Fynske Minder 1955 bragte en skildring af den anseelige gård på hjørnet af Overgade og Torvestræde; den omhandlede væsentligt de personer, der havde ejet huset, men vi fik også lejlighed til at meddele oplysninger fra arkivstoffet om ejendommens ruminddeling og møblering. Mere præcis viden om, hvordan gården har set ud til skiftende tider, ville det først blive muligt at give, når gården skulle fjernes.
I løbet af 1957 blev der truffet beslutning om, at nedrivningen skulle iværksættes for at give den ønskede udvidelse af Torvestræde. Museet lod foretage nogle forhåndsundersøgelser med tanke på en evt. flytning af gården til Møntestrædekomplekset. I følge hele sin karakter kunne den danne et smukt supplement til bygningerne der, og rummene kunne være egnede til interiører fra tiden omkring midten af 1700’erne og fremefter, den periode hvorfra vore samlinger er rigest og savnet af plads mest følelig. Det viste sig imidlertid hurtigt, at dels var det gamle facadetømmer stærkt ødelagt på grund af senere overpudsning, dels var ruminddelingen i tidens løb meget forvansket som følge af de mange ejerskifter. Istandsættelserne havde været så grundige, at man heller ikke fandt gammel vægbeklædning, og udgifterne til en flytning ville næppe stå i rimeligt forhold til resultaterne.
På den anden side var det uomtvisteligt, at kærnen i huset var meget gammel, og da man fik en rimelig tidsfrist, var der muligheder for at foretage en indgående bygningshistorisk undersøgelse med det formål at fastlægge ikke alene bygningens eksteriør men også antallet af rum og disses placering. Ud fra den betragtning at der kun sjældent gives så gode muligheder for at fastlægge tidligere tids byggeskik i borgerhuse, bringer vi denne undersøgelses resultater, idet vi som udgangspunkt tager de opmålinger af tilstanden i 1955, som kgl. bygningsinspektør Knud Lehn Petersen lod foretage, og som er gengivet i Fynske Minder nævnte år.
De forskellige udhuse med stalde, vognport m.m., der har hørt med til grundens oprindelige bebyggelse var der intet tilbage af, og de senere side- og bagbygninger var uden interesse i denne forbindelse.
Forhuset med beboelsesrummene var opført af bindingsværk med facade mod Overgade og Torvestræde, og havde 2 udbygninger i gården mod øst. På fig. 1 ses facaden mod Torvestræde, efter at den udvendige puds er fjernet, og både her og i det indre er så meget bevaret, at bygningens oprindelige udstrækning og ruminddeling kan angives (fig. 2, 3, 4).
Bygningens opførelse må sikkert tilskrives borgmester Jens Madsen Rosenberg ca. 1670, der her lader bygmesteren følge de nye principper indenfor bindingsværksarkitektur, der på denne tid gør sig gældende og tydeligst kommer til udtryk i den glatte facade i modsætning til tidligere tids knægtbyggede med stokværksfremspring og snitværk.
Den senere tilføjelse af de 2 søndre fag mod Torvestræde var tydelig markeret efter en lodret linie gennem alle etager. Kælderen under disse fag havde ydermure af teglsten; ydermurene i den gamle del af kælderen var af kampesten; bindingsværket her var i modsætning til det øvrige umalet, og murstenene i tavlene var af samme type som de i kældermuren anvendte og af format lidt større end de nutidige, medens de øvrige tavl havde munkesten i størrelse 7 × 13 × 28 cm, — mange af de gamle sten havde teglværkets hjerteformede stempel med et I midt i. Bjælke- og spærafstanden er ved de 2 sidste fag betydelig større end i den ældre del af bygningen, og både spær og bindingsværk har særskilt nummerering fra I til III og fra I til IV. Alle de gamle spær har fortløbende nummerering med romertal og trekantsafmærkning i roden til gaden og romertal uden »flag« til bagsiden. Sydsiden af det sidste gamle spær var noget medtaget af fugt og havde svage rester af en grå maling, ligesom bjælkerne lodret herunder var medtaget som af vejrlig et stykke ind fra facaden efter en skrå linie, der følger taghældningen over porten. Den sidste stolpe både i for- og bagside før de tilbyggede 2 fag havde dobbelt forsats til knægt under porthammer og et lille taphul højere oppe, der må have været styr for overliggeren. På stolpen mod gaden var yderligere rest af en gammel skrå blyinddækning, der har fulgt oversiden af taget.
Karnapudbygningens bjælker går hele husdybden igennem i een længde og kan ikke være en senere tilføjelse, men taget har oprindelig været afvalmet, der er taphuller for valmspær i det øverste bjælkelag, der her er tagetagens hanebånd ført ud i een længde.
Vinduesstørrelsen i facaden, fig. 2, er bestemt af fagbredden og de vandrette løsholte; på 1ste sal er den nederste løsholt, der har været sænket ved indsætning af senere større vinduer, hævet til sin oprindelige højde, hvorved vinduerne på 1ste sal bliver lavere end i stueetagen. Bygningens hovedindgang og højde over fortov ligger fast; ved den senere sænkning af dørpartiet er der tydeligt nok hugget ned i den gamle kælderydermur. Selve døren, den udvendige trappe med gelænder til gaden, kældervinduerne, porten og iøvrigt selve vinduesdelingen i etagerne var der ingen beviser for, men kan vel tidsmæssigt af udseende forsvares.
Facadens bindingsværk og tavl har været gråmalet, og der var ikke andre farvelag at spore, heller ikke en evt. anden farve til optrækning af fuger, da disse omhyggeligt var hugget ud ved den senere facadepudsning.
Der var kælder under hele forhuset undtagen i karnappen, der er udgravet senere, her er bjælkelaget ovenover forlænget med løse korte bjælker. Ydermurene var ført ned til underkant kældergulv, men herfra var der ca. 1,50 m til fast bund; ved dybere udgravning 5 forskellige steder i forside og bagside var der alle steder rester af en pæleramning lige indenfor muren, der var een række fyr eller granpæle med et vandret stykke egetømmer foroven og hensmuldrede rester som af spinkle træstykker. Funderingen må antagelig have bestået af en pælerække på begge sider af muren med en vandret ramme af egetræ med en slags fletværk imellem. Kældergulv i rummet mod Overgade var 70 cm lavere end i den øvrige kælder, hvilket muligvis står i forbindelse med sænkning af stueetagens gulv i hjørnebutikken.
Den nordlige udbygning mod gården havde bevaret sin oprindelige udstrækning og havde i sydsiden bindingsværk i samme dimension og fagbredde som forhuset, medens østsidens fag var smallere (ca. 2,15 m mellem stolper) og langt sværere i tømmerdimension (19 × 30 cm). Dette tømmer havde været anvendt i en ældre bygning, og 4 af stolperne havde forneden en vifteformet udskæring, (fig. 5) der sammen med de tilstødende tømmerstykker der ikke fandtes, har dannet den karakteristiske halvroset, der har givet navn til bygninger af denne type. Disse stolper havde naglehuller til 2 løsholte og til rosetstykkerne, og foroven på den indvendige side et taphul for et ikke gennemgående bjælkehoved, nedenunder var taphul for knægt mellem stolpe og bjælke; udvendig var foroven taphul for en knægt under taget. Et knækket stykke af den gamle overgangsrem havde været brugt som overrem på sydsiden; det havde snitværk af rosetter kædet sammen med en oval- og en rektangulær figur (fig. 6).
Der har antagelig ikke været kælder under udbygningen ved opførelsen, i hvert fald var ydermurene her støbt til terræn og sokkelen udført af senere murværk.
I forbindelse med det nævnte tidligere anvendte bindingsværkstømmer skal omtales en senere iagttagelse under nedbrydningen.
Bag bindingsværksgavlen mod naboejendommen stod Overgade 11’s gamle grundmurede gavl i stueetagen pudset og dekoreret mod nr. 9, og den må altså have været østvæg i en tidligere bygning på Overgade 9’s grund. De gamle rosetprydede stolper er muligvis rester af denne bygning.
Den dekorerede væg havde forneden en 1o cm hvid bort langs gulv, og herover et vandret 45 cm højt blåligt felt; oven over var væggen hvidkalket, og helt foroven forsynet med en frise, hvoraf et stykke på 170 cm i længden var blevet skånet ved nedrivningen. Frisen fig. 7 var malet i blå og lysere blå farvetoner på hvid bund og havde en højde på 45 cm. Nedefter afgrænsedes frisen af en 1 cm bred sort streg og under denne en brunrød 5 cm bred, stregerne var malet helt sammen uden mellemrum.
Den søndre udbygning var, som den stod ved nedbrydningen, af ret ny dato, men den på planen viste bygningsbredde fremgik af bagfacadens farvelag på stolperne og udmuringen af tavlene, der veksler fra brændte sten til lersten i muren (tilføjet ca. 1764) mellem forhus og udbygning, endvidere fremgår det af bjælkelaget, der fra forhuset fortsætter ud i fløjen, disse bjælker var ved senere ombygning blevet afkortet 2,17 m fra forhusets bagfacade, så udbygningens udstrækning mod øst ikke ganske nøjagtig kan fastlægges. I den yderste bjælke mod nord var et taphul for en lodret stolpe 0,45 m fra bagfacaden og et i 1,90 m afstand, hvorved den gamle fagdeling antagelig fremkommer. På tegningen er bjælkerne forlænget, så de rækker over et fag mere end taphullerne viser; de gennemgående bjælker får derved en længde på ca. 11,00 m, og østgavlen placeres over den kampestensmur, der afslutter kælderens udstrækning i denne retning. Kælderen her er sikkert oprindelig, under betongulvet lå en række sokkelsten, der kan passe med udbygningens oprindelige sydfacade; der var også rester af gammel brolægning, der angiver kældergulvshøjden her 0,55 m over forhusets. Der har sikkert ikke været forbindelse mellem disse kælderrum, forhusets bagfacade ser ud til at have gået ubrudt igennem. Der var intet, der kunne angive den gl. udvendige kældertrappe eller en formodet udvendig trappe til udbygningens stueetage. Den angivne trappe ved den nordlige udbygning var der heller ikke rester af, men manglende taphuller i stolperne ved den lange indvendige gang viser at der her må have været en udvendig dør.
Farverne på bindingsværk i forhusets bagfacade og den nordre udbygning var, idet den oprindelige farve her og ved senere farveangivelser nævnes først: rød, sort, brun og grøn. Tavlene havde: flere hvide lag, et sort eller sorteblåt, flere hvide, et gult med umbra, grønt og gult.
Ruminddelingen i stueetagen og på 1ste sal fremgår af planerne fig. 3 og 4. De eksisterende skillerum i forbindelse med denne inddeling var af bindingsværk med tavl af rå lersten muret i ler, og de tilføjede skillerums placering er bestemt bl.a. ved manglende farvelag på de gamle bjælker og loftsbrædder. Alle gamle bjælker og en hel del af de oprindelige loftsbrædder var bevaret under den senere forskalling med puds og de nyere gulve.
I trapperummet er den toløbs trappe ført tilbage til sin oprindelige form med gennemgående vandret repos og vekslen over stueetagen på sin gamle plads. Trappen har ikke været ført til loft, bjælken midt i trapperum over 1ste sal har gået igennem, den afskårne bjælkeende sad endnu under spæret. Forbindelsen, til tagetagen har nok været en stejl eet løbs trappe imellem 2 bjælker, men hvor kunne ikke påvises. Karnaprummets bjælker i loft havde nyere rørvæv med puds, og der var ikke farvelag under dette, så det er ret sent inddraget som beboelsesrum.
Af de gamle skorstene var kun bevaret rester af den i rum 2, og netop så meget, at det giver hele udstrækningen. I rum 1 passer de samme mål mellem stikbjælkerne i loftet. I rum 3 var skorstenen kun antydet ved bjælkernes umalede sider i den viste udstrækning, det samme var tilfældet med skorsten i rum 6, hvor der dog også i loftbjælker var taphuller for veksler og et stort kampestensfundament i kælderen helt til loft.
Bortset fra dørene fra den lange gang i stueetagen til rum 1 — ind under trapperepos og nederste løb — og til udvendig trappe i gård er der ingen sikkerhed for rigtig dørplacering hverken i stue eller 1ste sal.
Den umalede underside af trappevange for nederste løb angiver her et tyndt bræddeskillerum; der må antagelig have været trappe til kælderen fra den gamle tilpudsede revledør, der sad i skillerummet ud for 1ste trappeløb. Døren kan lige gå fri, når reposen er hævet til sin oprindelige plads. Der var rester af en kvartsvings kældertrappe her, men den var af nyere dato; den gamle var der intet tilbage af.
Farverne på bjælker og brædder over trapperum i stueetagen var: hvid, grå, grågul, en meget mørk farve og en grå. På væggene her var der på den inderste gl. plads mange hvide kalklag og i de yderste lag var et helt sort lag.
I den store stue mod gaden, rum 1, har loftet stikbjælker til begge sider, og bjælkernes fritliggende er ca. 8,00 m; der er intet der tyder på, at der har været drager eller anden form for understøtning, så bjælkernes nedbøjning på indtil 25 cm er forståelig (bjælkedimensionen i hele bygningen er ca. 19 × 23 cm).
Farverne på loftbjælker og brædder her var: hvid, flere lag grå, grågrøn, grå med et skær af gulbrun. I rum 2 var bjælkefarven rødbrun med en lysere rød staffering på profilerne i bjælkeunderkant, og loftbrædder var grønblå, der var ikke andre farvelag her. I rum 3 var ingen gamle loftbrædder bevaret og bjælkerne var: hvide, grå og gulbrune. Rum 4: bjælker og brædder stærk grøn, lysebrun, mørkere brun og lys gråblå. Rum 5: samme farve som rum 2, og derefter lysegrønne bjælker og brædder. I rum 6 var ingen loftbrædder, bjælkerne havde et grøngult og et mørkebrunt fedtet lag. Rum 7 har haft bjælker og brædder grønne, gulbrune og sorte, den sorte farve fortsætter ud i rum 6, svarende til rum 7’s udstrækning efter ombygningen i 1764, og et enkelt sted, hvor gammel vægpuds var bevaret, kunne den ligeledes konstateres. I alle de andre rum både i stue og på 1ste sal, kunne kun ganske få steder konstateres gammelt pudslag på væggene og udelukkende med hvide kalklag.
På 1ste sal var bjælkerne over rum 8 sikret med en overliggende svær drager (26 × 27 cm) fra ydermur til skillerum. Både bjælker og brædder her var umalede, og da det ikke er rimeligt, at et af de største og bedst beliggende rum i hele bygningen ved opførelsen kan være tænkt som et underordnet rum, har der sikkert foresvævet bygherren noget om en særlig udsmykning af dette loft, men hvad grunden nu end kan være, sker der ikke noget her, før der langt senere forskalles og pudses.
Rum 9’s udvendige afgrænsning med det smalle halvtag mod Overgade 11 fremgår af vejrligets mærker på stolperne her og rester af en vandret blyinddækning foroven langs halvtaget. Taget over rum 9 har sikkert også været et halvtag med fald mod den lille gård; i den nordlige bjælkes yderste ende er et gammelt taphul antagelig for en lodret stolpe, der er tværs over hugget taphul for det senere gratspær.
Farverne på loft i rum 9 var: hvid, grå og gulgrå. I trapperum en meget lys og flere grå, i rum 10 en grågul farve, rum 11 rødbrune bjælker og blågrønt loft og senere hele loftet grøngult. Rum 12 grå og gulbrun, den lille gang hvid, grå og sort, rum 13 blå, mørkeblå og mod gårdsiden i bredde med gang sort, i rum 14 var bjælkerne hvide og grå, der var ingen brædder; den første hvide farve på mange af lofterne er muligvis en grundingsfarve.
Sammenholder man nu ruminddelingen fig. 3 og 4 med den i skiftet fra 1690 efter Jens Madsen Rosenberg, så er der efter skiftet 12 rum foruden bryggers, der nok har været i et af udhusene, på tegningen er der 14, men muligvis er enkelte underordnede rum ikke medtaget i skiftet, der jo bl.a. ikke nævner gæste- eller pigekammer. Den store stue mod gaden har været rum 1, den grønne stue rum 4, vinterstuen antagelig rum 2 og køkken rum 6, om de øvrige nævnte rums fordeling på tegningen kan kun gættes.
Vurderingen i 1758 angiver 14 rum, der med en vis rimelighed kan placeres således: Skriverkammer rum 2, borgmesters sovekammer evt. i 3, drengenes kammer 13, et lidet kammer mod gården 14, materialkammer 9, hjørnestuen næst ved 8, dagligstuen 10, carnappen 11, sengekammer 12, køkken 6 og pigernes kammer 7.
Bygningen har stadig ved denne tid sin oprindelige facadelængde, idet brandforsikringen i 1761 nævner 23 fag mod gaden, hvad der passer med bjælkefagene. Skiftet efter Wolrat Holm 1765 siger 7 fag + 20 fag facade, og hermed har man tilføjelsen af de 2 søndre vinduesfag; der var imidlertid kun 26 fag, men for nu at få det hele til at gå op, kan man godt forsøge at forklare det derved, at tilbygningen i udstrækning svarer til 4 fag i den gamle bygning, men både bjælker og spær har fået så meget større afstand, at der kun er blevet 3 fag. De tilbyggede fag har ikke haft farve på bindingsværk eller tavl mod gaden, så facaden har fået sit første pudslag ved denne tid med tilhørende pilastre og kraftige taggesims. Karnappen har fået spidsgavl og gesimsen her føres om på forsiden og markerer gavltrekanten som stilen og tiden kræver. Facade og planer efter ombygningen er vist fig. 8, 9, 10.
Portpartiet, der er rykket længere mod syd, var fastlagt ved den gamle porthammer med taphul for søndre portstolpe, der sammen med den bevarede nordre stolpe giver portbredden; der var forsats på stolpen for knægt. Mellem porthammer og rem var endnu de afskårne bjælkeender fra bjælkelaget i portrum med taphuller for tagspær. En porthammer i bagfacaden syd for portindkørsel motiverer den angivne vognport, der senere er lukket af en østgående bagbygning.
Det er muligt at karnappen nu har fået sine kældervinduer, murværket heromkring ligner muren under de nye fag og tavlene her. Det viste nye rækværk ved indgangen har som model et gammelt rækværk foran en af lyskasserne, det passer i længden til reposens vandrette stykke, og begrundelsen for et nyt rækværk nu er vurderingen fra 1758, der omtaler et sådant. Samtidig med at facaden har ændret udseende, har man givet bygningen den nye ruminddeling, men lofterne er ikke lige straks blevet pudset, de har fortsat været malet, som det fremgår af loftet i tilbygningen og de sidste farvelag i andre rum, bl.a. den sorte farve på loftet i rum 7. Denne farve, der med sikkerhed er konstateret også i trapperum, i den lange gang på 1ste sal og på hele den gamle bagfacade, findes også på stolper og tavl i gårdsiden af tilbygningen, den er altså påført omkring tidspunktet for Wolrat Holms død og kan måske tænkes at have forbindelse hermed? Umiddelbart herefter er lofterne så blevet forskallet og pudset helt plane, undtagen loftet i rum 7, hvor overgangen mellem væg og loft har en stor hul-kehl med gesims.
Efter ombygningen var der nu ialt i begge etager 15 beboelsesrum, hvad der stemmer med de i udskrift af registreringsforretningen 1765 nævnte rum, når man udelader karlens og kuskens kamre, der nok har været i en af bagbygningerne. En del af de nævnte rum kan formentlig placeres således: dagligstue i rum 3, sengekammer næst ved i 5, køkkenet i 6, pigekammeret 8, gæstekammer 10 eller 14, jomfruernes kammer 11, kammeret næst ved 12, kammeret til gården 15, den store sal ovenpå 9, sengekammeret næst ved hjørnestuen 2 og hjørnestuen til gaden 1.
Vinduesdelingen er ikke angivet i facaden, fig. 8, da den ikke med sikkerhed fremgik af det eksisterende snedkerarbejde, der iøvrigt ellers repræsenterer udviklingen fra sen barok til vor tid, men både ved bygningens opførelse og ved den senere ombygning er man i begge tilfælde i en tid, hvor nye vinduesdelinger er ved at gøre sig gældende.
De foretagne ændringer i bygningen fra 1764-66 til nedbrydningen er det vanskeligt at gøre nøjagtig rede for; i nogen grad kan man sortere materialerne
i de senere skillerum efter alder, men de tidsmæssige grænser vil blive i høj grad udflydende.
Gennem arkitekt Eigil B. Hansens undersøgelser er det sandsynliggjort, at Overgade 9 må have undergået en gennemgribende ombygning efter at borgmester Jens Madsen Rosenberg omkring 1672 havde overtaget gården. Det er da heller ikke rimeligt, at den foregående ejer, rådmand Dines Jensen og navnlig ikke hans enke har haft råd til at vedligeholde bygningen forsvarligt.
Den næste gennemgribende restaurering fandt sted omkring 1764, hvor den fallerede borgmester Aug. Martfelt måtte gå fra gården, der blev solgt til borgmester Wolrat Holm. Han foretog den istandsættelse, der gav huset den skikkelse, som det i det væsentlige bevarede til vore dage.
Bygningsundersøgelsen har klarlagt både ændringerne i bygningens grundplaner og dens ydre, og man får et indtryk af den monumentalitet, der har givet gården karakter både i tiden omkring 1672 og i 1764.
Det er så heldigt, at der fra de samme tidsrum findes gode registreringer af det bohave, der har været i huset. Den første er skiftet efter Jens Madsen Rosenbergs datter Barbara, som blev gift med købmanden Søren Knudsen Ballov, der arvede svigerfaderens gård. Skiftet er fra 1690. Den næste registrering fandt sted i 1758. På det tidspunkt var Martfelt kommen i så store vanskeligheder, at han måtte optage lån mod pant i sine ejendele, og der blev derfor foretaget en registrerings- og vurderingsforretning. Det er vel muligt, at den ikke har omfattet alle småting, men den læser, der sammenholder Martfelts bohave med Søren Knudsens, får et indtryk af, hvordan borgmesteren har indrettet sig efter sin tids smag, at der ikke har været sparet viser sig også ved at sammenholde denne fortegnelse med den tredie registrering, den som blev optaget efter borgmester Holm død 1765. Den fandt sted på et tidspunkt, hvor gårdens restaurering knap var afsluttet, men hvor gården alligevel må have været fuldt udnyttet.
I betragtning af de fyldige oplysninger, der nu foreligger om gårdens bygningshistorie og den viden vi har om beboerne og har meddelt i Fynske Minder 1955, får de tre booptegnelser en særlig interesse, der gør det rimeligt at publicere de dele af dem, som navnlig omfatter møbleringen.
Skiftet efter Barbara Jensdatter Rosenberg er opstillet efter det mønster, der var almindeligt i 1600’erne. Man har først foretaget en vurdering af den faste ejendom, derefter af løsøret, som er grupperet efter materialets art: sølv, kobber, messing, tin, jern, bliktøj og trævarer. Kun for jernovnenes og møblernes vedkommende er det angivet, i hvilke rum genstandene findes. Antallet af rum, der nævnes i skiftet, svarer til grundplanens fra samme tid, uden at det dog nu er muligt at fastslå hvert enkelt rums anvendelse.
Karakteristisk for skiftet fra 1690 er den ringe beholdning af sølvtøj. Efter 1660 findes der i flere årtier så godt som intet sølvtøj i borgerhjemmene. Krigen havde ribbet dem, og endnu 30 år senere var landet ikke kommen så meget på fode, at man kunde anbringe formue i sølv. Til gengæld er kobbertøjet rigt repræsenteret med brændevinstøj og destilerkedel, bøstekedel til at koge flæsk i, pander, potter, dørslag og dækkefade. Messingtøjet omfattede mest kedler, men påfaldende er det store antal vandfade støbt enten med bogstaver, med figurer forestillende Adam og Eva eller med vindruerne. De henleder tanken på de sædvanlige dåbsfade, der er kendt fra vore kirker. Sengebækkener har været nødvendige til opvarmning af de kolde senge. For tintøjets vedkommende er der en påfaldende rigdom på fade og tallerkener. Der nævnes ikke mindre end 130 stykker. Hertil kommer »salsirkener«, d.v.s. krydderifade, firkantede tinflasker, vandfade og et barberfad.
Så sparsomme beskrivelserne af møblerne end er, giver de dog antydninger af de anvendte typer. Bordene var af eg eller fyr; de lange, udtrukne egeborde stod i de almindelige opholdsrum, om det udtrukne bord i den grønne stue siges, at det var indlagt med sort træ. I de forskellige kamre var bordene mindre; et bord med stenplade, som tidligere var et agtet stykke, var anbragt i klædekammeret, medens et bord med stenplade i en ramme stod i Hans’s kammer.
Det er ret påfaldende, at man endnu på denne tid har benyttet bænke af forskellige typer i de daglige opholdsstuer. I den grønne stue havde man to lange, røde bænke, en løjbænk med skindbetræk og en kistebænk af fyr. I dagligstuen stod en lang og en kort panneleret bænkekiste, og om den sidste oplyses, at den stod for bordenden. En tilsvarende opstilling havde man i vinterstuen. Slagbænke var henvist til køkken og ammestue. Kistebænkene i den grønne stue, vinterstuen og ammestuen var forsynede med to rum og låse for. Også stolene var talrigt repræsenterede; der nævnes ikke mindre end 25, som opføres i et rum. Under registreringen må de dog vel være samlede her, så forskellige de er. Af stolene betegnes 10 som høje stole, 6 var lave med »gewunden« stabler, og tre var lave, røde stole betrukken med klæde på sæde og ryg. I klædekammeret stod en kurvestol, og i vinterstuen en lav lænestol.
Sengene betegnes dels som stabelsenge, dels som himmelsenge. Den fornemste seng stod åbenbart i sovekammeret; den var rød med forgyldte stabler. I Luxdorphs kammer var den grøn og hvid med himmel, medens de øvrige senge var af ringere udførelse. I Hans’s kammer nævnes blot et sengested, og i ammestuen en kurveseng, medens to vugger indlagt med sort træ var sat ind i klædekammeret.
Blandt skabsmøblerne nævnes et »tresur« i den store stue, indlagt med sort træ og med fem låse. Det var et stort skab med flere rum, som brugtes til det finere husgeråd. Møblet nævnes almindeligt i de odenseanske, velhavende borgerhjem i hele århundredet. For købmanden var »cantoret« et vigtigt møbel. Med sine talrige skuffer var det opbevaringssted for breve og dokumenter, og det havde da også sin plads i Søren Knudsens eget kammer; hans »cantor«, der havde 48 skuffer, betegnes som »beslaaet«, d.v.s. at det af sikkerhedsgrunde var forsynet med jernbånd. Også Barbara Jernsdatter havde et cantor af eg, men det havde kun tre skuffer og rum. Så vigtigt var dette møbel for forretningsmanden, at det efterhånden gav navn til det rum, hvor det var anbragt. — Et chatol var et nymodens stykke, men der stod et i Otte Jensens kammer.
Som gemmemøbel var kisten stadig nyttig. I den store stue stod to røde, beslagne egekister, og i klædekammeret en sort, beslagen egekiste og en gammel fyrrekiste, indlagt med fremmed træ. Særlig talrige var kister og skrin i hustruens kammer, hvor der bl.a. fandtes et lille, beslået, rødmalet skrin med forgyldning, et skrin indlagt med sort træ og et lille barneskrin.
På væggene i den store stue, den grønne stue og vinterstuen hang spejle, og om to af dem siges, at de var firkantede med sorte rammer. Til underholdning havde man i vinterstuen et brædtspil med brikker.
Søren Knudsen har selv ladet brygge til husets behov. I bryggerset fandtes 4 ølkar, 18 øltønder og 2 aflange rostebaljer. I kælderen stod endnu to lange fyrreborde, fire lange og en kort fyrbænk. Det kan være inventar, der er sat ud fra stuerne, men det kan også være et levn fra den tid Dines Jensen ejede gården og havde udskænkning i kælderen.
Derimod har det været småt med vogntøjet. En gammel, beslagen vogn stod i pakhuset, hvor man også havde hængende stavtøjet til en hest. Oppe på klædeloftet stod en kane.
I den følgende gengivelse af skiftet er kun medtaget de ovennævnte grupper bohave, og de separat opførte grupper af bordduge, sengetøj og andre tekstiler er udeladt.
Gården, som Søren Knudsen udi bor, beliggende næst østen for strædet ved sl. Henrik Hønnes gård på den søndre side adelgaden på Overgade, vest ved sl. doctor Jacob Bircherods enkes gård hun udi bor på den østre side, med al sin påstående bygning, gårdsrum og tilliggende haverum ud til torvet så som det nu indhegnet, begreben og forefunden er, eragtet og vurderet for penge 730 rd.
En våning i sl. Claus Mules stræde næst ved Peder Helt, som beboes af Jørgen Dulsianblæser, med jordkælder under og enkel skorsten og esse tillige med sin påstående bygning og gårdsrum eragtet for 40 rd., nok fire våninger næst hos i nævnte stræde, som beboes af Jep Jørgensen, Bertel Lauridsen skomager, Elisabeth Christensdatter og Carsten Kæmner tilsammen med påstående bygning og tilliggende gårdsrum eragtet og vurderet hver for 33 rd. 2. mk.: 133 rd. 2 mk.
Summa på forskrevne ejendom i penge 903 rd. 2 mk.
10 sølvskeer vog 32 lod a 3 mk. er 16 rd.
1 brændevins kedel med hat og piber vog 56 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 14 rd., 1 brygge kedel vog 76 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 19 rd., 1 rund kedel på en halvtønde vog 15½ skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 2 rd. 3 mk. 12 sk., 1 børste kedel 13½ skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 2 rd. 2 mk. 4 sk., 1 gl. rund kedel med jerngribe vog 8 skålpd. a 1 mk. 4 sk.: 1 rd 1 mk 8 sk., 1 flad posteipande vog 8 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 2 rd., 1 tærtepande med jernben og øre vog 8 skålpd. a 1 mk. 8 sk.: 2 rd., 1 liden gl. destiler kedel vog 8 skålpd. a 1 mk. 4 sk.: 1 rd. 4 sk., 2 runde kobber potter med jernben og skaft vog 5½ skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 1 rd. 2 mk. 4 sk., 1 flad pande med ben og skaft vog 1 skålpd. a 1 mk. 4 sk.: 1 mk. 14 sk., 1 kruset dækkefad vog 3 3/4 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 5 mk. 10 sk., 1 slet dito vog skalpd. a 1 mk. 8 sk.: 3 mk. 12 sk., 1 liden rund kedel med jerngribe vog 3 skålpd. a 1 mk. 4 sk. er 3 mk. 12 sk., 1 gi. dørchslag og 1 rivejern vog 2 skålpd. a 1 mk.: 2 mk., 3 kobber potte låg vog 3 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 5 mk. 4 sk., 1 trind fiersings kedel med jerngribe vog 8½ mk. a 20 sk. er 10 mk. 10 sk., 5 små kobberforme a 8 sk. er 2 mk. 8 sk., 1 löfuetrug vog 7 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 1 rd. 4 mk. 8 sk., 1 flad kobberpande med jernører vog 2 skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 1 rd. 3 mk., 1 kobberlåg vog 2½ skålpd. a 1 mk. 8 sk. er 3 mk. 12 sk. – Summa på forskrevne kedel kobber er penge 60 rd. 2 mk. 10 sk.
1 kobbergryde i klokform med jerngreb vog 15 skålpd. a 12 sk. er 1 rd. 5 mk. 4 sk., 1 malmgryde vog 10½ skålpd. a 12 sk. er 1 rd. 1 mk. 14 sk., 1 dito vog 8 skålpd. a 12 sk. er 1 rd., 1 kobbermorter med støder vog for 3 mk. – Summa på forskrevne grydekobber er penge 4 rd. 4 mk. 2 sk.
2 runde messing kedeler med gribe vog 5 ½ skålpd. a 1 mk. er 5 mk. 8 sk., 1 dito med jerngribe vog 3½ skålpd. a 1 mk. er 3 mk. 8 sk., 1 dito vog 1 skålpd.: 1 mk., 1 dito vog 1 pd.: 1 mk., 1 messing lysearm med 3 piber for 3 rd., 2 messing lysearme: 2 rd., 1 aflang u-bolsted vandfad: 3 rd. 3 mk., 1 do. med engel hovede: 3 rd., 1 rund dito støbt med bogstaver: 1 rd. 4 mk., 1 dito med Adam og Eua: 1 rd., 1 dito med windruer: 1 rd., 1 dito vandfad: 2 mk., 4 små messing pottelåg: 1 mk. 8 sk., 1 stor gammel senge bækken: 1 mk. 12 sk., 4 mindre dito: 1 rd. 1 mk. 8 sk., 1 messing skummeske med jernskaft: 10 sk., 1 do. fiskespand: 8 sk., 2 gamle fyr bækkener: 1 rd., 1 messing dørchslag med træskaft: 1 mk. 4 sk., 1 messing fyrbækken: 3 mk., 1 par høje støbte lysestager: 3 rd., 1 par drevne do.: 2 rd., 1 par flade firkantede do.: 1 rd. 2 mk., 1 par messing lysestager: 3 mk., 1 par gl. dito: 1 mk. 8 sk., 1 mageløs dito: 2 mk., 1 messing morter: 3 mk., 1 stor, høj, rund messinglygte: 3 rd., 1 mindre dito: 1 rd. 2 mk., 1 messing skummeske: 10 sk., 1 messing strygejern: 3 mk. – Summa på forskrevne messing er penge 33 rd. 5 mk. 4 sk.
4 store og 11 mindre fade krontin vog 50 skålpd. a 20 sk.: 10 rd. 2 mk. 8 sk., 11 gl. tallerkener krontin vog 11 skålpd. a 20 sk.: 2 rd. 1 mk. 12 sk., 23 tallerkener engelsk tin vog 23 skålpd. a 20 sk.: 4 rd. 4 mk. 12 sk., 1 aflang postei pande vog 5 1/4 skålpd. a 20 sk.: 1 rd. 9 sk., 2 firkantede flasker vog 10½ skålpd. a 20 sk.: 2 rd. 1 mk. 2 sk., 12 nye tinfade vog 47 skålpd. a 20 sk.: 9 rd. 4 mk. 12 sk., 12 store og 12 mindre tallerkener og 6 nye salsirkener vog 33 skålpd. a 20 sk.: 6 rd. 5 mk. 4 sk., 1 nyt vandfad vog 3 pd. a 20 sk: 3 mk. 12 sk. — Mangods: 10 nye runde fade vog 30 skålpd. a 14 sk.: 4 rd. 2 mk. 4 sk., 1 stegefad og 2 runde fade vog 12 skålpd. a 12 sk.: 1 rd. 3 mk., 12 nye tallerkener vog 14 mk. a 14 sk.: 2 rd. 2 sk., 12 nye tallerkener vog 14 mk. a 14 sk.: 2 rd. 2 sk., 12 nye tallerkener vog 13½ skålpd. a 14 sk.: 1 rd. 5 mk. 13 sk., 1 ugrafuen vandfad vog 2½ pd. a 14 sk.: 2 mk. 3 sk., 1 aflang postei pande vog 5 skålpd. a 14 sk.: 4 mk. 6 sk., 1 ottekantet dito vog 4 skålpd. a 12 sk.: 3 mk., 1 ny tinkande og 1 tin potte vog 6 skålpd. a 14 sk.: 5 mk. 4 sk., 1 høj tinkande og 1 tin potte vog 7 skålpd. a 12 sk.: 5 mk. 4 sk., 1 ny tinflaske vog 8 skålpd. a 1 mk.: 1 rd. 2 mk., 1 stikbækken vog 4 skålpd. a 12 sk.: 3 mk., 8 ny tinfade vog 28 skålpd. a 14 sk.: 4 rd. 8 sk., 3 salsirkener vog 1 ½ skålpd. a 14 sk.: 1 mk. 15 sk., 1 kousken og 1 barberfad vog 4 skålpd.: 3 mk. 8 sk. – Summa på forskrevne tin er penge 58 rd.
1 jern kakelovn med fod og tud på den grønne stue: 11 rd., 1 brandjern i samme kakelovn: 4 sk., 1 kakelovn i vinterstuen med 9 messingknapper: 12 rd., 1 dito kakelovn på Luxdorphs kammer: 8 rd., 1 kakelovn i portstuen, som er sønder: 7 rd., 1 liden trefod vog 7 mk.: 8 sk., 1 stor trefod vog 2 lispd.: 1 rd., 1 gammel dito vog 27 pd.: 4 mk., 1 gl. steg vender med bradspid og tilbehør: 1 rd. 4 mk., 1 langt bradspid vog 24 mk.: 2 mk., 2 gi. ildskovle 3 ildklemmer vog 18 skålpd.: 4 mk., 1 bred jern: 3 mk., 1 gi. do.: 1 mk. 4 sk., 2 jern fyrfade: 4 mk., 3 jernvægger vog 2 kors: 2 mk. 4 sk., 1 jern lysestage: 1 mk., 1 mindre: 6 sk., 1 seierværk som går på messingstænger: 10 rd.4 mk., 2 lispd. gl. jern: 1 rd. 2 mk., 1 gl. shier kniv: 1 mk. 4 sk., 2 gl. økser: 2 mk., 1 stort shiørte sav: 3 mk., 1 mindre do.: 2 mk., 1 bouge sav brækket midt på 12 sk., 1 lidet bouge sav: 12 sk., 1 bambor med 10 bor: 2 mk. 8 sk., 1 balance til en vægt: 2 mk., 1 stor punder: 3 rd., 1 jerngryde: 2 mk., 1 jernbismer på 2 lispd.: 1 rd. 3 mk., 1 jernpande: 1 mk. 4 sk., 1 gi. dito: 4 sk., 1 gi. do. bradepande: 1 mk. 4 sk., 1 jernrist: 1 mk., 1 skummeske: 8 sk., 2 skorstensstænger med 4 kroge og lænker: 4 mk., 1 løftestang på 12 skålpd.: 1 mk. 8 sk., 1 gartner saks: 3 mk., 1 mindre do.: 1 mk. – Summa på forskrevne jernfang penge 66 rdl. 2 sk.
1 malet spand: 1 mk. 4 sk., 1 rund, høj lygte: 3 mk., 1 mindre do.: 2 mk., 10 små bakkelseforme: 1 mk. 4 sk., 8 lange sukkerbrødforme: 2 mk., 10 andre gamle forme: 1 mk. 4 sk., 1 rivejern: 6 sk., 1 lygte til en lampe: 10 sk. – Summa på forskrevne bliktøj er penge 1 rd. 5 mk. 12 sk.
På den store stue mod gaden: 1 nyt udtrukken egebord: 6 rd., 1 tresur med sort indlagt og fem låse for 13 rd. 2 mk., 2 røde, beslagne egekister a 6 rd. 4 mk.: 13 rd. 2 mk., 1 firkantet spejl med sort ramme: 4 rd. — I grønne stuen: 1 egestabelseng med sort indlagt: 6 rd. 4 mk., 1 udtrukken bord i sort indlagt: 5 rd., 1 gl. lodbænk med skind overdragen: 1 rd., 2 lange, røde bænke a 2 mk.: 4 mk., 1 fyrkistebænk med 2 rum og låse for 1 rd. 2 mk., 10 høje, røde stole a 4 mk.: 6 rd. 4 mk., 6 lave do. med gewunden stabler a 4 mk.: 4 rd., 3 lave, røde stole med klæde på sædet og rygstykke a 3 mk.: 1 rd. 3 mk., 6 gl. sorte og røde stole a 2 mk. 8 sk.: 2 rd. 3 mk., 1 sort, firkantet spejl: 1 rd. — På klædekammeret: 1 sort beslagen egekiste: 3 rd., 1 gl. fyrkiste med fremmed træ udlagt: 2 rd., 1 vugge med sort indlagt: 2 rd. 3 mk., 1 do.: 1 rd., 1 kurvestol: 1 mk., 1 sten bord med tilbehørig fod: 7 rd. – På Otte Jensens kammer: 1 fyr bord: 3 mk., 1 gl. høj stol med læder: 2 mk. 8 sk., 1 malet skab med 2 skuffer og 1 lås: 2 rd., 1 sort beslagen skrin med 3 låse: 4 rd., 1 gl. beslagen skrin: 1 rd. 4 mk., 1 rødt chatol: 2 rd., 1 kuffert med sælskind overdraget: 2 rd., 7 skuffer i deres reoler: 1 rd., 1 liden stabelseng: 2 rd. – I den daglig stue: 1 egebord udtrukken: 3 rd. 2 mk., 1 lang pernelit bænkekiste: 1 rd. 2 mk., 1 stakket do. for bordenden: 4 mk., 1 stakket slet bænkekiste bag døren: 3 mk., 1 rundt skiveblad: 4 mk. — I vinterstuen: 1 udtrukken egebord med udskårne stabler: 3 rd., 1 slet bænkekiste med 2 rum og lås: 1 rd. 1 mk., 1 stakket pernelit do. for bordenden: 4 mk., 1 lav lænestol for: 2 mk., 1 brædtspil med brikker: 1 rd., 1 firkantet spejl med ramme: 1 rd. – I sengekammeret: I rød seng med udsatte forgyldte stabler: 6 rd., 1 rødt skab med 4 låse: 2 rd. – I hans eget kammer: 1 lidet fyrbord med skuffe under: 2 mk., 1 beslagen cantor med 48 skuffer: 10 rd. – På Luxdorphs kammer: 1 grøn og hvid egeseng med himmel: 4 rd., 1 lidet egebord: 1 rd., 1 lang fyrbænk:
2 mk., 1 stakket do.: 1 mk. 8 sk. – På kræmmerkammeret: 1 grøn egeseng: 3 rd. – På Hanses kammer: 1 lidet bord med en sten i en ramme: 1 rd. 2 mk., 1 gl. sengested: 1 rd., 1 gl. træstol: 1 mk. 4 sk., 1 svarvet do.: 1 mk. 8 sk. – I køkkenet: 1 slagbænk: 4 mk., 1 do. som var til Niels Blegmand: 2 mk., 1 skab med 2 låger for: 3 mk. – I ammestuen: 1 kurveseng: 2 mk., 1 liden kistebænk med 2 rum og låse for 1 rd., 1 liden gi. slagbænk: 3 mk. – I hans sl. hustrus kammer: 1 beslagen egekontor med 3 skuffer og rum og 2 låse for: 3 rd. 2 mk., 1 hvidt fyrskab med 2 rum og lås: 2 rd., 1 lidet grønt skab med 2 rum og lås: 4 mk., 1 rødt firkantet skab: 4 mk., 1 firkantet skrin i sort indlagt: 2 rd., 1 lidet rødt skrin forgyldt beslagen: 1 rd., 1 brunt beslagen skrin: 1 rd., 1 lidet barneskrin: 12 sk., 1 lidet fyrrebord med 1 skuffe under: 2 mk., 1 ottekantet flaskefoder: 3 rd. 3 mk., 1 beslagen egekiste med lås: 2 rd. – I bryggerset: 1 stort ølkar, ungefær på 12 tønder: 4 rd., 1 mindre på 4 tønder: 2 rd., 1 mindre på 3 tønder: 1 rd. 2 mk., 1 gl. dito: 4 mk., 1 dejg trug: 3 mk., 1 kærne: 1 mk. 4 sk., 1 flødebøtte: 12 sk., 16 sibøtter: 3 mk., 18 øltønder gi. og nye a 1 mk. 8 sk.: 4 rd. 3 mk., 1 gl. skab i gården: 2 mk., 2 aflange rostebaljer. — På loftet i mellemkammeret: 1 gl. lyseform: 1 mk., 1 lidet egebord med drejede stabler: 1 rd., 1 hvid slagbænk: 4 mk., 1 rød udsat stabelseng: 2 rd. 4 mk., 1 lidet fyr kar: 1 mk., 3 gl. oksehoveder: 2 mk. 4 sk., 6 hegler a 8 sk.: 3 mk., 1 gl. beslagen kiste: 4 mk., 1 ny skæppe: 1 rd. – I pakhuset: 1 gl. beslagen vogn: 4 rd., 1 heste stavtøj: 2 rd., 2 nye læderspande: 1 rd., 1 udslagen egebord i lysthuset: 1 rd. 2 mk., 1 gi. udtrukken egebord på klædeloftet: 1 rd. 2 mk., 1 kane: 1 rd. – I kælderen: 2 lange fyrborde: 1 rd., 4 lange fyrbænke: 5 mk., 1 stakket do.: 1 mk., r rødt langt skrin med 2 skruer og lås: 3 mk. – Summa forskrevne trævarer penge 196 rd. 2 mk. 12 sk.
Den registrering og vurdering, der blev foretaget af borgmester Martfelts bo 1758 giver et langt mere samlet billede af de enkelte rums indretning, idet man ikke har benyttet den tidligere gruppering efter materialer, men man har gennemgået hvert rum for sig.
Sammenlignet med Søren Knudsens møblering af gården er der nu sket store ændringer i boligens indretning og de anvendte møbeltyper. Man fornemmer den stakkels borgmesters embedsvirksomhed i beskrivelsen af hans eget skriverkammer, hvor skrivebordet med de 20 skuffer og tre reoler ovenpå har dannet midtpunkt i hans kamp for at holde besværlighederne fra livet, medens han har støttet sig til danske og norske lov og 600 bind videnskabelig litteratur. Yderligere stod der i den særlige skriverstue et dobbelt skrivebord med 6 skuffer, ja selv i borgmesters sovekammer havde han to skriveborde.
Men renæssancens og barokkens lange borde af eg og fyr er ellers bleven fortrængt, og i stedet har man fået »slagborde«, klapborde, som nævnes i skriverkammeret, i kammeret ved salen og i sengekammeret. Tidens forfinelse spores også i den store rigdom på theborde. De har vel været af den praktiske type bestående af en fod med en bordplade, der kunde vippes lodret og placeres ved væggen, så de ikke fyldte meget. Hyppigt var pladen malet med fremstilling af landskaber og figurer, så bordet tjente som dekoration, nar det ikke var i brug. I det foreliggende tilfælde er bordenes tal helt overvældende. Man finder theborde i skriverkammeret, i borgmesters sovekammer, i dagligstuen, hvor det var forgyldt og lakeret, i hjørnestuen, hvor det var malet og forgyldt, og i sengekammeret. I salen stod endnu tre firkantede, aflange fyrborde, men de lange borde var ellers forvist til bryggers, mælkekammer og kælder. Sidstnævnte sted havde man et bord med skab under.
Også bænkene er forsvunden fra huset. I borgmesters skriverkammer og i skriverstuen, såvel som i kammeret ved salen og i dagligstuen havde man stole betrukken med ryslæder. Salen udmærkede sig ved at have gyldenlæderbetrukne stole, og i karnappen klarede man sig med 6 taburetter betrukken med rødt machai.
Sengene er et helt kapitel for sig. Tjenestefolkene måtte nøjes med sættesengesteder, i drengenes kammer er der en himmel over, men ellers er der to hovedtyper: skaksengestedet og himmelsengen. Skaksengen havde over sengestedet et stativ af lodrette og skråtstillede stiver, der bar et omhæng. Sengen i borgmesters sovekammer, som han nok benyttede, da han var bleven enkemand, havde omhæng af rødt machai, og en seng i kammeret ved salen havde omhæng af grønt rask. Den prægtigste seng stod dog i sengekammeret. Det var en himmelseng, rødmalet med forgyldt »garnite« og omhæng af fint, rødt machai, tæppe og dobbelte kapper. Fyldingen i himmelen var belagt med hvide snore — åbenbart et prangende stykke. En himmelseng i kammeret ved hjørnestuen måtte nøjes med grønt omhæng.
For gemmemøblernes vedkommende var den mest gennemgribende ændring den, at de gamle, tunge kister var blevet sat ud. På gangen oppe på 1. sal står en egekiste, som man gemte dyner i, og samme sted finder man en af de bænkekister med to rum og lås, der var så talrige i 1690. Men kisten har fået en afløser i klædeskabet. Man finder klædeskabe i kammeret ved karnappen og på gangen. I dagligstuen står et stort, indlagt skab, men ellers har Martfelt ikke brudt sig om disse store møbler i opholdsstuerne. Han havde derimod en stor forkærlighed for de mere moderne dragkister, der vrimler i stuerne lige så talrigt som thebordene, og som har været raffineret udstyrede: indlagte og med messingbeslag i borgmesters sovekammer, forgyldt, malet og med sølvbeslag i karnappen, hvor der yderligere stod en lille, lakeret dragkiste med sølvbeslag på fod. Arrangementet i dagligstuen var særligt imponerende. Man havde to dragkister på fod med adskillige blomster, kunstigt indlagte, og ovenpå disse to pragtstykker stod yderligere to små dragkister med sølvbeslag. Men hertil kom såvel på dragkisterne som på klædeskabet i dagligstuen og på kaminen et væld af porcelæns og alabast-genstande. Til de 13 opsatser på kaminen kom endnu seks forgyldte »consolier«. Også dragkisten i karnappen knugedes under en sådan overlæsning: en malet trappe med forgyldt ramme, et lille lakeret skab med sølvbeslag, 37 små opsatser og 7 par theskåle. Den anden dragkiste i samme rum havde 6 opsatser, og sengekammerets dragkiste med skænk havde 10 opsatser foruden kaffe-, the- og chokoladestel. Tidens sans for kineserier afsløres også i tilstedeværelsen af et lakeret, kinesisk skrin med lås og nøgle og af fire kinesiske bakker.
Det har yderligere hygget i stuerne, at man på væggene havde skilderier. I den lille carnapstue på 1. sal hang der ikke mindre end 47 skilderier med glas for, og det har vel været kobberstik. I dagligstuen var det et stort skilderi på kaminen og tre små skilderier over døren. Spejle med slebent glas, forgyldt ramme og krone var anbragt i dagligstue og karnap, og et grønmalet klaver stod i dagligstuen. Det fremmedartede understregedes yderligere af fire forgyldte fuglebure til kanariefugle.
Man benyttede endnu fade og tallerkener af tin, men fajance og porcellæn var ved at få overtaget: blå og hvide hollandske fade, talrige kaffe-, the- og chokoladekander af fajance var til rådighed. Ordet kop forekommer ikke, men man havde mange af de små skåle uden hank til at drikke af.
Borgmesteren havde en arbejdsvogn og en chaise, foruden plov og harve. I haven stod der fire vildmænd af sandsten, som man nok vilde have set, men ellers flød det med byggematerialer, som tyder på, at gårdens ombygning var under forberedelse; man havde tilmed et nyt jernrækværk til gadedør-trappen og to nye jernstiver til vandrenderne stående parat i hjørnestuen. Flot har det været, på trods af den truende fallit.
Efter begiering af Borgmester Martfelt have Vi indfunden os hos ham og forefunden i hans Huus følgende Poster til vedtegnede Værdie, nemlig:
1 Skriver Bord med 20 Skuffer og 3 Rioler oven paa 10 Rd., Den Danske og Norske Lov tillige med Forordningerne fra Lovenes Publication til Aarets Udgang 1757 40 Rd., 600 Bøger paa en Riol bestaaende efter foregivende af theologiske, philosophiske, mathematiske, juridiske og historiske, som skal have kost ham fuldkommen over 400 Rd., men vi ansaae dem kun for 200 Rd. Ere ellers samtlige af tydsk og dansk Sprog i adskillige Formater, saasom Folianter, Quarter og Octaver. 1 nye Jern Kackelovn med nye Tud og Tromle 20 Rd., 1 jern beslagen Penge Skriin 2 Rd., 1 lidet Slaugbord og 1 Thee Bord 2 Rd., 1 Stoel betrocken med Rys Læder og 1 dito Lehn Stoel 2 Rd., 1 Speil 1 Rd.
1 Kachelovn imellem Skriver Stuen og fornævnte Carnap Kammer med Tromle og Tud og 4re Mæssing Knapper 30 Rd., 1 Speil med sleven Glas og brun Ramme 4 Rd., 2 anstrøgen Slaug Borde 3 Rd., 4re Ryslæders Stoele a 1 Rd. 4 Rd., 2 laquerede og fyrgyldte Canari Bure 3 Rd.
1 Klæde Skab med 10 Skuffer med Laas og Nøgle 3 Rd., 1 ny, fin rød Kappe og 2de gl. dito 8 Rd., 1 Reise Cuffert med Læder Betræk og Jern Beslag 1 Rd. 2 Mk., 2 Skiørte Sauge 1 Rd. 2 Mk., 1 indlagt Skriin med Blomster Verk og Messing Beslag 1 Rd., 1 pr. kiønne Pistoler og 1 Fugle Flindt 4 Rd.
1 dobbelt Skriverbord med 6 Skuffer, Laas og Nøgle 4 Rd., 8 Rys Læders Stoele a 2 Mk.: 2 Rd. 4 Mk.
1 Skak Sengested med grønt Raskes omhæng 4 Rd., Derudi 2 linnede Underdyner og 1 ulden Overdyne samt 2 linnede Hoveddyner og 1 betrocken Pude 12 Rd., 1 rundt Ege Slaug Bord 4 Mk., 1 lidet Speil 1 Mk. 8 Sk., 2 Ryslæders Stoele 1 Rd. 2 Mk.
12 Guldlæders Stoele a 8 Mk.: 16 Rd., 3 fiirkantede aflange Fyhrborde 1 Rd.
1 Skak Sengested med rødt Machais Omheng 5 Rd., Derudi: 4re blaa-stribede nye Bolsters underdyner a 6 Rd.: 24 Rd., 5 Hoved Dyner 10 Rd., 3 Træcke Puder 3 Rd., 1 grønstribet Kram Olmerdugs overdyne 8 Rd., 1 Jern Kackelovn paa Jern Foed med Tromle og en lang Tud 20 Rd., 1 indlagt Ege Drag Kiste med Messing Beslag 10 Rd., 1 Ryslæders Lehn Stoel og 4re andre dito 2 Rd. 2 Mk., 1 Thee Bord og 2 Skriver Borde 1 Rd. 2 Mk., 1 Stue Uhr 6 Rd.
1 Sette Sengested og 1 Himmel dito 2 Rd. Derudi: 4 Underdyner, 4 Hoved Dyner og 2 uldene overdynne 16 Rd., 1 Bord og een Stoel 4 Mk.
1 Klæde Skab brun anstrøgen 4 Rd., 1 Benke Kiste med 2 Rum Laas og Nøgel 1 Rd. 2 Mk. 1 Ege Kiste 3 Rd. Derudi: 2 blaaestribede Hoved Dyner 4 Rd., 3 Hoved Puder med Duun 4 Rd., 1 Skind Overdyne, 2 Dito Hoved Dyner og 2 Dito Puder alt fylt med Dun 22 Rd., 1 stoer Meel Bing 1 Rd.
6 Skilderier 2 Rd., 1 Riol med endeel opsatzer paa bestaaende af endeel Allebastes, Porcelain og Laquerede Støcker 10 Rd.
1 par Pistoler 2 Rd., 10 stkr. Voxdug til Betræk 20 Rd., 1 stort Tov med dobbelt Tridser og Jern Kieder 4 Rd., 2 Kackelovns Jern Føder 3 Rd., 1 fiirkandtet Bord 3 Mk., 4 Jern Lampetter 1 Rd.
1 nye Jern Rækværk til Gade Dør Trappen og 2 nye Jern-Stivere til Vand Renderne paa Huset 40 Rd., 1 mahlet og forgyldt Thee Bord 1 Rd.
1 Speil med sleven Glas 1 Rd., 1 Feldt Bord og 2 Stoele 3 Mk., 1 Himmel Sengested med grønt omheng 4 Rd., Derudi: 2 Bolsters Underdyner, 2 Floved Dyner og 2 Træk Puder samt 1 ulden over Dyene 20 Rd.
1 stort indlagt Klæde Skab 40 Rd., 1 Opsatz derpaa 5 Rd., 2 med adskillige Blomster kunstig indlagte Dragkister paa Foed 30 Rd., 2 smaae dito oven paa med Sølfbeslag 6 Rd., Opsatzer paa begge Drag Kister bestaaende af 49 Stk. deels Porcelain og deels Allebast samt 5 par Chocolade Skaaler og 6 pr. smaae Allebastes Skaaler 8 Rd., 1 forgylt Laqueret Thee Bord 4 Rd., 8 Rys Læders Stoele a 1 Rd.: 8 Rd., 1 Fyer Fad paa Foed med een Tin Thee Kiedel 4 Rd., 13 stk. Opsatz paa Caminen 2 Rd., 1 stort Skilderic paa Caminen 4 Rd., 3 smaae Skilderier over Dørren med forgyldt Rammer 3 Rd., 2 Speile med Sleven Glas forgyldt Ramme og Croner 8 Rd., 1 grønt anstrøgen Claveer og Foed 4 Rd., 6 forgyldt Consolier paa Caminen 1 Rd.
1 mahlet Forgyldt Drag Kiste med Solf Beslag paa Foed 10 Rd., Derpaa: 1 grønt anstrøgen Trappe med Forgyldt Ramme og 1 lidet Laqueret Skab med Sølfbeslag 3 Rd., 37 smaae Opsatzer og 7 par Thee Skaaler 3 Rd., 1 lidet Mahlet Bord med Skuffe under 1 Rd., 1 lidet Mahlet Thee Bord forgyldt 2 Rd., 1 liden Laqueret Drag Kiste med forgylt Beslag 2 Rd., 6 stk. Opsatzer derpaa 1 Rd. 2 Mk., 1 Laqueret Chinesisk Skriin med Laas og Nøgel 3 Rd., 4 stk. Laqueret Chinesisch Backer 2 Rd., 1 stoert Speil med Sleven Glas og dito Ramme og Crone 12 Rd., 47 smaae og stoere Skilderier med Glas for 6 Rd., 6 Taboretter med Rødt Machais Betræk 6 Rd.
1 Himmel Sengested, røed anstrøgen med forgylt Garnite og Fiin Røed Machais omheng, Teppe og dobbelte Kapper, Hoved 1 Stk. og Fyldingen i Himmelen belagt med Hviide Snorer, 30 Rd. Derudi: 4 Nye blaaestribede Bolster Underdyner a 10 Rd.: 40 Rd., 3 dito Hoved Dyner a 4 Rd.: 12 Rd., 1 blaaeternet Lerrets overdyne med Duun 12 Rd., 2 Træk Puder med Duun 4 Rd., 1 Eege Indlagt Drag Kiste med Skienk 20 Rd., Opsatz derpaa af 10 Stk.: 3 Rd. Derudi: 1 sort Forgyldt Engelsk Caffe Kande, 2 Thee Potter, 1 Melke Potte med Fad, 1 Sucher Skaal, 1 Thee Daase, 1 Spøl Komme, 12 pr. Thee Skaaler, 6 Chokolade Skaaler, 6 Tallerkener, 3 Glas dito, 2 glas Carafler 11 Rd., 1 Tin Caffe Kande, 1 Melke og 2 Thee Potter med Fad, 1 Spøl Komme, 2 Thee Flasker og 1 Sucker Bøsse 7 Rd., 15 pr. Thee og Caffe Skaaler 3 Rd., 12 Sølf Skeeder og 1 Potage Skee 32 Rd., 6 Thee Skeeder og 1 Sucker Klemme 4 Rd., 1 Jern Kackelovn med Nyt Tromle og Tud 24 Rd., 2de med Blomster indlagde Krog Skabe med 10 Stk. Opsatz 8 Rd., 1 stort Speil med dito indlagt Ramme og Crone 10 Rd., 1 rundt anstrøgen Slaug Bord 2 Rd. 4 Mk., 1 lidet mahlet Thee Bord 6 Rd., 1 grønt anstrøgen Skiermbredt 1 Rd.
26 Tin Fade Stoere og Smaae af Engelsk og Cron Tin anslagen for 60 pd. a 24 sk.: 15 Rd., 5 Dosin Tallerkener dybe og flade ligeledes 60 pd. a 24 sk.: 15 Rd., 2 Suppe Skraber 1 Rd., 1 Caffe Kande 2 Mk., 8 Tin Lyse Stager 1 Rd. 2 Mk., 14 Blaae og Hvide Hollandske Fade 3 Rd., 16 dito Tallerkener 2 Rd. 4 Mk., 1 stort Messing Decke Fad 2 Rd., 1 MessingSenge Fyhr Becken med Kaaber Bond og Messing Skafft 2 Rd. 4 Mk., 3 Kaaber Thee Kiedel og 1 dito Caffe Cande 8 Rd., 1 Malm Morter med Støder 1 Rd. 3 Mk., 1 Jern Stryg Jern og 2de Messing dito med Bolter 4 Rd., 1 stort Ege Kycken Bord med Skab under 3 Rd., 1 Fyer dito 4 Mk., 1 Benk Kiste 4 Mk.
1 Jern Kackelovn med Jern Foed og Tud 20 Rd., 2 Drag Kister 4 Rd., 1 Skienk paa Foed 1 Rd., 8 Porcelains Tallerkener a 1 Mk. 4 Sk.: 1 Rd. 4 Mk., 1 Skab med Skuffer i paa Foed 2 Rd., 2 Fyhr Borde 4 Mk., 2 Rys Læders Stoele 1 Rd. 2 Mk., 2 Senge Stæder 2 Rd. Derudi: 4 Underdyner a 4 Rd.: 16 Rd., 2 blaaestribede Overdyner 8 Rd., 4 Hoved Dyner a 1 Rd. 3 Mk.: 6 Rd., 2 Træk Puder 1 Rd. 2 Mk., 1 Speil med Sleven Glas og Brun Ramme 2 Rd., 1 grønt anstrøgen Ege Skriin med Laas og Nøgel 1 Rd.
1 Sette Sengested i Rd. Derudi: 2 Underdyner, 1 Overdyne, 2 Hoved Dyner.
I Sette Sengested 4 Mk. Derudi: 2 Hampetougs Underdyner 6 Rd., 2 Hoved Dyner 2 Rd., 1 ulden Overdyne 2 Rd.
11 Jern Gryder 11 Rd., 3 Jern Pander og 1 Rist 2 Rd., 2 Brad Spide og 2 Brad Pander 1 Rd. 2 Mk., 1 stoer Malm Morter med Jern Støder 4 Rd., 1 Kaaber Brygger Kiedel paa 2 Tønder anslaaet for 4 lispd. a 24 Sk.: 16 Rd., 2 Degn Truge 2 Rd., 1 langt Bord med Skab under 4 Mk.
1 lidet Bord og 1 Stoer dito 3 Mk., 1 Træ Stoel 2 Mk., 1 Mælke Skab med Hyller 2 Rd., 1 lang Kaaber Bøste Kiedel 1 Lispd. a 24 Sk.: 4 Rd., 2 runde dito 19 pd. a 24 Sk.: 4 Rd. 4. Mk. 8 Sk., 1 aflang Suppe Kiedel med Laag og Kaaber Been 10 Pd. a 24 Sk.: 2 Rd. 3 Mk., 6 Castroller 24 Pd. a 24 Sk.: 6 Rd., 1 Suppe Kiedel med Laag 9 Pd. a 24 Sk.: 2 Rd. 1 Mk. 8 Sk., 5 Kaaber Potte smaae og stoere med Laag 3 Rd., 3 Thee Kiedler 2 Rd., 1 lidet Messing Fyhr-becken 4 Mk., 3 Messing Kiedler 2 Rd., 1 Messing Spøll Kiedel 2 Rd., 1 gl. Torve Spand 3 Mk., 1 Messing Sucher Daase og 1 Thee Flaske 3 Mk., 1 Thin Suppe Skaal med Laag 3 Rd., 1 liden dito 1 Rd.
18 Gryn Tønder og Bøtter med Laag 6 Rd., 1 Vaffel Jern og 1 God Raad Jern 2 Rd. 4 Mk., 1 Stang Glas Løgte 1 Rd., 4re Vøgger Kurve 4 Mk., 1 Jærn Tærte Pande 4 Mk., 1 firelispd. Bismer 2 Rd.
1 Kaaber Kiedel 1 Lispd. 2 Pd. a Pd. 24 Sk.: 4 Rd. 3 Mk., 1 Brygger Kar og 1 Mæske Kar samt 1 Ballie 6 Rd., 5 Bygge Saaer med Jern Giorder 5 Rd., 1 Salte Olden med Laag 2 Rd., 1 Bord med Skab under 3 Mk., 1 Ege Rulle med Tilbehør samt et Bord 6 Rd., 1 LyeseForm af Træe med Jern Jorder samt et Bord dertil med Bricker 4 Rd.
1 Færrets eller Arbeids Vogn med Tilbehør 16 Rd., 1 Chaise med Tilbehør 40 Rd., 1 nye Ploug og Harve med Tilbehør 8 Rd.
3 Blachede Hielmede Kiøer a 12 Rd.: 36 Rd.
2 Brune Hæste a 12 Rd.: 24 Rd., Strøye Tøy til et par Heste 4 Rd., 2 Sadler 2 Rd.
34 Ege Løsholte a 2½ Alen Stk. er 85 Alen a 1 Mk.: 14 Rd. 1 Mk., 100 Stk. Ege Foed Stk. og Stolper tildeels 7/9 og 6/8 tomme anseet Stk. over Hovedet for 5 Alen er 500 Alen a 1 Mk 4 Sk. : 104 Rd. 1 Mk., 36 stoere Fyer Bielker a 10 Mk.: 60 Rd., 1 nyt Ege Vand Trug 1 Rd., 2 stoere Ege Bielker 6 Rd., 4 Vildmænd af Sand Steen 3 Rd., 1 Slive Steen med Jern Axel og Trug 1 Rd.
1 Slav Benke 4 Mk., 2 Korn Skiepper 1 Rd. 4 Mk., 1 Felt Seng 1 Rd., 1 Kurve Vuggee 4 Mk., 2 Sette Sengesteder 4 Mk., 4 Fugle Buure 1 Rd., 1 Varme Kurf og 3 Hanke Kurve 1 Rd. – Ialt 1639 Rd. o Mk. 8 Sk.
Saaledes forefunden og wurderet forsaavit begiert er at anføres attestere vi hermed.
Odense den 20de May 1758.
C. H. Lerche – A.J. Brockmand
Registreringen af borgmester Wolrat Holms indbo 1765 fandt sted kun ni år efter Martfelts, og man skulde da ikke vente væsentlige ændringer. Der er alligevel en iøjnefaldende forskel på de to hjem, der karakteriseres ved større nøjsomhed for Holms vedkommende. Det fortæller om forskellen i de to mænds karakter.
Man havde slagborde i dagligstuen, et rødmalet i jomfruernes kammer, et grønmalet i pigernes kammer, et af samme farve i kammeret til gården og et slagbord i spisekammeret. I gæstekammeret og i sengekammeret ved hjørnestuen stod borde med to gueridoner. Thebordenes antal var bleven stærkt formindsket. Et stod i et kammer ved siden af jomfruernes kammer og i dagligstuen havde man to, at hvilke det ene var med »porcellænsplade«. Vurderingsmændene har formentlig forvekslet materialet med fajance.
Heller ikke borgmester Holm havde fastholdt bænkene. De nævnes kun i de mere inferiøre rum. Tre åbne bænke stod i karlenes kammer og huslæreren monsieur Winding havde en rød bænk i sit kammer. De øvrige siddemøbler var væsentligt stole. I dagligstuen stod 12 stole med grønne sæder, i gæstekammeret, som man i det hele taget havde gjort en del ud af, stod 8 gyldenlæders stole, og i sengekammeret ved hjørnestuen 7 gyldenlæderstole. Her finder man også et møbel af nyere type, nemlig canapeen med udsyet sæde. Den har måske hørt sammen med de 8 stole med udsyede sæder, der stod i hjørnestuen ved siden af. De andre stole var betrukken med ryslæder, og man er begyndt at pleje mageligheden, idet der var en lænestol i dagligstuen, to lænestole i sengekammeret, to i jomfruernes kammer, en lænestol i Windings kammer og en lænestol i sengekammeret ved hjørnestuen.
Sengene var af højst forskellige typer; i bryggerhuset stod en simpel slagbænk med dyner, i sønnens kammer et sætte-sengested, i pigekammeret to alkover, i kammeret ved siden af jomfruernes kammer en feltseng, men karlen lå i himmelseng med to blå omhæng, tjeneren i et skak-sengested med cattuns-omhæng, Winding i en grøn himmelseng med blåstribet omhæng af lærred, og herskabet havde i sit sengekammer en moderne »thronseng« med røde, vattrede taftes omhæng. En tilsvarende seng, men med blåstribet omhæng af lærred, stod i kammeret ved siden af jomfruernes, og tronsengen i gæstekammeret var med grønt og hvidt, uldent omhæng.
Derimod havde borgmester Holm en stor forkærlighed for spejle. I hjørnestuen havde man to spejle med lakerede rammer og consolborde af malm, i dagligstuen to store spejle med forgyldte rammer, et par tilsvarende hang i den store sal og et i sengekammeret. Store spejle var ligeledes anbragt i gæstekammeret, jomfruernes kammer, sengekammeret ved hjørnestuen, kammeret til gården, i skolen og i kammeret ved siden af jomfruernes, og her fandtes yderligere et Nürnberger-spejl. Man havde et gammelt klaver, men det var sammen med tre gulvtæpper stuvet til side i den store sal, der nærmest har karakter af pulterkammer. Skilderierne — 36 ialt — nævnes i sengekammeret ved hjørnestuen, et skærmbrædt stod i sengekammeret og en servietpresse i køkkenet. Endelig havde man et slagstueuhr i dagligstuen.
I de egentlige opholdsstuer var der gardiner for vinduerne; nogle betegnes som »optrukne«, andre som gardiner med kapper, og på den store sal ovenpå havde man grønne rullegardiner.
Borgmester Holm var bedre kørende end sin forgænger. Han havde både karosse og en grønmalet »Faeton«, d.v.s. en let, firehjulet vogn, foruden to arbejdsvogne. Til ridebrug havde han en ryslæders sadel med grønt skaberak — og forøvrigt 7 heste. Når han gik ud at spadsere, kunde han vælge mellem et spankrør med elfenbensknap og et, der yderligere prydedes med en sølvring. Nede i kælderen lå et vinfad og 300 bouteiller.
2 stoere Speile med forgyld Ramme, 6 Lampetter med forgyldt Ramme, 3 opstukne vindues Gardiner, 2 Consoll Borde, 1 Theebord med Een Porcelains Plade paa, 1 Slagbord, 12 Stole med grønne Sæder, 1 dito Lehn Stoel, 2 stoere Skilderier, 1 lidet mahlet Thee Bord, 1 Slag Stue Uhr, 1 stoer 2 Etagie Jern Kakkelovn, 1 Jern Ild Klemme og Skuffe, 1 Messing Ild Skuffe og Klemme, 1 Børste med Messing Stang, 1 Kaaber Skiølle Balge, 1 Krog Skab med Skienk paa. Derudi: 1 Sølv Sukker Bøsse, 2 Potage Skeeder, 9 gamle dito, 5 Thin Lyse Stager, 2 Dousin Viin Glas, 11 par Sølv Knive og Gafler, 1 pr. Trancere Knive.
2 Lehn Stoele, 3 ordinaire Stoele, 1 Jern Kakkelovn med Tuud og Trumle, 1 Spansk Rør med Elphensbeen Knap paa, 1 dito med een Sølv Ring, 1 Speyl med forgyldt Ramme, 2 Optrukne Vindues Gardiner, 2 par Grønne Raskes dito, 1 Skierme Bredt, 1 lidet Top Sengested med rødstribede Gingangs Omheng. Derudi: 1 Matras, 1 blaaestribet Bolsters Underdyne, 3 dito Hoved Dyner, 1 guulstribet dito, 1 Hovedpude med Vaar, 1 blaaternet Linnet Overdyne med Duun udi, 1 blaae og hviid Steen Natt Potte, 1 Natt Skriin, 1 gl. Skilderie.
1 stoert Mad Skab, 1 mindre dito, 1 Retter Benk, 1 Krum Kniv, 1 Blik Rive Jern, 1 Haar Sigter, 1 Vand Spand og 2 gl. Truge, 1 Vand Saae og 1 Strippe, 1 Siuge Stoel og 1 Spek Fiel, 1 Serviet Perse, 5 Jern Gryder, 1 Hakke Bredt og 5 Spek Fielle, 1 Jern Rist og 2 Pander, 1 gl. Ild Gryde og 2 tree Foeder, 3 Gryde Kroge, 1 Ildklemme og Skuffe, 1 Steeg Vender, 1 Brad Speed, 1 Messing Senge Bekken, 1 Jern Fyr Fad paa Foed, 1 Fiirepunds Bismer, 1 gl. Caffee-Qværn, 1 Kaaber Børste Kiedel med Laag, 1 dito mindre, 1 Kaaber Lyse Plade, 1 Kaaber Casseroll med Laag, 1 Kaaber Thee Kiedel, 1 mellem Form af Kaaber, 4 Thin Lyse Stager, 3 gl. dito, 4 smaae Thin Fade, 4 Aschietter, 19 Thin Tallerkener, 1 Thin Skaal med Laag, 1 Kaaber Thee Kiedel stoer, 1 liden Kaaber Casserolle, i Brade Pande af Jern, 1 Morter med Støeder, 1 Bakkelse Rulle, 1 Blik Laxe Pande, 1 Thin Skaal med Laag, 1 liden Kiøkken Øxe.
1 Messing Stryge Jern med Bølter, 1 dito af Jern, 1 Jern Kakkelovn med Trumle og Tuud, 1 Skab med Skuffer udi af Eeg, med nogle Specerier udi, 1 rundt forgyldt Speil, 1 Fyrbord med Kryds Foed, 2 Kaaber Børste Kiedler, 1 liden Lyse Kiste, 1 grønt Mahlet Slag Bord, 1 Leder Stoel, 1 Siuge dito, 2 Alcover med 2 Stk. Omhæng for hver. I den Eene Seng: 2 Hampetougs Underdyner, 2 Bolsters Hoveddyner, 1 blaaestribet linnet Overdyne. — I den Anden Seng: 1 blaaestribet ulden Underdyne, 1 bolsters og 1 Hampetougs Hoved Dyne, 2 Hoved Puder, 1 Rødstribet Overdyne, 2 Blaargarns Lagen i hver Seng, 1 liden Pyramine, 1 røde halve Vindues Gardiner.
1 Retter Benk, 1 lidet Slag Bord, 1 Skammel, 1 Spore Jern og 2 Vafle Jern, 1 Fyr Mad Skab, 8 Sylte Glas, 1 Skab med 11 Olie Flasker udi, 12 nye Sekke, 1 Fyr Melke Hylle, 21 grønne Melke Skaale, 12 smaae og stoere Gryn Bøtter, 1 stoer Steen Krukke, 2 smaae Kierner med Tilbehør, 2 Terriner hollandsk Tøy med Fade til, 10 aflange Hollandske Fade, 9 Runde Dito, 2 Kandtede Dito, 1 Hollandsk Suppe Skaal med Laag, 5 Dito Melke Skaaler, 19 Porcellains Tallerkener, 1 Urte Potte og 1 Smør Kande, Hollandsk Tøy, 4 Olie Glas, 1 Thin Caffe Kande og 1 Melke Dito med Fad, 6 Stoere Thin Fade, 1 Thin Casserolle med Laag, 4 Dito Archietter, 1 Porcelins Suppe Skaale, 1 Vægt Skaal ucomplet, 1 stoer Mad Spand, 8 sorte Flasker, 1 liden Kaaber Tærte Pande, 1 liden Fyrbord, 1 Saurbryns Krukke, 1 Citron Perse, 1 liden Kurv, 1 Kaaber Thee Maskine og 1 Messing Dørslag.
1 Himmel Senge Stæd med 2 stkr. blaae Omhæng, 2 Hampetougs Underdyner, 2 Dito Hoved Dyner, 1 gl. Pude, 1 Rødstribet Ulden Overdyne, 1 pr. blaargarns Lagen, 1 Fyr Bord, 3 Aabne Bencher, 1 gl. Rysleders Stoel, 1 Toe Etagie Jern Kackelovn, 1 Ildklemme.
2 gl. Stoele, 1 gl. Bord, 1 Skak Sengested med Cattuns Omhæng. Derudi: 2 Hampetougs Underdyner, 3 dito Hoveddyner, 1 liden Hoved Pude, 1 ulden Overdyne, 1 pr. blaar Garns Lagen, 1 Jern Kakkelovn med Tuud.
1 gl. Skab med Skuffer udi, 1 Sætte Sengested, 2 gl. Hampetougs Underdyner, 1 gl. Hoved Dyne, 1 ulden Overdyne, 1 pr. Blaargarns Lagen.
1 stor indmuret Bryggerkiedel, 1 mindre dito, 1 liden Sebe Balge paa Foed, 1 mindre dito, 1 gl. Øllkar, 3 aabne Fierdinger og 1 Strippe, 1 DegnTruug, 1 stoer lang Gryde Krog, 1 Slag Benck. – Derudi: 1 Hampetougs Underdyne, 2 Hoved Dyner, 1 blaaestribet ulden Overdyne, 1 pr. blaargarns Lagen, 1 Fiirekandtet Fyr Bord, 1 Fløde Bytte og 1 Vand Spand, 1 Hakke Bredt.
1 Carosse, 1 Tiere Kande, 1 grøn mahlet Faeton med Dekken over.
I Hviid Koe, I liden graae Aarings Kalv
1 Jagt Hest, 1 Rød Hoppe, 1 gl. Saddel med Tilbehør, 1 gl. Hakkelse Kiste og 1 Juul Baar, 1 Sviine Truug.
1 graae Ride Hoppe 4 Aar, 1 pr. sorte Vogn Heste, 1 pr. Dito til Materiel Vognen, 1 Rysleders Sadel med grønt Skaberak med Tilbehør, 1 Stryge Tøy med Messing Beslag, 3 dito uden Beslag.
1 lidet Bord, 1 Løgte og 1 Nauer, 1 Sætte Sengested, 2 Underdyner, 1 Overdyne, 3 Hoved Dyner, 1 blaaestribet ulden Overdyne.
1 Skiere Kiste, 1 Stk. Jern.
2 Arbeyds Vogne, 1 Bull Øxe, 2 Sauge, 1 Vand Saae, 2 aabne Træer, 1 Balge, 1 Messing Nat Bækken, 4 aabne Træer.
1 stoert Speil med bruun Ramme, 2 pr. Vindues Gardiner med Kapper, 1 Bord og 2 Guiridoner, 8 Guldleders Stoele, 1 toe Etagie Jern Kakkelovn, 1 Ildklemme, 1 Trohn Senge Stæd med grønt og hviidt ulden blommet Omhæng, 1 Matratz, 2 Bolsters Underdyner, 1 Pölse ved Føderne, 3 Hoved Dyner, 1 blaaeternet linnet Overdyne med Duun udi, 1 pr. Hørgarns Lagen, 1 blaae og hviid Nat Potte.
1 stoert Speil med bruun Ramme og Crone, 1 rodt anstrøgen Slagbord, 5 Rysleders Stoele, 2 Dito Lehn Stoele, 1 Toe Etagie Jern Kakkelovn med Tuud og Trumle, 4 pr. Vindues Gardiner med Kappe, 3 stoere Skilderier, 6 mindre dito, 1 Ild Skoul, 1 gl. Kaaber Fyr Fad.
2 pr. Vindues Gardiner med Kappe, 1 Speil med forgyldt Ramme, 1 Neurenberger dito, 1 Natt Bord af Fyr, 1 Thee Bord, 3 Rysleders Stoele, 1 dito Lehn Stoel, 1 dito med blaat Overtræk, 3 stoere og 1 lidet Skilderie, 1 lidet bruunt Skriin, 1 Feldt Seng med rødt Machais Omhæng, 2 Hoved Dyner, 2 Puder, 1 Cattuns Overdyne med Duun, 2 Bolsters Underdyner og 1 pr. Hørgarns Lagen, 1 Thron Seng med blaaestribet Lærrets Omhæng, 1 Matratz, 1 Bolsters Underdyne, 3 ditto Hoved Pude Dyner, 2 træk Puder, 1 dito uden Overtræk, 1 Olmerdugs Overdyne med Duun, 1 pr. Hørgarns Lagen.
1 stoert Speil med Crone, 2 optrukne Gardiner, 1 Fiirekandtet Fyrbord med Skuffe under, 6 Ryslæders Stoele, 1 Toe Etagie Jern Kakkelovn, 1 ild Klemme og Skuffe.
1 Jern Kakkelovn med Trumle og Tuud, 1 lidet Slange Bord, 4 Stoele, 1 Lehn Stoel, 1 Natt Skriin, 2 optrukne Gardiner, 1 rød Benk, 1 Hampetougs Underdyne, 2 dito Hoved Dyner, 1 blaaestribet Olmerdugs Overdyne, 1 pr. Blaaergarns Lagen, 1 guult Teppe, 1 grøn Himmel Seng med blaaestribet Omhæng, 2 blaaestribet Bolsters Underdyner, 3 Dito Hoved Dyner, 1 trække Pude, 1 linnet, guulternet Overdyne, 1 pr. Hørgarns Lagen, 1 Kaaber Lyse Plade.
2 pr. Vindues Gardiner med Kappe, 1 Speil med forgyldt Ramme og Crone, 1 Slagbord grønt anstrøgen, 5 Stoele, 1 stoert Ege Klæde Skab, 1 blaat Omhæng til en Himmel Seng.
1 gl. Stoert Skab, hvori er Dekke Tøy, som med det øvrige Linnet Registeres, 1 stoert Klædeskab, som blev forseiglet, 2 gl. Skriine.
6 gl. optrukne Vindues Gardiner, 2 aflange forgyldte Speile, 1 gl. Rysleders Lehn Stoel, 1 ordinaire Dito, 1 stoer Klæde Kurv, 6 grønne Rulle Gardiner, 1 Kaaber Vand Tønde, 3 Gulve Tæpper, 1 Kuffert, 3 Buncker Lerredt til Betræk, 2 Dito til Secke, 1 1/4 lpd. Uld i en Hviid Seck, 1 rødstribet Overdyne, 1 Hylle, 1 gl. Claveer, 1 pladt Menage med Tilbehør, 1 aflang Terrin med Fad, 3 Dousin flade Porcelains Tallerkener, 11 dybe Dito, 18 Dito dybe røde og hvide, 17 røde og hvide flade Dito, 8 smaae Sylte Koppe, 1 Sause Skaal, 1 rød og hviid Porcelains Smørkande, 3 smaae røde og hviide Porcelains Fade, 5 større Dito, 1 Blaat og Hviidt Hollandsk aflangt Fad, 1 Dito Smør Kande med Laag og Fad.
1 gl. Løgte, 1 gl. Hatte Fouteral
1 Førbord med Fløye til.
1 stoert Speil med bruun Ramme, 1 indlagt Bord med 2 Gueridoner, 1 udsyet Cannopee, 7 Gulleders Stoele og 1 Dito Lehn Stoel, 2 optrukne Vindues Gardiner, 1 Vand Kande og Fad af Hollandsk Tøy, 1 Messing Thee Kiedel med Lampe, 1 Toe Etagie Kakkelovn med Trumle og Tuud, 1 Ild Skoul og Klemme, 1 Lod Benck, 1 Trohn Seng med røde vatrede Taftes Omhæng og Tæppe. Derudi: 1 Matratz, 2 stribet Bolsters Underdyner, 1 Dito Hoveddyne, 1 liden guulstribet Overdyne, 1 Cattuns Overdyne med Duun, 2 Olmerdugs Hoved Puder, 1 pr. fiine Hørgarns Lagen, 1 Ule og 1 Gulve Børste, 1 Messing Ild Klemme, Skuffe og 1 Børste, 6 stoere Skilderier, 2 mindre Dito, 28 smaae Skilderier.
2 Speile med laqueret Ramme, 2 Consol Borde af Malm, 8 Stoele med udsyede Sæder, 1 Ryslæders Dito, 1 Toe Etagie Kakkelovn med Trumle og Tuud.
Siden det nu var ud paa Aftenen og ikke viidere for i Dag kunde forrettes, saa blev Forretningens videre Fremme udsat til i Morgen tiidlig.
Den 4de dito blev Forretningen continueret som følger:
1 gl. Jern Terte Pande med Laag, 1 gl. Dør, 2 smaae Degn Truge, 3 gl. Malke Bøtter, 3 Stand Tønder, 1 Viin Fad, 1 halv Tønde og 1 Fierding, 3 Aaben Fierdinger, 1 Flue Skab, 1 gl. Spinde Rock, 3 Stand Tønder, 1 Dito, 1 Kar Foed, 1 Fierding, 2 gl. Viin Fade, 1 Salt Olden, 1 Viin Fade, 1 Log til Salt Olden, 2 Fielle, 1 Rulle af Eg med Tilbehør, i Kalcke Benck, 1 gl. Dør, 1 stoer gl. tum Kiiste, 2de Viin Fade, 1 Fyrbord, 4 Sylte Glas, 2 Salte Balger, 2 Norske Balger, 1 011 Tønde og 1 Fierding, 1 lidet Tønde Laug og 1 Fiel.
13 Sauerbeyns Krukker, 1 Viin Fade, 1 Tønde Log, 300 Bouteiller.
Ungefæhr 1 Tønde Erter, 1 Korn Skieppe og 1 Skuffe, 1 Spinde Rokk og 1 Hespe, 1 gl. Jern Fyr Fad paa Foed, Nogle Klæde Snore, en Deel gi. Brædder paa Bielkerne, 1 par gamle Hegler.
(Derefter følger registrering af indholdet i kister og skabe).
