Det brev, som gengives her, og som nu befinder sig i privateje[1], er skrevet i 1822 af den da 16-årige Martine Eline Bredsdorff, født i 1806 i Vester Skerninge på Fyn, hvor hendes far (min tipoldefar), Morten Thomsen Bredsdorff (1757-1841), var sognepræst. Hendes mor var født Ellen Cathrine Hornemann (1763-1827) og var søster til Henriette Christine Hornemann (1772-1845), der siden 1803 havde været gift med Jonas Collin. I sit første ægteskab havde hun været gift med residerende kapellan i Korsør M. G. Birckner.
Eline Bredsdorff var i efteråret 1822 indbudt til at bo i nogle måneder hos sin moster og onkel i København, og herfra skrev hun til sin ældre søster Johanne Henriette Jacobe Bredsdorff (1797-1888) i Vester Skerninge præstegård.
Som det fremgår af brevet, traf Eline Bredsdorff hos Collins den syttenårige H.C. Andersen knap fire uger før han kom i Slagelse Skole hos rektor Meisling. Som det ligeledes fremgår af brevet, havde Eline åbenbart truffet ham tidligere, uden at det dog er muligt at gøre rede for de nærmere omstændigheder.
Udskriften på brevet er: „Jomf. Hanne Bredsdorff, Vesterskjerninge pr. Svendborg“. Selve brevets tekst gengives her:
Kjøbenhavn, den 3die October 1822.
Min kjære gode Hanne!
Du maae ikke være vred fordi jeg slet ikke har skrevet til Dig i denne hele lange Tid at jeg har været her, men Du kan tro at det er ikke Ligegyldighed men jeg har været i en evig Forstyrrelse, saa at jeg er ganske fortumlet i mit Hoved. – Jeg kan endnu slet ikke rigtig finde mig i at jeg er her og at jeg skal blive her hele Vinteren, det er virkelig slet ikke min Skyld for jeg ved med en god Samvittighed, at jeg foreholdt baade Fader og Moder alle de Grunde hvorfor det ikke saa vel kunde gaae an, men de kunde ikke modstaae de kiære Menneskers Overtalelser, de gjøre rigtig allesammen altfor meget af mig, og jeg kan egentlig ikke begribe hvor det kan være dem saa meget om at giøre at beholde mig her. Jeg har rigtignok mange Fornøielser her og Gud veed at de ere alle saa kiærlige imod mig men det er mig umuligt andet end at jeg tidt længes saa inderlig efter det elskede Skjerninge og tidt kommer Taarerne mig i Øinene naar jeg tænker derpaa, jeg er ogsaa bange for at Moder skal faae for meget at bestille i Vinter, men Tante Cobe[2] kommer da hjem, og hvis hun ikke kan komme herfra, saa reiser jeg bestemt med Christian[3] som nok kommer hjem i November; han var her i Aftes og fortalte til min store Glæde at han havde været oppe til Examen og faaet præceteris, Gud være lovet at alt gaaer saa godt for ham! Jeg har da allerede været mange Gange paa Commedie hvor jeg da bestandig morer mig saa deilig, jeg maa dog fortælle lidt om de mærkeligste Stykker jeg har seet. – Det allerførste Stykke jeg saa var Hugo von Reinberg[4] det er et frygteligt Stykke men der er mange deilige Steder deri. Nielsen[5] og Jfr. Brenøe[6] spilte overmaade godt deri. Jeg har ogsaa seet den lille Rødhætte[7], det er ret nydeligt at see og der er da den sødeste Musik af Verden. Madam Rind[8] og Cetti[9] ere saa elskværdige deri, men forleden Aften saae jeg Kronen for dem alle nemlig Jægerbruden[10], den er da næsten himmelsk. Det er i denne Tid Holbergs Secularfest[11], der er dertil af Oehlenschlæger fabrikeret et Forspil som er ret nydeligt. – I denne Tid er der vel Auction i Ollerup[12], det maa være skrækkeligt tungt for dem, vil du hilse dem saa mange Gange fra mig. Jeg skal hilse Dig saa mange Gange fra den søde elskværdige Reinholdine[13], hun var her forleden Dag med Brun[14] som nu er kommen; men de reiser nok i disse Dage. – August[15] har jeg blot seet paa Gaden, Jette Drevsen[16] er her i disse Dage, hun og Ingeborg[17] er paa Comedie i Aften og Tante[18] og jeg sidder her ene hjemme. Jeg kan rigtig godt lide alle Drevsens, Jette er saa ærlig og hendes Stemme er da over alt hvad jeg har hørt. Jeg holder i det hele taget grumme meget af alle her, Ingeborg er ret en sød velsignet Pige; jeg troer næsten at der bliver et Par af hende og Adolf Drevsen[19], det skal være et rart Menneske jeg vilde ret ønske at det kunde blive imedens jeg er her for sligt morer mig da saa kosteligt. Jeg har saa græsselig meget at fortælle og giøre mig til af at jeg ret vilde ønske jeg var hiemme, da det ikke saa vel lader sig skrive. Her har været noget talt om at her maaske kunde blive et Bal, det kunde rigtignok være ganske deiligt. Du kan da ellers nok begribe at jeg ikke just er i den allerbeste Anstalt med Klæder, men det er noget som man maa finde sig i med Taalmodighed, jeg maa da næsten altid gaae med den blaa Merino naar jeg gaar ud. Vil du saasnart som mueligt sende mig alt det Tøi af mit som Du kan hitte, især maae jeg have nogle Særker mine to hvide Kjoler er nok i Hurlumheien med Ompakningen kommen imellem Moders Tøi, dem maae Du da ogsaa endelig sende mig. Det er dog (troer jeg) bedre med Mrbr. Bindesbøl[20], jeg har ikke hørt fra ham siden anden Dagen efter at jeg var kommen her da har Gottlieb B.[21] været der. Kiære Hanne! Du skal ikke bryde Dig om at jeg vrøvler det ene imellem det andet, men Du veed nok at her er ingen Rolighed til nogen Ting. – Betty Berg[22] har jeg ikke seet siden jeg kom hertil men jeg fik forleden en Hilsen fra hende med Jacob[23], hun lovede dog snart at komme herind. – I den Tid da Fader og Moder var her, var her et frygteligt Ryk ud og Ryk ind. Bøjes[24] var her med alle Børnene, vi, foruden andre Fremmede det var rigtig slemt for stakkels Tante da Ane[25] var syg, nu er hun da kommet sig ret godt. – Det morede mig saa meget da vor lille Ven F. Leth[26] kom herhen, og især fordi han bragte mig et Brev fra Dig. Det glædede mig ogsaa saa inderlig da jeg i Aftes saae Hr. Wøldike[27] paa Comedie men jeg kunde da desværre ikkekomme til at tale med ham, og han saae da sagtens heller ikke mig. – Jeg maae sige her lige som da Du var i Fredericia at her er alt for megen Godhed paa engang, for jeg bliver ganske distrait. – Jeg har rigtignok skrevet lidt af en Slags Dagbog[28] men jeg vil gemme den til jeg kommer hiem saa skal vi ret giennemgaae den. Hvorledes lever Mine Lange[29], siig til hende at hun kan nok engang glæde mig med et Brev; naar I vidste hvilken Fryd det er for mig naar jeg faaer et Brev saa er jeg vis paa at I skrev tidt til mig. – Det er sandt: jeg maae dog ikke glemme at fortælle, at Hanne Bøje[30] har faaet en Datter. Spørg Ottilie[31] om hun kan huske den lille Skomagerdreng fra Odense som spilte Comedie for dem, han er nu her i Byen og skriver Tragedier og Fortællinger som han imellem kommer og læser høit for os der er enkelte smukke Steder i men i Almindelighed er det noget grueligt Vrøvl, et Sted maae jeg skrive ud: (et Orakel siger ,,vaandefuld“ fra Østen til Vesten den Gamle „ Vee, Vee, Vee“ (Chor) Vee, Vala ryster paa Stolen, derefter falder hun ned) Jeg veed ikke hvad Du synes? I morgen kommer han igien og læser jeg glæder mig ret dertil naar jeg blot kunde bare mig for Latter men det er næsten en Umulighed saa taabeligt bær han sig ad. Jeg har været hos Fru Thurah[32], og Carl Rafn[33] fulgte mig derop, jeg tænker nok at hun har derover anstillet sine synderlige Meditationer. Nu er jeg rigtig ganske træt i mine Fingre af den Skriverads (hvilket Du ogsaa nok kan see paa Skrivtens Elendighed) jeg vil derfor holde op med mange Hilsener til alle de kiære hiemme, i Ollerup[34], paa Skjoldemose[35], i Møllen, St. Jørgensgaard[36], Svendborg, Faaborg fra
Din troe hengivne Søster
Eline Bredsdorff[37].
