De fleste, der besøger et museum, bliver betaget af alle de spændende udstillede genstande og tænker måske ikke over, at det kun er toppen af isbjerget, de betragter.
I alle de år, Odense Bys Museer har eksisteret, er genstandsmængden vokset støt. Fra en mindre arkæologisk samling på 600 genstande ved museets start i 1860 har Odense Bys Museer nu i alt 253.000 genstande i sin varetægt. Ud over den store arkæologiske samling har Odense Bys Museer i dag også en mønt-, H.C. Andersen-, Carl Nielsen-, Anne Marie Carl-Nielsen-, foto-, kunst- og kulturhistorisk samling. Størstedelen af disse genstande ligger forsvarligt pakket på vores magasiner i et kontrolleret klima ved en relativ luftfugtighed på 50 til 55%.
Når der er brug for at finde genstandene frem til for eksempel forskning eller udstilling, kan det nemt lade sig gøre, idet alle genstande er registreret med placeringskoder i en magasindatabase. Med placeringskoden i hånden kan personale fra Bevaringsafdelingen gå ud på vores magasiner og finde de ønskede genstande frem. Alle hylder og kasser er mærkede med stregkodelabels, og det er muligt at opdatere placeringer via en stregkodelæser.
Vi kan roligt sige, at Odense Bys Muser i dag har orden på samlingerne, og vi vil også godt være ærlige og sige, at det ikke altid har været sådan. Men gennem de sidste 20 år har vi støt og roligt arbejdet os igennem samlingen af museumsgenstande og sørget for, at de er blevet flyttet fra uegnede beskidte lofter og fugtige kældre til nyindrettede, velfungerende magasiner.
Hele magasinarbejdet startede i 1990, hvor Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer udarbejdede en magasinrapport, som gav en status på eksisterende nær- og fjernmagasiner samt forklarede, hvilke problemer der var på opbevaringsstederne. Der blev udarbejdet en målsætning og forskellige løsningsforslag samt en handlingsplan for opførelse af en ny magasinbygning.
I1991 fik Odense Bys Museer overdraget en stor lagerbygning på i alt 2.253 m2 af Odense Kommune. Bygningen, som ligger tæt på Odense centrum, bestod af to næsten lige store haller. Af økonomiske årsager blev det besluttet at indrette magasinerne i to etaper, hvor den første magasinhal, kaldet Fællesmagasinet FM01, blev indrettet først. Inden hallen kunne tages i anvendelse, skulle den gøres klar med isolering, affugtning og indretning med reoler. Samtidig med klargøringen gik man i 1993-1995 i gang med at rense, registrere samt nedpakke genstande fra de forskellige magasiner rundt i byen.
I forbindelse med nedpakningen blev der udviklet en magasindatabase i Access. Odense Bys Museer var et af de første museer i Danmark, som kastede sig ud i at udvikle en sådan magasindatabase. Alle museumsgenstande blev manuelt tastet ind i databasen, hvilket var et meget omfattende arbejde. Men i dag er det en stor hjælp, at man via magasindatabasen altid kan finde de enkelte genstande via søgning på museumsnummer, på genstandsbetegnelse eller placeringskode. Hver enkelt genstand har en kode for dens placering på magasinet – enten i en navngivet kasse eller direkte på en navngivet hylde.
Et af de problematiske magasiner var Nyborgladen på Møntergården, hvor der fandtes et stort antal tekstiler og møbler. Der var styr på genstandene, men alt træ var tidligere blevet behandlet med en ældre variant af Gori træbeskyttelse for at forhindre skadedyrsangreb. Gori indeholdt på det tidspunkt insektmidlet Lindan, som er sundhedsskadeligt. Der lugtede forfærdeligt på møbelmagasinet, og for ikke at blive dårlig af at arbejde der var det nødvendigt at bruge åndedrætsværn. Der blev også taget stikprøver på tekstilernes indhold af pesticider, og det viste sig, at de også indeholdt skadelige kemikalier. Det har selvfølgelig været i god tro, at man tidligere har giftbehandlet træ og tekstiler mod skadedyr, men i dag har vi et større kendskab til skadelige stoffer og deres bivirkninger og ved, hvordan vi skal forholde os. Derfor blev alle genstande fra Nyborgladen møjsommeligt renset efter alle sikkerhedsforskrifter. Der blev sat en skurvogn med en udsugningskabine op i gårdrummet, og iført sikkerhedsdragter og åndedrætsværn rensede medarbejdere fra Bevaringsafdelingen alle genstande ved hjælp af trykluft og aftørring.
Den væsentligste årsag til at der var behov for et nyt, tidssvarende museumsmagasin var, at der var opbevaret et meget stort antal genstande i et ældre magasin, som lå på den tidligere Bangs Cykelfabrik i Frue Kirkestræde. Lejemålet på Bangs Cykelfabrik blev indgået i 1979, og her blev den største koncentration af kulturhistoriske genstande opbevaret i en lang årrække. Magasinet var i flere etager, på taget manglede der flere steder tagsten, ruder manglede i vinduerne, bygningerne var uisolerede, der var ingen tyveri- eller brandalarm, klimaet var dårligt, der var dårlige tilkørselsforhold og rent ud sagt temmelig beskidt. Genstande var stuvet godt sammen og hang rundt omkring i loftet og på væggene – al plads var grundigt udnyttet. Dette var meget dårlige forhold for opbevaring af bevaringsværdige genstande, og nedpakning af genstandene startede i 1994.
Samtidig med de store flytteprojekter blev det nye Fællesmagasin FM01 indrettet og gjort klar til indflytning. I mellemtiden blev de efterhånden mange nyregistrerede genstande opbevaret i nogle "transitlokaler" i nærheden.
I 1995 stod det nyindrettede Fællesmagasin FM01 klar. Magasinet bestod af 1.150 m2 med i alt 2,5 km hylder fordelt på et stort reoltårn i tre etager. Endelig kunne vi flytte ind med de mange genstande, som på det tidspunkt var omkring 25.000, der ventede på at blive placeret på en ordentligt registreret plads, på et ordentligt klimastyret magasin.
Men dette var kun starten på flytningen af genstande til magasinet. Der ventede meget meget mere.
Fra 1996 til 2002 blev der flyttet flere større genstande fra forskellige fjernmagasiner. Der blev flyttet hestevogne og bygningsdele fra Rikkesminde, en gård på Fåborgvej i Odense, og der blev flyttet vogne og landbrugsredskaber fra Den Fynske Landsbys lofter og lader til det nye Fællesmagasin.
Gipsskulpturer, som var opmagasineret på skoler rundt i Odense, blev flyttet til FM01. En større mængde gipser, som fandtes på Schacksgadeskolens loft på 4. sal, blev transporteret ned i elevator. Dog måtte de rigtig store rytterstatuer bakses ned af de mange trapper af stærke flyttefolk, inden de kunne køres til FM01.
I forbindelse med at der skulle indrettes kontorer på Møntergården, blev dragtudstillingen på 1. sal renset, pakket ned og flyttet på magasin, mens møntudstillingen på 2. sal blev flyttet til udstillingsbygningen på Hollufgård. I hovedbygningen på Hollufgård, hvor arkæologerne holdt til, var mængden af indsamlet keramik, knogler og sten vokset betydeligt, og her var der også brug for at få gennemgået og flyttet samlingen. Over et års tid var arkæologer og amatørarkæologer fra HARJA i fuld gang med at nedpakke og registrere alle fundene, som til sidst blev flyttet til Fællesmagasinet.
På FM01 var der ved hjælp af en affugter skabt et passende klima til opbevaring af de fleste museumsgenstande. Dog kræver ukonserveret jern et mere tørt klima, for at jernet ikke ruster; derfor blev der i 1997 etableret et tørmagasin i Bevaringsafdelingens kælder. I et mindre rum blev der installeret en affugter, som sørger for, at der kun er en relativ luftfugtighed på 10%, hvilket er et meget ubehageligt klima at opholde sig i, men et optimalt klima for jern.
Et andet gammelt fjernmagasin, som skulle tømmes, var Det Adelige Jomfruklosters magasiner, hvor der var opmagasineret et meget stort antal genstande. Der var så mange genstande, at de blev flyttet i to etaper, hvor de mindste genstande blev flyttet i første omgang – 200 mindre gipsskulpturer og 200 små fine voksskitser fremstillet af Anne Marie Carl-Nielsen blev nænsomt pakket ned og registreret i magasindatabasen. Værkerne blev senere renset, konserveret og magasineret på Carl Nielsen Museet. Genstande relateret til H.C. Andersen blev også registreret, pakket i kasser og flyttet til FM01.
I1998 blev alle H.C. Andersens manuskripter og breve ligeledes flyttet fra et magasin i H.C. Andersens Hus til en hemmelig boks med meget højt sikkerhedsniveau samt kontrolleret klima. Under flytteprocessen blev alt papirmaterialet pakket i syrefrit specialkarton med molekylefælder, som er i stand til at opsuge visse skadelige stoffer. Disse nye foldere blev lagt i æsker af syrefrit karton, og der foregår ikke længere en uønsket vandring af syre fra pakkemateriale til dokumenterne.
Omkring 2002 var pladsen allerede blevet trang på Fællesmagasinet FM01, og der var behov for en udvidelse. Heldigvis var der tænkt på udvidelse fra projektets start, og magasinhallen på 1.103 m2, som ligger i umiddelbar forlængelse af FM01, kunne tages i brug. Det nye Fællesmagasin, kaldet FM02, skulle fortrinsvis indeholde mindre genstande, som for eksempel arkæologiske keramikskår og flint, der kunne pakkes i flyttekasser. Derfor kunne der indrettes et mere kompakt magasin, hvor flyttekasser stod tæt sammen på hylder.
Erfaringen med affugtning af FM01 viste, at det er ret omkostningsfuldt at affugte i en ikke særlig godt isoleret bygning. Vi forsøgte derfor at indrette FM02 på en billigere måde, og FM02 blev indrettet med 28 40-fods skibscontainere. Hver container blev indrettet med et reolsystem på hver side af en midtergang og kunne herefter rumme 270 flyttekasser. I stedet for at affugte en hel stor magasinhal blev der installeret affugtere i hver enkelt container med mulighed for at ændre klimaet i forhold til, hvilket materiale containeren indeholder. I 2002 kunne vi indvie FM02, og flytning af genstande hertil fortsatte.
Loftet på Møntergården blev ryddet, og en større fotosamling blev flyttet til en specialindrettet kølecontainer. Ligeledes blev bøger og kort fra loftet på Møntergården flyttet til FM02. Middelalderudstillingen fra Møntergårdens stueetage blev også registreret, nedpakket og flyttet ud til FM02, så fundene senere kunne indgå i nye udstillinger.
Selvom man har et godt fungerende Fællesmagasin, kan der hele tiden ske tilretninger, og da det er dyrt at holde et stabilt klima i en utæt bygning, blev hallerne isoleret og påsat udvendig beklædning i 2003.
I 2004 kom der nye brandkrav, der medførte, at alle genstande øverst på reoltårnene skulle flyttes længere ned. Der er gennem tiden flyttet meget rundt på genstandene, men hver gang benyttes lejligheden til at få tjek på deres tilstand og revideret deres placering.
I 2004 blev kælderen under "Kiksfabrikken" på Møntergården tømt for kasser fulde af middelaldergenstande, som kommer fra tidligere byudgravninger. Der var brug for pladsen til Bevaringsafdelingens materialer. Flytningen betød, at alle middelalderfund blev samlet ét sted på FM02.
Da Nyborgladen på Møntergården i 2005 skulle anvendes til nye arkæologiske udstillinger, blev det daværende åbne magasin i stueetagen og på 1. sal rømmet. Der var i alt 5.700 historiske genstande, som blev pakket, registreret og sendt til FM02.
Samme år valgte Odense Kommune at nedlægge Hollufgårds Besøgscenter, og dermed skulle i alt 22.000 genstande flyttes til Fællesmagasinet.
Udstillingen "Det Skabende Menneske" i Besøgscenterets stueetage blev pakket sammen og genopsat i en nyere udgave i de nyindrettede lokaler i Nyborgladens stueetage. På 1. sal i Nyborgladen blev den nye udstilling "Fine Fynske Fund" opsat med de fineste arkæologiske genstande fra museets samlinger. Møntudstillingen på Hollufgård blev også pakket ned og flyttet til en sikker boks.
I 2006 blev et stort område i hele venstre side af gulvet i FM01 ryddet, og der var nu skabt plads til de sidste gipser, som skulle flyttes fra Schacksgadeskolens loft samt fra Fyns Kunstmuseums loft. Dertil blev de sidste store gipsværker af Anne Marie Carl-Nielsen, som var placeret i Det Adelige Jomfruklosters sidelænge, flyttet ud til magasinet. Alle gipserne blev i den forbindelse renset forsigtigt med trykluft og restaureret. Gips er i sig selv et holdbart materiale, men det knækker relativt let, så der var mange arme og ben, der skulle restaureres.
Det Adelige Jomfrukloster havde i mange år rummet møbler og inventar fra Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsens bolig. Disse genstande blev renset og registreret, hvorefter de blev placeret i en container på FM02. Hermed var Det Adelige Jomfrukloster næsten helt tømt for museumsgenstande, bortset fra den store tidligere altertavle fra Sct. Knuds Kirke, som først blev flyttet til FM02 i 2009.
På Møntergården resterede endnu en kælder fyldt med genstande, som skulle bringes til Fællesmagasinet. Endnu en stor mængde keramik og lerkar fra middelalderudgravninger samt en samling på omkring 70 temmelig tunge støbejernsovne blev bugseret op ad stejle trapper og ud på Fællesmagasinet.
Da Hollufgård i 2007 blev sat til salg af Odense Kommune, skulle det åbne magasin med i alt 22.000 arkæologiske genstande som før nævnt flyttes til FM02. Det var et større projekt, som strakte sig over to år, hvor to arkæologer og en konservator på fuld tid fotograferede og registrerede alle fund i den arkæologiske database.
I 2009 blev en stor del af middelalderfundene fra magasinet taget frem igen og konserveret, inden de blev udstillet igen i den nye udstilling "Byens Liv" på Møntergården.
Fællesmagasinets tag var efterhånden blevet utæt og medtaget og trængte til en grundig renovering. I 2010 bevilgede Odense Kommune midler til et helt nyt tæt tag med ny isolering. Det medførte et større arbejde med at flytte alle genstande, som var placeret oppe i højden, væk fra taget, så håndværkerne kunne komme til. Dertil blev alle hylderne med genstande pakket ind i afdækningsplastic for at undgå støv på genstandene under byggeprocessen. Endnu en gang benyttedes lejligheden til at få revideret genstandenes placering, inden de kunne sættes tilbage på hylderne igen efter afsluttet tagarbejde. Det nye tag har medført et mere stabilt klima på magasinet, hvor der ikke forekommer så store udsving i temperaturen, og dermed er der heller ikke så store udsving i luftfugtigheden, som bliver reguleret med en affugter. Således har det nye tag også gjort bygningen mere energirigtig.
Det sidste flyttearbejde, som kommer til at foregå i 2012, er flytningen af en del af Fyns Kunstmuseums værker fra et trangt kældermagasin til Fællesmagasinet. Efter mange års intensiv indsats og mange omrokeringer vil der dermed i 2012 være god orden på Odense Bys Museers samlinger.
I den kommende tid skal der fremfindes genstande til den nye udstilling på Møntergården, som skal åbne primo 2013, men genstandene er lette at finde, da alt er registreret i magasindatabasen, som i dag rummer 253.000 genstande. Alle disse genstande fylder meget, og de to haller og alle containere er praktisk talt snart fyldt helt op. Den årlige tilgang af genstande er ca. 4.000, svarende til en kvart container, så vi kommer også i den nærmeste fremtid til at tænke langsigtet i forhold til magasinplads.
Vi er i de sidste 20 år kommet langt med samlingerne. Der er stadig et arbejde at gøre i forbindelse med den faglige registrering samt fotoregistrering, og en del genstande trænger også til at blive konserveret, men alt dette vil der blive arbejdet videre på i de kommende år.
Et tilbageblik på de seneste 20 års magasinarbejde viser tydeligt, hvor stort et arbejde, der er lagt i at få orden på samlingerne, men det har været det hele værd! Som konservator er det en rar fornemmelse i dag at vide, at Odense Bys Museers samlinger er grundigt pladsregistreret og magasineret under ordentlige og sikre forhold, så de kommende generationer også fremover kan opleve Odense Bys Museers del af kulturarven.
