[1]I sin københavnske studentertid, mens H.C. Andersen læste til artium, blev de daglige middagsmåltider indtaget hos »Kommandeur Wulffs om Mandagen, Konferentsraad Collins om Tirsdagen, Etatsraad Olsens om Onsdagen, Fru Muffelmanns om Torsdag, Etatsraad Ørsteds om Fredag, Forvalter Ballings om Løverdag. Søndag havde jeg (ikke) besat, eftersom jeg helst ønskede denne fri, da jeg altid blev indviteret ud…«.[2]
Lørdagens spisested var således hos pakhusforvalter ved Den kgl. grønlandske Handel Jonathan Balling (1773-1829) og hustru, Helene (1799-1893). Helene og søsteren, Augusta (1805-1900), var døtre af Juliane (f. Gliese) Næboe (1783-1860) gift med stadsguardian, borgerkaptajn og guldsmed Christian Peter Næboe.
De 10 breve fra H.C. Andersen (8 til Juliane Næboe og 2 til Helene Balling), som hermed offentliggøres, viser, at han i en lang årrække fortsatte traditionen med lørdagsmiddag hos Balling/Næboe-familien, hvor denne nu består af Juliane og de to døtre. Traditionen understreges også af bemærkninger i Almanakken under ugedagen ‘lørdag’ i perioden 1840-49: »Middag hos Næboes« eller »Læst hos Næboes«. Opdelt på de enkelte år er hyppigheden: 1840: 3; 1841: 6; 1842:9; 1843: 4; 1844: 14; 1845: 8; 1846: 4; 1847: 7; 1849: 6. Dvs. i alt 61 eksempler på lørdagsbesøg hos familien.
Imidlertid viser brevene, at han helt frem til 1858 vedblev med sine lørdagsbesøg, som efter Julianes død den 11. maj 1860 tilsyneladende er blevet afløst af fredagsbesøg. Dagbogen anfører 3 eksempler herpå: Fredag den 1.3. 1861: »Læst for Næboes 3 Eventyr«; Fredag den 8.3. 1861: »Læst hos Næboes«. Fredag den 29.1. 1864: »Besøgt Næboes og laant dem I Spanien«.
Brevene indeholder samme hovedbudskab: H.C. Andersen må til den følgende lørdagsmiddag melde afbud, når omstændighederne gjorde det nødvendigt, og afbud måtte han anstændigvis sende. En bemærkning i Almanakken den 7. august 1841 vidner om, at Andersen – måske i distraktion – kunne glemme sit madsted: »Glemt at spise hos Næboes«.
»Velædle Fru Næboe.
Laxegaden, sidste Dør til Venstre ned mod Boldhuusgaden. 2 Sal[3]Kjøbenhavn 3. April 1847
Kjære Fru Næboe.
Ja, det er i Dag igjen Baronesse Stampe, som indbyder mig til Middag; hun var saa naadig selv igaar at besøge mig til min høie Geburtsdag og da hun til Middag sidste Gang har Italienerne i aar, som jeg endnu ikke har været sammen med, tager jeg mod Indbydelsen. De hjerteligste og venligste Hilsener til Deres Døttre.venskabeligst
H.C. Andersen«
I Almanakken for den dato bemærker H.C.Andersen bl.a.: »… Middag med Italienerne hos Stampes…«.
Fra oktober 1841 til foråret 1848 optrådte et italiensk operaensemble på Hofteatret ved Christiansborg.[4]
H.C. Andersen havde et noget tvetydigt forhold til dette ensemble. I et brev til B.S. Ingemann skrev han den 19.2. 1842: »fik fuldkomment nok af deres l’Elesir d’amore og sætter, splitemig ikke en Fod derhen.. .«.[5] Men lørdag den 26.2. 1842, hvor han jvf. Almanakken er hos Næboes, overværer han Lucrezia Borgia[6] og kaster en bouquet til Mad Forconi.[7]
Baronesse Stampe udgjorde det samlende midtpunkt for mødet mellem ensemblets medlemmer og kredsen omkring Thorvaldsen og H.C. Andersen. Således besøgte flere af medlemmerne, tenoren Pietro C. Rossi[8], bassen Giuseppe Napoleone Torre[9] og dirigenten Paulo Agostino Sperati, Stampe-familien både i København og på Nysø.[10]
Er udateret.
Fru Næboe Laxegaden. Kjøbenhavn
Løverdag Morgen
Kjære Fru Næboe!
Længe har jeg lovet Etatsråd Kochs at jeg vilde læse min nye Roman for dem, første Deel skulde læses i denne Uge, men der er dels fra Kochs, dels fra min Side kommet noget i Veien, saa at den eneste Dag vi have er i Dag; imorgen reiser Koch med Kongen til Frederiksborg; jeg har altsaa maatte love at læse i Dag efter Bordet, og har saaledes, da De gjerne vilde have at jeg og De som have Læsning skulde spise sammen, ikke den Glæde at komme i Laxegaden; mine hjerteligste Hilsener til Døttrene. Een af Dagene skal jeg komme ind og oprette i Læsning hvad der hos Dem forsømmes i Dag.Deres meget hengivne
H.C. Andersen«
Kuvertbrevet er forsynet med sort laksegl og peger derfor på året for Chr. VII’s død – 1848. Jeg mener dog, det er muligt at give en eksakt datering ud fra oplysningen om Jørgen Hansen Koch[11] og den nye roman samt fra en bemærkning i et brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen, dateret 25. november 1848. Heri skriver hun bl.a.: »Koch reiser i Dag til Frederiksborg«.[12]
Den 25. november 1848 var ifølge kalenderen en lørdag. Der er dog således en dags uoverensstemmelse mellem afrejsetidspunktet i de to breve. Romanen, som nævnes i brevet, er De to Baronesser, som udkom den 25. november 1848.
Er udateret og adresseløst.
»Velædle Fru Næboe
Løverdag Morgen.
Kjære Fru Næboe!
Jeg har i Dag maatte love mig ud til Middag med Frøken Bremer, det er ret kjedeligt for mig, da jeg altsaa ikke kan være hos Dem og Deres Døttre hvor jeg føler mig saa hyggelig og velkommen, men det lod sig ikke godt gjøre anderledes. Her ere de sidste Flyveposte. [13]Mange hjertelige Hilsener
Deres hengivne
H.C. Andersen«
Den svenske forfatterinde Fredrika Bremer kom ved juletid 1848 til København, hvor hun blev i flere måneder. I maj 1849 rejste H.C Andersen til Sverige. Brevet må rimeligvis være fra den mellemliggende periode.
Er udateret og adresseløst.
»Kjære Fru Næboe!
Jeg havde troet at Øehlenschlægers Begravelse var endt Klokken to og at jeg altsaa godt kunde komme til Dem og Deres Børn, men nu er Klokken henimod fire og jeg maa altsaa bede Dem om Tilgivelse og modtage min Tak og Hilsen! Deres meget hengivne H.C. Andersen«
Dette i hast skrevne brev kan selvfølgelig dateres til den 26. januar 1850 ud fra oplysningen om Oehlenschlægers begravelse, hvori H.C. Andersen deltog.
»til Fru H. Balling født Næboe
Kompagnistræde 61 – anden Sal i KjøbenhavnKjøbenhavn 22 November 1851.
Kjære Fru Balling!
i Dag havde jeg saa gjerne seet Alt i den gamle kjære Orden, og kommet i Deres Hjem, hvor jeg veed jeg er velkommen, men jeg er endnu saa legemlig mat, føler endnu en Efterskygge af Halsbetændelse og maae endnu holde en Slags Diæt, saa at jeg maae undvære at være sammen med Dem og Deres, endnu denne middag; een af de første Formiddage haaber jeg at komme op til Dem, og næste Løverdag, vil Gud, er Alt ved det gode Gamle. De hjerteligste Hilsener til Deres Moder og Søster.Koncerten fik jeg da ikke meget af, det trak hvor jeg stod, Musikken afficerede mig og jeg var glad ved at komme hjem! hjerteligst H.C. Andersen«
Den 22. november var jf. kalenderen en lørdag.
»Velædle Fru Næbo
Hjørnet af Kompagnistræde og Hyskenstræde 2den Sal KjøbenhavnFredagaften den 19. oct. 1855
Kjære Fru Næbo.
Den engelske Charge’ d’Affaires kom til mig igaar med en fornem engelsk Familie der var kommet her og havde seet Thorvaldsens Museum, de vilde nu ogsaa see min lille Stue, ogjeg fandt dem elskværdige og hjertelige; de reiser allerede Søndag eller Mandag; nu faaer jeg seent i Aften en Skrivelse fra Charge’ d’Affairen om endelig at spise hos ham, med de som have besøgt mig, der er kun i morgen en Dag det kan skee, da de reise ogjeg har altsaa maatte tage mod Indbydelsen, men mister saaledes den Glæde og det Hyggelige at være hos Dem og Deres Børn, dog det var hos de Fremmede uvenligt at undskylde sig, det tør jeg bedre hos Dem.Deres hjerteligt hengivne
H.C. Andersen«
Det er lidt uklart, hvilke personer, H.C. Andersen hentyder til. Det britiske gesandtskab bestod af: »Andrew Buchanan, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister, Frederik Doveton Orme, Legationssecretair, Edwin Corbett, første Attaché, Donald Cameron, Attaché«.[14] Mest sandsynlig er nok Andrew Buchanan. I Berlingske politiske og Avertissements-Tidende for den 15. oktober 1855 kan man under rubrikken »Reisende«, der har indlogeret sig på hotel Phønix, finde: »Parlamentsmedlem Sir Watkin Wynn med Frue og Tjenerskab og Parlamentsmedlem Sir Fitz-Roy med Datter og Tjener fra London«. Altså her i det mindste kandidater til »en fornem engelsk Familie«.
»Velædle Fru Næboe
Hjørnet af Kompagnistræde og Hyskenstræde i KjøbenhavnKjøbenhavn den 11 April 1856
Kjære Fru Næboe!
De vil, med Deres venlige Sindelag for mig, tilgive at jeg saa seent sender min Beklagelse over at jeg, desværre, ikke imorgen kan have den Glæde at være sammen med Dem og Deres Børn; jeg har maatte tage mod en Indbydelse, alt for et Par Dage siden, og nu først kommer dette mig i Tanke! Snart hilser jeg paa Dem! – Min Afreise fra Byen bliver først den sidste i denne Maaned!Deres hjerteligt hengivne
H.C. AndersenE.S De bedste Hilsener til begge Deres Døttre«.
Hverken Dagbogen, Almanakken eller breve fra omkring denne dato giver oplysningen om, hvilken indbydelse der har forrang for Næboe middagen; men rejsen, der henvises til, er turen til Basnæs, som H.C. Andersen indledte den 30. april. Turen gik med jernbanen over Slagelse, efter at strækningen Roskilde-Korsør blev åbnet den 27. april.
»Velædle Fru Næboe
Hjørnet af Kompagniestræde og Hyskenstræde KjøbenhavnKjøbenhavn 9 April 1858
Kjære Fru Næboe!
Desværre maa jeg igjen imorgen svigte, undvære at komme til Dem! man er mig i denne Tid saa venlig og god med Indbydelser at det bringer Forstyrrelse i gammel god Orden. Bring Deres Døttre min hjertelige Hilsen, i Tankerne er jeg hos Dem kjære Fru Næboe, og jeg veed De venlig vil undskylde og erindre Deres meget hengivne H.C. Andersen«
I Almakken den 10. april har HCA skrevet: »læst med stor Glæde for Paludan-Müller Dyndkongens Datter«. Denne udkom den 15. maj.
De mange indbydelser, som brevet henviser til, skyldes utvivlsomt, at H.C. Andersen i slutningen af marts blev »benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn«. (Almanakken, den 3. april). I forbindelse med denne udmærkelse fortsætter Almanakken den 7. april: »fik fra Kongen Sølv Korset for Dannebrogsmænd«. Og endelig den 12. april: »Audiens hos Kongen for at takke for Dannebrogstegn«.
Til Fru H. Balling født Næboe
Hjørnet af Kompagniestræde og Hyskenstræde.Kjøb: 5 Marts 1859
Kjære Fru Balling,
Til det, paa Torsdag, bestemte Karneval har jeg saa meget at Arrangere, saa mange Ting at afhandle og i Dag, netop paa Deres Spisetid, at træde i Møde om, at jeg maa undskylde, og miste den Glæde at være hos Dem. Hils hjærteligst Deres Moder og Søster.Deres hengivne
H.C. Andersen
i Hast!
I Berlingske politiske og Avertissements-Tidende for lørdag den 5. marts 1859 kan man læse en indrykket annonce fra komiteen for kunstnerkarnevallet i Casino.[15] Her berammes karnevallet til afholdelse den 17. marts. Denne oplysning stemmer med bemærkningen i Almanakken nnder den 17. marts: »Kunstner Carneval i Casino, jeg havde skrevet Indledningen, var indviteret. Kom i Domino, med Halvmaske man sagde den lignede Blixen-Finecke,[16] det afficerede mig, rev Skjæg og Bakkenbarter fra; var syg forstemt febril«.
Endelig når vi frem til brevsamlingens sidste brev, hvis hovedindhold ikke adskiller sig fra de øvrige; men her er desværre intet, som kan indsætte det i den tilstræbte kronologiske rækkefølge.
Er udateret og adresseløst.
»Fru Næboe
Løverdag!
Kjære Fru Næboe!
Jeg har i Dag maatte tage imod en Middags Indbydelse hvor jeg slet ikke kunde sige nei, da man flere Gange har været saa venlig at indbyde mig, og jeg følte mig gennert ved igjen at komme med Undskyldning; det er ret kjedeligt at det just er en Løverdag; jeg er saa glad ved at see Dem og Deres Døttre, men i Dag maa jeg opgive det! tænk lidt venlig paa mig!Deres meget hengivne H.C. Andersen«.
Som tidligere nævnt døde Juliane Næboe i 1860; men venskabet med datteren, Helene Balling, fortsatte, selv om hjemmet som »madsted« synes ophørt. Brevene til hende vedblev med at indløbe, ligesom adskillige bøger er dediceret til hende. Både hun og søsteren, Augusta, blev også betænkt i H.C. Andersens testamente.[17] Således kunne han gøre gengæld for mange års trofast gæstfrihed hos Balling/Næboe-familien.
