Odense Bys Museers mål er at skabe værdi for det enkelte menneske og for samfundet. Dette sker ved at sætte historisk perspektiv på nutiden. Vi trækker tråde tilbage til de forandringer, som gennem tiderne har påvirket menneskers tanker og ideer, de fysiske omgivelser og det omgivende samfund.
Indsatsen sker gennem indsamling, udforskning og bevaring af kulturarven og ikke mindst aktiv og inddragende formidling af de historiske linjer i en form, som giver besøgende og brugere indsigt, forståelse og oplevelse. Der arbejdes på at række ud til nye brugere/gæster.
Samtidig arbejder vi på at bidrage til Odenses udvikling nationalt og internationalt.
Således lyder Odense Bys Museers grundfortælling i let sammentrængt form. Grundfortællingen er de få ord, hvormed vi fortæller om museets overordnede mission. Skal man beskrive de samlede rammer for museets virke, bliver det meget mere omfattende. Som statsanerkendt museum med både statslige og kommunale tilskud skal vi efterleve langt flere bestemmelser og forordninger. Museumsloven fastlægger de statsanerkendte museers formål, ansvar og opgavevaretagelse, den tilhørende bekendtgørelse fastsætter regler for drift og afrapportering, Odense Bys Museers vedtægter uddyber disse, og hertil kommer forretningsordenen for bestyrelsens arbejde, driftsaftale med hovedtilskudsgiver samt Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner.
Jeg skal undlade at trætte læseren med alle disse bestemmelser, som vi faktisk – når hverdagen kører – er glade for, og som heller ikke belaster museumsarbejdet og friheden heri på afgørende vis. Til gengæld skal jeg fortælle lidt om planerne for de kommende år. Med nogle års mellemrum tillader jeg mig at bruge denne fløjartikel til at skitsere de mål, vi arbejder hen imod – både på den korte og lange bane.
Den 1. januar 2018 overgik Odense Bys Museer efter mere end 130 år som kommunalt ejet institution til at være selvejende. Det betød mange forandringer. Der skulle indgås aftaler om drift, bygninger, bankforbindelse, revision og meget, meget mere. Det betød også, at Odense Bys Museer fik en bestyrelse. Med henvisning til Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner valgtes en professionel bestyrelse. Det vil sige, at medlemmerne blev udpeget på baggrund af særlige kompetencer inden for forskellige fagområder relevant for museumsarbejdet. Det gælder indsigt i forskning, kulturhistorie, juridiske forhold, økonomi, turisme og daglig drift – og alle medlemmer med erfaringer fra ledelsesjob. For Odense Bys Museers direktion og medarbejdere var det naturligvis meget spændende, hvorledes det ville gå med en reel bestyrelse. Tidligere var By- og Kulturudvalget i Odense Kommune museets bestyrelse, men det var efterhånden alene blevet af navn. Efter at have samarbejdet med Odense Bys Museers første bestyrelse i de forløbne to år må jeg sige, at vi vitterlig har fået en meget professionel bestyrelse. Den arbejder godt sammen og giver indspark til strategier og mål, som er så væsentlige for udviklingen af en stor kulturinstitution. Selvfølgelig skal bestyrelsen sikre, at der er styr på drift og økonomi, men hovedopgaven ligger i at sætte retning.
Dele af 2018 gik for bestyrelsens vedkommende med at lære organisationen Odense Bys Museer at kende, men fra 2019 har der kunnet arbejdes med strategier og mål. I det følgende skal jeg præsentere hovedtræk i de udviklingsmål, som bestyrelse og ledelse i fællesskab er nået frem til for de kommende år. En række af målene tager deres udgangspunkt flere år tilbage. Udviklingen af museer tager tid, og igangsatte initiativer må nødvendigvis fastholdes over en længere periode for at opnå de ønskede resultater. Bestyrelsen har taget afsæt heri, men også lagt ekstra lag på. Desværre måtte det undervejs i 2019 også erkendes, at Odense Bys Museer blev mødt af markante økonomiske reduktioner i det kommunale driftstilskud for de kommende år. Det betyder naturligvis, at områder og indsatser må reduceres eller helt opgives. Heldigvis er museerne inde i en positiv udvikling på mange punkter, så de økonomiske tilbageslag har ikke haft alvorlige konsekvenser for nye tiltag og for institutionens og medarbejdernes engagement.
H.C. Andersen-området har gennem den sidste halve snes år haft et særligt fokus ved Odense Bys Museer. Ser man tilbage på museumshistorien, har dette været gældende i flere omgange, f.eks. da det lille, gule hjørnehus i Hans Jensens Stræde, hvor digteren fødtes i 1805, blev erhvervet hundrede år senere og åbnet som museum i 1908. Eller da museet blev udvidet i 1930 med nyt indgangsparti og opførelsen af Mindehallen med Niels Larsen Stevns fresker, igen i 1970’erne med bygningsmæssige udvidelser og endelig ved ombygning og nyindretning forud for 200-året for H.C. Andersens fødsel i 2005.
Efter jubilæumsåret 2005 blev der meget stille om H.C. Andersen. Nogle i Danmark vil nok mene, at der havde været alt for megen omtale og halløj i fejringen heraf. I hvert fald tabtes interessen for Andersen i Danmark blandt både turistorganisationer, presse, fonde og danskere generelt. Der blev meget stille, og det var for nærværende forfatter svært at skaffe penge, hvis et originalt H.C. Andersen-brev, -klip eller -manuskript blev sat til salg. I udlandet var der dog slet ikke samme tilbageholdenhed. Mange fandt, at H.C. Andersen-året 2005 havde været en flot præstation fra dansk side. Jeg var i 2006 inviteret til at deltage i fejringen af jubilæumsåret for Mozart i Wien. Her var man meget optaget af H.C. Andersen-året, og jeg fortalte, at i Danmark var året blevet skæmmet af negative historier og skandaler. Svaret fra ledelsen af Mozart-året i Wien var, at det var helt normalt – sådan er det bare med store internationale kulturfejringer!
I 2009 var det planen, at H.C. Andersen Fonden, som var blevet dannet for at afvikle fejringen af 200-året for H.C. Andersens fødselsdag, skulle nedlægges. I sidste øjeblik besluttede Odense Byråd at opgive planen og i stedet fortsætte fonden, med det håb at der på et senere tidspunkt ville være mulighed for at genoplive de mange gode initiativer.
Denne beslutning gav anledning til, at fire aktører – professor Johs. Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet, direktør Flemming Bruhn, VisitDenmark, direktør Christian Have, Have Kommunikation, og nærværende forfatter – i medierne begyndte at tale for, at Odense ikke skulle opgive H.C. Andersen. Tværtimod skulle byen være stolt over at være fødeby for et så stort og verdenskendt ikon som H.C. Andersen. Ikke mindst Christian Have talte for, at Odense skulle tage ejerskab til H.C. Andersen. Andre byer, som f.eks. Salzburg og Stratford-upon-Avon, har opnået et markant internationalt kendskab netop på grund af deres ikoner til trods for deres lidenhed set i et verdensperspektiv.
Arbejdet med at vende den almene negative holdning i Danmark til en relancering af H.C. Andersen var en kæmpeopgave, som kun skred langsomt fremad. Dog fik vi international hjælp initieret af nationen Danmark! I 2010 blev World EXPO afholdt i Shanghai, og den danske pavillon blev skabt af arkitekt Bjarke Ingels. Han ønskede, at Den Lille Havfrue fra Langelinie i København skulle transporteres til Shanghai og opstilles i et stort bassin med vand fra Øresund som del af den danske pavillon. Det førte naturligvis til stor diskussion i Danmark. Kunne man det? Beslutningen blev dog taget, og den lille skulptur sendt afsted. Skulle der have været mere modstand på det tidspunkt, blev den fejet væk, da billeder kom hjem fra Shanghai, hvor tusindvis af mennesker fulgte transporten gennem byen, og hvor millioner af kinesere og gæster udefra besøgte den danske stand. Det blev klart for mange i Danmark, at H.C. Andersen er utrolig kendt og populær i Kina og i den øvrige del af Asien!
Jeg skal ikke gennemgå alle de elementer, der fulgte i Odenses satsning på H.C. Andersen i de følgende år, men blot henvise til flere artikler i tidligere numre af denne årbog. For Odense Bys Museer blev området topprioritet på mange områder: fra udvikling og realisering af en systematisk international markedsføring af H.C. Andersens Odense til ideen om at skabe et samlet eventyrhus som led i transformationen af Odenses bymidte efter lukningen af den firesporede Thomas B. Thriges Gade. Første idékoncept for eventyrhuset blev præsenteret i 2011, og siden er det gået stærkt. Der er blevet skaffet 370 mio. kr. til projektet, der har været afholdt internationale idé-, indholds- og arkitektkonkurrencer, og byggeriet af det ny H.C. Andersens Hus er i skrivende stund i fuld gang. Huset forventes at kunne indvies i sommeren 2021. Det er Odense Bys Museers største projekt nogensinde og fylder naturligvis rigtig meget i udviklingsmålene for de kommende år.
Allerede i sommeren 2020 tages hul på en international lancering af det ny H.C. Andersens Hus. Det sker i forbindelse med De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i Tokyo i 2020. For Odense Bys Museer stod det tidligt klart, at der med det ny H.C. Andersens Hus, tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma og indholdskoncept udviklet af det engelske Event Communications, vil blive skabt en attraktion helt i top målt på verdensplan. Nyheden herom spreder sig dog ikke af sig selv. Derfor blev det vedtaget at starte den internationale lancering under OL. Den danske OL-pavillon bliver utrolig flot og har en enestående placering rundt om et meget kendt springvand i Hibiya Park lige ved siden af kejserpaladset. Det er virkelig Tokyos modsvar på Central Park. Det ny olympiske stadion er tegnet af Kengo Kuma, og derfor er det naturligt også at fortælle historien i Tokyo om, at samme verdenskendte arkitekt er ved at opføre et forunderligt og fascinerende hus for H.C. Andersen i dennes fødeby Odense. Sidstnævnte er det nok de færreste i verden, der kender. Men ved at fortælle nyheden om at Kengo Kuma i Odense bygger et fantastisk hus for den berømte eventyrdigter, håber vi at kunne få fokus på byen. Under OL vil der være 25.000 journalister fra hele verden i Tokyo, dagligt vil den danske pavillon blive besøgt af 8.000-10.000 mennesker, og forhåbentlig vil vi kunne få opmærksomhed fra relevante medier fra mange lande ved udstilling, film og events – bl.a. med arkitekten Kengo Kuma selv på scenen. De Olympiske Lege i Tokyo vil fungere som ’D-dag’ for lanceringen af det ny H.C. Andersens Hus. Fra da af vil vi sammen med relevante kommunikationsfirmaer gennem film, pressemeddelelser, fotos, sociale medier m.m. få budskabet ud worldwide om det ny hus, Andersen og Odense. Det er nu, vi har chancen for ultimativt at koble ikonet H.C. Andersen sammen med Odense. Og den chance skal tages!
Ud over lanceringen af nyheden vil de kommende år blive præget af optakten til og driften af det ny H.C. Andersens Hus. Mange, mange opgaver skal løses og realiseres, og planer for både selve åbningen og tiden efter skal udvikles og konkretiseres. Der er allerede meget travlt hermed, og travlheden vil fortsætte i flere år. Til trods for at vi fra 2018 har måttet leve med et midlertidigt H.C. Andersen-museum på 400 m2 indrettet i Carl Nielsen Museet, er det lykkedes at få stadig flere udenlandske gæster til Odense. Markedsføringskonceptet omfatter ikke blot museet, men hele den gamle midtby med H.C. Andersens Barndomshjem, Odense Å, Odense Slot, Møntergården m.m. under overskriften H.C. Andersens Odense. Dette koncept vil blive fortsat med det ny H.C. Andersens Hus som ’kronjuvelen’ og bundet sammen af en opdateret H.C. Andersen-fodsporsrute.
Da nedrivningen af det gamle H.C. Andersens Hus skulle ske, måtte det nærliggende Carl Nielsen Museum i Odense Koncerthus inddrages som midlertidigt museum for digteren. Med så mange udenlandske turister kan vi ikke undvære et H.C. Andersen-museum i flere år. Kontinuiteten i arbejdet med at tiltrække flere og flere udenlandske gæster skal fortsættes for at fastholde positionen som H.C. Andersens by. Hertil kommer, at entréindtægterne er betydelige og meget afgørende for Odense Bys Museers drift. Endelig var udstillingerne i Carl Nielsen Museet meget forældede og trængte til en total udskiftning. Heldigvis lykkedes det efter et par måneders lukning i vinteren 2017-2018 at genåbne det midlertidige H.C. Andersen-museum, og det har vist sig, at vores gæster fra ind- og udland er forstående for situationen og glade for, at oplevelsen af H.C. Andersens Odense omfatter både det midlertidige museum, H.C. Andersens fødehjem i Hans Jensens Stræde, barndomshjemmet i Munkemølle Stræde med den nyanlagte have og Møntergården, der bl.a. rummer det midlertidige Børnekulturhuset Fyrtøjet. Børneuniverset bliver i øvrigt en integreret del af det ny H.C. Andersens Hus.
Det vakte naturligvis nogen debat, at Carl Nielsen Museet måtte lukke. Odense Bys Museer havde dog fra starten planer om at genetablere en Carl Nielsen-formidling i Odenses nye stærke musikområde med musik- og teaterhuset Odeon, Odense Koncerthus og Syddansk Musikkonservatorium. Som et første ’plaster på såret’ var det planen totalt at nyindrette Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Lyndelse. Dette blev gennemført med flot støtte fra Carl Nielsen Legatet, og barndomshjemmet kunne åbne i april 2019. Siden er der blevet arbejdet videre med ideerne til et nyskabt Carl Nielsen Museum. Dette skal fortsat ligge, hvor det gamle lå – nemlig som en del af Odense Koncerthus, men med helt ny og helt anderledes formidling. Carl Nielsens musik skal langt mere i centrum, og museet skal ikke blot sætte fokus på den biografiske side. Konceptet for det nye museum er skabt i efteråret 2019 i et spændende samarbejde mellem Event Communications i London, DRs musikafdeling og medarbejdere fra Odense Bys Museer. Det er planen, at realiseringen af det ny Carl Nielsen Museum vil ske så hurtigt som muligt efter lukningen af det midlertidige H.C. Andersen-museum i sommeren 2021. Vi håber på en åbning af det ny Carl Nielsen Museum i starten af 2022.
Samtidig arbejdes der på at realisere en række nye tiltag og forbedringer ved Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Lyndelse, bl.a. nyt haveanlæg, omlægning af forplads og parkeringsplads, erhvervelse af yderligere jord til brug for større have og opførelse af et samlingshus, der kan danne ramme om mange arrangementer. Det lille barndomshjem kan kun rumme få gæster på samme tid.
Møntergården fik i 2013 en flot ny udstillingsbygning, som på bedste vis føjer sig ind mellem de gamle bygninger, hvis historie strækker sig mange hundrede år tilbage. Faktisk er hele Møntergårdskarreen et enestående eksempel på bygningskultur gennem tiden. Nutiden repræsenteres på flotteste vis af den nye, præmierede udstillingsbygning, der som en slags moderne bindingsværksbygning giver området karakter og lukker for det nordøstlige hjørne, som tidligere blev beskæmmet af en parkeringsplads. Siden er det lykkedes at få restaureret flere af de gamle bygninger og taget dem i brug til bl.a. børnemuseet Histotoriet og Børnenes Baggård. Arbejdet med Møntergården er dog ikke færdiggjort. Der mangler stadig flere ting. Gård- og haverummene skal sættes i stand med passende belægninger og udstyr, flere bygninger skal renoveres, og en stærkere synlighed udefra til den historiske perle skal udvikles. Dette vil Odense Bys Museer arbejde videre på i de kommende år. Samtidig starter inden længe planerne for at udvikle nye, permanente udstillinger. De eksisterende udstillinger i udstillingsbygningen er fra 2013. Det er målet i 2022-23 at kunne åbne for en helt ny historie om Odenses udvikling. Ideen er at sætte fokus på to perioder, som har været meget afgørende for byens udvikling. Dels den tidlige bydannelse i vikingetid og tidlig middelalder, dels Odenses transformation fra landets næststørste industriby i 1900-tallet over recessionen startende i midten af århundredet til nutidens moderne vidensby præget af uddannelser, ny teknologi, servicefag og nye livsformer. Arbejdet indledes i starten af 2020 med basal dataindsamling og forskningsanalyser af byens demografiske, sociale og økonomiske udvikling fra år 1900 til i dag. Denne indsats placeres som en del af Odense Bys Museers forskningscenter CENTRUM, der hidtil har haft primært fokus på den tidlige bydannelse med bl.a. Knud den Hellige og vikingeborgen Nonnebakken.
Nyborgladen på Møntergården, der aktuelt rummer det midlertidige Børnekulturhuset Fyrtøjet, skal fra sommeren 2021 anvendes som særudstillingslokale. På tegnebrættet er en udstilling om dengang, Danmark var udvandrerland. Danske i Amerika har været et forsknings- og formidlingsområde, som Odense Bys Museer har arbejdet med i mange år. Der holdes årligt mange foredrag rundt i landet, og i 2018-19 blev der vist en udstilling på Ellis Island, New York, om de danske immigranter og deres efterkommere i USA. Denne udstilling er i skrivende stund i Solvang, Californien. Der har været en række forespørgsler om, hvorvidt udstillingen vil blive vist i Danmark. Det gør den ikke, idet den er lavet specielt til et amerikansk publikum. Vi vil dog meget gerne præsentere vores nyeste forskningsresultater også i Danmark, og derfor er det målet fra efteråret 2021 at vise en særudstilling herom på Møntergården.
Den Fynske Landsby har siden åbningen i 1946 trukket hundredtusinde besøgende til hvert år. Hertil kommer, at Landsbyens flotte friluftsscene er meget attraktiv til udendørsteater og koncerter. Hvert år holder H.C. Andersen Festspillene til på scenen og trækker mange gæster til. Det samme gør de populære Landsby-koncerter, som afholdes et antal gange i det sene forår og igen i sensommeren.
Den Fynske Landsby har dog potentiale til at kunne trække langt flere gæster til, ikke mindst turister fra det øvrige Danmark og udlandet. Cirka 60 % af alle besøgende kommer fra Odense og det øvrige Fyn. Kun 20 % kommer fra det øvrige Danmark, til trods for at der er tale om en udpræget sommerattraktion. De sidste 20 % tegner udenlandske turister sig for. Set i forhold til, at H.C. Andersen-museet har omkring 70 % gæster fra udlandet og yderligere 25 % fra det øvrige Danmark uden for Fyn, skulle der være plads til forbedringer. Den Fynske Landsby er jo netop et landsbymiljø med levendegørelse af historien på H.C. Andersens tid. Vil turister fra nær og fjern opleve denne tid og forstå det miljø, som mange af eventyrene som “Den grimme Ælling”,”Svinedrengen” og “Store Klaus og Lille Klaus” skriver sig ind i, er et besøg i Den Fynske Landsby oplagt. Især i disse år, hvor der er ekstra fokus på H.C. Andersen gennem sommerteater og ny udstilling om ting og sager fra eventyrene. Vi skal i de kommende år sætte ekstra kræfter ind på at fortælle om denne dejlige gamle landsby i Odenses udkant. En meget stor udfordring ligger dog i, at afstanden på cirka fire kilometer fra Odenses bymidte, hvor der færdes så mange udenlandske turister, til Landsbyen kan virke for lang. Og det til trods for at en gåtur langs Odense Å ellers kan være en flot oplevelse i sig selv. Vi skal derfor arbejde videre med nye muligheder for de turister, der ikke kommer til Odense i bil. Samtidig skal markedsføringen øges på nærmarkederne i Tyskland, Holland, Polen, Sverige og i resten af Danmark uden for Fyn.
Den Fynske Landsby er dog ikke ’bare’ en landsby fra H.C. Andersens tid. Det er også et fantastisk levende museum, hvor der kan sættes fokus på fødevarer og bæredygtighed, som præger nutidens debat rigtig meget. Den selvforsynende landsby kan fungere som en oplagt ramme til at sætte fokus på disse emner set i et historisk perspektiv. Noget kan vi lære af gamle dage, andet kan sætte fokus på problemstillinger, som vi bliver nødt til at forholde os til, hvis vi virkelig vil gøre noget ved klimaforandring, fødevarekvalitet og madspild. Som eksempel kan nævnes, at man omkring år 1800 fik 3-5 gange udbytte af det korn, man såede ud. Siden er det tal vokset meget stærkt, så et udbytte på 50 gange udsæd for hvede ikke er usædvanligt. Denne forøgelse er sket ved en betydelig energibelastende investering i form af maskiner, tørringsanlæg, gødning og sprøjtemidler. Hvor meget kan og vil vi reducere heri i dag? I Den Fynske Landsby, hvor landbruget i 1800-tallet søges genskabt, kan man stille disse spørgsmål og dermed sætte vores nutidige problemer i perspektiv. Landsbyen kan ikke give svarene, men sætte dilemmaerne på dagsordenen. Herved vil Den Fynske Landsby ikke bare være et romantisk monument over en svunden tid, men et museum med nutidsappel. Den Fynske Landsby skal dog også samtidig fastholdes som det smukke, æstetiske sted for bygningskultur, natur, haver og husdyr, som hvert forår springer ud og betager den besøgende – både gæsten fra Fyn og turisten fra andre dele af Danmark eller udlandet.
Listen over udviklingsmål for de første år i 2020’erne er længere endnu. Jeg skal dog runde denne gennemgang af med blot kort at nævne nogle få. Allerede for flere år siden blev målet om at styrke Odenses historiske identitet opstillet. Indsatsen blev som en begyndelse målrettet den tidlige bydannelse i vikingetiden og tidligste middelalder. Under overskriften Knud den Helliges by iværksattes arkæologiske undersøgelser, forskning og formidling, herunder særlige tekniske undersøgelser af vikingeborgen Nonnebakken, udgivelse af flere publikationer og særudstillingen Knuds Odense – Vikingernes by på Møn tergården. Fokus på vikingebyen vil blive fortsat i de kommende år. Som et særligt element i denne indsats indgår et samarbejde med flere museer og byer om at få de danske Trelleborg-anlæg fra vikingetiden, inklusive Nonnebakken, optaget som UNESCO verdensarv. Hvis dette lykkes, vil et projekt, der synliggør voldanlægget, blive realiseret. Odense Byråd har i budget 2020 afsat midler til Odense Bys Museers arbejde med projektering heraf.
Næste element i arbejdet med Odenses historiske identitet ligger i udvikling af en særlig historisk trappe i Eventyrhaven. Med udgangspunkt i pladsen bag Odense Domkirke, som forsynes med to bronzemodeller af Odense i henholdsvis 900-tallet og 1500-tallet, vil faser i Odenses historie blive markeret. Herfra vil sigtelinjer gå til bevarede bygninger og anlæg, der repræsenterer eksempler på byens udvikling. Bronzemodellerne er netop blevet støbt og vil indtil en realisering ved Eventyrhaven blive placeret på Møntergården.
Turismeindsatsen med særligt fokus på udvalgte udenlandske destinationer vil blive intensiveret i et tæt samarbejde med H.C. Andersen Fonden, VisitOdense, VisitDenmark m.fl. Efter solide succeser i Kina, Sydkorea, Italien, Frankrig og Tyskland gøres der i disse år forsøg på nye markeder. Konkret er Odense Bys Museer efter opfordring fra VisitDenmark gået med i lanceringsinitiativer i Indien. De første spæde forsøg blev gjort i sommeren 2019 og fulgt op ved turisme-workshops i flere store byer i november. Det er VisitDenmarks vurdering, at Indien har væsentligt turistpotentiale for Danmark, bl.a. som følge af den direkte flyrute fra Delhi til København. Både Den Fynske Landsby og H.C. Andersen-museet har mærket de flere indiske gæster i 2019, selv om der endnu er tale om meget små tal. Fra kun at udgøre et par håndfulde for nogle år siden er antallet af indiske gæster i H.C. Andersen-museet nået op på 150. Det skal i den forbindelse erindres, at kinesiske turister for en del år siden også blev talt i håndfulde. I 2019 nåede tallet af kinesere i H.C. Andersen-museet op på næsten 20.000. Så der er, trods små tal endnu, muligheder i dette nye marked. I hvert fald skal potentialet i Indien afprøves. Samtidig skal indsatsen på kulturturister fra de tidligere nævnte lande fastholdes. Især Tyskland skal have et ekstra fokus, ikke mindst Hamburg, hvorfra der fra december 2019 dagligt kører direkte tog til Odense. Med det stigende antal kulturturister, og heraf mange der allerede har besøgt de største europæiske byer, er der en chance for at skabe interesse for mindre byer med spændende kulturattraktioner. Vi skal bare huske at fortælle om byen. En systematisk markedsføring af byens værdier er afgørende. Odense som turistby kommer ikke bare af sig selv.
Sluttelig skal det nævnes, at mulighederne for licensing-samarbejde med et antal danske firmaer med markante internationale brands undersøges som led i den forestående lancering af det ny H.C. Andersens Hus. Ved de første kontakter har vi oplevet en meget stor interesse herfor. Om det reelt er muligt at finde en fælles platform er naturligvis ikke givet. Men det er en ny og meget spændende mulighed, som – hvis den finder grobund – vil komme til at fylde meget hos Odense Bys Museer i de kommende år.
Det nye årti, som vi netop har taget hul på, tegner således til at blive rigtig spændende på centrale punkter i museumsarbejdet som undersøgelser, forskning og formidling. Hertil kommer helt nye dimensioner i museumsarbejdet som licensing-samarbejde med private virksomheder, deltagelse i dansk fremstød ved OL i Tokyo, drift af en stor international turistattraktion og ’ground-breaking’ i forhold til nye internationale turistmarkeder. Vi glæder os til 2020’erne.
