I sine mangfoldige arkæologiske aktiviteter har Henrik Thrane altid prioriteret den bebyggelsesarkæologiske forskning højt. Et stærkt vidnesbyrd herom er de talrige symposiebind, som jubilaren udgav i Historisk instituts skrifter på Odense Universitet, og som beskæftiger sig med forskellige emner inden for bebyggelsesarkæologien i Norden fra stenalderen til middelalderen (Thrane 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1982; Thrane og Grøngaard Jeppesen 1983; Thrane 1984, 1985, 1987). For nogle år siden fremlagde han en oversigt over bebyggelsesarkæologiske regionale undersøgelser i Sydskandinavien efter 1945 i en sammenfattende artikel (Thrane 1989). Heri beskriver han frem for alt undersøgelserne under hans ledelse omkring bebyggelseshistorien på Sydvestfyn, som har til formål at kunne skrive en bebyggelseshistorie fra stenalderen til middelalderen på basis af den arkæologiske overlevering i et intensivt rekognosceret og gennem udgravninger udforsket arbejdsområde samt to referenceområder (Sydvestfyn, Fyn). Hans særlige interesse gjaldt herved placeringen af fundene i forhold til forskellige landskabsformer, jordarter, vådområder, højdedrag o.l. (med hensyn til den fynske jernalder sml. nu også Christoffersen 1991); herved bygger han på den arkæologiske registrering i de nordvestlige dele af Jylland og Sjælland, hvor landskabsformerne blev inddraget i tydningen (Mathiassen 1948, 1959).
III. 1. Arkæologisk landopbygning i Slesvig-Holsten (Altkreise). 1 Steinburg (Kersten 1939). 2 Herzogtum Lauenburg (Kersten 1951). 3 Nordfriesland, Festland (Hinz 1954). 4 Nordfriesland, Inseln (Kersten u. La Baume 1958). 5 Stormarn (Hingst 1959). 6 Hamburg (Schindler 1960; Hamburger Museum 1989). 7 Flensburg (Röschmann 1963). 8 Pinneberg (Ahrens 1966). 9 Segeberg, ausgewählte Gemeinden (Schwerin von Krosigk 1976). 10 Schleswig (Loewe, im Druck). De tykke linier viser den indre grænse for marsk og moseområdet (inkl. klitter og strandvolde).
Til syvende og sidst har den systematiske registrering af fortidsminder i Danmark, der går helt tilbage til 1800-tallet, haft en gunstig indflydelse på etableringen af en metodisk gennemført bebyggelsesarkæologisk forskning under inddragelse af flest mulige fund fra et længere tidsrum samt en systematisk rekognoscerings- og udgravningsaktivitet, som den p.t. gennemføres med stor succes på Sydøstfyn (Gudme og omegn) (sidst Thrane 1992, 1993); de enkelte etaper af denne på europæisk plan enestående forskningstradition blev fornylig udførligt beskrevet (Ebbesen 1985, flere bidrag i Larsen 1992).
Også i Schleswig-Holstein tog intense bebyggelsesarkæologiske og landskabshistoriske forskningsprojekter deres udgangspunkt i områder, hvis forekomster af mindesmærker og fund var kendt gennem en landskabsinventering (Harck 1978). Udforskningen af geest-kernen i Archsum på den nordfrisiske ø Sild i forbindelse med omfattende udgravninger (Kossack et al. 1980, 1987; Harck 1990; Harck, Kossack og Reichstein 1992) kunne støtte sig til de af Kersten og La Baume publicerede recognosceringer (sml. figur 1, nr. 4). Den bebyggelseshistoriske analyse af de arkæologiske fund i det østlige Schleswig, som Willroth (1992) har fremlagt, skete i tilslutning til registreringen af de gamle amter Flensburg og Schleswig (ill. 1, nr. 7, 10) og Rendsburg (endnu ikke forberedt til publikation).
III. 2. Arkæologiskw undersøgelser ved den slevig-holstenske nordøstkyst.
I alt foreligger der 10 inventeringer af gamle amter, dels i nord, dels i syd, herunder Hamburg (ill. 1, nr. 1-10). De omfatter såvel gamle og unge moræneområder som også sandede områder i Schleswig-Holstein. Med undtagelse af de nordfrisiske øer blev derimod marskområder med deres minder, der domineres af varfter, ikke inddraget (sml. ill. 1).
Interessen for landskabs- og bebyggelseshistorien i marsken ved Vesterhavskysten i Schleswig-Holstein blev vakt gennem udgravninger af varfterne fra romersk jernalder i Hodorf (Haarnagel 1937) og Tofting (Bantelmann 1955) samt på varften fra den tidlige middelalder ved Elisenhof (ill. 2). P.t. foreligger der seks monografier om undersøgelserne af bopladsen ved Elisenhof, som giver et detaljeret indblik i en gruppe bondegårde fra den tidlige middelalder (Bantelmann 1975; Behre 1976; Stener og Tempel 1979; Hundt 1981; Szabo et al. 1985; Reichstein og Heinrich 1994).
III. 3. Foretage! af: Arbeitsgruppe Küstenarchäologie, Forschungs- und Technologiezentrum Westküste Büsum, 1989-1993. Eiderstedt und Norderdithmarschen: 1, 2 Ringdeich St. Johannis Koog; 3 Deich Grudenkoog/Medehoper Koog; 4 Warft Hundorf; 5 Osterhever Mühlendeich; 6 Westerhever Deich; 7 Garding; S Warft Norddeich; 9 Warft Büsum; 10 Flachsiedlung und Warft Tiebensee; 11 Warft Haferwisch; 12 Warft Jarrenwisch; 13 Warft Wellinghusen.
I mellemtiden giver de af K. Burk, K.H. Dittmann og H.J. Kuhn sammenfattede karteringer af varfter i Nordfriesland, Eiderstedt, Dithmarsken og i Elbmarsken en første oversigt over de eksisterende kunstigt forhøjede bopladser (sml. Müller-Wille et al. 1988, 14 ff. fig 3-4). I forbindelse med geovidenskabelig-arkæologiske terrænundersøgelser i Norderhever-området og med udgravninger af varfter fra middelalderen og den tidlige nyere tid (sml. ill. 2) registrede K.H. Dittmann og H.J. Kuhn ved en systematisk rekognoscering af arealerne herefter alle beboede og nedlagte bopladser (enkeltvarfter, digevarfter, udvidede digebopladser, fladbopladser) og desuden alle vandbygningstekniske anlæg (havdiger, mellemdiger, sluser, grøfter, ladepladser), jordoptagelsessteder for varft- og digebyggeri, kunstige vandløb (loer og grøfter), småkoger, vandingssteder, fuglekøjer, veje, møller og markskel og desuden alle naturdannede karakteristika, som digebrud og rester fra gamle havgennembrud (dyb) og løb (Kuhn 1988).
Dette undersøgelsesområde mellem Eiderstedt og Amrum er nu siden 1988 blevet fulgt op af Eiderstedt og Dithmarsken som nuværende forskningsområder for Arbejdsgruppen for Kystarkæologi ved det nyetablerede forsknings- og teknologicenter Westküste i Büsum, en afdeling af Christian-Albrechts-Universität i Kiel (sml. ill. 2 og 3). Den arkæologiske og bebyggelseshistoriske registrering på halvøen Eiderstedt og i Nordermarsch i Dithmarsken blev i mellemtiden afsluttet af D. Meier på basis af tidligere arbejder, hovedsagelig af K.H. Dittmann. Med hensyn til den sydlige del af Dithmarsken er den under forberedelse. På samme måde som for de nordfrisiske marskøer og vader foretages den på basis af Deutsche Grundkarte (målestok 1:5.000).
III. 4. Norderdithmarschen, fordelingen af gård- og landsbymarker i den gamle og i den yngre marsk ifølge den arkæologiske kortlægning.
Registreringen danner udgangspunktet for udgravninger på udvalgte steder i Eiderstedt og Dithmarsken (sml. Jahresbericht Büsum 1989, 1990, 1991, 1992; Meier 1991 a, 1992 a). Programmet for de første år (1989-1991) fokuserede på udbygningen af landsdelen i højmiddelalderen og det dermed forbundne digebyggeri. I det vestlige Eiderstedt blev der flere steder lagt profiler gennem diger (ill. 3, nr. 1-3, 5-6) og gennem en varft (ill. 3, nr. 4). Resultaterne af digeundersøgelsen og deres betydning for digebygningen i ældre tid er i mellemtiden blevet sammenfattende fremstillet (Meier, Hoffmann og Müller-Wille 1989; Meier 1992 b, sml. også Kühn og Panten 1989; Kühn 1991).
Den i 1991 påbegyndte egnsforskning i Norderdithmarsken inddrager nu også bebyggelsen fra romersk jernalder som den formodentlig ældste i marsken på Schleswig-Holsteins nordsøkyst. I mellemtiden blev tre pladser undersøgt (ill. 3, nr. 10-12), yderligere en blev undersøgt gennem boringer (ill. 3, nr. 13).
I den nordlige del af marsken forløber tre rækker af bopladser, overvejende gårdvarfter, parallelt i nord-syd-retning, ca. fra Eideren til Meldorf Bugt; mod vest følger en zone af store og høje landsbyvarfter, som sandsynligvis har været udgangspunkt for inddæmningen af den nordlige del af marsken (Nordmarsch) i Dithmarsken (ill. 4, sml. Meier 1993, 74 ill. 1). A. Bantelmann gennemførte i Wennemannswisch i den østligste af de tre varftrækker en lille sonderende udgravning (Bantelmann 1949), inden han undersøgte Tofting, en varft fra romersk jernalder. Ved senere recognosceringer kunne herefter R. Bokelmann bjærge keramik fra romersk jernalder i varfterne og fladbopladserne inden for rækken af bopladser (Bokelmann 1988). Dateringen til romersk jernalder for bopladserne Tiebensee (1.-2. århundrede efter Kristi fødsel) og Haferwisch (2.-3. århundrede efter Kristi fødsel) har i mellemtiden kunnet verificeres gennem keramikfund under udgravningerne (ill. 5, Meier 1991 b).
Indtil nu er man gået ud fra, at de tre parallelt forløbende rækker af bopladser fra den romerske jernalder repræsenterer forskellige faser i bebyggelsen af den gamle marsk, der udvides mod vest, og som fulgtes op af etableringen af landsbyvarfter på den unge, kystnære marsk i den tidlige middelalder og i højmiddelalderen. Først de i mellemtiden påbegyndte geologiske undersøgelser vil imidlertid tillade udsagn om den stratigrafiske opbygning og den kronologiske placering af de øverste lag i kystholocænet, og dermed om de landskabelige forudsætninger for bopladsen (sml. hertil Hoffmann 1991, 1992). I mellemtiden (1993) blev der inden for den profilstribe for geologiske undersøgelser i Norderdithmarsken, der strækker sig fra geesten til den nuværende kyst, lagt en boreprofil med i alt 27 enkelte boringer mellem de to bopladser fra romersk jernalder i Tiebensee og Haferwisch (ill. 5).
III. 5. Norderdithmarschen, udgravningspladser og profilsnit med boringer. Undersøgelser siden 1991.
Det nye forskningsprojekt »Kaiserzeitliche und mittel-alterliche Besiedlungsmuster von Norderdithmarschen im Spiegel der landschaftlichen Entwicklung« (bebyggelsesmønstre fra romersk jernalder og middelalderen i Norderdithmarsken, som de genspejles i landskabets udvikling) skal bidrage til, ved hjælp af geologiske terrænundersøgelser, at klarlægge den nyere landskabshistorie og forandringen i havets vandstand i løbet af de sidste 3000 år inden for det valgte undersøgelsesområde, samt at analysere forløbet af bebyggelsen fra den romerske jernalder til middelalderen ved hjælp af udvalgte udgravningspladser og under hensyntagen til den arkæologiske og historiske registrering og endelig ved hjælp af palæobotaniske studier at rekonstruere agrarbebyggelsernes driftsmåde og omgivelser.
Bebyggelsesmønstret fra romersk jernalder er den dag i dag bestemmende for dele af landbrugslandskabet på Vesterhavskysten i Schleswig-Holstein, som eksemplet Norderdithmarsken viser (ill. 5). Sammenlignet hermed er Gudme og omegn et fremragende vidnesbyrd om et skjult kulturlandskab, hvis uanede skatte jubilaren gennem mange år med stor udholdenhed og målrettethed har bjærget og gjort kendte.
Deutsche Originaltext in der Festschrift für Henrik Thrane, 1994.
Litteratur
Ahrens 1966: C. Ahrens, Vorgeschichte des Kreises Pinneberg und der lnsel Helgoland. Vor- u. frühgesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 7 (Neumünster 1966).
Arnold u.a. 1991: V. Arnold, U. Drenkhahn u. D. Meier, Frühe Siedler an der Küste. Küstenarchäologie in Dithmarschen und Steinburg (Heide 1991).
Bantelmann 1949: A. Bantelmann, Ergebnisse der Marschenarchäologie in Schleswig-Holstein. Offa 8, 1949, 75-87.
Bantelmann 1955: Ders., Tofting, eine vorgeschichtliche Warft an der Eidermündung. Offa-Bücher 12 (Neumünster 1955).
Bantelmann 1975: Ders., Die frühgeschichtliche Marschensiedlung beim Elisenhof in Eiderstedt. Landschaftsgeschichte und Baubefunde. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein, Ser. A, Elisenhof 1 (Bern – Frankfurt 1975).
Behre 1976: K.-E. Behre, Die Pflanzenreste aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein, Ser. A, Elisenhof 2 (Bern – Frankfurt 1976).
Bokelmann 1988: K. Bokelmann, Wurten und Flachsiedlungen der römischen Kaiserzeit. Ergebnisse einer Prospektion in Norderdithmarschen und Eiderstedt. ln: Müller-Wille u.a. 1988, 149-162.
Christoffersen 1991: J. Christoffersen, Iron Age finds in Funen (Fyn) -Some archaeological problems of defining maritime sites. In: O. Crumlin-Pedersen (Hrsg.), Aspects of Maritime Scandinavia AD 200-1200. Proceedings of the Nordic Seminar on Maritime Aspects of Ar-chaeology, Roskilde, 13th – 15th March, 1989 (Roskilde 1991) 55-66.
Ebbesen 1985: K. Ebbesen, Fortidsminderegistrering i Danmark. (Køben-havn 1985).
Haarnagel 1937: W. Haarnagel, Die frühgeschichtlichen Siedlungen in der schleswig-holsteinischen Elb- und Störmarsch, insbesondere die Siedlung Hodorf. Offa 2, 1937, 31-78.
Hamburger Museum 1989: Hamburger Museum für Archäologie und Geschichte Harburgs (Hrsg.), Bodendenkmalpflege in Hamburg (Neumünster 1989).
Harck 1978: O. Harck, »Landesaufnahme« som udgangspunkt for bebyggelsehistoriske undersøgelser. In: Thrane 1978, 14—19.
Harck 1990: Ders., Die Ausgrabungen in den römerzeitlichen Erdwerken Archsumburg, Tinnumburg und Traelbanken an der Westküste Schleswig-Holstein. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein, Ser. B, Archsum 3 = Röm.-Germ. Forsch. 50 (Main/ 1990).
Harck, Kossack und Reichstein 1992: Ders., C. Kossack u. J. Reichstein, Frühe Bauern auf Sylt, ln: Müller-Wille u. Hoffmann 1992, 11-38.
Hingst 1959: H. Hingst, Vorgeschichte des Kreises Stormarn. Vor- u. früh-
gesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 5 (Neumünster 1959).
Hinz 1954: H. Hinz, Vorgeschichte des nordfriesischen Festlandes. Vor- u. frühgesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 3 (Neumünster 1954).
Hoffmann 1991: D. Hoffmann, Die erdgeschichtliche Entwicklung der Küstengebiete. In: Arnold u.a. 1991, 24-37.
Hoffmann 1992: Ders., Erdgeschichtliche Entwicklung der Küstengebiete an Nord- und Ostsee. In: J. Kramer u. H. Rohde (Hrsg.), Historischer Küstenschutz. Deichbau, Inselschutz und Binnenentwässerung an Nord- und Ostsee (Stuttgart 1992) 1-16.
Hundt 1981: H.-J. Hundt, Die Textil- und Schnurreste aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein, Ser. A, Elisenhof 4 (Frankfurt – Bern 1981).
Kersten 1939: K. Kersten, Vorgeschichte des Kreises Steinburg. Vor- u. frühgesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 1 = Offa-Bücher 5 (Neumünster 1939).
Kersten 1951: Ders., Vorgeschichte des Kreises Herzogtum Lauenburg. Vor-u. frühgesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 2 (Neumünster 1951).
Kersten u. La Baume 1958: Ders. u. P. La Baume, Vorgeschichte der nordfriesischen Inseln. Vor- u. frühgesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 4 (Neumünster 1958).
Kossack u.a. 1980: G. Kossack, O. Harck, J. Newig, D. Hoffmann, H. Willkomm, F.-R. Averdieck u. J. Reichstein, Archsum auf Sylt. I Einführung in Forschungsverlauf und Landschaftsgeschichte. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein, Ser. B, Archsum 1 = Röm.-Germ. Forsch. 39 (Mainz 1980).
Kossack u.a. 1987: Ders., F.-R. Averdieck, H.-P. Blume, O. Harck, D. Hoffmann, H.J. Kroll u. J. Reichstein, Archsum auf Sylt. 2 Landwirtschaft und Umwelt in vor- und frühgeschichtlicher Zeit. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein. Ser. B, Archsum 2 = Röm.-Germ. Forsch. 44 (Mainz 1987).
Kühn: H.J. Kühn, Archäologische und siedlungshistorische Landesaufnahme in den nordfriesischen Marscheninseln und Halligen. In: Müller-Wille u.a. 1988, 195-232.
Kühn 1991: Ders., Die Anfänge des Deichbaus in Schleswig-Holstein (Heide 1991).
Kühn u. Panten 1989: Ders. u. A. Panten, Der frühe Deichbau in Nord-
Meier 1991 a: D. Meier, Untersuchungen der Arbeitsgruppe Küstenarchäologie am Forschungs- und Technologiezentrum Westkuste in Büsum (Aussenstelle der Christian-Albrechts-Universität zu Kiel). Siedlungsforschung. Archäologie – Geschichte – Geographie 9, 1991, 275-290.
Meier 1991b: Ders., Küstenarchäologie in Dithmarschen. In: Arnold u.a. 1991, 130-148.
Meier 1992 a: Ders., Archäologie in den Nordseemarschen. In: Müller-Wille u. Hoffmann 1992, 63-82.
Meier 1992 b: Ders., Frühe Deiche in Eiderstedt. In: Th. Steensen (Hrsg.), Deichbau und Sturmfluten in den Frieslanden. Beiträge vom 2. Historiker-Treffen des Nordfriisk Instituut (Bräist/Bredstedt, NF 1992) 20-31.
Meier 1993: Ders., Ein Blick in die Geschichte Büsums. Baubeobachtungen der Arbeitsgruppe Küstenarchäologie am Forschungs- und Technologiezentrum Westküste. Dithmarschen. Zeitschrift für Landeskunde und Landschaftspflege – NF 1993, 73-79.
Meier, Hoffmann u. Müller-Wille 1989: D. Meier, D. Hoffmann u. M. Müller-Wille, Zum mittelalterlichen Landesausbau Eiderstedts. Ein Forschungsprojekt der Arbeitsgruppe Küstenarchäologie, Forschungs-und Technologiezentrum Büsum. Offa 46, 1989, 285—300.
Müller-Wille u. Hoffmann 1992: M. Müller-Wille u. D. Hoffmann (Hrsg.), Der Vergangenheit auf der Spur. Archäologische Siedlungsforschung in Schleswig-Holstein (Neumünster 1992).
Müller-Wille u.a. 1988: M. Müller-Wille, B. Higelke, D. Hoffmann, B. Menke, A. Brande, K. Bokelmann, H.E. Saggau u. H.J. Kühn, Norderhever-Projekt. I Landschaftsentwicklung und Siedlungsgeschichte im Einzugsgebiet der Norderhever (Nordfriesland). Stud. Kiistenarch. Schleswig-Holstein, Ser. C, Norderhever 1 = Offa-Bücher 66 (Neumünster 1988).
Reichstein u. Heinrich 1993: H. Reichstein, Die Säugetiere und Vögel aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. – D. Heinrich, Die Fischreste aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein, Ser. A, Elisenhof 6 (Frankfurt – Bern – New York 1994).
Röschmann 1963: J. Röschmann, Vorgeschichte des Kreises Flensburg. Vor-u. frühgesch. Denkmäler u. Funde Schleswig-Holstein 6 (Neumünster 1963).
Schindler 1960: R. Schindler, Die Bodenaltertümer der Freien und Hansestadt Hamburg. Veröff. Mus. Hamburg. Gesch. Abt. Bodendenkmalpflege 1 (Hamburg 1960).
Schwerin von Krosigk 1976: H. Gräfin Schwerin von Krosigk, Untersuchungen zum vor- und frühgeschichtlichen Siedlungsablauf am Fundbild der Gemarkungen Bornhöved – Gönnebek — Groß-Kummerfeld — Schmalen-see, Kreis Segeberg/Holstein. Offa-Ergänzungsreihe 1 (Schleswig 1976).
Steuer u. Tempel 1979: H. Steuer, Die Keramik aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. – W.-D. Tempel, Die Kämme aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein. Ser. A, Elisenhof 3 (Frankfurt – Bern – Eas Vegas 1979).
Szabó u.a. 1985: M. Szabó, G. Grenander-Nyberg u. J. Myrdal, Die Holzfunde aus der frühgeschichtlichen Wurt, Elisenhof. – G. Grenander-Nyberg. Die Lederfunde aus der frühgeschichtlichen Wurt Elisenhof. Stud. Küstenarch. Schleswig-Holstein; Ser. A, Elisenhof 5 (Frankfurt -Bern New York 1985).
Thrane 1976: H. Thrane (Hrsg.), Bebyggelsesarkæologi. Beretning fra et symposium d. 7-8 nov. 1975 afholdt af Odense Universitet. Skr. Inst. hist, og samfundsvidenskab nr. 17 (Odense 1976).
Thrane 1977: Ders. (Hrsg.), Kontinuitet og bebyggelse. Beretning fra et symposium d. 12.-14. maj 1977 afholdt af Odense Universitet. Skr. Inst. hist, og samfundsvidenskab nr. 22 (Odense 1977).
Thrane 1978: Ders. (Hrsg.), Bebyggelsehistorisk metode og teknik. Beretning fra et symposium d. 19.-20. maj 1978 afholdt af Odense Universitet. Skr. Hist. Inst. nr. 23 (Odense 1978).
Thrane 1979: Ders. (Hrsg.), Fra jernalder til middelalder. Skr. Hist. Inst, nr. 27 (Odense 1979).
Thrane 1980: Ders. (Hrsg.), Bronzealderbebyggelse i Norden. Beretning fra det andet nordiske symposium for bronzealderforskning Odense 9.-11. april 1980. Skr. Hist. Inst. nr. 28 (Odense 1980).
Thrane 1982: Ders. (Hrsg.), Om yngre stenalders bebyggelsehistorie. Beretning fra et symposium Odense 30. april – 1. maj 1981. Skr. Hist. Inst. nr. 30 (Odense 1982).
Thrane 1984: Ders. (Hrsg.), Beretning fra et symposium om dansk landbrug i oldtid og middelalder. Skr. Hist. Inst. nr. 32 (Odense 1984).
Thrane 1985: Ders. (Hrsg.), Gudme Problemer. Beretning fra et bebyggelsearkæologisk symposium pä Hollufgård afholdt den 24.-25. oktober 1984. Skr. Hist. Inst. nr. 33 (Odense 1985).
Thrane 1989: Ders., Siedlungsarchäologische Untersuchungen in Dänemark mit besonderer Berücksichtigung von Fünen. Prähist. Zeitschr. 64, 1989, 5-47.
Thrane 1992: Ders., Das Reichtumszentrum Gudme in der Völkerwanderungszeit Fünens. In: K. Hauck (Hrsg.), Der historische Horizont der Götterbild-Amulette aus der Übergangsepoche von der Spätantike zum Frühmittelalter. Bericht über das Colloquium vom 28.11. -1.12.1988 in der Werner-Reimers-Stiftung, Bad Homburg. Abhandl.
Akad. Wiss. Göttingen, Philol.-Hist. Kl. 3. F. Nr. 200 (Göttingen
1992) 299-380.
Thrane 1993: Ders., Guld, guder og godtfolk – et magtcentrum fra jernalderen ved Gudme og Lundeborg (København 1993).
Thrane u. Grøngaard Jeppesen 1983: Ders. u. T. Grøngaard Jeppesen (Hrsg.), Gårdens udvikling fra jernalderen til nyere tid. Beretning fra 7. Odense-symposium 28.-30. april 1982. Skr. Hist. Inst. nr. 31 (Odense 1983).
Willroth 1992: K.-H Willroth, Untersuchungen zur Besiedlungsgeschichte der Landschaften Angeln und Schwansen von der älterenBronzezeit bis zum frühen Mittelalter. Offa-Bücher 72 (Neumünster 1992).
