At H.C. Andersen er verdenskendt, ved vi jo alle her i Odense. Alligevel begynder man først rigtig at fatte rækkevidden, når man langt hjemmefra pludselig møder hans nærvær på steder og i sammenhænge, hvor selv landet Danmark er en ukendt størrelse. Jeg har været så heldig at have oplevet dette adskillige gange gennem en årrække, og hver gang glædes og forundres jeg over, at et menneske, hvis død indtraf for mere end 125 år siden, stadig har en sådan kraft, og hvis værk står så lyslevende. Der er næppe tvivl om, at ens følelser for fædrelandet og alt, hvad der har med det at gøre, styrkes, når man er på rejse langt fra Danmark. Således kan man glædes over at se et Dannebrogsflag som tegn på andre danske, men det får en ekstra styrke, når det er landets egen befolkning, der omtaler den elskede og ærede Hans Christian Andersen.
De første oplevelser af mødet med H.C. Andersen ude i verden står naturligvis stærkest. Lad mig øse lidt fra hukommelsen. Under en stor museumskonference i Indianapolis i USA i 1989 skulle jeg holde et indlæg om danske frilandsmuseer. Før jeg gik på talerstolen, havde jeg erfaret, at kun ganske få af de omkring 300 deltagere havde kendskab til Skandinavien endsige Danmark. Jeg indledte derfor mit indlæg med at spørge forsamlingen om, hvor Danmark ligger.
Kun et par stykker var i stand til at svare herpå og endog med nogen usikkerhed med hensyn til placering i Europa. Da jeg derefter fortalte, at jeg kom fra H.C. Andersens fødeby, Odense, ja, så var reaktionen helt anderledes. Faktisk tror jeg, at alle fingre røg op, da spørgsmålet blev rejst om kendskab til digteren Andersen.
Et par år senere var jeg i Kina og skulle sammen med mine rejseledsagere besøge Den Kinesiske Mur. Vi havde til formålet bestilt en bil med turistguide, som hentede os på hotellet. Straks vi satte os i bilen, ønskede den unge kinesiske pige os tillykke med fødselsdagen. Vi kiggede undrende og sagde, at ingen af os havde fødselsdag. "Nej," sagde hun, "men det har jeres berømte landsmand H.C. Andersen!" Hun vidste godt, at vi var danske, men hendes overraskelse blev enorm, da vi fortalte, at vi kom fra Odense – og fra H.C. Andersens museum.
På andre rejser i Kina har jeg oplevet, at Andersen er meget nærværende overalt. Ganske almindelige kinesere begynder straks at fortælle uddrag af eventyrene, når de bliver klar over, at man kommer fra H.C. Andersens land. Flere og flere unge i Kina kan engelsk, og de stopper én på gaden for at spørge, hvorfra man kommer. Siger man Danmark, ryster de fleste på hovedet, men siger man H.C. Andersen, så lyser ansigtet op i stor begejstring, og snakken går. Også det officielle Kina sætter Andersen meget højt. Næppe en kinesisk minister besøger Danmark, uden at der fremsættes ønske om et besøg i H.C. Andersens Hus.
Men også i andre dele af Asien er H.C. Andersen meget kendt og populær. Man kan blot nævne Japan, hvor der findes H.C. Andersen-parker, H.C. Andersens Hus i kopi og meget mere. En speciel oplevelse havde jeg for nogle år siden på Taiwan. Jeg deltog i et officielt besøg fra Danmark, og herunder skulle der aflægges visit hos Taiwans kulturministerium. Vi mødtes med en højt placeret embedsmand, og efter en række samtaler udleverede jeg vanen tro gaver fra Odense, bl.a. en guidebog fra H.C. Andersens Hus. Da embedsmanden så billedet af det lille gule hus i Hans Jensens Stræde, udbrød han straks, at "det er jo H.C. Andersens Hus!" – og han blev ganske målløs, da jeg fortalte, at jeg kom fra Andersens fødeby og fra hans museum. Det skal lige nævnes, at embedsmanden aldrig selv havde besøgt Danmark endsige det lille berømte hus i Odense.
Sådan kunne fortællingerne fortsætte, men lad mig runde af med et eksempel på, hvor udbredt kendskabet til H.C. Andersen var også i hans egen levetid. Gennem de seneste år har jeg gennemført en omfattende undersøgelse af nybyggerkolonier anlagt af danske udvandrere på den amerikanske prærie i sidste halvdel af 1800-tallet. Under dette arbejde har jeg bl.a. gennemgået en række samtidige aviser udgivet i Nebraska – i det daværende rigtige "vilde vesten". Herude, hvor cowboys styrede enorme kvæghjorde, hvor de første nybyggere begyndte at bryde prærien, hvor damplokomotivet fra Union Pacific Rail Road kæmpede sig vej, hvor der med jævne mellemrum var træfninger mellem Sioux-indianerne og US Army, og hvor bankkup og slagsmål i saloonen var hverdagskost, kan man pludselig møde Andersens skrifter. Midt under læsningen af Grand Island Independents udgaver fra 1874 og 75 dukker eventyr, omtaler og gengivelser af breve fra digterens hånd op. Gad vide, om Andersen selv var klar over, at han blev læst helt herude ved civilisationens grænse? Det var i hvert fald en spændende og overraskende oplevelse at gøre disse iagttagelser på et amerikansk arkiv.
Med H.C. Andersen har Odense og Danmark en verdensborger, hvis navn og værk er mere kendt end byen og landet. Odense by var allerede i 100-året for digterens fødsel i 1905 klar over betydningen af dette bysbarn, og man købte det lille gule hus i Hans Jensens Stræde, som var udpeget som Hans Christians fødested. I 1908 åbnedes huset som museum. Byen var opmærksom på stedets turistmæssige værdi. Siden har Odense Bys Museer opbygget en betydelig samling af H.C. Andersens originale ting, breve, tegninger, manuskripter m.m., og museet er blevet udvidet dels i 1930’rne og dels i 1970’erne. Netop i disse år forberedes en ny udvidelse, ombygning og ikke mindst opsætning af nye udstillinger. I 1930’rne købte Odense Bys Museer H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde, hvor han boede, indtil han i sit fjortende år rejste til København. Barndomshjemmet står i dag som mindestuer. En forbedret formidling af dette hus står højt på ønskesedlen, når H.C. Andersens Hus er færdigrenoveret om et par år.
Med H.C. Andersens egen omtale af barndomsbyen Odense, hans status som æresborger i 1867 og museerne i føde- og barndomshjemmene er digterens navn nært forbundet med Odense. Således opfattes det i Danmark, i vore nabolande og hos særlige kendere af Andersen rundt i verden. Men for langt de fleste, der glædes ved Andersens eventyr, er hans fødeby og for den sags skyld hans fødeland ganske ukendte steder. Gennem en årrække har jeg under rejser rundt i verden forsøgt at få et fingerpeg om, hvorvidt det samme var gældende for et par andre verdensberømte europæiske kulturpersonligheder på samme niveau som Andersen, nemlig Mozart og Shakespeare. Min klare fornemmelse er, at Salzburg ikke alene i en snæver kreds forbindes med Mozart, men at den er kendt viden om både som Mozarts fødeby og som den by, hvor man værner mest om hans person og musikalske værk. Noget tilsvarende gælder for Shakespeares fødeby, Stratford-upon-Avon, hvor fødehjemmet er bevaret, og hvor flere Shakespeare-institutioner sætter fokus på såvel mennesket Shakespeare som dennes udødelige værker.
Besøg i de to byer og møder med repræsentanter for de respektive bystyrer har givet mig et indblik i, hvorledes begge byer over en meget lang årrække meget bevidst har arbejdet på at udbygge institutioner og aktiviteter, som kan understøtte udforskningen og formidlingen af deres respektive berømte bysbørn. Begge steder sker det med en grundholdning om at sikre kvalitet og professionalisme og ikke slå plat på berømthederne. Eksempelvis vil et besøg under Salzburg Festspiele kunne overbevise enhver om, at der her er tale om høj kvalitet, og at der ikke gås på kompromis. Salzburg er således også det eneste sted i verden, hvor jeg har set, at McDonald’s ikke har fået lov at sætte det kendte prangende, rød-gule neonskilt op. Ud for forretningen i Salzburgs bycentrum er der et gadeskilt, men det er som de øvrige udført i snoet messing og diskret som de andre handlendes.
Med inspiration fra Salzburg og Strat-ford-upon-Avon blev det et af Odense Bys Museers mål i forbindelse med en ny organisatorisk struktur fra 1997 at arbejde for at styrke byens placering som center for H.C. Andersen-formidlingen og at udbrede kendskabet til såvel digterens liv og værk som den by, hvori han fødtes i 1805.’ På lignende vis skulle der også satses på Carl Nielsen set i forhold til den voksende interesse i musikkredse verden over for hans musik og for personen bag. Udbredelsen af Carl Nielsen er blevet lagt inden for rammerne af en særlig Carl Nielsen-lancering, som finder sted i samarbejde med Odense Symfoniorkester, Det Fynske Musikkonservatorium samt Dansk Musik Informations Center. En anden gang skal der fortælles mere derom, dog kan der for et aspekt heraf henvises til Karsten Eskildsens artikel, "Carl Nielsen Museet International" i nærværende udgave af Fynske Minder.
I sit arbejde med H.C. Andersen-området har Odense Bys Museer nu udbygget bemandingen, så tre museumsinspektører samt en museumsassistent i dag varetager det faglige arbejde. Efter en indkøring af personalet i museumsarbejdet har den forstærkede bemanding ført til en række nødvendige indsatser, f.eks. registrering af og oversigter over H.C. Andersen-ting såvel i private som offentlige samlinger. Som konsekvens af dette arbejde er det lykkedes at spore spændende samlinger og at erhverve flere betydelige dele heraf, såvel store samlinger som enkeltgenstande. Erhvervelserne er sket i hård konkurrence med udenlandske opkøbere og til priser i adskillige millioner-klassen. H.C. Andersens manuskripter er blevet yderst kostbare og udbydes næsten udelukkende på store auktioner.
Samtidig har det været muligt at øge bemandingen i Bevaringsfunktionen, og det har betydet, at en væsentlig del af de uvurderlige H.C. Andersen-samlinger har gennemgået en yderst påkrævet konservering. Det blæk, H.C. Andersen brugte, har desværre den ulempe, at det efterhånden bliver som stenkul og dermed skader papiret. Derfor denne helt nødvendige indsats. Efter behandling vender tingene tilbage til udstillingsmontrerne eller til nye brand- og tyverisikrede bokse. Herudover er der blevet opbygget en informationstjeneste, hvor alle spørgsmål med relevans for H.C. Andersen besvares. Der er tale om en meget betydelig mængde, ikke blot fra Danmark, men fra hele verden. Det er spørgsmål om alt fra simple henvisninger til bøger om H.C. Andersen til meget indgående og tidskrævende besvarelser som forudsætning for forskningsprojekter, filmoptagelser og meget mere. Alle henvendelser og besvarelser registreres, og det er spændende at følge med i den enorme mængde. Udviklingen af en interaktiv website om H.C. Andersen vil kunne aflaste mængden i første omgang, men med hele verden som umiddelbare brugere vil det nok i næste omgang føre til en ny og måske anderledes mængde forespørgsler.
På det udadvendte område satses der herudover i disse år på følgende hovedområder:
Specielt det sidstnævnte område skal fremhæves her. Skal det lykkes at forbinde H.C. Andersen stærkere med Odense i den almene opfattelse rundt i verden, er det nødvendigt med en række initiativer og indsatser over en lang årrække. Udbygningen af museerne er et oplagt felt, et andet at udvikle hele det fysiske område omkring H.C. Andersens Hus og sikre en sammenbinding mellem H.C. Andersen-kvarteret og Odense bymidte. Yderligere formidlingsaktiviteter baseret på H.C. Andersens univers vil også være nødvendige foruden en egentlig forskning i såvel Andersens værker som brugen og betydningen af disse i nutiden. 200-året for H.C. Andersens fødsel i 2005 er et oplagt fikspunkt for disse aktiviteter.
Som et af elementerne i det internationale arbejde besluttede Odense Bys Museer i 1997 at producere et antal H.C. Andersen-vandreudstillinger, der kunne sendes rundt i verden som "ambassadører" for såvel Andersen som Odense. I foråret 1998 præsenteredes den første prototype i H.C. Andersens Hus, og efter nogle justeringer kunne yderligere tre udstillinger sættes i produktion. I forlængelse af nybygningen af H.C. Andersen-museet i 1976 var nogle vandreudstillinger blevet fremstillet. Disse måtte dog i midten af 1990’erne kasseres, da de i form og indhold var forældede og tillige slidt totalt op.
De nye vandreudstillinger er fremstillet i et flot og stærkt design, udviklet med henblik på stor fleksibilitet og forsynet med belysning og nødvendige faciliteter for opstilling i mange typer rum. Alle tekster kan meget enkelt udskiftes, hvorved samme udstilling kan bruges i flere sprogversioner. Udstillingerne er suppleret med CD-rom, video m.m., alt pakket i en transportcontainer med en samlet vægt på ca. 800 kg.
Den første udstilling – med kinesiske tekster – sendtes afsted i slutningen af maj 1998. Flytransport var bestilt til den kinesiske by Hangzhou, den tidligere kejserresidens på Østkysten. Herfra skulle den med lastbil transporteres til Shaoxing, Odenses kinesiske venskabsby, hvor den skulle åbne på børnenes dag i Kina, den 1. juni. Umiddelbart burde det i vores globale tider næppe være et problem at sende en udstilling til Kina på få dage, ikke mindst når det drejer sig om den del af Kina, hvor den økonomiske vækst er enorm, og hvor rishytter erstattes af højhuse stort set "over night". Men ak, en medarbejder i Shaoxings internationale kontor måtte blive på arbejde til langt ud på natten den dag, udstillingen skulle være ankommet. Den kom nemlig ikke. Det blev til mange telefonopkald fra Kina til Odense og herfra til vores transportfirma. Men udstillingen var væk. Jeg var naturligvis noget beklemt ved situationen, da jeg dagen efter satte mig i flyet til Kina for at deltage i den officielle markering af H.C. Andersen/Odense i Shaoxing.
Ankommet til Shaoxing var udstillingen stadig ikke fundet. På museet for Lu Xun (meget berømt kinesisk forfatter) var man i fuld gang med at sætte bannere op om den ventede H.C. Andersen-udstilling. Repræsentanter for det danske generalkonsulat i Shanghai mødte også op for at deltage i kulturugen – og for at hjælpe med at finde den bortkomne udstilling. Så pludselig kom det forløsende telefonopkald, udstillingen var fundet. Den var havnet i Guangzhou, men var nu nået til Hangzhou, og inden for nogle timer ville en lastbil være ved Lu Xun-museet med containeren. Sammen med den danske konsul og repræsentanter for bystyret i Shaoxing ventede vi nu spændt på ankomsten. Uden nærmere omtanke regnede jeg med, at der ville komme en stor lastbil med liftlad. Vores 800 kg tunge container var jo netop blevet designet efter aftale med diverse transportfirmaer, så den passede til såvel fly-, skibs- som lastbiltransport. Jeg blev noget overrasket, da der kom en lille blå lastbil med containeren surret godt fast på ladet og fulgt af en politieskorte. Regionalpolitiet ville lige sikre sig, at H.C. Andersen-udstillingen kom sikkert til Shaoxing! Lastbilen havde ikke liftlad – det fandt jeg siden ud af var et ukendt begreb i Kina -og i øvrigt mange andre steder i verden. Så forvænte er de fleste lastbilchauffører ikke, til skade for dem – og til skade for vores fine udstillingscontainere. Den 800 kg tunge container havde et antal kinesere løftet på vognen med håndkraft, og næppe var lastbilen standset, førend et helt hold kinesere var klar til at løfte kassen ned. På mit forslag besluttedes det i stedet at tømme kassen på ladet. 15-20 kinesere var i fuldt sving, og på få minutter var udstillingen sat op, idet jeg løbende og gestikulerende søgte at styre arbejdet. Egentlig ville jeg sætte den op efter vores vestlige standard startende fra venstre mod højre, men kineserne havde ud fra asiatisk skik valgt at gøre det modsat. Det blev også resultatet. Da udstillingen stod færdig, var det spændende at iagttage de mange museumsansattes meget nysgerrige blikke, der var rettet mod udstillingens tekniske finesser. Det var ganske nyt i den del af Kina, hvor rishytterne stadig findes i stort tal uden for Shaoxing by – i øvrigt en by med op mod 300.000 indbyggere ikke langt fra millionbyen Shanghai.
Næste dag kunne H.C. Andersen-udstillingen åbnes ved et fint arrangement med musik, taler og reception – og ikke mindst et stort presseopbud, bl.a. fra flere TV-kanaler, der, selvom de er regionale, alligevel har seertal, som DR og TV2 dybt ville misunde. Hermed havde den nye internationale H.C. Andersen-vandreudstilling fået sin debut. Og få uger efter blev samme udstilling sendt videre til en række store byer i Kina, bl.a. Shanghai og Beijing. Allerede fra starten havde vi besluttet, at denne udstilling skulle blive i Kina så lang tid, som der var efterspørgsel. Men det er unægtelig blevet et betydeligt længere ophold end forventet. Nu over to år senere er udstillingen stadig på farten, og i de næste måneder står bl.a. Guangzhou og Hong Kong på programmet. Undervejs har den haft et langt ophold på verdensudstillingen EXPO ’99 i Kunming i det sydlige Kina, hvor den indgik i den H.C. Andersen-inspirerede danske stand. Ud over udstillingen var der opført en kopi af H.C. Andersens Hus i fuld størrelse. H.C. Andersen Paraden optrådte i forbindelse med den danske dag den 2. juni 1999, hvor prins Joachim stod i spidsen for den officielle danske delegation. En særlig oplevelse blev det, at den danske dag måtte gentages den 3. juni, i anledning af at nr. 4 i rangfølgen i Kina var gæst på EXPO ’99. Det var en begivenhed som bragte alle de store kinesiske tv-stationer til stedet. Andersen blev således bragt ud til millioner af seere, og den kinesiske udgave af H.C. Andersen-udstillingen blev i løbet af de 6 måneder, som EXPO varede, set af op mod 10 millioner gæster. Efter opholdet i Kunming kom udstillingen tilbage til Beijing, hvor en medarbejder fra Odense Bys Museers udstillingsværksted foretog nødvendige reparationer og udskiftninger forud for dens videre færd, som bl.a. indebar deltagelse i det officielle program i anledning af 50-året for Danmarks anerkendelse af den nye kinesiske republik og dermed samarbejdet mellem det nye Kina og Danmark.
Medens Kina-udstillingen indledte sin tur, kom yderligere tre H.C. Andersen-udstillinger på rejse, og inden længe var det nødvendigt at skrabe penge sammen til at producere endnu to for at tilgodese den store efterspørgsel. Samtidig måtte der opbygges en egentlig international funktion ved Odense Bys Museer, idet arbejdet med at udsende i alt seks H.C. Andersen-udstillinger i 11 forskellige sprogversioner – og nu også to Carl Nielsen-vandreudstillinger – er ganske omfattende. Der kommer daglige henvendelser fra hele verden, der skal laves udlånsaftaler, der skal sikres nye sprogversioner, og ikke mindst skal der klares toldpapirer og aftaler med transportfirmaer. Og det er ikke altid ganske let at transportere en udstilling sikkert frem. I den vestlige del af Europa er der normalt ikke de store problemer, men i andre verdensdele er det ikke uproblematisk. Umiddelbart kan udstillingscontaineren ligne almindeligt stykgods, men for det første indeholder kassen en række skrøbelige dele, og for det andet skal containeren oftest bringes ind i centrum af storbyer, ikke blot til en fabrikshal i udkanten. Herudover skal det sikres, at toldmyndighederne lader udstillingen slippe ind – og ikke mindst skal de garantere, at den kan komme ud igen. Nogle gange er toldpapirerne blevet væk undervejs, eller også er udførelsesfristerne udløbet, hvilket kan give alvorlige problemer. I Japan var en udstilling i en periode blevet væk i transithavnen i Tokyo, og det samme skete for en Carl Nielsen-udstilling mellem New York og Washington. Heldigvis er alle udstillinger hidtil dukket op igen. Erfaringerne som "shipping"-agent stiger ved Odense Bys Museer, og næppe mange andre virksomheder og institutioner i Odense har hele verden som leveringssted – for varer, der vel at mærke skal slippe helskindede ud igen. Der er ikke blot tale om storbyer i USA, Japan og Kina, men om mange eksotiske steder som Dhaka, Hanoi og Damaskus.
De seks H.C. Andersen-udstillinger har siden 1998/99, og siden 1999 de to Carl Nielsen-udstillinger, været på stadig rundtur, dog således at de normalt vender hjem til gennemgang og reparation på Udstillingsværkstedet før udsendelse på ny. Dette kan især lade sig gøre med udstillinger inden for Europa, medens vi i fjernere verdensdele søger at arrangere udstillingsforløb, som indebærer flere visningssteder. Således har to H.C. Andersen-udstillinger været på rundtur i USA i hver mere end et år, medens en Carl Nielsen-udstilling startet i Seattle i maj 1999 først forventes hjem omkring årsskiftet 2000/2001.
Det fører for vidt at opremse alle de steder, hvor udstillingerne har været vist. Kortet fig. 1 viser en samlet oversigt. Udstillingerne indgår i mange sammenhænge, nogle gange er de led i danske kulturfremstød, andre gange i helt andre kulturelle eller erhvervsmæssige sammenhænge. Nogle gange kombineres udstillingerne med kulturelle aktiviteter for andre gange at stå alene. Eksempelvis kan nævnes en H.C. Andersen-udstilling, som har været i Rumænien i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens officielle besøg dér, og som omfattede flere H.C. Andersen-indslag, en Carl Nielsen-udstilling deltog ved Carl Nielsen Violinkonkurrencen i New York og ved en Carl Nielsen Festival i Athen, medens en H.C. Andersen-udstilling var opstillet i Minot, North Dakota, under "Norsk Høstfest" – en festival, der trækker 60.000 mennesker til. Og så har både Andersen- og Nielsen-udstillingerne stået på kendte amerikanske universiteter som f.eks. Berkeley i San Francisco og UCLA (University of California, Los Angeles).
Med en produktionspris på ca. 250.000 kr. pr. styk har vandreudstillingerne været en stor udgift for Odense Bys Museer, men set i forhold til den enorme succes og den meget store efterspørgsel kan det vist kaldes en god investering. Heldigvis er det lykkedes at få tilskud til nogle af udstillingerne. Lånerne betaler en leje for udstillingerne foruden alle udgifter til transport, forsikring m.m. Indtægterne herfra kan dog kun lige dække de nødvendige udgifter til vedligehold.
Det internationale arbejde, som Odense Bys Museer hermed lægger en stor arbejdskraft i, kan måske ikke mærkes umiddelbart i Odense. Vi er dog ikke i tvivl om, at succesen med de otte udstillinger – og vi kunne godt bruge flere, bl.a. står en H.C. Andersen børneudstilling højt på ønskesedlen – set over en længere årrække vil være med til at sætte Odense på verdenskortet og understrege Odenses centrale rolle i H.C. Andersen-formidlingen. Hvis ikke vi tager den slags initiativer, når vi aldrig de niveauer, som Salzburg og Stratford-upon-Avon har nået. Flere skal dog til, og meget mere skal gøres på det internationale plan. Lige nu ser vi frem til projektet H.C. Andersen på nettet – og til resultatet af det nyrenoverede H.C. Andersens Hus.
Vandreudstillingerne H.C. Andersen – liv og værk er på farten hele tiden – og til de fjerneste egne af verden. Medens disse linier skrives, startes en Asien/Australien-turné med stop i bl.a. New Delhi, Dhaka, Hanoi, Ho Chi Min City, Bangkok, Seoul, Singapore og Canberra. Undervejs mødes udstillingen i Dhaka af prinsesse Alexandra og i Bangkok af Hendes Majestæt Dronningen. – At rejse er at leve!
