Den 3. februar 1658 ankom den svenske konge Karl Gustav til Odense, efter at han få dage før havde ført sine tropper over Lillebælts is og var gået i land ved Iversnæs og Tybrind. Han opslog sit hovedkvarter ved Køng og 30. jan. blev Odense besat af 150 svenske ryttere. Efter sigende gik det så stille af, at præsten ved Frue kirke først tre dage senere opdagede, at byen var bleven erobret. Den svenske konge tog ind hos borgmester Thomas Brodersen, og det fortælles, at medens han sad i den store sal i gården, faldt et af »granatæblerne« ned og traf hans næse, hvortil han skal have bemærket, at »skyde alle danske kugler så vis som den, så må Fanden være svensken.«
Gården, hvor denne begivenhed fandt sted, var Overgade 11, som er bleven fjernet i 1958. I modsætning til nabogården — Overgade 9 — hvis historie er behandlet i »Fynske Minder« 1955 og 1957, var denne præget af sen ombygning og forsynet med store butiksvinduer i facaden, der harmonerede slet med den omgivende bebyggelse; den trådte anmassende frem i gadebilledet. Kun vor viden om, at netop fra denne gård havde museet fået et sjældent velbevaret renæssancepanel, der nu er en pryd for et af rummene i Møntergården, måtte på forhånd skærpe interessen. Hertil kommer, at Nationalmuseet ejer en udmærket kamin fra samme gård, og endelig sad der endnu i stueetagens loft nogle fornøjelige »granatæbler«, der vel kunde minde om den anførte episode fra svenskekongens uønskede besøg for tre hundrede år siden. Der eksisterer endvidere et gammelt træsnit fra 1857, hvor man har afbildet den pågældende sal og betegnet den som »Oluf Bagers Pragtsal«. Det måtte da være ønskeligt at foretage en undersøgelse af gården og dens bygningshistorie i forbindelse med nedbrydningen.
I den folkelige tradition har Oluf Bager og hans virksomhed været omgivet med en sjælden glans. Hans rigdom og anseelse skabte fortællingen om denne odenseanske storkøbmand, der havde kong Frederik II som gæst og som til hans ære fyrede i kaminen først med kanelbark og siden med de kongelige gældsbreve. Den formue, han tjente, anbragte han i nybygninger, og antallet af gårde i Odense, som han skal have opført, er talrige. Traditionen vil vide, at Overgade 11 var hans fædrene gård, som han skal have opført omkring 1576 og i den indrettet sin »pragtsal«. Påstanden fremsættes af J.H.T. Hanck i »Kong Frederik den Anden og Oluf Bager« 1837, og den gentages af P. Lauridsen i »Odense og nærmeste Omegn i Billeder« 1874. Sidstnævnte forfatter skildrer gården: »En mægtig Stentrappe med Bislag over førte op til den med Snitværk prydede massive Gadedør, hvorefter man kom ind i en meget stor med Stenfliser belagt Forhal; til venstre herfor laa den berømte Storstue, der lige som Forhallen var 7 Alen høj og havde et Fladefang af 150 Kvadrat Alen; Væggene indtil de tre Fjerdedele af Højden, vare panelede i Tavleværk, prydet med Løvværk, medens der paa den øverste Fjerdedel saas Malerier, der forestillede bibelske Personer og Begivenheder. Loftet mellem de svære Bjælker var ligeledes udfyldt med Tavleværk, i hvis Fordybninger nedhængende Granatæbler vare anbragte. Værelset opvarmedes af en prægtig Kamin med latinske Indskrifter.«[1]
Biskop C.T. Engelstoft finder dog, at gårdens hele forhold til Oluf Bager »er meget uklar og temmelig tvivlsomt«, en opfattelse han støtter på, at gårdens østlige gavl både ved murskiftet og ved materialet og sine murforziringer tilhører en langt ældre tid. På den anden side vilde han ikke benægte, at Oluf Bager kan have ejet og ombygget gården og givet sin datter Lisbeth den i medgift, da hun blev gift med Rickert Knudsen Seeblad.[2]
En gennemgang af det arkivalske stof giver imidlertid ikke holdepunkt for en sådan opfattelse. Fra 1578 – altså kun to år efter at Oluf Bager skal have opført denne gård – foreligger et skattemandtal, der giver mulighed for at følge beboerne i denne del af Overgade. Der nævnes i 15 rode på strækningen fra Skjolden til Torvestræde følgende:
| Simmen Badskær | 1½ mk. | |
| Christoffer Guldsmed | 8 sk. | 0 |
| Jens Bager | 20 sk. | |
| Peder Hansen | 1½ mk. | |
| Oluf Hansen | 2½ mk. | 1 mk. |
| Mogens Henriksen | 3 mk. | |
| Peder Mule | 8 sk. |
Ingen af disse kan bringes i slægtskabsforbindelse med Oluf Bager, og formodningen om, at Oluf Bager skulle have skænket gården til sin datter Lisbeth har lige så lidt sandsynlighed. Hun blev gift med rmd. Rickert Knudsen Seeblad og boede på nordre side af Overgade.
Opmærksomheden må rettes mod de gårde, som blev beboet af Oluf Hansen og Mogens Henriksen. Om Oluf Hansen ved vi, at han var en af byens store købmænd i slutningen af 1500-årene. Hans enke blev gift igen, og gården kom derved i familien Svitzers besiddelse, og vi ved, at i 1667 var Thomas Brodersen og Maren Svitzers naboer.[3] Da brgm. Mogens Henriksen Rosenvinge og rmd. Knud Jørgensen Seeblad i 1572 forhandlede om, at de i fællesskab skulde købe Peder Mules gård med det formål, at de dels kunde udvide deres egne grunde, dels anlægge nuværende Torvestræde, er det sandsynligt, at Overgade 11 har været Mogens Henriksen Rosenvinges hovedgård, og at den pågældende aftale vel er kommen i stand på den tid, hvor Mogens Henriksen har været ved at forberede gårdens opførelse. Hermed stemmer det også, at det ældste, bevarede loft i gården med sin fornemme staffering tidsmæssigt kan henføres til samme tid og tyder på, at Mogens Henriksen har søgt at skaffe sig en bolig, der svarede til hans stilling. Dette udelukker ikke, at han også kan have udnyttet Peder Mules nabogrund og på den opført gården, som i 1631 var kommen i Dines Jensens besiddelse.
Gården forblev i Mogens Henriksens efterslægt, og ejerskifte har først fundet sted, da sønnen Henrik Mogensen i slutningen af 1620’erne bukkede under for sine kreditorer. Den nye ejer var Thomas Brodersen Riisbrich.[4]
Blandt de mænd, der i det 17. århundrede færdedes i Odense, var der få, som i betydning og anseelse kunde stå ved siden af Thomas Brodersen. Han var født på gården Risbrig i Nr. Haksted sogn ved Flensborg i 1600. Til sit 13. år havde han fået privatundervisning hjemme og kom derefter i skole i Flensborg. I en alder af c. 17 år kom han i tjeneste hos den flensborgske sekretær og notarius publicus og derefter til hertug Ulrik d. ældre, en broder til Christian IV. Efter kort tjeneste hos hertuginden af Husum kom han i 1624 til Holger Rosenkrantz den lærde til Rosenholm, hvis gods han forvaltede og rejste for ham til Hamborg, Amsterdam og Kiel. Holger Rosenkrantz var tillige lensmand på Odensegård (St. Hans kloster), og det er forklaringen på, at den unge slesviger, der på trods af sin ungdom havde fået en alsidig uddannelse og haft store administrative opgaver betroet, senest i 1626 kom til Odense, hvor han blev skriver og foged på Odensegård. På lensmandens vegne nævnes han flere gange som deltager i rådsmøder i Odense, hvor han lod læse kongelige forordninger, og hans tilknytning til lenet blev så fast, at selv om Holger Rosenkrantz i 1628 fratrådte lenet fortsatte Thomas Brodersen sin tjeneste også hos den følgende lensmand Henning Valkendorf. Først i 1635 opgav han sin stilling, og forinden bad han på Næsbyhoved birketing om at få et skudsmål om, hvordan han havde forholdt sig i sin tjeneste, om han havde forurettet nogen, om han havde taget gave, om han havde taget mere af bønderne end de var pligtige at yde, og om, hvordan han i forleden fejdetid, da de var besværede med indkvarteringer og ydelser, havde forholdt sig. Menige Næsbyhoved birks mænd gav ham et godt skudsmål.[5] Thomas Brodersen blev borger i Odense og betalte i januar 1636 sine borgerskabspenge.
Grunden til, at Thomas Brodersen forlod stillingen på Odensegaard, var formentlig ønsket om at etablere sig som købmand i Odense. Han var allerede bleven knyttet til det odenseanske bysamfund, idet han i 1634 var bleven gift med den 15-årige Birgitte Ottesdatter Seeblad, en datter af borgmester Otte Knudsen Seeblad, der var død 1631, og Abigael Hasebart, som først døde i 1667. En af Birgitte Seeblads efterkommere fortæller, at da hun giftede sig, var hun så ung, at hun en aften i sine forlovelsesdage lå hos moderen og åd i sengen. Der blev spurgt, hvad det var hun åd, og svaret blev, at det var noget sukkergodt, som hendes kæreste havde givet hende. Brylluppet blev holdt på Odense rådhus, som det var skik, når det drejede sig om fornemme folk, og brudefolkene blev ført derhen med spil og største ceremoni. I brudegave fik de ikke mindre end 656 rdl. og 1703½ lod sølv.
Formentlig ved køb havde Thomas Brodersen erhvervet Mogens Henriksen Rosenvinges gård i Overgade; efter den foregående ejers bortrejse har den sandsynligvis kunnet trænge til en istandsættelse, og det er Thomas Brodersen, der skal have æren af at have givet salen det udstyr, som delvis blev bevaret for eftertiden.
Arkitekt Eigil B. Hansens undersøgelse dokumenterede, at salen, der lå i stueetagens østlige del, havde en længde af 8 meter og en bredde af 6,90 m, hvilket giver c. 140 kvadratalen — mod 150 kvadratalen i den senere tradition. Højden i rummet var 3,50 meter, og væggene var beklædt med panelværk inddelt i kvadratiske fyldinger, brunmalede med gylden staffering, som man ser det på det bevarede stykke i Møntergaarden. Over panelet sad en frise, et rankeornament med blomstermotiver, og under et senere indskudt loft fandt man det velbevarede kassetteloft, hvis underste farve svarer til panelets. I hver fylding har de ligeledes bevarede forgyldte »granatæbler« siddet, et i hvert felt.
I hjørnet mellem øst- og sydvæggen har kaminen været anbragt, den som nu findes på Nationalmuseet, et pompøst renæssancearbejde præget af den moderne bruskstil. På kaminoverliggeren ses to våbenskjolde henholdsvis med Thomas Brodersens og Birgitte Ottesdatter Seeblads våben. Hertil kommer et par skriftsprog. På topstykket: »GLORIA ET HONOR ET PAX OMNIA OPERA IN DOMINO« og Thomas Brodersens initialer. På overliggeren: »GEN: 22. DOMINUS PROVIDEBIT 1634«.
At alle disse arkitektoniske detailler er samtidige, og at de er fra 1634, er nok hævet over tvivl, og med en passende reduktion af P. Lauridsens skildring fra 1874 kan vi få et indtryk af, hvorledes rummet har været udstyret. Det smukke kassetteloft med de gyldne frugter har repræsenteret tidens mode, som den vel har bredt sig fra Italien, hvor San Lorenzo-kirken i Firenze fra 1400’erne har et lignende loft.
Til sin død i 1665 boede Thomas Brodersen i dette hus. Han blev rådmand og fra 1649 borgmester i Odense. Han var samtidig rigens skriver og forvalter af Provstegården, og han havde nær forretnings- og venskabsforbindelse med den fynske adel, og ikke mindst med Ulfeldt-slægten. I svenskekrigen ydede Thomas Brodersen byen store forstrækninger i penge og naturalier til betaling af den brandskat, som skulde ydes fjenden, og hvorved man undgik byens regulære udplyndring. Den position, som Thomas Brodersen indtog i byen, gjorde det rimeligt, at den svenske konge i 1658 tog ind til Thomas Brodersen, som han i Nyborg havde kvarter hos borgmester Jens Madsen Rosenberg. Forøvrigt døde Thomas Brodersens hustru i dec. 1659 og begravelsen fandt sted fra Skt. Knuds kirke, »og det med en saa overmaade stor pragt og magnificence, at de svenske, som laae i Odense, forundrede sig derover«. I november 1665 døde også Thomas Brodersen. Hans dattersøn noterede i sin dagbog »Saae jeg iblant den gemene almue, og særdeles byens fattige, stor graad og klage over min salig morfaders dødelig afgang.«
I april 1666 flyttede Thomas Brodersens svigersøn, professor Jacob Bircherod,[6] ind i Overgade 11, og en ny tid begyndte. Han var søn af sognepræsten i Birkerød, havde gået i Herlufsholm skole og studeret ved Københavns universitet. I en alder af 24 år begav han sig efter tidens skik udenlands i 1648 og med nogle afbrydelser, hvor han var hovmester for to sønner af Erik Juel til Hundsbæk, foretog han rejser til Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, Schweiz og Holland, hvor han navnlig studerede østerlandske sprog, og i 1655 blev han professor i filosofi og matematik ved gymnasiet i Odense. Det følgende år blev han gift med Thomas Brodersens datter Sille, og familien boede den første halve snes år i den gård, der tilhørte Abigael Hasebart, enke efter brgm. Otte Knudsen Seeblad i Overgade 8. Efter Thomas Brodersens død flyttede professor Bircherod over i hans gård, og her opvoksede en talrig børneflok, hvoriblandt var Jens (1658-1708), der endte som biskop i Aalborg, og Thomas (1661-1731), der blev professor og rektor i Odense.
I denne familiekreds var der en usædvanlig levende interesse for historisk forskning, mest udpræget hos Thomas, der ikke blot førte til arkæologiske studier, men også til indsamling af et betydeligt stof vedrørende Fyns historie og topografi. Jacob Bircherod anlagde en samling af kuriositeter, og Jens, der havde en lige så levende sans for antikviteter, huskes især for den usædvanlige række dagbøger på 51 bind, et for hvert af hans leveår, der for de første årganges vedkommende bygger på materiale, som han har indsamlet, men som alligevel giver en mængde stof til belysning af livet i hans fødeby i 166o’erne. Gennem sit ægteskab var Jacob Bircherod bleven knyttet til den talrige og indflydelsesrige familiekreds, som Seeblad-slægten dannede i Odense, og som for størstedelen boede i Overgade. Jens Bircherod fortæller i sine dagbøger om småt og stort i byens liv, om bryllupper og begravelser, om livet på markedsdage og om den opsigt det vakte, når fyrstelige personer på rejse gennem landet passerede Odense. Den 19. april 1667 »saa jeg en levende africaniske løve og en leopard, som i dag til Odense ankom, og vaar inde i mine forældres nabokones, Maren sl. Anthoni Svitzers gaard, hvor den som eje dennem, toge penge af folk for at see dem.« Skulde en troldkvinde brændes eller en forbryder henrettes, var drengen også interesseret tilskuer, og tidens uro og frygt for det overnaturlige spejler sig i Jens Bircherods notater.
Da nabokonen, Maren sl. Antoni Svitzers, var død, kunde han ikke dy sig for en eftermiddag at krybe gennem et åbent hul fra »vores loft, ind i vor naboerskes«. Huset stod nu ledigt, og han gik om i de tomme værelser for at se deres beskaffenhed. »Men der det begyndte imidlertid noget at mørknes, kom det mig – af en daarlig indbildning og blodets redsel – for, ligesom jeg kunde se noget gespenst for mig,« og 23. dec. 1669 noterer han »En gemeen quinde, som gik omkring imod julen og bagede krumkager for folk, og sad nu ved samme forretning i vores køkken, hun sagde sig at have tjent her i gaarden for … år siden, før min morfader kom her at bo, og vidste hun derfor saare meget at fortælle os, om det spøgeri, som da havde været her i huset.« Vi får også at vide, at den ligsten, der blev lagt på Otte Knudsen Seeblads og Abigael Hasebarts grav i Skt. Knuds kirke, var en brun marmorsten, der blev importeret fra Norge til Kerteminde og videre til Odense. Jens Bircherod var med et par af gårdens folk henne i Skt. Knuds kirke for at vise, hvor stenen skulde ligge, og han var i de følgende dage optaget af at følge Anders Bilthuggers arbejde med at hugge den lange, latinske indskrift, som faderen havde forfattet, »for at see til med manden, at hand ey skulde giøre nogen forvildning med bogstaverne eller tallene«. Da Anders Bilthugger var temmelig ustadig ved arbejdet, varede det fra 20. juni til 13. aug. 1670.
I 1675 rejste Jens Bircherod til København for at studere ved universitetet, men faderen, der 1675 blev dr. theol., fortsatte sine lærde sysler, »var tidlig på færde om morgenen, læste før læsetimerne, taalmodigen indprentede de unge det hebraiske sprog, ikke lod den mindste prik eller tøddel gaae forbi, han jo søgte at give grund derfor, lærte dem og i begyndelsen det syriske sprog«. Han døde 1688, og hans enke Sille Riisbrich blev boende i Overgade 11 til sin død 1708.
Efter Sille Riisbrichs død kom gården i tolder og senere rådmand Jacob Mortensens eje. Borgmesteren i Odense var på den tid Jacob Møller, der kom i heftig strid med rådmændene, som førte til, at Jacob Mortensen angav borgmesteren for stiftamtmanden »mens som bemeldte borgmester Møller ej har fået et eneste ord skriftlig herom til dato, tilmed var ej heller ringeste årsage eller føje, hvorfor noget at kunne angives sig at have forseet, altsaa holder borgmester Møller sådan påsagn ikkun for snak og skarn«, og rådmændene Jacob Mortensen og Hahne på deres side klagede 12. marts 1715 til stiftamtmanden, »at når vi tvende rådmænd var forårsaget at tale et ord for os på rådstuen ang. vores fælles forretninger, så blev vi af borgmester Møller hårdeligen begegnet, oversnubbet og overskjændet . . . Han haver såre megen lyst til processer, som herrestands personer kan have til jagten«.[8] Jacob Mortensen henviste til, at han ikke havde haft nogen proces eller stridighed med noget menneske i de 16½ år han havde været i Odense, nemlig de 11 år som fuldmægtig ved amtstuen og de 5½ år ved toldertjenesten.[9]
Lad så være, at disse indbyrdes spektakler i magistraten har forbitret Jacob Mortensen tilværelsen, så havde han dog den fornøjelse at se sin formue vokse. Efterhånden havde han fået 40 ejendomme i byen, og kærnen i denne besiddelse var hans iboende gård Overgade 11. Han blev gift med Mette Jørgensdatter Møller og havde med hende fire børn, der overlevede ham. De førte navnet Wemmenhøy, og ingen af dem var myndige, da Jacob Mortensen døde i 1729.[10]
Enken giftede sig kort efter med Christian Nørager, der også efterfulgte Jacob Mortensen som tolder og rådmand og som ejer af Overgade 11; han har muligt boet i gården et stykke tid, men da hans første hustru døde, ægtede han Martha Nobel til Sandholt, og deres datter Frederikke blev gift med tolderen Søren Lindam, som i henhold til en ægteskabskontrakt af 7. jan. 1760 fik hjemlet hans iboende gård Overgade 11 som fuldkommen ejendom.[11]
Længe varede det ikke, før Søren Lindam havde gjort sig skyldig i omfattende bedragerier. Han blev dømt, og han foretrak at forlade byen; hustruen tog ophold på Sandholt, og det siges, at hun af sorg forfaldt til drik; da manden var død, erklærede hun: Nu er der et skarn mindre i verden, og fra da af holdt hun op med at drikke.
Spørger man nu om gårdens udseende og den udnyttelse af arealet, der har fundet sted, vil man ikke kunde give noget svar før de forskellige ejerskifter i midten af 1700’erne, som affødte registreringsforretninger i forbindelse med skifter og auktioner. Fra 1761 foreligger den første brandtaksation med beskrivelse af ejendommens bygninger. Der nævnes følgende:
Den lange, smalle grund, der har strakt sig fra Overgade til Adelgade, har altså været stærkt tilbygget. Man hefter sig navnlig ved oplysningen om, at forhuset til gaden forneden har været af grundmur, medens det i første sals højde var af egebindingsværk. Denne oplysning gentages i brandtaksationer 1781 og 1801-17, og det stemmer ganske med de iagttagelser, arkitekt Hansen gjorde ved gårdens nedbrydning. Først ved ombygningen 1876 har man påført endnu en etage og formentlig erstattet bindingsværket med murværk.
Med hensyn til sidehuset forklares i taksationen 1801, at både sidelængen i øst på 7 fag havde værelser og køkken med skorsten, og den halvtags sidelænge, der lå i fortsættelse heraf, havde også køkken og værelser med kakkelovn.
Det stemmer overens hermed, at der i skiftet efter Mette Jørgensdatter i 1743 nævnes to køkkener, af hvilke det ene betegnes som det store køkken, men ellers vil det næppe være muligt at angive, hvorledes ruminddelingen har været i enkeltheder. I denne forbindelse er vi dog mest interesserede i at få oplyst, hvor »pragtsalen« skal søges og prøve at få et indtryk af dens møblering.
I registreringsforretningen 1743, 30. april,[12] nævnes »den store stue ud til gaden« og i skiftet nogle måneder senere (1743, 23. aug.) »den store stue«, medens der i auktionsforretningen 1767 tales om »Spisestuen«. I alle tre fortegnelser findes i denne stue fire par gardiner, formentlig svarende til fire vinduer.
I 1743 fandtes i dette rum et rundt, ovalt bord »at nedslaae«, et indlagt bord med gueridoner, hvilket i dette tilfælde formentlig er en etagere til nips, og et malet thebord. Videre var der en dragkiste med et lille, malet glasskab ovenpå. Der var 6 almindelige stole og to lænestole, alle betrukket med gyldenlæder, og på væggen hang et stort spejl med forgyldt ramme. I glasskabet stod konfektfade, glaspokaler, karafler, vinglas, glaskrus og en stor sølvkaffekande, thepotte og sukkerbøsser. I dragkisten lå bl.a. et hvidt og rødt kristentøj med tilbehør og forskellige kjoler og skørter.
Det bohave, som i 1767 blev sat på auktion efter tolder Lindam, havde en lignende karakter. Der nævnes også her et stort, forgyldt spejl, men yderligere to store, forgyldte spejle med forgyldte rammer. Der var et konsolbord, et ovalt, malet thebord og et porcellæns thebord. Stolenes antal var stærkt forøget. Foruden en lænestol og 7 andre stole med forgyldt læder er der kommen 12 stole overtrukken med blåt plys; et hvidmalet krogskab med blå lister indeholdt husets beholdning af sølvtøj og på væggene hang fire forgyldte lysearme og 9 skilderier.
I sammenligning med de andre rum i gården har dette utvivlsomt været det smukkest udstyrede; pragtsalen har nok været et fornemt rum, men det hævede sig næppe over det milieu, i hvilket andre af byens borgmestre og rådmænd færdedes i 1600’erne. Efter tolder Søren Lindams flugt blev gården stillet til auktion i 1767 og solgt for 980 rdl. til købmand Claus Nissen, som i 1793 solgte den til forvalter Christian Struck, ejer af Christianslund ved Harridslevgaard. Den fortsatte imidlertid med at være købmandsgård. I 1801 var den beboet af den 31-årige købmand Jens Nissen og hans hustru Anne Sophie Holm. De havde to boddrenge, en gårdskarl og tre tjenestepiger i deres brød, og yderligere boede den afskedigede generaladjudant ved Fynske Dragoner, Jens Poulsen, i ejendommen.
I 1802 købte Jens Nissen Overgade 11; han blev senere inspektør ved Odense Tugthus og solgte i 1841 sin Overgade-ejendom til restauratør, exam. jur. Peder Nielsen, der stammede fra Haderslev.[14] Endnu på den tid var der ikke sket indgribende ændringer i gården og forhuset var stadig i to etager med grundmur i stueetagen og bindingsværk i førstesalen. Derimod delte Peder Nissen gården, således at den del af ejendommen, der lå mod Adelstræde, blev solgt til skomager Lars Nielsen Naschou. Peder Nielsen døde 1848,[15] og i 1855 blev den 46-årige enke Ellen Maria Thomsen gift med den 27-årige kunstmaler Eduard Hansen, der var københavner af fødsel.
Maleriet har formentlig ikke kunnet give Eduard Hansen udkommet, men på den tid begyndte netop fotografiet at dukke op. Fra omkring 1850 var det blevet muligt at fremstille fotografiske plader, og da denne kunst nåede Danmark i begyndelsen af 1860’erne må Eduard Hansen have taget den i anvendelse, thi han indrettede i Overgade 11 et fotografisk atelier, utvivlsomt det første i byen. Det var måske ikke nogen strålende forretning; i hvert fald solgte »Portraitmaler og Photograph« Eduard Hansen i 1865 ejendommen til kollektrice, fru Caroline Schalburg, enke efter forlængst afdøde gæstgiver Schalburg i Nyborg.[16] Han afstod ikke blot gården med alle nagelfaste appertinentier, såsom 10 kakkelovne og tre komfurer, men også samtlige i værelserne »mig tilhørende maskiner, materialier, glasplader samt andre inventariesager, alt henhørende til photographie atelieret, arbeidslocalet og de 2de i 2den etages ophold- og ventesale værende meubler af stole, borde, gardiner, speile, consoler m. v.«. Købesummen var 16.000 rdl., som betaltes ved at ejerinden overtog alle gældsforpligtelser.
Det er nu så heldigt, at der til kontrakten knyttedes en inventarfortegnelse, og gennem den får vi et billede af, hvordan dette atelier har været udstyret. Der nævnes: 1 forgyldt stol med plysch betræk, 2 forgyldte borde, 4 jern hovedholdere, 1 draperi røde damask-gardiner, 1 mindre photographi-apparat no. 9456 med camera og fod, 1 metronom, 1 stor skjærm, 1 kikkert, 1 kasse med æsker i, 2 større papæsker, 1 træbord, 1 skrue til glassenes pudsning, 1 skammel med plysch betræk, 2 stole med flettede sæder, cirka 5 dusin smaa klemmer, 1 portiere af stribet møbeltøi, 1 enkelt stilleskive til det lille apparat, 1 dobbelt do., 1 casette, dobbelt, 2 casetter, 1 trækasse til pudsede plader og 1 pensel dertil, 1 porcellains kumme med dypper til det lille sølvbad, 1 do. til det store sølvbad, vadsk med rende og reoler i det mørke værelse, 1 stor leerkrukke til vand, 3 store flade skaale, 1 fad, diverse store og smaa flasker, vandspande, 1 filtrer stativ og 2 stillings skiver, 1 casette med indlægs rammer til det store apparat, 1 glas morter med støder, 17 dobbelte copier rammer, 12 enkelte do., 1 porcellains fad til papirs forsølvning, 5 glas tragte, 2 trækasser til forsølvet papir, 1 porcellainsfad til soda opløsning, 1 sølv maaler med gradestok, 1 mensurstok, 1 lille vægt med lodder /: af horn :/, 1 lille vægt med lodder /: af metal:/, 1 træbord med 3 skuffer og 3 reoler (i arbeidsværelse), 1 stor ballie, 2 copie stativer og 2 træ knægte, 1 setineer-maskine, 1 porcellains morter med støder, 13 fortonings glas, 1 klokke, 1 porcellains kumme til lakering, 2 glas til afskrivning af visitkort billeder, alle negative plader, som ere i øieblikket, og alle dem, som fremdeles ville blive af ny aftagne billeder.
1 gaskrone med grønt glas, 1 sopha med rødt damask betræk, 4 stole med rødt damask betræk, 1 lithographi i ramme /: episode af et gilde :/, 1 forgyldt speil med marmor consol, 2 jalousier, 2 fag hvide gardiner.
1 eenarmet gaskrone.
2 fag hvide gardiner, 1 hvid søile som piedestal, 1 gibsfigur /: Flora : /, 3 staal-stik i ramme, 1 lille forgyldt consol til 1 uhr, 1 sopha med grønt plysch betræk, 6 stole med grønt plysch betræk, 1 marmor consol med forgyldt fod og speil i foden, 1 palisander bord, i gaskrone med 3 blus, 1 portiere, 1 ballie med gutta-percha-slange til udskylning af billederne, 1 udhængsskab, 1 stort skildt, 1 stum tjener.
Med lidt fantasi kan man se fotografen i aktion i disse omgivelser, der er præget af den begyndende klunketid; kunden, der skal fotograferes og holdes i ro takket være jernhovedholderne, medens metronomen tikker og optagelsen finder sted.
Madame Schalburg solgte allerede i 1871 ejendommen til læge Ehnhuus, men det fotografiske atelier blev ved at bestå. Det blev overtaget af Emil Rye, der efter en omtumlet tilværelse var havnet i Odense omkring 1862. Han havde været i apotekerlære, havde været huslærer, lært vinhandel, været boghandler i Middelfart, hotelejer i Grenaa og lært at fotografere i Aachen. I Odense virkede han kun til ca. 1870, da han efterfulgtes af Dinesen & Salchov,[17] og i 1876 ombyggedes gården, således at den gamle første sals bindingsværk blev udskiftet og erstattet med den grundmurs etage, der med enkelte ændringer var bevaret til gårdens udslettelse i 1957.
Udskrift af skifte efter Mette Jørgensdatter, rådmand og tolder Christian Nøraggers, Odense Skiftebog 1743, 30/4. Bd. XX, fol. 448 ff.
1 fyr Skriver Bord med aaben fod, 1 malet Ege Kiste med Jern Beslag, forseglet, 1 lidet runt Slaug Bord, 1 fyr indlagt Klædeskab, 1 dansk Bibel in folio, 1 Møllers Huus Postil, 1 malet Thee Bord, 9 Ryslæders Stoel, 1 Jernkackelovn med Sverm og tud, 1 Ildskoul og Klemme, 1 liden Puster, 1 Eege Skriver Chatol, marmoreret, 1 stort Spegl med forgylt Krone og Ramme, 6 stk. hvide Gardiner og 3de Kapper, 1 Skillerie, 1 røt anstrøgen Chatol med Skuffer og forgylte Lister.
1 Ryslæders Stoel, 1 Himmel Sengested, 4 Stk grønne Raskes omheng og 1 Cappe, 1 blaastr. Vaar med lidet fyld, 2de blaastr. Bolster underdyner, 2de dito Hoveddyner, 1 dito, 1 blaae og hvidstr. Olmerdugs overdyne, 1 pr. Blaargarns Lagen, 1 Nørnberger Steen Bord, 1 Flaske foer, 2de Lærrets Gardiner og 1 Cappe.
1 gl. Madskab, 1 gl. flint, 1 gl. bøgesaae, 2 gl. Fielle.
I blaastr. overdyne, 1 gl. dito Hovedpude, 1 brunstr. hoveddyne, 1 dito Hovedpude, 1 runt oval Bord med Korsfod, 1 pr. blaargarns Lagen, 1 øll \ tønde, 43 stmk Hørgarn, 42 stmk Blaagarn.
8 Netteldugs Gardiner og 4 Kapper, 1 stort Speyl med forgylt Ramme, 1 indlagt Bord med Cheridoner, 1 runt oval malet Bord at nedslaae, 1 malet Thee Bord, 6 Guld Læders Stoele, 2de dito Lehnstoele, 1 stor Vindovn med tud og tromle samt jernfod, 1 indlagt Dragkiste, 1 glas Skab derpaa, 6 holl. Tallerckener, 4 dito Confectfade, 1 foderal med et glas, 2de Glas Pocaler, 4 Caraffer, 8 Viin glas, 1 Cristal Flaske, 2de Dosin Glas, 1 Glas Kruus, 4 klare Glasflasker, 1 stor Sølv Caffe Kande, 1 dito malet Potte, 1 Thee Potte med fad, 1 dito mindre med fad, 1 Sucker Bøsse, 1 Skaal, 1 Begger med Laag, 2de Potage Skeeder, 1 pr. Lysestager, 1 liden Sucker Bøsse, 6 smaa Thee Skeder, 1 Sølv Skee, Pandtsat, 3 Dosin Sølf Knapper, Pandtsatte.
1 brun Sabel, 1 sort fieder Palentin, 1 Tørklæde og 1 pr. Mansquetter, 1 sort Sas de sois Kaabe med graaværk under, 1 sort Dras de Mors Adriene og Skiørt, 1 hvit og røt Damaskes Christen Tøj med Tilbehør, 1 Laqueret Puder Æske, 1 blaae Damaskes Adriene.
1 fyr Klædeskab, forseglet den eene Laage, 2 blaargarns Duge, 15 blaargarns Servietter, 5 hørgarns Duge, 12 hørgarns Servietter, 3 hørgarns Handkleder, 1 indlagt Dragkiste forseglet, 1 opsatz, 16 pr. Theekopper, 5 Allebast Billeder, 1 hvid Thee Potte og 1 dito malet Potte, 1 tin Thee Daase og 1 liden Sucker Cuffert, 6 Stoele med guulstr. overtræk, 1 Guld Læders Lehn dito, 1 Fransk Seng med forgyldt Carnis, 1 rødt Maqueis Omheng 5 stk., 2de Capper og 1 Teppe, 1 blaastr. Vaar med Haar udi, 1 dito Hoveddyne, 1 liden guulstr. Barne Pude, 1 Pose med Haar, 1 stoppet Cartuns Teppe, 1 Cartuns overdyne med Duun, 1 dito af Sirs Cartun med Dun, 1 pr. Hørgarns Lagen, 1 Cartuns Hovedpude med Dun, 1 Jern vindovn med Sverm og tud, 2 Spegle med brun Ramme, 1 mindre dito, 4 nørnberger Skillerier, 3de Porcelains opsatz, 1 Steen Koldskaal, 1 indlagt Bord med 2de Cheridones og Voxdug Teppe, 1 lidet malet Theebord, 1 vox Teppe paa Drag Kisten, 6 Gardiner og 3de Kapper, 1 stort Skillerie.
1 Eege Slag Bord, 1 gl. Rek, 1 Taboreth, 1 gl. Bord, 1 Natt Skrin, 1 gl. dags Skab forseglet, 4 Blaargarns Duge forseglet, 4 dito Håndklæder, 1 lidet fyr Hengeskab.
1 gl. Træstoel, 1 gl. Lyseskrin, 2 Dusin Botellier, 12 stk. tørre Træer.
1 lidet Decke Kurv, 1 lidet Skab med Jern Beslag, 1 Psalme Bog med stor Stiil, 1 liden Bibel, Kingoes Sang Coer, Davids Harpe, 1 Fare Bog, Dorthe Engelbrets Sang Koer, 1 gl. Koer Skoele, Christelig Klogskab, Bønners Kierne, Bedendes Kierne [!], Hierte Styrkning, Johan Arnts Sande Christendom, 1 Himmel Sengested med Carnis røt anstrøget, 1 guult Omheng af 6 stk, 2de Kapper og et Teppe, 1 blaaternet overdyne, 1 liden Pude med Dun, 1 Hovedpude med Vaar, 1 ulden blaa og hvidstr. overdyne, 1 dito Hovedpude med guldternet vaar, 2 blaastr. Bolster Hoveddyner, 1 Cartuns Hovedpude med Dun og Vaar, i guul og sortstr. ulden overdyne, 1 blaastr. bolsters underdyne, 1 guulstr. olmerdugs overdyne, 1 hovedpude med Vaar, 1 liden dito med Dun udi, 1 pr. Hørgarns Lagen, 1 gl. Lehnstoel, 1 Jern Vindovn med tud og foed, 1 Ildklemme, 1 Sølf Sucker Skaal, 6 pr. Theekopper og i spølkomme, 1 liden Stoel med Hynder, 1 ryslæders Lehnstoel med Hynde, 3de Ryslæders Stoele, 1 liden Stoel med Overtræk, 1 anstrøget Slagbord, 1 flamsk Bordteppe, 1 lidet Thee Bord, 10 stk. Gardiner og 5 Kapper, 1 Spegl med sort Ramme, 1 stor Stiils Psalmebog, 4 Kristalflasker, 15 Sølf skeeder, 3 øll glas og 2de Caraffer, 1 glas Kruus og 2de Botellier, 1 Steen Kande med Tin Laag.
3 holl. fade, 1 Dosin hamret tin Tallerckner, 20 tinfade, 1 bord Krantz, 3 Dosin Tallerckener, 1 tin Caffekande med fod, 2de tin Skaaler, 1 Malm Morter, 1 Castrol, 1 æbleskive Pande, 1 Castrol, 1 snur Stege Pande, 3 Kaaber Kiedeler, 1 liden Disteleer Kiedel, 3 Malm Gryder, 1 messing Deckfad, 5 stk. Æg ost forme, 1 lispd. Bismer, 1 Caffe Brænder, 2 Thee Kiedeler, 1 liden Kaaber Potte, 1 Caffe Mølle, 1 gl. Messing Lyse Plade, 2 pr. tin Lysestager, 1 pr. Messing dito, 1 Jern Rist, 2 Gryde Kroge, 1 Ildskoul og Klemme, 1 pr. Kocke Knive, 1 gl. Madskab, 1 Thee Kiedel og 1 fyhrfad, 1 åben Benk, 1 tin Rek.
1 Flueskab, 1 Kornskieppe, 1 Vaffel Jern, 1 Stang Løgte, 1 Tærte Pande, 1 lidet Fyhrbord med Korsfod, 1 Tærte Pande, 1 Messing Senge Becken, 1 Bradspid og een Brad Buk, 2 smaa Jern Tree foeder, 1 Messing Stryg Jern med Bolter, 1 pr. Messing Vægtskaale, 1 Malm Potte.
1 stort Eege Kar, 1 mindre Dito, 2de Karstoele, 2de Messing Kiedeler, 3 Jern Gryder, 1 Kierne med Behør, 1 Jern Brad Pande, 1 Kaaber Dørslaug, 1 rund Jern Pande, 1 gl. Jern Gryde, 1 gl. Degn Trug, 1 gl. Viinfad, 1 indmuret Brygger Kiedel, 1 Bradspid og Stege Naal, 1 Kiøcken Øxe og 1 Rivejern.
1 Hampetougs underdyne, 1 blaastr. Hoveddyne, 1 rødstr. overdyne, 1 brunstr. do., 1 pr. blårgarns Lagen.
1 gl. bordskab, 1 gl. Sengested derudi, 1 gl. blaastr. underdyne, 1 hampetougs do., 1 dito Hoveddyne, 1 blåe og Rødstribet dito, 1 rødstribet overdyne, 1 pr. blårgarns lagen, 1 gl. løgte, 2 Skiørte sauge, 1 bue saug, 1 jern stang.
1 pr. sorte Hopper, 3de Kiør.
I Careth, 1 Postvogn med tilbehør, 1 Arbeids Vogn.
1 runt Bord, 1 aaben Benk, 1 gl. Lehn stoel, 1 Ryslæders stoel, 1 gl. Hengeskab, 1 Jernvindovn med tud, 1 Skak Sengested med et gl. omheng, 1 brunstr. Hampetougs underdyne, 1 blåstr. ulden overdyne, 1 brunstr. Hampetougs Hoveddyne, 1 rød og blaastr. Dito, 2 gl. blaastr. Hovedpuder, 1 par blaagarns Lagen.
1 lidet 4 kantet Thee Bord, 1 lidet Dito med Cartuns Teppe, 4 Ryslæders Stoele, 1 laug overtrocken dito, 1 Taburet, 1 Spegl med forgylt Ramme, 1 Skak Seng med grønt Omheng, 1 blaast. Underdyne.
1 Skak Seng med grøn Omheng, 1 Jern Vindovn med tud og foed, 2 Spinde Rocke, 6 pd. Blaar, 1 Ryslæders Stoel, 1 Sette Sengested, 1 blaat Pude Hynde, 1 gl. Bord.
1 lidet Bord med Skuffer under, 1 Speil med forgylt Ramme, 4 Ryslæders Stoele, 1 Dito med røt Klæde overtrocken, 1 Tabuleth, 1 stort Skillerie, 13 stk dito Nørnberger, 6 stk dito med Glas for, 1 Jern Kackelovn med tud og fod, 8 stk. Lærrets Gardiner og 4 Kapper, 1 Eege half Kiste, 4 pr. Hørgarns Pudevaar, 1 Himmel Seng rød anstrøget, 6 stk. Cartuns omheng og 2de Kapper, 1 guulstribet Vaar med Haar udi, 1 blaastribet linnet Vaar, 2de blaastr. bolster underdyner, 1 dito, 1 dito Hoveddyne, 1 dito med smalle striber, 1 ulden blaastr. Dito, 1 linnet blaastr. overdyne, 1 pr. blaargarns Lagen, 1 Pose med nogle fieder, 14 Nøgler rødagtig linnet Garn, 6 Gryn Bøtter med laag, 2de Træer med nogle Fieder udi.
1 indlagt Bord med Cheridoner, 1 Dito sort med Cheridoner, 1 stort Spegl med sort Ramme, 1 liden dito, 16 stk. Skillerier, 5 Ryslæders Stoele, 2 Taburetter, 1 Jern Vindovn med Trommel og Tud, 1 rød Himmel Sengested, 8 stk. blaat omheng og 2de Kapper, 1 blaastr. bolster underdyne, 1 dito, 1 dito hoveddyne, 1 dito, 1 dito, 2 uldne rødstr. dito, 1 guulstr. Hovedpude, 1 ulden rødstr. overdyne, 1 pr. hørgarns lagen, 6 lærreds Gardiner og 3 kapper.
1 Jern Vindovn med Trommel, Tud og Jernfod, 1 lidet Speil, 1 nørnberger Bord, 1 Ildklemme, 4 Gardiner og 2de Kapper.
1 indlagt Bord med Gueridoner, 4 Ryslæders Stoele, 4 Gardiner og 2de Kapper.
1 lidet Thee Bord, 1 Ryslæders Stoel, 1 fyr Slag Benk.
1 Meel Bænk, 1 gl Cuffert, 1 Skierm Brett.
1 Rulle med sine Stocker, 1 fyr Bord med aaben foed.
6 halv øll tønder, 1 heel dito, 1 fierding, 1 salteballie, 1 liden ballie, 1 aflang do.
1 heel Tønde.
Bebyggelsen af Overgade 11 bestod af forhus mod nord og på den bagved indsnævrede grund sidebygning både langs øst- og vestskel, og en tværgående bagbygning i sydskel. Den østlige fløj var ført op i samme højde som forhuset, medens baghus og vestfløj var i 1 etage, og mellem disse var der adgang til den nordre gård i nr. 9. Begge sidefløje, der var tilsluttet forhuset, rummede i stueetagen baglokaler til forhusets butikker, medens de store lejligheder i de øvre etager strakte sig ud i østfløjen. Hverken i bag- eller sidebygninger, der maa dateres til omkring slutningen af 1800 tallet, sporedes levn af tidligere bebyggelse, så interessen samler sig helt om forhuset.
Dette var i 3 etager foruden kælder og ikke udnyttet tagetage, med en facadelængde på 19,20 m og en husdybde på 7,80 m.
Den nyklassiske facade var pudset og oliemalet og havde gennemløbende gesims under 1. sals vinduer og ud for etageadskillelsen mellem 1. og 2. sal. Over de to midterste fag vinduer hævede facaden sig i en mindre fronton uden vandret markering. Taggesimsen med tandsnit fulgte frontonens overside, der øverst og ved hjørnerne prydedes med betonstøbte palmetter.
Af kartoteket på bygningsinspektørens kontor fremgår det, at den ældste byggesag man her er bekendt med bygningen vedrørende er fra 1876, hvor der anmodes om tilladelse til at påføre huset en etage (der er ingen tegninger eller skrivelser desangående). I 1913-14 har der været 2 byggesager, først nævnes ændring af butikker og senere ombygning af tagværk. En tegning dateret 1913-14 viser planer og facade og angiver indsætning af større butiksruder; i snittet er tagværket indtegnet med normal hældning for tegl, og en tidligere gavl er indpunkteret; det forrige tag må formentlig have fulgt denne gavllinie, og har i så fald ikke haft over 20° hældning, og tagrygningen kun hævet få cm over frontonens højeste punkt. I 1938-39 er der en sag angående påsætning af en kvist, og i 1949-50 nævnes opsætning af et neonskilt.
Rent bygningshistorisk er der ikke i ovennævnte noget bemærkelsesværdigt, men der åbner sig et videre perspektiv, når hertil føjes museets viden om, at der på stedet havde ligget en bygning fra slutningen af 1500 tallet med bl.a. en sal, der efter sigende var 150 kv.alen og 7 alen høj, med væggene dækket af høje egepaneler og loftet tavlet snitværk med nedhængende granatæbler.
Allerede i 1913 havde museet erhvervet dele af nævnte vægpanel fra den østre butiks østvæg og sagen skulde nu forfølges.
Det kassettelignende loft i butikken havde midt i hvert felt en udskåret forgyldt frugt; selve loftet viste sig at være af ret ny dato – forskalling og puds med malede maskinkehlede rammer, men de artiskoklignende frugter gav indtryk af en ret betydelig alder; de var skåret i egetræ og størrelsen varierede en del, på bagsiden var de forsynet med en cylindrisk kort tap, men fastgørelsen var foretaget med skruer gennem den nedre bladkrans. Der var flere farvelag under den yderste »forgyldning«, gråt, forgyldning, brunt og inderst igen forgyldning.
Efter at forskalling og puds var fjernet, kom nu et helt og velbevaret panelloft med barokprofileringer til syne. De fritliggende bjælker var på 3 sider indklædt med fyldingspaneler, og mellemrummet oppe imellem bjælkerne var eet stort fyldingspanel med rektangulære fyldinger, og midt i hver loftsfylding fandtes et cirkulært hul svarende til tappen på frugternes bagside, og hermed var enhver tvivl om frugternes aldersmæssige ægthed fjernet. Der var ikke i nærheden af hullerne i panelet spor af sømhuller, så fastgørelsen er oprindelig sket ved fastkiling og limning, hvilket i nogen grad kan sandsynliggøre historien om, at svenskekongen under et ophold her i 1658 fik et af »æblerne« ned i hovedet.
De vekslende farvelag på loftpanelet var begyndende med den nuværende farve: gråt, hvidt, gulbrunt, et meget mørkt lag der næsten syner sort, men også kan være et mørkeblåt eller mørkebrunt lag, derefter lys blågrønt og endelig brunt med forgyldning.
Da loftpanelet var fjernet, viste det sig, at bygningens oprindelige bjælkeloft stort set her var bevaret — alle de gamle bjælker i dimensioner varierende fra 19 × 24 cm til 22 × 28 cm var der og størsteparten af loftbrædderne, enkelte af disse var indtil 30 cm i bredden. Loftet var malet i en mørkegrøn tone, og de profilerede bjælker havde dekorationer i sort og gul streg, på de lodrette sider som rankeslyng, og på undersiden som et gennemløbende, spiralformet båndslyng med en stiliseret blomst i hver snoning. Dekorationerne er til hver side indrammet af en enkelt smal staffering, gul til den ene side og sort til den anden; en lignende staffering løber langs bjælkerne et lille stykke inde på loftbrædderne, og således at farverne veksler fra bjælke til loft.
Under den mørkegrønne farve på loftet findes en lysere grøn, men om denne er en tidligere særskilt farve, eller det er grundingsfarven for den mørkere, er vanskeligt at afgøre.
På væggen hvorfra panelet i 1913 var fjernet var en ret tydelig dekoration, der dækkede overvæggen i hele længden, og havde en højde på 1,14 m. Det var et kraftigt rankeornament med blomstermotiver malet på væggens gamle kalklag. De svulmende akanthusranker med udfoldede blomster og blomsterknopper er udført i en meget mørk tone – (farven er ubestemmelig, men ser ud som sort) – på hvid bund. Der er stærke islæt af en gulbrun farve i tegningen, men den hører antagelig til et underliggende lag. Ornamentet stod med næsten ophøjet streg, der lader formode, at det har været opfrisket og da antagelig i en anden farve.
Motivet er lagt an fra midten af væggen; fra stilken af en blomsterknop forneden i feltet og omsluttende en blomsterbuket lige herover slynger rankerne sig ikke helt symmetrisk i tegningen til begge sider med små tulipanagtige buketter stikkende ud hist og her fra bladhjørner og med et udfoldet blomsterhoved med rød »kalk« som afslutning på de volutagtige slyng. Buketten i midten var dannet af 5 blomster med lange stilke, de 3 inderste var fuldt udsprungne stiliserede blomster med rød midte og de yderste lignede udsprungne tidselblomster. Midt på, hvor stilkene var samlet, var motivet udvisket.
Lidt til venstre for motivets udgangspunkt forneden i feltet var et svagt liljemotiv i enkelt rød streg. Samme røde farve skimtedes enkelte steder højere oppe i feltets nordre halvdel, det kunde antages for brudstykker af smalle rette linier, men det er for utydeligt og snævert begrænset til, at der kan siges noget om formen, og om det i det hele taget har hørt til i denne dekoration eller i en tidligere.
Muren bag dekorationen var opført af munkesten (stenstørrelse 25 × 12 × 6,5 cm), vandskuret og med et tyndt hvidt kalklag, senere er påført et kun få mm tykt pudslag med flere hvide kalklag, og midt i disse et enkelt mørkt lag. Det er disse kalklag, der bærer dekorationen.
Der var ikke yderligere spor af dekoration eller paneler i dette rum eller iøvrigt i hele stueetagen, og intet tyder på, at »pragtsalen« har haft større udstrækning, end det nedtagne loft angiver. Mod vest ved port var rummet begrænset af et gammelt bindingsværksskillerum udmuret med rå lersten i ler, og loftsbjælker i portrum var gamle bomkantede bjælker med kalklag, i det øvrige loft var der nye og gamle bjælker imellem hinanden med højst forskelligt tværsnit og længde.
Man har rummets udstrækning og kan danne sig et indtryk af dets udseende i 2 perioder. I 1576 med malet bjælkeloft, der har haft en underliggende drager på midten gennem hele rummet – (det ses af en 18 cm bred umalet stribe på bjælkernes underkant), ca. 1634 er loft og undervæg forsynet med panel og overvæggen dekoreret.
Ser man på de gl. målangivelser, 150 kv.alen og højde 7 alen, bliver rummets længde, da bredden jo er fastlagt af de gi. bjælker, 13° og 14″, men herved kommer man 0,5 m ud i portrummet, og højden forudsætter, at overkant gulv har været i højde med fortovsoverkant. Der er sikkert tale om en unøjagtighed i de gamle mål; rummet indvendig må have været 6,90 m i bredden og 8,00 m i længden, altså 55,70 m2 eller ca. 140 alen2. Højden, der fremgår af det gl. vægpanels højde på 2,37 m og overvæggens højde på 1,14 m, må være 3,51 m eller ca. 5° og 4″. Herved hæves gulvhøjden til 0,90 m over udv. terræn.
Den vestre gavl mod Overgade 9 var munkestensmur, der fortsatte fra det sydvestre hjørne ca. 6,00 m hen ad bagfacaden med en nyere påmuring i tykkelsen indvendig. I den gamle mur her var 4,27 m fra hjørnet en tilmuret 1,29 m bred vinduesåbning overdækket med en ½ stens høj kurvehanksbue; underkant af buens midte var 0,50 m under det gamle bjælkelags overkant, og buens pilhøjde var 35 cm. Åbningens højele var ca. 2,30 m og i falsen fandtes rester af et gammelt pudslag med hvide og blå kalklag.
På 1. sal indskrænker mindelser om den gamle bygning sig til den oprindelige østgavl. Ved afhugning af de ydre pudslag kunde man på et snævert begrænset område skimte resterne af en nyklassisk vægdekoration. Det var et lyserødt felt begrænset i højre side og forneden af 2 parallelle streger med 3 cm mellemrum; den inderste streg var 1 cm bred og den yderste 3-3½ cm. Det indadgående hjørne mellem de smalle streger havde små bladmotiver, enkeltstillede blade udfra stregen eller flere samlede på en kort kvist. Samme motiv havde de brede streger både vandret og lodret, som små vedhæng til begge sider. I hjørnet udvider både den lodrette og vandrette brede streg sig til cirkulære sammenstødende motiver, og da det samlede hjørnemotiv er tredelt, må den vandrette indramning have fortsat mod højre. Den lyserøde vægfarve var synlig i 2,05 m højde over den vandrette indramnings underkant, der var 0,54 m over gulv. Indramningen med bladmotiver var i en mørk ubestemmelig farve. Der var 1,25 m fra den lodrette ramme til bagfacaden. Under den røde farve var der flere farvelag, gult, lyseblåt og inderst hvidt.
Mellem stue og 1 sal var gavlmuren indsnævret med ½ sten i tykkelsen til 1½ sten, og 1,15m over 1.sals gulv indsnævredes muren yderligere med 3 cm til 42 cm tykkelse, med stadig som sten, og fortsatte i denne tykkelse gennem denne etage, og i resterne af gavlspidsen i den næste.
På 1. sal var gavlen ført ud med lodret fuget afslutning i lod med bagfacaden, og der var ikke antydning af muret forbandt med den oprindelige bagfacade, derimod sad der, klods op ad gavlmuren og med forsiden i flugt med murens lodrette afslutning, et ca. 50 cm langt stykke egetømmer med den øverste ende i højde med underside af loft. Det havde dimension som gl. svært bindingsværkstømmer, og kanten mod gavlmuren var forsynet med et profil, der nøje svarede til profileringen på de gl. loftbjælker over »salen«.
Mod Overgade var gavlen før hjørnet sammenmuret med nyere murværk, så den oprindelige afslutning ikke kunde konstateres her, men. til dette kommer så en ting, der forbavsede noget under nedtagningen af stueetagens gl. bjælkeloft. Bjælkernes indlæg på muren var meget stort, og bjælkeenderne til begge sider var malet, noget højest mærkværdigt i et grundmuret hus, men det hele var så rodet af senere ombygninger, at ydermurens oprindelige placering var vanskelig at fastslå og malingen på enderne kunde jo være påført senere. Sammenholdt med de senere iagttagelser kan det imidlertid kun styrke en teori om, at den øverste etage i den gamle bygning har haft ydermure både i for- og bagside af bindingsværk.
I bagsiden havde bjælkernes indlæg på muren været 43 til 45 cm, det svarer til 1½ stens mur; bjælkeenderne har først været rødmalede, senere er de påført kalkpuds og malet grønne. I forsiden varierer indlæget fra 37 til 68 cm, hvilket sikkert skyldes, at vinduesblændingerne har været ført helt til loft i mindre murtykkelse end de mellemliggende piller.
På 2. sal kunde den gamle højgavl spores indtil 3,00 m over gulv, men da den hverken havde fuld udstrækning i højden eller langs siderne fremgik den gamle taghøjde og hældning ikke heraf.
Nogle få sten med afrundet kant var under nedbrydningen fjernet fra den udvendige side af gavlen i en højde af ca. 1,70 m over gulv. Den afrundede flade på stenene var mørkfarvet af vejrliget i 4 cm dybde og den modsatte side 6½ cm ind, stenene har siddet i et udkraget binderskifte, og en enkelt af stenene, der var mørkfarvet også på den smalle kant, må have dannet afslutning på udkragningen, der antagelig har været udført i forbindelse med en murblænding. Det viser, at i hvert fald spidsgavlen ved bygningens opførelse har været synlig og måske har hele gavlen været det, i hvert fald har den svære murdimension gennem etagerne ikke nødvendiggjort en sammenbygning med naboejendommen til denne side. I modsætning hertil var vestgavlen i stueetagen kun 1 sten tyk og på den side, der vendte mod Overgade 9, fandtes rester af en vægdekoration gemt bag en senere opført bindingsværksgavl til nr. 9. Den gamle vestgavl har altså i sin tid været fælles for de to sammenbyggede ejendomme 9 og 11.
Foruden det gamle loft sikrede museet sig en del store, svære Louis Seize messinggreb med tilhørende lange skilte, der havde siddet forskellige steder i bygningen, og nogle få messing krydsgreb ligeledes med langt skilt.
Alt i alt var det, der kunde spores af gl. bygningsdele, ikke nok til at angive selve ruminddelingen, men det giver konturerne af en delvis grundmuret renæssancebygning 19½ m lang og 7,70 m i dybden, der med sine 2 stokværk over de kampestenssatte kældermure og den høje fri østgavl må have været et markant træk i datidens gadebillede.
