Opbygningen af Odense Bys Museer er på en række områder enestående i forhold til landets øvrige museer. Bortset fra Nationalmuseet med dets mange afdelinger er der intet sted i landet et samlet museumsvæsen der giver en så stor spredning inden for kunst- og kulturhistorien. Odense Bys Museer favner fra arkæologi over byhistorie, landsbyhistorie til litteratur, musik- og kunsthistorie. Efter indvielsen af Carl Nielsen Museet i 1988 består Odense Bys Museer af 8 museer: Fyns Stiftsmuseum (arkæologi), Møntergården (bymuseum), Den fynske Landsby, Fyns Kunstmuseum, H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem, Carl Nielsen Museet og Carl Nielsens Barndomshjem.
Ser man de enkelte museer isoleret, er de størrelsesmæssigt, både hvad angår personale, ressourcer og samlinger, ikke større end så mange andre danske museer, men tager man museumsvæsenet som helhed, er der tale om det største uden for København.
Museumsvæsenet i Odense er en af i alt 4 fagforvaltninger i Odense Magistrats 4. afdeling. De øvrige er skolevæsen, kultur- og fritidsvæsen og biblioteksvæsen. Chefen for museumsvæsenet udgør sammen med cheferne for de øvrige forvaltninger og rådmanden lederkollegiet i magistratens 4. afdeling.
I april måned 1989 vedtog Odense Byråd en ny organisationsplan for museumsvæsenet. Der skal ikke her redegøres for den gamle organisationsplan, idet der kan henvises til en fyldig omtale i Fynske Minder 1985.
Hovedmålet med den nye organisationsplan er:
I den nye organisationsplan ligger både en decentralisering og på visse områder en centralisering, bl.a. med oprettelse af nødvendige fællesfunktioner. Netop denne kombination, som umiddelbart kan synes selvmodsigende, er et nøglepunkt i de forestående ændringer.
I dagligdagen skal det enkelte museum fungere meget decentralt med egen leder, personale, budget, samlinger m.m. og med udnyttelse af den fleksibilitet, som dette medfører. Til andre tider skal det dog være muligt i fællesskab at løfte langt større opgaver, som det enkelte museum ikke kan klare og som kun et stort museumsvæsen er i stand til. Sagt på en anden måde, det er målet at Odense-museerne i kraft af den samlende organisation skal kunne hævde sig væsentligt i det danske museumsbillede. En gang imellem skal det være muligt at lave nogle »spidser«, hvor ressourcerne samles til at lave spændende, store udstillinger eller omfattende undersøgelser. Også på markedsføringsområdet vil den nye organisation kunne give slagstyrke – konkurrencen skærpes på vores område i disse år!
Vender vi tilbage til den mere formelle organisationsplan, så skal der først henvises til diagrammet. Øverst er der sket det, at stillingen som leder af det samlede museumsvæsen den 1. juni er blevet overtaget af Torben Grøngaard Jeppesen. Forgængeren, Niels Oxenvad, har efter 25 år på lederposten ønsket selv at overtage den nye stilling ved H.C. Andersen og Carl Nielsen museerne, derom senere.
Til museumschefens hjælp oprettes 3 stabsfunktioner. Først et lille sekretariat, hvis opgaver er journalisering, fælles planlægning, økonomi m.m. og ikke mindst fælles markedsføring. Lederen af den tidligere Undervisnings- og Oplysningsafdeling, museumsinspektør Jens Th. Uldall, overflyttes til sekretariatet, hvor han udover at fungere som museumschefens nærmeste medarbejder skal løse opgaver vedrørende Odense Bys Museers informations-og PR-virksomhed samt varetage sekretariatsfunktionen i forbindelse med fælles markedsføring af såvel kommunale som ikke-kommunale museer og udstillingshaller i Odense. Sekretariatet er placeret i den gamle museumsbygning i Jernbanegade, der også rummer Fyns Kunstmuseum.
Anden stabsfunktion er bevaringsafdelingen, der skabes ved sammenlægning af 2 eksisterende konserveringsafdelinger ved henholdsvis Fyns Stiftsmuseum og Møntergården. Bevaringsafdelingen skal varetage konserveringsmæssige opgaver for alle museerne samt for en række museer på Fyn jævnfør en amtslig betalt konserverings ordning. Leder af afdelingen bliver Anne Marie H. Christensen. Afdelingens fremtidige fysiske placering er endnu ikke afgjort.
Tredie stabsfunktion er undervisningsafdelingen. Den skabes ved sammenlægning af dele af museernes tidligere Undervisnings- og Oplysningsafdeling og Historisk Værksted/Hollufgård. Sidstnævnte har hidtil været under kultur- og fritidsvæsenet. Den nye afdeling skal varetage alle museernes undervisning og kontakt til uddannelsesinstitutionerne. Lederen heraf bliver Jørgen Eliasen, som kommer fra en stilling som leder af Historisk Værksted. Undervisningsafdelingen får lokaler i nyindrettede bygninger på Hollufgård med direkte tilknytning til Historisk Værksted.
De nuværende 8 museer samles til i alt 5 museumsafdelinger, hvoraf de 4 er uændrede, nemlig Fyns Stiftsmuseum, Møntergården, Den fynske Landsby og Fyns Kunstmuseum. Den sidste afdeling skabes ved sammenlægning organisatorisk af H.C. Andersens Hus, H.C. Andersens Barndomshjem, Carl Nielsen Museet og Carl Nielsens Barndomshjem. Den nye afdeling får Niels Oxenvad som faglig og daglig leder – en opgave han iøvrigt hidtil har passet sideløbende med arbejdet som leder af museumsvæsenet. Den nye museumsafdeling kræver dog en fuldtids daglig leder.
Som ny leder af Den fynske Landsby efter Torben Grøngaard Jeppesen er pr. 1. september ansat Jørgen Ganshorn. Han kommer fra en stilling som arkitekt i Planstyrelsen med bygningsrestaurering som arbejdsområde.
Udover driften af de 5 museumsafdelinger og 3 stabsfunktioner er museumsvæsenet med virkning fra 1990 tillagt den daglige drift af Odenses nye – kommende – kulturcenter på herregården Hollufgård i byens sydøstlige udkant. På grundlag af temaet »menneske og natur« opbygges i disse år en række institutioner i herregårdens hoved- og avlsbygninger og på de tilstødende marker, i skov og i park. Under etablering – eller allerede etableret – er »Gæsteatelier Hollufgård« hvilket dækker over billedhuggerværksteder med bl.a. bronzestøbningsfaciliteter, stenhuggerplads og tilhørende gæsteboliger; Fyns Stiftsmuseum – arkæologisk museum med såvel udstillingsfaciliteter, åbne magasiner m.m. som et »oltidsmiljø« – et forhistorisk landskab på et ca. 20 ha stort område med rekonstruerede miljøer fra stenalder til middelalder; museumsvæsenets undervisningsafdeling med tilhørende værksteder, og endelig Odense Golfklubs bane med klub faciliteter. Senere skal der udbygges med værksteder for kunsthåndværkere, lejrskolefaciliteter, uddannelsesmuligheder m.m.
Museumsvæsenets driftsbudget er på ca. 25 mill. kr. og der beskæftiges 100-120 mennesker.
Af helt aktuelle større opgaver for Odense Bys Museer står fortsat opbygning af kulturcentret på Hollufgård, udbygning af det kulturhistoriske museum Møntergården til et markant bymuseum – eller rettere et byhistorisk center, etablering af mere oplevelsesorienteret formidling på H.C. Andersen-museerne, evt. ved deltagelse i opbygning af et børnekulturhus, og endelig på det administrative område en decentralisering af økonomifunktionen med edb-baseret bogføring på den enkelte institution. Også Odense Bys Museers årbog Fynske Minder skal gennemgå forandringer. Fra næste årgang planlægges ny layout og samtidig en øget satsning på at fortælle om museernes helt aktuelle undersøgelser og erhvervelser. Allerede fra denne årgang er tilføjet noget nyt, nemlig glimt fra museernes arbejdsmark 1988, der fortæller om væsentlige iagttagelser, fund, erhvervelser og begivenheder i Odenses 1000 år.
I 1990 bliver formidlingsstrategi et nøgleord, hvormed menes fastlæggelse af de enkelte museers målsætning, profilering af disse, satsning på bestemte målgrupper, fastlæggelse af niveauer for formidling, herunder større vægtning af oplevelsesmuligheder, dramatisering etc. Museumsvæsenet vil bruge dette arbejde til at profilere museumsbilledet yderligere og give den samlede indsats større helhed og dybde og samtidig gøre museerne til en stærkere integreret del af det samlede kulturtilbud i Odense.
Odense Bys Museer er således klar til at tage fat på 1990’erne.
