi er i Odense, Danmark, ikke i USA. Alligevel kan vi lade os inspirere af de grundlæggende tanker heri og fornemme, at der også i Danmark er en gryende udvikling, der peger på behov for at få historien gjort mere nærværende.
Denne interesse kan næppe – alene – tilgodeses af udstillinger eller bøger. Der skal åbnes for de enorme samlinger, billeder og arkivalier, som vore historiske institutioner bugner af. De skal gøres umiddelbart tilgængelige. Og det ikke blot ved ørkesløse fremlægninger i montrer eller databaser på internettet. Tilgængelighed betyder også, at der skal gives den historisk interesserede mulighed for selv at trænge igennem samlingerne – og forstå ofte umiddelbart uforståelige ting. Fascinationen ved selv at "gå ind i historien" er en vigtig kraft i at opnå indsigt, – historien skal ikke altid leveres i færdigpakkede udstillinger og bøger.
Er de danske historiske institutioner rustet til sådanne nye udfordringer? Måske nogle, men langt fra alle. For Odense Bys Museer blev første skridt taget for nogle år siden, hvor det i rapporten "Odense Bys Museer på vej ind i et nyt årtusind…" hed, at med en forståelse for nutidens krav vil museerne kunne udvikle sig til stærke kulturformidlere med mulighed for at give perspektiv i tid og rum. Samlingerne, den opbyggede viden og erfaringerne er den store ballast, museerne har at bygge på. Brugen heraf skal blot tilpasses nutidige krav og styrkes. Under denne overskrift iværksattes en omlægning, der i dag måske skal ses i en større sammenhæng med arkiv og bibliotek. Og på længere sigt i dannelsen af det historiske center – en sammensmeltning af arkiv, bibliotek og museum.
Odense Bys Museer har de seneste år arbejdet under mottoet "oprydning, orden og system i samlinger og arkiver". Det var yderst påkrævet og har bragt nogle fantastiske resultater i magasin og arkiv. Denne indsats følges i de næste år op med færdiggørelse af magasiner takket være en ekstra bevilling fra byrådet til formålet i 2002 og 2003. Indsatsen var en helt nødvendig forudsætning for at gøre materialet tilgængeligt. Vi kan derfor nu ændre vores motto til "fra gæst til bruger". Som første konkrete resultater kan peges på f.eks. "Odensebilleder", som nu i tusindvis er gjort tilgængelige på internettet og med mulighed for at kopiere til eget brug. Ligeledes er der taget hul på at gøre beretninger fra de arkæologiske udgravninger umiddelbart tilgængelige, så man kan se, hvilke bosættelser der har været i oldtiden og middelalderen i ens eget kvarter eller sogn. Og inden længe følger H.C. Andersen-samlingen med fotografier, klip og tegninger. I de kommende år vil der – udover den store satsning med ombygning og nye udstillinger i H.C. Andersens Hus – blive sat endnu flere kræfter ind på at gøre vores enorme historiske samlinger og viden tilgængelige såvel på internettet som på vore museer. Meget kan gengives digitalt, andet fordrer den umiddelbare oplevelse og forståelse ved at se de originale ting.
Museers berettigelse er også at være seværdigheder, men hovedopgaven er den fælles historiske arv – som skal bruges af den enkelte. Derfor fra seværdighed til historisk tilgængelighed.
