Med næringsloven af 1857 ophævedes de gamle håndværkerlaug, som fra gammel tid havde varetaget håndværkernes interesser. Hvis der var tilstrækkelig tilslutning, kunne laugene dog få tilladelse til at fortsætte, men kun som syge- og begravelseskasser. Ved denne ændring tabte de gamle laugsskikke deres betydning, og efter nogen tids forløb skilte laugene sig af med velkomster, skafferstokke, laugslader og drikkebægre, der havde været brugt ved laugenes ceremonielle møder. Laugsgenstandene blev spredt vidt omkring, mange er gået til, men en hel del eksisterer stadigvæk og udgør en vigtig del af museernes håndværkssamlinger.
I Møntergården findes en lille 18 cm høj mandsfigur støbt af messing. Figuren forestiller en elegant herre fra sidste halvdel af 1700-årene iført trøje, knæbenklæder, strømper og sko, og under den åbentstående trøje har han en vest, der er lukket med en lang række knapper. På hovedet har han en opkrammet hat med to spidser, en såkaldt bicorne, som hviler let ovenpå hans stærkt krøllede paryk.
Man får nok fornemmelsen af, at det er en fornem herre, men fremstillingen er langt fra venlig. Smalskuldret, bredbaget og med tynde, stive ben er han ikke skildret særligt flatterende. Men sådan så mange mænd måske ud i Odense i rokokotiden? Hvis det er en skrædder, må man indrømme Odense-skrædderne en god portion selvkritik.
Figuren står på en let hvælvet plade af messing, der er fastgjort til et drejet træfundament. I den udadbøjede højre hånd holder han en sølvfane på hvis flagdug ses en inskription: »Vivat Odense« på den ene side, og på den anden: »Denne Fahne er Givet af Johannes Møller den 25de Junij 1781«.
Den lille figur leder tanken hen på de figurer, som mange laugsvelkomster bærer på låget, og fanen efterlader ingen tvivl om at begge dele må stamme fra en velkomst. Figuren er indgået i Møntergårdens samling som arv efter manufakturhandler Haible, Odense, men uden anden oplysning end at han havde den stående på sit skrivebord. Velkomsten var der ingen spor af.
I 1960 gennemgik jeg Nordiska Museets samling af laugsgenstande og noterede bl.a., at der her fandtes en dansk velkomst indkøbt af museet i 1878 i København. I velkomstens låg var der et hul til anbringelse af en lågfigur, men på det tidspunkt kendte jeg intet til figuren i Odense.
Velkomsten er af tin og 38,8 cm høj. Den er ustemplet, og det kan derfor ikke oplyses, hvor den er fremstillet. Af den graverede inskription fremgår imidlertid, at den er anskaffet til et skrædderlaug i 1781.
Inskriptionen på cuppas (bægerets) rand lyder:
Denne er Skræder Svennenes Welkomst – den 25 -Junij 1781
Derunder på det glatte bånd:
Oldermand Peter Warnicke
Qvartall Mestere
Johannes Møller, Niels Trolle
Johannes Hasseræus, Bertel Grosmand
Og på den modsatte side:
Oldgesel Michael Hansen
Svenne Navne
N: Belman, F: Milo, H: Sommer, P: Møller
P: Harboe, M: Christensen, I:C: Föns, C: Schmidt
Herunder er der en krans til ophængning af skilte med ialt 19 huller anbragt med lige stor afstand mellem hullerne. Derpå følger et glat bånd uden inskription, og ved overgangen mellem cuppa og bunden er der endnu en ophængningskrans med 23 huller, som er anbragt med varierende afstande mellem hullerne. En del af hullerne er formentlig lavet, da der ikke længere var plads til at ophænge skiltene i de oprindelige huller oven over.
Låget er højt hvælvet og har øverst en rund lågknop med inskriptionen:
Hans Hebbe Givet Denne Mand
Foroven i knoppen er der et hul til fastskruning af lågfiguren, men denne mangler.
I Finn Grandt-Nielsens bog »Lav og lavsting i Odense« er gengivet en tegning af en lågfigur, som angives at være fra skræddersvendenes velkomst. Det var derfor nærliggende at undersøge, om de to adskilte genstande oprindeligt havde hørt sammen.
I gengivelsen ovenfor af inskriptionerne vil man se, at navnet Johannes Møller og datoen den 25. juni 1781 findes både på velkomsten og på fanen. Selv om navnet ikke er ualmindeligt, ville det alligevel være et sjældent sammentræf, hvis de to genstande uden at høre sammen bar både det samme navn og den samme dato.
En undersøgelse af de øvrige navne giver da også fuld sikkerhed for at velkomst og figur hører sammen. Møntergårdens arkiv indeholder oplysninger om flere af de nævnte skræddere. Hans Hebbe, som har skænket figuren til velkomsten, var født ca. 1725 og søn af en skrædder Hans Caspar Hebbe i Odense. Han blev svend 1751, mester 1761 og døde 1783. Oldermanden Peter Warnick var født ca. 1743, blev svend 1764, mester 1767 og døde 1796. Johannes Møller, den ene af kvartalsmestrene, hvis navn findes både på velkomst og fane, var fra Visby på Gotland, men blev skræddermester i Odense i 1751. Han opsagde sit borgerskab i 1793 og døde 1796 i Odense. Af navnet kan man ikke slutte, at han var svensk. Han kan have arbejdet i Visby og oplyst, at han kom derfra, da han slog sig ned i Odense.
Derimod kunne andre af velkomstens navne snarere være svenske, men både Belman og Milo var fra Odense. Grosmand kom fra Nykøbing Falster. Om Hasseræus’ herkomst vides intet. Niels Trolle var fra Sakskøbing, mens de fleste af de andre stammede fra Odense. Der er således ingen tvivl om, at velkomsten og figuren oprindelig har hørt sammen, og at de begge har tilhørt skræddersvendenes laug i Odense.
Efter at lauget var hørt op med at fungere i 1860’erne er velkomsten formentlig blevet solgt eller givet bort. Figuren er blevet skruet af og endte på manufakturhandlerens skrivebord. Velkomsten blev derimod solgt til Nordiska Museet af antikvitetshandler J.M.L. Bolvig, København, den 19. juni 1878 for 12 kroner (svenske!). Det var den periode, hvor svenske museumsfolk købte danske genstande, mens danske købte svenske föremål, og de svensklydende navne har måske medvirket til at denne danske velkomst blev indlemmet i Nordiska Museets skråsamling.
