Odense Borgerlige Fodjægerkorps

Indledning – Min vej til fodjægerne

Foreningen De Fyenske Sortkrudtskytter, der blev dannet i 1978, blev i efteråret 1993 af Bymuseet Møntergården anmodet om at lave et arrangement i efterårsferien.

Planen var oprindeligt, at vore medlemmer skulle iklædes 1864-uniformer og »udkæmpe« en mindre fægtning med »skud« i lange og navnligt støjende baner til glæde for publikum – især børnene. Dette måtte opgives, da uniformerne var for dyre at leje. Det blev i stedet til en demonstration af forladevåben – med polititilladte knald – hver gang for en pæn skare interesserede tilskuere.

Grunden var nu lagt til, at vi begyndte at tænke i retning af anskaffelse af kopier af gamle uniformer til vore medlemmer, hvoraf 10 var stærkt interesserede og som havde trænet flittigt i tidstypisk eksercits, inden tanken om uniformer måtte opgives. Formålet var at skabe et lille korps til at skabe lidt kolorit – og larm – i de odenseanske gader i forbindelse med diverse egnede arrangementer og begivenheder, især – naturligvis – i tilknytning til museumsvæsenets arrangementer, da det ikke var meningen, at det skulle være det rene gadegøjl.

Da vi helt klart helst ville genskabe noget specielt odenseansk, faldt vor interesse på den odenseanske borgervæbning, hvoraf der har været tre korps:

1. Den egentlige borgervæbning bestående af indkaldt mandskab.
2. Det frivillige Ridende Jægercorps.
3. Det frivillige Jægercorps til Fods.^[1]

Da den almindelige borgervæbning var blevet oprettet i alle købstæder i 1801 ved kongelig befaling, var den ikke særlig odenseansk. Da ikke mange af os havde plads til en hest – selv om den odenseanske historie byder på heste i lejligheder – så faldt valget på Jægerkorpset til Fods.

Møntergårdens medarbejdere, der indtil nu havde deltaget i overvejelserne, måtte nu melde fra, da museumsvæsenet naturligvis ikke havde kapacitet til at beskæftige sig mere indgående endsige midler til at finansiere et sådant forsøg på et muntert indslag i byens liv. Jeg blev derfor henvist til bogen: »De Borgerlige Korps i Odense«,^[2] som udgangspunkt for videre studier.

På baggrund af de nedenfor nævnte studier gik jeg nu i gang med fund-raising, som det hedder på anglodansk, hos lokale fonde.

Jeg forsøgte min lykke hos fire lokale fonde, som jeg anmodede om støtte til fremstilling af uniformer og lædertøj samt køb af originalvåben til en styrke på 10 mand + en officer. I alt et anslået beløb på 200.000 kr. vurderet efter konsultation af uniformsskrædere og fremstillere af kopier af lædermundering samt gængse priser på originalvåben. På grund af den store sum var det ikke med den største optimisme, at jeg afsendte ansøgningerne, der også blev afslået af de tre fonde, mens den fjerde gav et beløb på 20.000 kr. – dersom også de andre fonde ville bidrage. Så alt i alt et stort 0 – hvad der vel ikke kan overraske. I stedet for energisk at fortsætte med at søge andre fonde samt indlede en kraftig lobby-virksomhed, der måske kunne have ført til et resultat, så droppede jeg idéen, hvilket egentlig er synd, da vi nu har en så enestående langvarig,^[3] (ca.1730-1870) historisk institution, fra dengang Odense var landets næststørste by.

Mine studier gav som konkret resultat de to uniformskjoler (jakker), som Odense Bys Museer har erhvervet i år, og som er den direkte baggrund for denne artikel.

Historien er den, at jeg via lederen af lokalafdelingen af Våbenhistorisk Selskab, militærhistorikeren Frans Løvschall blev sat i forbindelse med en våben- og uniformssamler i København, da jeg jo gerne ville finde en original uniform som udgangspunkt for fremstilling af kopier. Denne samler opdagede nu, at to uniformer, som havde været i hans besiddelse i årevis, og som han ikke hidtil havde kunnet stedfæste, var odenseanske fod-jægeruniformer. Det er nu disse, som det er lykkedes Odense Bys Museer at erhverve (se side 99).

Hvor finder man skriftligt materiale om fodjægerne?

Et naturligt udgangspunkt er et kik i den nyeste ODENSE BYS HISTORIE, der i bind II kan berette, at byen fik sin første chef for borgervæbningen, en Stadshaupt-mand, i 1634,^[4]. Beskrivelsen af fodjægerne kan man finde i bind VI, hvor tidligere museumsdirektør i Odense, Niels Oxenvad beskriver de borgerlige korps.^[5]

Også de ældre publikationer med navnet Odense Bys Historie, nemlig biskop Engelstoft’s værk fra 1862 med 2. udgave fra 1880,^[6] og Holbeck’s udgave fra 1926^[7] indeholder bidrag om de borgerlige korps i Odense. Yderligere litteratur er »Den danske Stat« fra 1840^[8] og »Den danske Armées Organisation^[9]. Hovedlitteraturkilden er dog så afgjort værket »De Borgerlige Korps i Odense«. Hvad angår uniformer findes der flere værker, herunder det lige nævnte, hvorfra billederne på side 100 er hentet.

Det bedste og mest omfattende værk om danske uniformer omkring 1830 er Chr. V. Bruun: «Danske Uniformer« påbegyndt i 1837, hvor der findes gengivet en odenseansk fodjægerofficer^[10]. Den er for ca. 25 år siden blevet udgivet i en faksimile-udgave, dvs. billederne er i sort-hvid.

Da jeg gerne ville se originaludgaven for at se de »rigtige« farver, fandt jeg ud af at den fandtes på Garnisionsbiblioteket i Kastellet i København. Da jeg havde planlagt også at søge oplysninger på Rigsarkivet, var der basis for en Københavnertur. Jeg aftalte møde med lederen af afdelingen, da jeg fik at vide, at jeg ikke bare kunne få den udleveret. Da jeg ankom, var han syg. Selv hans kollega fra tidsskriftafdelingen ville ikke tage ansvaret for at lade mig se den.

Det var derfor en noget skuffet entusiast, der vandrede rundt i de små gader ved Strøget, da jeg pludselig passerede en forretning, der lå et par trin op, og som handlede med gamle billeder og tegninger. Jeg blev yderst venligt modtaget af det ældre par, der ejede forretningen. Jeg fortalte om min skuffelse, og manden spurgte, om det var mig meget magtpåliggende at se værket. Jeg fortalte herefter om min søgning, hvorefter han gik og kom tilbage med alle originalbindene. Jeg fik set, hvad jeg skulle og mere til. Da jeg gik, sagde han, at værket da var til salg, hvis jeg havde 75.000 kr. Det havde jeg imidlertid ikke den dag.

Hvis man skal have noget virkeligt ud af at søge oplysninger om historiske begivenheder, så kan man ikke nøjes med sekundærkilder, såsom bøger, men man bliver nødsaget til at gå til primærkilderne i form af håndskrevne arkivalier. Da det var 30 år siden, arkivar Finn Lauridsen fra Erhvervsarkivet i Århus havde givet mig et nødtørftigt introduktionskursus i gotisk, så han ikke havde mig rendende hele tiden, da jeg skulle skrive hovedopgave om finanskrisen i 1857 (der blev derefter), så måtte jeg ty til kyndig bistand i transskribering fra gotisk. Den blev først og fremmest ydet af militærhistorikeren Frans Løvschall men også af museumsinspektørerne Finn Grandt-Nielsen og Claus Koch.

Hovedmaterialet fandt jeg naturligvis på vort lokale landsarkiv med dets yderst venlige og meget tålmodige personale. Her finder man først og fremmest korpsets forhandlingsprotokol fra perioden 1797 til 1870 og blandt andet korpsets noder udskrevet for fløjte og eksercerreglementer. Resten af primærkilderne findes som sagt på Rigsarkivet, hvor man er lidt mere overladt til sig selv.

Odense Bys Museers samling af ting fra fodjægerne

Ud over de to nyindkøbte uniformskjoler, der er i en så dårlig stand, at de bør istandsættes, så er det mest fremtrædende Fodjægerkorpsets fane fra 1787 (se side 102), der er i en så ekstremt dårlig stand, at man ikke tør røre ved den, før den forhåbentligt engang bliver restaureret.

Hertil kommer en patrontaske, som kunne se ud til at have tilhørt korpset. Yderligere har man stadshauptmandens hovedbeklædning, en firkantet capka (se nedenstående billede), den ligner den sekskantede, som korpset skulle bære i henhold til uniformsreglementet af 1832.

Af blankvåben har man nogle jægerhirschfængere model 1801, som sikkert har været anvendt af korpset.

En gavmild fond, som måtte læse dette, vil gøre en god gerning ved at bekoste restaurering af de to uniformskjoler og især af fanen fra 1787, før den går helt til (se ovenstående billede).

Fodjægernes historie

Starten på korpset fortaber sig i historiens tåge. I ovennævnte Calender fra 1832 står, at korpset er oprettet under Frederik IV (1699-1730), hvilket er det nærmeste man kan komme, da der ikke findes arkivalier før reorganiseringen i 1787.

Man siger, at kært barn har mange navne. Det har fodjægerne også haft. I begyndelsen hed det »Odense unge karles bataillon« ifølge løjtnant F.M. Andersen^[11]. I henhold til Calenderen,^[12] hed det »Ungkarle Corps«. I 1827 blev det omdøbt til »Odense borgerlige Fodjægerkorps« i henhold til Andersen,^[13] og »Jæger-Corpset til Fods« ifølge Calenderen^[14]. Da det er perioden 1832-1850, der har min interesse, og da jeg selvfølgelig holder med mit bysbarn, har jeg holdt mig til benævnelsen »Odense borgerlige Fodjægerkorps«. Det autoriserede navn i denne periode er imidlertid i henhold til det den 25. januar 1832^[15] af Kong Frederik VI approberede reglement: »Odense Kjøbstads Jægercorps Til Fods«.

I 1857 blev korpset ifølge Andersen,^[16] omdøbt til Odense Politikorps, hvilket ikke bekom medlemmerne vel, hvorfor det ifølge samme kilde^[17] i 1862 fik nyt reglement og navneændring til »Odense borgerlige Jægerkorps (idet det ridende jægerkorps da var afgået ved en stille død). På det tidspunkt blev den specielle og smukke uniform erstattet af en mere udvandet udgave. Se side 40 og 41 i Andersen. Den chakot, der her er vist på side 40 kunne godt minde om en chakot i Odense Bys Museers besiddelse (museums nr. 360/ 1956) om end den i reglementet foreskrevne skulle være af grønt filt, mens museets er af sort filt. Ellers passer beskrivelsen. Sådan levede korpset en stille tilværelse, indtil det blev formelt opløst den 1. Juli 1870 efter en omskiftelig tilværelse vekslende mellem aktivitet og vegetering.

Odense Kjøbstads Jægercorps til Fods

Guvernøren over Fyn, kronprins Christian Frederik, den senere Kong Christian VIII, var meget aktiv i sin fynske embedsperiode i perioden 1816 – 1839 ifølge landsarkivar Dorrit Andersens beskrivelse i Odense Bys Historie bind VI^[18]. Dette gjaldt også fodjægerne. Det første vi hører om det nye reglement af januar 1832 er fra 1830, hvor korpset anmoder om et nyt reglement. Af skrivelser kan man se, at kronprinsen livligt tog del i udformningen, især af uniformen. I korpsets forhandlingsprotokol side 129 kan man læse, at stiftamtmand H.V. Cederfeld de Simonsen den 13. Juli indsender nogle af kronprinsen (guvernøren) approberede tegninger (af uniformen?). Det er desværre ikke lykkedes mig i Rigsarkivet at opspore tegninger over uniformen. Reglementet blev naturligvis også kraftigt kommenteret af centraladministrationen, Det Kongelige Danske Cancellie, hvilket er dokumenteret af en skrivelse af 11. Januar 1832, hvori kancelliet meddeler Kongen, at de fremsender et revideret reglement, efter forhandling med kronprinsen (guvernøren). Det af Kongen approberede reglement ser således ud i transskriberet form:

»Hans Majestæt Kongen har under 1ste f.M. allernaadigst reskriberet sig saaledes:

»Vor synderlige Bevaagenhed! Os er af Vort danske Cancellie allerunderdanigst bleven foredraget et med Gouverneuren over Fyens Stift, Min höistelskelige Herr Fætter, Hans Kongelige Höihed Herr Christian Frederick, Prinds til Danmark, Ridder af Elefanten, Stor-Commandeur af Dannebroge og Dannebrogsmand, hans Betænkning ledsaget og med din forklaring forsynet Udkast til et Reglement for Jægercorpset til Fods i Vor Kjöbstad Odense udi Vort Land Fyen.

Efter at have taget denne Sag tilligemed samtlige dens Omstændigheder og den af vort danske Cancellie over samme afgivne Betænkning under allerhöieste Overveielse, ville Vi allernaadigst have fastsat fölgende Reglement for Odense Kjöbstads Jægercorps til Fods.

A. Om Corpset i Almindelighed

§1.

Corpset kan i Overensstemmelse med Vort allerhöieste Rescript af 7die Maii 1828 foröges indtil 100 Mand, foruden Officeerer, Overjægere og Spillemænd.

§2.

Corpset dannes af det i Odense værende til borgerlig militair Tjeneste pligtige, unge Mandskab, der foretrækker at indtræde i dette fremfor i andet borgerligt Corps, har leilighed til at anskaffe den reglementerede Uniform, samt til at udrede de i paafölgende Paragraph 12 nævnte Udgivter, og som af den borgerlige Indrullerings Commission ansees skikkede til Jæger-Tjenesten og meddeles Patent (indrulleringsbevis).

§3.

Afleverer nogen Jæger sit Patent, for at reise fra Byen, og han siden kommer tilbage og tager stadigt ophold, så indtræder han atter i Corpset, saafremt han ikke foretrækker at lade sig udskrive til anden borgerlig militair Tjeneste.

§4.

Til Officeerer i Corpset antages Ingen, som ikke har de dertil fornödne Kundskaber, og hvis borgerlige Stilling ikke egner sig for en saadan Post. – Naar en Officeerspost skal besættes, bringes den ældste Overjæger, hvis han dertil er duelig – i Forslag – for Stadshauptmanden, som paa Valget indhenter Stiftamtmandens Approbation. – Dog kan ogsaa en yngre Overjæger foretrækkes for en ældre, naar hiin har viist mere duelighed og Conduite i Tjenesten.

§5.

Naar en Overjægerpost skal besættes, bringer Chefen tvende af de dueligste og værdigste Jægere ved Corpset i Forslag ved Stadshauptmanden, som af disse udvælger den, som skal være Overjæger.

§6.

Skulde Nogen, som foreslaaes til Officeer eller Overjæger, ville frabede sig en saadan Post, da bör det ei formenes ham, ligesom ogsaa den, der allerede er Overjæger, og skulde önske at træde tilbage som Jæger, skal have Ret dertil, naar han betids og paa behörig Maade derom ansöger Corpsets Chef.

§7 og §8 overspringes (regnskabs- og depotbestemmelser)

§9.

Corpset munderer sig selv med den i § 10 foreskrevne mundering, hvorimod Vaaben^[19], bestaaende af et gevæhr med Bajonet, en Hirschfænger, et Kobbel^[20] og en Patrontaske med Karduus^[21], leveres Mandskabet.

§10.

Corpsets Uniform skal bestaa af: a; sexkantet chacot (capka)^[22] af sort Læder, med en grön Rem forneden, en hvid Krampe samt hvid Kant om Skyggen, en grön Pompom^[23]. Guldbesætning med Fangelinie og Cordons^[24] for Officeererne; Sölvbesætning for Overjægerne; ny grön ulden Besætning og Cordons for Jægerne; b; en mörkegrön Klædes Kjole eller Collet^[25] med sort Manchesters^[26] Krave og Opslage, carmoisinröde Kanter og Omhæftninger paa Skjöderne og en Rad hvide fladrunde^[27] Knapper. Officeererne bære de befalede eller tilladte Distinctioner, en Patrontaske af sortlakeret Læder med dertil hörende Sölvbeslag og Sölvvaaben og Kant omkring Tasken, samt det borgerlige felttegn^[28] af Guld. Overjægerne bære carmoisinröde Epauletter med grönne Fryndser, Distinctionssnore af Sölv, samt en Sölv Sabelqvast. Jægerne bære Epauletter som Overjægerne og en grön ulden Sabelqvast. c; Lange vide Buxer over Stövlerne af graat meleret eller sort Klæde, samt^[29] hvide Lærreds Buxer, hvide Lærreds Stövletter og Skoe. Disse Munderings-stykker skulle laves overensstemmende med de approberede Modeller og Tegninger.

§ 11.

Valdhornisterne og Hornblæserne bære Corpsets Uniform og Distinctionssnore som Overjægere.

§12.

Til Bestridelse af Corpsets Udgivter erlægger enhver Jæger, ved Modtagelsen af sin Armatur, En Rigsbankdaler Repræsentativer^[30], samt indtil videre i aarlig Contingent 32 Sk. Tegn^[31], som efter eget Godtbefindende betales enten med det hele Beløb ved hvert Aars April Maaneds Begyndelse eller qvartaliter med 8 Sk. Tegn. – Overjægerne betaler det dobbelte imod en Jæger, eller 64 Sk. Og Officeererne Én Rigsbankdaler aarlig. Disse Contingenter indkræves af den som Regnskabsförer fungerende Officeer med de trende tilsigende Overjægere.

§13 – §16 udelades.

§17.

Ved alle Leiligheder, hvor det ridende Jægercorps og Borgercompagnierne paraderer, har Jægercorpset til Fods sin Plads paa venstre Flöi af Compagnieme.

B, Om Corpsets Vaabenövelser og Tjenestepligter

§18.

Corpsets Mandskab möder til enhver Tid og saaledes munderet, som det af Chefen befales.

§19.

De aarlige Exerceringer rette sig efter de Befalinger, som fra Stadshauptmanden modtages. Officeerer og Overjægere exercere forud forinden de almindelige Vaabenövelser tager deres Begyndelse efter som Chefen maatte finde fornödent.

§20.

Recrut Exerceringen besörges i en Exercerskole, som forestaaes af Exercermesteren for Borgervæbningen i Odense, en Secondlieutenant og saa mange Overjægere, som efter Recrutternes Antal findes fornöden. – Foruden Exerceringen bör Recrutterne lære at behandle et Gevæhr, og bringe det saavidt, at han kan gjöre Patroner, lade og skyde med Kugle, samt kjende og forstaae at adskille og sammensætte Gevæhrets enkelte Dele.

§21.

Uagtet Skolen bör söge at bibringe Recrutterne Færdighed i Vaabenövelserne, bör der dog paasees, at dertil ikke anvendes mere Tid end höist fornöden.

§22.

Det Krudt, som forbruges ved Exerceringen, bliver leveret Jægerne uden Udgivt for dem, ligesom ogsaa indtil videre de Kugler, som maatte medgaae til Skydeövelserne.

§23.

Paa en dertil passende Tid, enten efter eller under Exercertiden, foretages Sky-deövelser efter Skive af hele Corpset, og efter disses Udfald uddeles af Chefen til den bedste Skytte et Sölv og til de tvende næstbedste et i forsölvet Messing Krudthorn^[32] med Kjæde, som bæres af Jægeren ved enhver Leilighed, han er i Uniform, dog kan samme Slags Udmærkelsestegn kun vindes én gang af samme Individ. Udgivterne i denne Anledning udredes af Corpsets Casse.

C. Om Forseelse og Straf

§24.

Til at undersöge og paakjende alle Forseelser Tjenesten vedkommende, nedsættes efter det almindelige Reglement for Borgervæbninger af 4die Juni 1802 en borgerlig Krigsret.

§25

Skulde nogen Officeer, Overjæger eller Jæger af den civile Ret blive belagt med personlig Arrest, eller tilfunden Straf for en i den offentlige Mening vanærende Handling, skal han være udsat af Corpset.

§26.

Enhver bör under Tjenesten vise Stilhed, Orden og Paapasselighed, med Nidkjærhed udföre, hvad ham af Foresatte befales, og skulde han end finde Befalingen urigtig, eller troe sig derved fornærmet, dog ligefuldt adlyde samme, da det skal være ham forbeholdt siden at paatale sin formeentlige Ret. Saa er og enhver af Corpset pligtig at iagttage militair Respe-ct imod sin Overordnede. Corpsets Officeerer bör lade sig det være magtpaaliggende at bibringe deres Undergivne et rigtigt Begreb om Subordination i Almindelighed, der er nödvendigt for ethvert militairt Corps. Derimod paalægges det dem og Overjægerne at vise i Exercerskolen Lemfældighed og Taalmodighed mod deres Undergivne, og i anden Tjeneste ligeledes at afholde dem fra Opfarenhed og fornærmende Adfærd. Skulde Nogen af Corpset finde sig beföiet til at klage i saa Henseende over sine Foresatte, har han at indgive sin Klage til Corpsets Chef, som foranstalter Sagen undersögt og paakjendt.

§27.

Ligesom enhver er pligtig at indfinde sig til Exercering og anden Tjeneste, naar han dertil commanderes, saa bör han og möde til det bestemte Klokkeslæt. Den, som ei er tilstæde, naar Corpset opstilles, men dog förend Afmarschen, tildeles förste Gang en Irettesættelse, anden Gang en Pengemulct, som for en Jæger bestemmes til 8 Sk., for en Overjæger til een Mark Sölv, og for en Officeer til 3 Mark Sölv, som i Gjen-tagelsestilfælde stedse fordobles. Moder nogen först en Time efter, eller ogsaa aldeles udebliver, bor en Jæger böde én Mark, en Overjæger to Mark og en Officeer én Rigsbankdaler, alt Sölv, hvilke Mulcter ligeledes i Gjentagelsestilfælde fordobles.

§28.

Skulde Nogen ved uopsættelige Forretninger eller andre antagelige Grunde være forhindret i at give Møde til den Tid, han vorder tilsagt, og der om saadant strax gjöres Melding til Corpsets Chef, kan der til en enkelt Udeblivelse ventes Tilladelse. – For Sygdoms Forfald maa altid leveres Lægens Attest. – Bringes det siden i Erfaring, at den Vedkommendes Anmeldelse af Forfald indeholdt Urigtighed, skal han möde, dersom det er i Exerceertiden, under en Overjægers Commando, for at indhente det forsömte og i andet Fald ansees med i det mindste en dobbelt saa stor Mulct, som den, hvormed han havde vildet være anseet, hvis han var udebleven uden Anmeldelse af Forfald.

§29

Overhörighed eller Opsætsighed imod Foresatte eller Forsömmelse gjentagne Gange, eller andre Forseelser, hvorfor de i de foregaaende Paragrapher bestemte Böder ei anses tilstrækkelige, straffes efter Reglementet af 4die Juni 1802 med höiere Böder eller Arrest paa kortere eller længere Tid. For de mindre disciplinaire Forseelser, som maatte begaaes imod den militaire Orden, saasom ureglementeret Paaklædning, skjödeslös Omgang med Armaturen og Mangel paa Agtpaagivenhed i Tjenesten og saa videre, er Chefen pligtig til at irettesætte Vedkommende, og naar Forseelsen gjentages bemyndiget til at dictere en passende Mulct, fra én Mark til én Rigsbankdaler Sölv, dog forbeholdes disse Paagjældende Ret til at fordre Sagen undersögt ved Krigsret.

§30.

De Böder, som enten ved Chefens Resolution i Overensstemmelse med det(te) Reglements Paragraph 29, eller med en i Medhold af Reglementet af 4die Juni 1802 Paragraph 16 nedsat borgerlig Krigsrets Dom, eller, i Tilfælde af Appel efter bemeldte Reglements Paragraph 19 ved en Höiesteretsdom, paalægges nogen af Corpsets Medlemmer, tilfalde Corpsets Casse. Amtmanden har, paa Chefens Anmodning, uopholdelig at foranstalte Böderne inddrevne paa lovlig Maade, naar de ikke til rette Tid erlægges. – Paa samme Maade sörges for Inddrivelse af Erstatninger, som maatte være Corpsets Casse tilkjendte for manglende Armatur, Lædertöi og saa videre, og Chefen har at sörge for, at de Domme, hvorved Nogen for Tjenesteforseelse er fundet skyldig til anden Straf end Böder, uden Ophold paa lovlig Maade fuldbyrdes. – Den som er fundet skyldig til Arrest, har efter Chefens Ordre at begive sig til Arresten i Uniform og ved sin Ankomst at aflevere sin Sabel til den inspectionshavende Over-jæger.

§31.

I alle mödende Tilfælde, for hvilke dette Reglement ikke indeholder Bestemmelse, skal det almindelige Reglement for Borgervæbningerne i Kjöbstæderne udenfor Kjöbenhavn af 4die Juni 1802 tjene til Regel. –

Hvorefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette og Vedkommende det fornödne at tilkjendegive. – Befalende dig Gud.« Hvilket allerhöieste Rescript hermed communiceres Deres Velbyrdighed til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgörelse.

Odense i Fyens Stiftsamtmandskab d. 3die Marts 1832.
CederfelddeSimonsen(sign)
Til Hr. Stadshauptmand, Agent Andrup i Odense«

Som man kan se, så havde jurister også kronede dage den gang!

At chefer ikke altid er, hvad de bør være, er ikke noget ukendt fænomen i vore dage. Det var det heller ikke den gang, hvad følgende brev fra chefen for Fodjægerne til Nyborg Arsenal vidner om:

»Fra Fodjægercorpset i Odense.
Under 23. April 1834 er det Jægercorpset communiceret, at det er dette tilladt at erholde indtil 80 (pund) Krudt udleveret aarlig fra Nyborg Arsenal, og at der er givet Arsenalet Ordre at udlevere dette Qvantum Krudt, naar det af det borgerlige Jægercorps forlanges.

For nogle Aar siden reqvirerede Corpset selv dette Krudt, men senere har Stadshauptmand Brodersen fundet for godt at lade sig samme udlevere, og for 2 Aar siden blev Corpset endog Prostitueret^[33], ved at Betalingen ikke »endog efter længere Tids Forlöb« var erlagt, endskjönt Stadshauptmanden tidligere havde modtaget samme. For at forebygge sligt i Fremtiden tilskrev jeg Arsenalet paa Corpsets vegne, at Krudtet ikke oftere skulle blive forlangt uden at dermed fulgte Betaling, hvilket ogsaa var tilfældet afvigte Aar.

Da Stadshauptmanden mulig atter i Aar kunde faa i Sinde at forlange sig ovennævnte Krudt udleveret, saa maa jeg herved paa Jægercorpsets Vegne tjenstligt have Nyborg Arsenal anmodet om, at Krudtet ikke udleveres enten til Stadshauptmanden eller Nogen som helst, uden at Arsenalet forevises Jægercorpsets Reqvisition, og at der tillige med Denne fölger den befalede Betaling.

Alt i Fölge den Ordre Arsenalet fra Artillericorpset har modtaget.

Odense 24. Juli 1844
Chr. Hansen
Capitain og Chef for Jægercorpset

Til Nyborg Arsenal«

Et net historie fra det virkelige liv. Korpsets historie afspejler den eviggyldige sandhed at interessen for at deltage i forsvarsmæssige foranstaltninger som eksercits og skydeøvelser varierer med den udenrigspolitiske situation. Protokollen viser derfor et svingende aktivitetsniveau, hvor der i flere år slet ingen aktivitet har været ud over den selskabelige, mens der især i 1848 var stor interesse for korpsets medlemmer til at gå ind i de forstærkningsbataljoner, der blev opstillet over hele landet til forøgelse af den regulære hær. Almindelig værnepligt blev først indført i 1849. Konerne var knapt så glade, så der er bevaret rørende breve sendt til den kommission, der skulle godkende ansøgningerne, om at deres mands ansøgning skulle afslås på grund af hans forsørgerpligt for kone og mange børn.

Ved festlige lejligheder, hvor der var kongelige gæster på slottet, så stod de fornemme bedsteborgere fra det ridende korps vagt uden for de kongelige gemakker, mens de mere jævne kræmmer- og håndværkssvende i Jægerkorpset til Fods holdt vagt uden for slottet.

Museets nyerhvervelser er således et vigtigt led i en del af Odense Bys forholdsvis nære historie fra den gang Odense var landets næststørste by og Fyn var centrum og beæret med to kronprinser efter hinanden som guvernører over landsdelen. Hvad med at udnævne en tredie kronprins som honorær guvernør? Indrette Odense Slots hovedfløj til repræsentationslokaler? Og opstille fodjægere som æresgarde ved festlige lejligheder?

Noter

1. ^ Calender, 1832, side 139
2. ^ af løjtnant F.M. Andersen
3. ^ der var jægerkorps i mange andre købstæder fra 1801, men mig bekendt ingen fra 1. halvdel af 1700-tallet. Det er også ældre end det ridende korps, der først blev oprettet i 1748,1 (1743, 2)
4. ^ side 177 i bind II af Odense Bys Historie, 1984
5. ^ siderne 417-19 i bind VI af Odense Bys Historie, 1984
6. ^ Engelstoft, 2. Udgave fra 1880, siderne 256, 299, 374-75 og 571.1862 udgaven er omtalt i den nye Odense Bys Historie bind VII side 316.
7. ^ Holbeck, siderne 645-75 i kapitlet om militæret skrevet af Erh. Mørch.
8. ^ af A. Baggesen, side 162.
9. ^ af J.v. Ræder, side 153.
10. ^ billede nr. 23 i afdelingen for borgervæbninger.
11. ^ side 24 i »De borgerlige Korps«
12. ^ side 129 i Calenderen fra 1832.
13. ^ side 28 i »De borgerlige Korps«
14. ^ side 129 i Calenderen fra 1832
15. ^ Approberingen findes side 33 i »Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, den Danske Krigsmagt til Lands angaaende«( Fiortende Deels andet Hæfte 1832 ), af Herman Kierulf. Kjøbenhavn 1834.
16. ^ side 36 i »De borgerlige Korps«
17. ^ side 38 i »De borgerlige Korps«
18. ^ siderne 239-44.
19. ^ der findes indtil flere breve til og fra arsenalet i Nyborg, der omhandler ønsker og svar vedrørende geværer og sabler. Generelt må siges, at man fik udleveret gamle udtjente våben, der var kasseret af hæren.
20. ^ livgehæng
21. ^ træblok med huller til patronerne, der var krudt og kugle indsvøbt i et papir »kræmmerhus«.
22. ^ i Chr.V. Bruun (faksimileudgaven) står side 134 linie 16 f.o. nævnt »medens borgervæbningen for halvdelens vedkommende har sjako’er og iøvrigt overvejende trekantede hatte, idet der dog er 3 capka’er (Odense Fodjægercorps -23, Itzehoes ridende Borgergarde -57 og Kongens og Prindsens Liv Eskadroner, St. Crois -61« (tallene refererer til illustrationsnumrene).
23. ^ Møntergårdens Mus, nr. 23/1932 består af to pompoms. Desværre indeholder registre-ringsbeskrivelsen intet om farven på dem.
24. ^ kæder
25. ^ Collet betyder krave og kan ifølge Larousse også betyde kappe. Begge dele har ingen mening i beskrivelsen af uniformskjolen.
26. ^ jernbanefløjl
27. ^ runde foroven – flade forneden
28. ^ grønne silkefrynser og guldfrynser
29. ^ det må forstås således, at de først beskrevne bukser og støvler er til vinterbrug. De sidstnævnte til sommerbrug.
30. ^ her er tale om Rigsbanksedler, som stod i en lavere kurs end sølvmønterne, da der ingen indløsningspligt bestod før i 1845. Staten inddrog i perioden 1818 – 1838 halvdelen af seddelmængden for at forbedre kursen. Denne bestemmelse kan derfor, måske være et led i denne politik? – eller et udtryk for social hensyntagen, da officererne skulle betale i sølv, rigsbankdaler.
31. ^ en rigsbankdaler opdeltes i 6 mark a 16 skilling tegn (tegn = skillemønt)
32. ^ formentlig et krudtmål
33. ^ = latterliggjort

Litteratur

• Andersen, F.M., løjtnant: De Borgerlige Korps i Odense. Odense, 1898. Siderne 19-46. Baggesen, A.: Den danske Stat. (1840)
• Bruun, V. Chr.:Danske Uniformer. Kjøbenhavn fra 1837 f.f.
• Calender over alle ved den Kongelige Danske Armee samt de Vestindiske, Guineiske og Ostindiske Tropper ansatte Officerer og øvrige Betiente, saavelsom over Borgervæbninger og frievillige Corps. No. XXIIII af Herman Kierulf.
• Kjøbenhavn, 1832.
• Engelstoft, C.T.: Odense Bys Historie, 2. udgave, 1880..
• Holbeck, H. St.: Odense Bys Historie, 1926. Larousse, Nouveau Petit, Paris, 1956.
• Odense Bys Historie, bind II: »De fede År, Odense 1559-1660«, Odense, 1984.
• Odense Bys Historie, bind VI: »Mod bedre Tider.
• Odense 1789 -1868«, Odense, 1986.
• Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, den Danske Krigsmagt til Lands angaaende. Vedrørende året l832. Udgivet i København, 1834. Ræder, J.v.: Den danske Armées Organisation. Kiøbenhavn, 1837.