Odense Bys Museer

I de foregående afsnit er givet en slags situationsbeskrivelse for de museer, som tilsammen udgør den i 1985 jubilerende institution, Odense Bys Museer. Til afslutning skal herefter beskrives nogle af de forhold og problemer, som er fælles for samtlige museer.

Bortset fra Nationalmuseet er der vel næppe noget dansk museumsvæsen, der har en struktur svarende til de odenseanske museers. En gruppe museer med hver sit fagområde og hver sin faglige ledelse, men holdt sammen af en fælles styrelse, en fælles administration og en fælles økonomi. Netop disse strukturelle forhold er for nylig, i 1984, blevet lagt fast i en organisationsplan for hele den kommunale sektor, Odense magistrats 4. afdeling, hvorunder Odense Bys Museer sorterer. I denne er museerne placeret som en såkaldt hovedfunktion, på linje med skolevæsen, kultur- og fritidsvæsen, biblioteksvæsen og en koordinerende fællesadministration, og således at museernes leder har fast plads i magistratsafdelingens chefkollegium med direkte reference til rådmanden i faglige anliggender og med reference til fællesadministrationens direktør i økonomisk-administrative sager. I forlængelse af arbejdet med en organisationsplan for magistrats afdelingen som sådan er der også udarbejdet tilsvarende planer for de enkelte funktioner, således også Odense Bys Museer. Forsåvidt angår museernes interne struktur er der ikke hermed sket nogen ændring i forhold til tidligere. Der er snarere tale om en kodificering og præcisering.

De to organisationsplaner bringes hér som illustration, til orientering om museernes plads i det kommunale system. Organisationsplaner med tilhørende funktions- og stillingsbeskrivelser betragtes i museernes kreds nærmest

som et sæt »ordens- eller færdselsregler«, som skal kendes og bruges, til fremme af det væsentlige: museumsarbejdet.

Museerne har altså fået en høj placering i det politisk-administrative system og meget tæt på de kommunale beslutningstagere. Anskuer vi dem under synsvinklen økonomi, tegner deres situation sig noget anderledes. Kun ca. 2% af magistrats afdelingens samlede udgifter går til drift af byens museer, altså en meget beskeden andel målt med de tilgrænsende kommunale sektorers andele. Og dog repræsenterer disse 2 pct. et beløb på knap 15 mill. kr., bedømt efter 1984-regnskabet.

Og byrdefordelingen tegner sig for samme år således:

Sammenligner vi disse tal – altså procenttallene, ikke de absolutte tal – med de tilsvarende tal 50 år tidligere, er der en forbløffende overensstemmelse m.h.t. byrdefordelingen.

Odense kommune tegner sig fortsat for ca. 2/3 af den totale drift, mens museernes egne bidrag, deres »egne indtægter« nu nærmer sig 1/5, hvor brøken tidl. var tæt på 1/4. Og på trods af, at Odense Bys Museer i medfør af museumsloven oppebærer maximale statstilskud til tre af sine museer (godt 0,5 mill. kr. pr. museum), deltager staten kun i museumsdriften med godt 1/10. Medvirkende til dette lidt sløje resultat er den omstændighed, at de to store kulturhistoriske museer Fyns Stiftsmuseum og Møntergården stadigvæk må nøjes med et halvt statstilskud pr. museum, afspejlende tidl. tiders museumsstruktur, hvor Fyns Stiftsmuseum var ét museum med en forhistorisk og en historisk afdeling, altså det museum som man forsøgte at samle i énhedsmuseet mellem Overgade og Sortebrødretorv. Skønt dette forlængst er opgivet, udgør de to museer, set med statens øjne i relation til statsanerkendelse og -tilskud, stadig én enhed.

De amtslige tilskud er fortsat af en beskeden størrelsesorden, men repræsenterer dog nu 2% af den samlede drift, mod l% 50 år tidligere. Fyns amt har for sit vedkommende besluttet at koncentrere sin museumsstøtte om konserveringsvirksomheden. I 1978 vedtoges, efter forhandlinger mellem amtsrådets undervisnings- og kulturudvalg og amtsmuseumsrådet, en amtslig konserveringsordning, hvori Odense Bys Museer indgår med sine to konserverings-anstalter eller -værksteder, Fyns Stiftsmuseums konservering af jordfund & metaller og Møntergårdens konservering af »recente« sager. Disse to konserveringsværksteder får et særligt amtstilskud til »egen konservering«, men yder samtidig – mod refusion af lønningsudgiften – konservering til de øvrige fynske museer. En tilsvarende konserveringsassistance ydes af Langelands Museum. Ved konserveringsordningens start var det hensigten, at Fyns amt i løbet af 3-4 år skulle overtage et »generalansvar« for de fynske museers konservering, herunder påtage sig udgiften til driften af konserveringsvirksomheden. Grundet finansielle stramninger er man imidlertid endnu temmelig langt fra at have nået dette mål.

Med museernes »egne indtægter« kan man – som sagt – kun dække godt 1/5 af udgifterne. I 1960 var den tilsvarende brøk 3/5. Uanset at der under betegnelsen »egne indtægter« er henregnet ret så mange og forskelligartede indtægtskategorier, er indtægten ved entré og salg dog tungest vejende. Det er den i 1984 og var det også i 1960.

Udviklingen i museernes besøgstal inden for perioden 1935-85 kan belyses ved omstående grafiske fremstilling, baseret på museernes årlige besøgsstatistikker. Odense Bys Museer kan vist ikke beklage sig over manglende tilslutning fra publikums side. Med en »top« i 1981 og trods en vigende tendens siden da ligger Odense-museerne fortsat på et højt niveau i så henseende. Alligevel kunne 378.000 gæster i 1984 kun bringe museernes »egne indtægter« op på 22% af udgifterne, mens 232.000 gæster i 1960 var med til at tilvejebringe et procenttal på 60.

Der er utvivlsomt flere forklaringer på dette forhold eller misforhold. En af dem er den siden 1960 stedfundne forholdsvis kraftigere stigning i lønningerne end i entréafgifterne. En anden årsag er en for museerne gunstig vækst i personalet, en vækst som netop har fundet sted inden for de sidste 10-15 år. Væksten i personalets omfang afspejles også deri, at lønningsudgiften i 1984 udgør halvdelen af de totale udgifter, hvor den 25 og 50 år tidligere kun lagde beslag på ca. 40%.

Det kan synes ejendommeligt at afslutte en redegørelse for Odense Bys Museers virksomhed i de sidste 50 år med kedsommelige tal og statistiske oplysninger. Imidlertid er slige tal også et bidrag til belysning af virksomheden – og endelig skal de heller ikke få det allersidste ord.

Odense Bys Museer har meget at glæde sig over hér ved indgangen til det andet århundrede som kommunalt museumsvæsen. Institutionen er en anden end den var for blot 50 år siden. Den mellemliggende periode har været præget af vækst. Flere museer, større museer, flere besøgende, et større antal medarbejdere etc. Dertil en stigende professionalisering af museumsarbejdet på alle niveauer, en specialisering med samling omkring de museumsopgaver og -samlinger, hvor man hér på stedet har følt at måtte koncentrere kræfterne og midlerne om.

Foran ligger store opgaver og venter på at blive løst. Sådan var situationen imidlertid også i 1935. Mon ikke det samme vil være tilfældet i år 2035?

Noter og henvisninger

Fremstillingen hviler i meget høj grad på museernes trykte årsberetninger, samt på materiale i museernes arkiv. Der vil kun undtagelsesvis blive givet henvisning til den enkelte årsberetning og den enkelte sag.

1. ^ Svend Larsen. Et Provinsmuseums Historie. Odense Bys Offentlige Samlinger 1860-1935. Odense 1935.
2. ^ Holger Rasmussen, Dansk Museumshistorie. De kulturhistoriske museer. Dansk kulturhistorisk Museumsforening 1979. – Der henvises spec. til den s. 210 ff. anførte bibliografi. – For kunstmuseernes vedk. henvises til V. Thorlacius-Ussing, Danske Kunstmuseer i Provinsen. Deres Struktur og Arbejdsvilkaar. Kbh. 1962 -Litteraturhenvisninger s. 23 f.
3. ^ Årsberetninger, trykt som tillæg til »Odense byråds forhandlinger« foreligger for perioden 1911-72. – Uheldigvis ophørte denne rutinemæssige beretnings-virksomhed et par år efter kommunalreformen 1970, således at tidsrummet 1972-80 endnu ikke er inddækket. – Fra 1980-83 foreligger der kortfattede årsberetninger – som del af Odense Magistrat 4. afdelings årsberetninger – for de sidste par års vedk. suppleret med mere fyldige beretninger, udarbejdet af museerne selv.
4. ^ Odense Bys Museers arkiv (korrespondancen) foreligger fra 1860 og frem til dagen i dag. Det opbevares ved museernes fællesadministration, hvor også forhandlingsprotokoller, regnskaber m.m. opbevares. Fra ca. 1972 er dette arkiv dog begrænset til såkaldte »administrationssager«, mens »museumssager« skal søges på de resp. museer, der naturligvis også har accessionsprotokoller, genstandskartoteker m.m.
5. ^ Svend Larsen s. 102.
6. ^ Årsberetning 1938/39 s. 23.
7. ^ Årsberetning 1915 s. 63.
8. ^ Svend Larsen s. 49.
9. ^ Svend Larsen s. 101 ff.
10. ^ Svend Larsen, Blomsten (Fynske Minder 1952, s. 67).
11. ^ Mogens Clemmensens projekt er beskrevet indgående i museumsudvalgets indstilling til Odense byråd, dat. 28/1 1937. OBM arkiv.
12. ^ Peter Michelsen, Frilandsmuseet ved Sorgenfri (Kbh. 1973) s. 42 f. – Sammenligningen med Dansk Folkemuseum halter dog, idet den såkaldte »bondesamling« forblev på Nationalmuseet i København.
13. ^ Møntergaarden. Fyens Stiftsmuseums historiske Afdeling. Trykt som særtryk af Fynske Aarbøger 1942, s. 1-24, hvortil er føjet 8 sider med planer og vejledning til museets udstilling.
14. ^ Erling Albrectsen, Apoteker Helweg Mikkelsens Samling. Fynske Aarbøger 1941, s. 466-78, jvf. den ssts. trykte nekrolog over P. Helweg Mikkelsen (s. 461-65), ved Svend Larsen.
15. ^ Fyns Stiftsmuseum. Vejledning. Forhistorisk Samling. Tekst: Erling Albrectsen. Odense 1942.
16. ^ H.C. Andersen og Odense. 1866-1975. Anderseniana I, 1933.
17. ^ H.C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck. Anderseniana IX – XIII, 1941-46.
18. ^ Årsberetning 1937/38 s. 7 f.
19. ^ Svend Larsen, Et par mærkeår. Fynske Minder 1951, s. 53-64.
20. ^ 17/2 1941 meddelte Odense byråd en bevilling på 4.000 kr. til projektering af et fynsk landbygningsmuseum og 16/2 1942 gav Arbejds- og Socialministeriet medde-lelse om tilskud på 80% af arbejdslønnen samt et tilskud til materialer, svarende til højst 50% af arbejdsløntilskuddet. Ved privat indsamling var i mellemtiden skaffet 100.000 kr.
21. ^ Troels Andersen, J.W. Larsens samling i Odense. Kunst og Museum, 19. årg., 1984, s. 66-70.
22. ^ Kunstsamlingerne i Fyns Stiftsmuseum. Katalog. Odense 1948 – S. 35 ff. katalog over J.W. Larsens samling med indledning af Poul Uttenreiter.
23. ^ Erling Albrectsen, Oldsagssamlingen i ny dragt. Fynske Minder 1951, s. 50-52.
24. ^ Erling Albrectsen, Fynske jernaldergrave I-V. København og Odense 1954-73. -Fra og med bd. III (disputatsen) er værket udg. af Odense Bys Museer i skriftrækken Fynske Studier.
25. ^ 2. april-transmissionerne fandt sted i årene 1950-67, et enkelt år forhindret af en strejke, 1950-54 var »Ekstrabladet« initiativtageren, sidenhen samarbejdede Danmarks Radio og museet om sagen.
26. ^ H.C. Andersen. Mennesket og digteren. Redaktion: Svend Larsen og H. Topsøe-Jensen. Odense 1955.
27. ^ H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling. Ved H. Topsøe-Jensen. I-III. Odense 1959.
28. ^ Svend Larsen, Gåseholmen. Fynske Minder 1951, s. 15-24.
29. ^ Erling Albrectsen, Albani Torv. Fynske Minder 1956, s. 203-219.
30. ^ Eigil Hansen og Svend Larsen, Nedbrydningen af Overgade 9. Fynske Minder 1957, s. 25-52. – Svend Larsen og Eigil Hansen, Myter om Overgade 11. Fynske Minder 1958, s. 107-132.
31. ^ Odense Bys Museer. City of Odense Museums. Fotos: Wermund Bendtsen. Tegninger: Svend Saabye. Odense 1960. -Med billedbogen fulgte en kort redegørelse for Odense Bys Museer 1860-1960, ved Svend Larsen.
32. ^ Niels Oxenvad, En navnebroder til »Fynske Minder«. Fynske Minder 1960, s. 120-124.
33. ^ Viggo Nielsen, Nyere museumslovgivning i Danmark. Fortid og Nutid 1964, s. 303-14. – Holger Rasmussen, Dansk Museumshistorie (1979), spec. s. 156 ff.
34. ^ Det ombyggede og udvidede H.C. Andersen-museum er beskrevet i »Arkitektur DK«, 1977 nr. 8, s. 297-300.
35. ^ Erling Albrectsen, Fynske Jernaldergrave. IV 1-2. Gravpladsen på Møllegårds-marken ved Broholm. Fynske Studier IX. Odense 1971.
36. ^ Finn Grandt-Nielsen, To middelalderlige stenhuse i Odense. Fynske Minder 1970, s. 133-68. – Samme, Nyt fra Knud den Helliges Odense. Fynske Minder 1971, s. 199-216. -Johs. Hertz. En ruin holder flyttedag. Fynske Minder 1972, s. 77-96.
37. ^ Eigil Hansen, Jens Langes udflyttergårde. Fynske Minder 1960, s. 87-119.
38. ^ Niels Oxenvad, Jonas Skougaards H.C. Andersen-samling. Anderseniana 1972, s. 286-302.
39. ^ Praktiske oplysninger om Museumsun-dervisningen ved Odense Bys Museer. Odense 1972.
40. ^ Det første sæsonprogram udsendtes efteråret 1971 og er siden blevet fulgt op af 3 programmer pr. år, dækkende forår, sommer og efterår.
41. ^ Odense adelige Jomfruklosters historie og planerne for dets indretning til brug for Fyns Stiftsmuseum er skitseret i en lille brochure, kaldet »Odense adelige Jomfrukloster – Fyns Stiftsmuseum, Oldsagssamlingen« (1974).
42. ^ Rapport om »Hollufgård«. Odense magistrat 4. afdeling. 1981.
43. ^ Henrik Thrane, Fyns Oldtidsbebyggelse. En introduktion til udstillingen på Fyns Stiftsmuseum. 1981.
44. ^ Henrik Thrane, Lusehøj ved Voldtofte -en sydvestfynsk storhøj fra yngre broncealder. Fynske Studier XIII, 1984.
45. ^ Torben Grøngaard Jeppesen, Middelalderlandsbyens opståen. Kontinuitet og brud i den fynske agrarbebyggelse mellem yngre jernalder og tidlig middelalder. Fynske Studier XI, 1981.
46. ^ Mønter og medaljer. En billedbog. Tekst: Finn Grandt-Nielsen og Bjørn Poulsen. Foto: Søren Frank Christiansen. 1979.
47. ^ Eskil Arentoft, Vibeke Brandt og Finn Grandt-Nielsen, Albani Kirke & Torv. Fynske Studier XIV, 1985.
48. ^ Ervin Nielsen, Sct. Jørgensgade i Odense. Fynske Minder 1982, s. 61-74.
49. ^ Torben Grøngaard Jeppesen i Fynske Minder 1982 s. 91 ff.
50. ^ Finn Stendal Petersen, Væverhuset fra Lunde. 1983; Esben Hedegaard, Melby-huset i Den fynske Landsby, og Bjarne Porsmose, Skamby-Torupgårdens historie, begge trykt i Fynske Minder 1983.
51. ^ Vibelund. Opmåling. Tekst: Torben Grøngaard Jeppesen. Odense magistrats 2. afdeling, 1984.