I det lille smukke skuespil „Kongen drømmer“ (1844) siger Dyveke i det første billede (i Bergen hos Madame Sigbrith) (S.s., x, s. 138):
Da jeg var lille og med Moder leved’
I Amsterdam, hvor man jo, som Amphibier,
Boer halv i Vandet, gik vor Trappe ned
I en Kanal; der sad jeg med mit Fartøi.
Og veed I hvad det var? Det var en Træsko!
Jeg kaldte den min lille, smukke Baad.
Da fik jeg høre om de høie Herrer,
Der ved hver Fest vandt større Rang ogTitel.
Jeg syntes om det, og den næste Søndag
Lod ogsaa jeg min Træsko avancere
Fra Baad til Mudderpram, og næste Gang
Til Pæreskude, derpaa til et Fartøi,
Saa til Fregat, Tredækker, Admiralskib,
Men altid var og blev den dog en Træsko!
Man ved intet om, hvor Dyveke er født, ej heller om hun nogensinde har boet i Amsterdam. Hvorledes er digteren kommet på denne idé?
H.C. Andersen var en glimrende iagttager, en fortræffelig læser med en fin hukommelse, men en særlig frodig fantasi var han ikke i besiddelse af. Derfor vogtede han nidkært over sine indfald. Sålidt som muligt måtte gå tilspilde. Kunde en idé ikke bruges i første omgang, kunde den måske komme til nytte senere.
Dette var bl.a. tilfældet, da han i 1840 arbejdede på eventyret „Ole Lukøie“. Vi husker alle, at Hjalmar onsdag morgen af Ole bliver indbudt til en sejltur til fremmede lande. Udenfor vinduet er der i skylregnen en hel sø, men det prægtigste skib lå op til huset. Men derefter følger på et par blade af en bevaret kladde (se min bog „Buket til Andersen“, s. 56-57) først tre kasserede linier: „Men lige ved det store Skib laae der en Træskoe og svømmede og en stor Prop forestillede Kapitainen! Hjalmar skal seile med mig, for mit Skib er et Admiral Skib, en tre Dækker! saaledes“. På et tidligere blad fortsættes så teksten – de overstregede ord er kursiverede sat i parantes:
„Skulde han ikke heller om Bord paa (Admiralskibet) Tredækkeren“, sagde een udenfor! og det var (den lille Mand der var skaaret af en Prop og kommanderede) Hjalmars eget Fartøi, et ganske lille Fartøi, der var gjort af en Træskoe, (og) men var ellers (ganske) nydeligt!
Skulde han ikke ombord paa (Admiralskibet) Tredækkeren, det andet er jo dog kun en Jagt, ihvor stort det er gjort! jeg er avanceret til en Tredækker!“
„Ja“, sagde Ole Lukøie, „det er nu kun nogle Løier vi have (haft) for med Dig, hver Gang det var Hjalmars Geburtsdag, skulde Du avancere, først blev Du en Jagt, saa en Fregat, saa et Krigs-Skib og nu er du en Tredækker?“
Ja det er jeg! sagde den.
„Men det betyder ikke noget!“ sagde Ole Lukøie! „Det er dog kun en Træsko!“ Stedet blev strøget i „Ole Lukøie“, og det var ingen Skade til. Men slippe Ideen kunde han ikke nænne. Den dukker saaledes fire Aar senere op i „Kongen drømmer“.
