Færdes man i disse år i Odense, kan man blive overvældet af al den bygge- og anlægsaktivitet, der er i gang. Vi skal ikke mange år tilbage, før byggekraner var lidt af et særsyn. Faktisk var Odense Bys Museer i 2010 stolte over, at der stod en stor byggekran på Møntergården i forbindelse med opførelsen af den nye udstillingsbygning. Nu er der kraner overalt, og hvis det ikke er tilfældet, så er det gravemaskiner og bulldozere i fuldt vigør. Ja, som odenseaner kan man føle sig udfordret, når man færdes gennem byen i bil, på cykel eller som gående. Som inkarneret cyklist skal jeg om morgenen tage stilling til, om første mål er mit kontor på Møntergården i den østlige del af midtbyen, eller jeg skal til møde i den vestlige. De igangværende udgravninger til p-kældre under den tidligere Thomas B. Thriges Gade har næsten skabt en ’Berlin-mur’ midt gennem byen. Mange steder i byens periferi kan man møde lignende forhindringer. Anlæggelsen af letbanen giver masser af trafikomlægninger, og samtidig kan man på sin tur rundt via de mange omkørsler få et indblik i det ene byggeri efter det andet. Der er virkelig kommet gang i Odense!
Sådan en udvikling kommer ikke af sig selv. Efter mange års stagnation, som tog sin begyndelse i 1970’erne, måtte byen trække sig selv op ved håret. Med sloganet Fra stor dansk by til dansk storby indledtes en ny æra med fokus på at realisere Odenses potentiale, og det uden at der – igen – skulle ’gå Odense i den’! Det udtryk blev tidligere brugt om alt det, der ikke blev til noget i Odense. I dag kan man vist vende udtrykkets betydning i en positiv mening. Som konkret udmøntning af målet blev der truffet beslutning om lukning af Thomas B. Thriges Gade og iværksættelse af en markant nydannelse af midtbyen. Dette initiativ kom ikke til at stå alene. Snart fulgte andre meget store projekter med såvel offentlig som privat finansiering, og i kølvandet herpå kom endnu flere projekter, således at der i disse år investeres over 40 milliarder i nye anlæg.
Al den byggeaktivitet gør naturligvis, at man som borger må leve med de mange trafikale besværligheder og den midlertidige støj fra byggepladserne, men så kan man med H.C. Andersens ord tænke, at man skal så grueligt meget igennem, men at der ud af det kommer en flot svane. Der er næppe tvivl om, at Odense om ganske få år er en helt anderledes by. I en dansk sammenhæng indtager den igen rollen som storby, med hvad det indebærer af hektisk aktivitet. Odense begynder atter at nyde den særlige prestige, som følger heraf, og som byen havde frem til midten af 1900-tallet. Færdes man rundt i byen, fornemmer man, at odenseanerne begynder at glæde sig over den nye status. En kollega fortalte for nogle år siden, da vedkommende kom til byen fra København, at han havde bemærket, at odenseanerne kiggede nedad. Det er ikke tilfældet længere, nu tør man godt tale rosende om Odense, og den nationale fortælling i medierne er heller ikke længere negativ, men derimod meget positiv f.eks. om robotteknologi, Facebook, et nyt OUH, en lukket Thomas B. Thriges Gade, tilflytningen af Socialstyrelsen og Miljøstyrelsen fra København og et nyt spændende H.C. Andersen-museum på vej.
Odense Bys Museer meldte sig allerede for flere år siden ind i kampen for udvikling af byen. I museernes årbog fra 2014 fortælles herom i den indledende artikel med titlen Fuldt fokus på Odense. Heri beskrives en række initiativer, som enten var iværksat eller skulle iværksættes i de kommende år. I det følgende skal jeg følge op herpå og trække de væsentligste projekter frem, som Odense Bys Museer i disse år bidrager med for at realisere Odenses udviklingspotentiale.
I perioden fra 2018 til 2025 er det Odense Bys Museers vision at realisere følgende overordnede mål:
Den mest markante indsats er naturligvis opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus til over 300 mio. kr. Arbejdet hermed er i fuld gang, og mens disse linjer skrives, er det gamle museum og Børnekulturhuset Fyrtøjet lukket, og nedrivningen forestår. Det nye museum skal stå færdigt i 2020, og indtil da er H.C. Andersen-museet flyttet ind i Carl Nielsen-museets lokaler i Odense Koncerthus. Med de mange turister fra nær og fjern kan H.C. Andersen-formidlingen ikke være lukket i flere år. I det midlertidige museum vises en nyproduceret udstilling om den verdensberømte digter under titlen Poesi, papir og saks – af den eventyrligste slags. Ud over besøg i dette museum tilbydes turisten i de kommende år en særlig H.C. Andersenpakke under navnet 5 i 1. Pakken er en nøgle til H.C. Andersens liv og opvækst i Odense. Med billet hertil i hånden åbnes dørene i det midlertidige H.C. Andersen Museum og også til fødehjemmet i Hans Jensens Stræde, til digterens barndomshjem i Munkemøllestræde, til det byhistoriske museum Møntergården og til Børnekulturhuset Fyrtøjet. Sidstnævnte får fra maj 2018 midlertidigt hjemsted i Nyborgladen i Møntergårds-karreen. De fem steder giver et unikt indblik i Andersens samtid og hans eventyrlige forfatterskab. En tur til disse kan forenes med en gåtur i H.C. Andersens fodspor rundt i byen. Her vil man møde de mest kendte steder med tilknytning til den unge Hans Christians liv i Odense som f.eks. vaskepladsen ved Odense Å, Odense Domkirke, Fattigskolen, Fattiggården og Odense Slot. Odenses bykerne er dermed et helt H.C. Andersen-land. Besøget i H.C. Andersens Odense kan kombineres med en udflugt til Den Fynske Landsby – En landsby fra H.C. Andersens tid. Turen fra midtbyen til landsbyen kan foretages enten sejlende med Odense Aafart, på cykel eller til fods via å-stien. En rigtig smuk rute på eller langs Odense Å, der er så berømt på grund af sangen Sejle op ad åen…
Carl Nielsens museum er hjemløst, mens H.C. Andersen-museet låner lokalerne i Odense Koncerthus. Der kompenseres herfor ved at øge formidlingsaktiviteterne i Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Lyndelse. Dette sker ikke kun ved flere arrangementer, men også ved at Barndomshjemmet og dets omgivelser gennemgår en stor omlægning. Med en flot bevilling fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat vil huset blive tilbageført til den oprindelige indretning med en kombination af interiører og nye udstillinger, der vil fortælle om Carls barndom, opvækst og musikalske evner. Faaborg-Midtfyn Kommune følger initiativet op med omlægning af forplads, cykelsti m.m., således at området tilpasses det fine lille hus og bliver langt mere æstetisk end den nuværende parkeringsplads og cykelsti lige ved indgangen til haven.
Formidlingen af Carl Nielsens liv og musik stopper ikke hermed. I 2019 påbegyndes udviklingen af helt nye og moderne udstillinger, der skal realiseres, når det midlertidige H.C. Andersen-museum lukker i 2020. En sådan fornyelse af Carl Nielsen-museets udstillinger var meget påkrævet. De gamle havde stået stort set uforandret siden museets åbning i 1988 og var efterhånden noget bedagede. Moderne udstillinger udnytter mange flere formidlingsmuligheder, og det skal også gælde det nye Carl Nielsen-museum. Her vil musik og levende billeder få en langt mere central plads sammen med udvalgte klenodier som f.eks. Carl Nielsens violin. Også samspillet med ægtefællen, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, vil naturligvis få en særlig plads i fortællingen om den store fynske komponist, verdenskendt for sine særlige nielsenske toner og klange.
Møntergården har i de seneste år fået en række store løft. Det begyndte med den nye udstillingsbygning, som det dansk-spanske arkitektpar Maali og Lalanda så flot har føjet ind mellem de mange gamle og smukke bindingsværksbygninger fra 1500- og 1600-tallet. Senere er indsatsen fulgt op med nænsom restaurering af flere gamle huse, og i disse er indrettet Børnemuseet med Histotoriet og Børnenes Baggård. Begge har fra begyndelsen nydt stor succes blandt børn og medfølgende voksne, der interesserer sig for arkæologers, historikeres og konservatorers arbejde med at indsamle og bevare spor fra fortiden og for, hvorledes livet var i det gamle Odense. Snedkerens værksted og lejlighed sætter rammen for indlevelse heri og byder på muligheder for selv at leve sig ind i livet dengang.
Udviklingen af Møntergården er dog ikke afsluttet med disse initiativer. Fase 3.0 er under udvikling, mens disse linjer skrives. Arbejdet er indledt med en byrumsanalyse, hvor Møntergårdens fysiske placering og æstetiske og oplevelsesmæssige værdier ses i forbindelse med omdannelsen af Odenses bymidte. Allerede da Odense Bys Museer i 00’erne lagde planerne for Møntergårdens fremtid, var vi bevidste om, at med Odenses nye bymidte ville Møntergården og dens placering i det historiske kvarter med H.C. Andersens Hus, Carl Nielsen Museet, Odense Koncerthus og Musik- og teaterhuset Odeon udvikle sig til en helt særlig værdifuld perle. Denne opfattelse er styrket yderligere af den netop gennemførte byrumsanalyse, udført af Gehl Arkitekter og finansieret af Realdania. Den foreliggende analyse vil blive et rigtig godt grundlag for den videre udvikling af Møntergården både med hensyn til brug af bygninger og gårdrum, forbedring af karreens visuelle forankring i bymiljøet og nye supplerende initiativer.
I rækken af nye initiativer, som forventes at skulle rummes på Møntergården, kan nævnes Mediemuseet. Mediemuseet er i dag lokaliseret i Brandts Klædefabrik, men Odense Byråd har i 2017 besluttet, at hele Brandtsbygningen i fremtiden skal bruges til kunsthal og kunstmuseum. Det betyder, at såvel Fyns Kunstakademi som Mediemuseet skal flytte i de kommende år. For Mediemuseets vedkommende senest i 2019. En sådan flytning midt i alle de øvrige store opgaver, som Odense Bys Museer aktuelt er i gang med, er naturligvis en stor mundfuld. Meget skal i den kommende tid afklares med hensyn til økonomi og fysisk flytning. I første omgang er det planen at sikre, at der også efter 2019 kan tilbydes undervisningsforløb med afsæt i mediehistorie. I dag fylder nyhedsmedierne som bekendt utrolig meget. Også i tidligere tider var magt over fortællingen om samtidens begivenheder og historien bag af stor betydning. Netop derfor ser vi en sammensmeltning på Møntergården af formidlingen af historiefortællingen og mediehistorien som en oplagt mulighed. Med afsæt i nutidens brug af sociale medier, tv-medier, fake news m.m. vil der kunne sættes fokus på det historiske perspektiv på medieforbruget og meget gerne også med fokus på en grundlæggende kildekritik over for til alle de nyheder, som vi bombarderes med dagligt.
Hvorledes en mediehistorisk udstilling kan indpasses på Møntergården, er der endnu ikke taget stilling til. Den opgave vil være en del af de kommende års arbejde med fase 3.0. Forskellige ideer er lanceret, men kræver en langt grundigere bearbejdning. Det samme gælder de første tanker om at skabe et Smagens Hus som element i Møntergårds-karreen. Et oplagt sted til et sådant hus tæt ved Grønttovsmarkedet og som del af den fantastisk smukke historiske perle, som Møntergården er med sine mange gamle bygninger og gårdrum. Et sted, der oser af æstetik og historie og giver mulighed for refleksion midt i et ellers travlt byliv.
Og så må vi heller ikke glemme alt det andet, Odense Bys Museer er i gang med. Den Fynske Landsby skal have skærpet formidlingsprofilen og blive endnu mere spændende, ikke mindst for udenlandske turister. Forskningen på højt niveau skal fortsættes i et tæt samspil med universiteter og museer i ind- og udland, og det internationale arbejde konsolideres. For sidstnævntes vedkommende kan nævnes, at Odense Bys Museer vil have udstillinger i Japan, Tyskland og USA i 2018, og i det følgende år står bl.a. Sydkorea på programmet. Herudover er der løbende en række samarbejder med byer, institutioner, parker m.m. i adskillige lande, ikke mindst i Kina!
Det ligger Odense Bys Museer meget på sinde at bidrage til Odenses historiske identitet, ikke bare gennem de nævnte store projekter, men også i en bredere sammenhæng. Vi har således i forbindelse med de omfattende arkæologiske udgravninger forud for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade fra begyndelsen sat fokus på at fortælle byens historie – rent ud sagt lag på lag, fra vikingetiden til nutiden. Knud den Helliges Odense har således været ofret en særlig opmærksomhed i 2017 med særudstilling af nyeste fund og resultater, udgivelse af flere bøger herom, foredragsserie, en ny kunstnerisk fortolkning af kongen, udført af kunstneren Thomas Kluge, rundvisninger i udgravningerne og meget mere. Lige nu er fokus sat på Odenses nyeste historie, hvor forskningsprojekter om robotteknologiens spæde start på Lindøværftet og TV2’s etablering og udvikling i byen har opnået betydelig ekstern støtte. Vi ser frem til fortællingen om disse historier i de kommende år.
På det organisatoriske område sker der også nyt. For Odense Bys Museer var den 1. januar 2018 helt speciel. På denne dag overgik museet til selveje efter 132 år i kommunalt regi. Faktisk er det en tilbagevenden til de første 25 år fra 1860 til 1885, da museet også var selvstændigt. Langt hovedparten af de danske museer er selvejende institutioner, og det har da også gennem flere år været overvejet, om Odense Bys Museer skulle gå samme vej. I forbindelse med planlægningen af det nye H.C. Andersens Hus foretoges en undersøgelse af konsekvenserne heraf, og på det grundlag besluttede Odense Byråd i april 2017 at iværksætte overgangen. En sådan omlægning er ikke så enkel. Hele det administrative område måtte omlægges. Det vil sige, at der skulle etableres lønsystem, økonomisystem, indgås driftsaftaler for it og telefoni, for bygningsvedligehold, pasning af grønne områder og meget, meget mere. Jeg skal undlade at trætte læseren med de store udfordringer, som Odense Bys Museers administrationschef og personale har haft gennem hele efteråret 2017. En opgave, som vil fortsætte langt ind i 2018.
Overgangen til selveje netop nu skal ses i forbindelse med den omfattende liste af initiativer og udviklingsplaner, som er nævnt i det foregående. En realisering heraf kræver en frigjorthed fra det kommunale system i forhold til at forøge egenindtjeningen, opnå yderligere statslige tilskud, få mulighed for sponsorater og for at få en egentlig bestyrelse, der gennem nationale netværk kan bidrage til en markant udvikling af Odense Bys Museer. Det kræver en særlig indsats af museet for at bidrage til udviklingen af storbyen Odense. Odense Bys Museers hidtidige bestyrelse har bestået af By- og Kulturudvalget, og uagtet politikernes store interesse for museets ve og vel har fokus af gode grunde ikke kunnet være alene herpå. Med en ny professionel bestyrelse med meget velkvalificerede medlemmer fra såvel Odense som det øvrige Danmark og med kompetencer på højt niveau inden for strategisk ledelse, jura, økonomi, driftsøkonomi og internationalt arbejde står Odense Bys Museer godt rustet til de kommende år. Men der ligger også en god del arbejde for såvel bestyrelse som direktion og medarbejdere. Tingene kommer ikke af sig selv og slet ikke penge til de mange investeringer, som ligger forude. Første store slag på det felt vil stå i foråret 2018, idet kulturministeren har bebudet et lovforslag før sommerferien, der skal omfordele de statslige museumstilskud. Odense har gennem mange år fået alt for lidt i statstilskud i forhold til mange andre. Vi håber, at der bliver lavet om på det.
Odense Bys Museer har således kastet sig meget aktivt ind i kampen for at udvikle Odense fra en stor dansk by til en dansk storby. En dansk storby kræver kulturinstitutioner af bedste kvalitet. Med det kommende H.C. Andersen-museum, tegnet af den verdensberømte japanske arkitekt Kengo Kuma, er vi overbeviste om, at Odense får sin første helt store internationale kulturinstitution. Fra andre byer rundt i verden ved man, at en markant kulturinstitution kan bidrage til at skabe positiv omtale og et særligt image for en by. Den gamle industriby Odense, som siden 1960’erne og 70’erne mistede sin markante position, er ved at genvinde den. Nu baseret på robotteknologi, droner, Lindø port of Odense, Facebook, SDU, nyt OUH – og inden længe med et H.C. Andersens Hus af høj international arkitektonisk klasse.
Odense Bys Museer har meldt sig ind i kampen for Odenses transformation!
