Året 2013 markerer på forskellig vis indledningen til en ny epoke i Odense Bys Museers udvikling. Fra 1. januar er Børnekulturhuset Fyrtøjet en del af Odense Bys Museer, og det samme gælder Mediemuseet. Samtidig er arbejdet med at skabe en ny stor kunstinstitution i Odense gennem sammenlægning af Kunsthallen Brandts, Fotomuseet og Fyns Kunstmuseum i gang og forventes realiseret i løbet af året. På Møntergården vil den nyopførte udstillingsbygning blive indviet efter sommerferien. Den tilfører udover 2.400 m2 topmoderne udstillingsfaciliteter også et arkitektonisk markant byggeri, der føjer sig ind som det 21. århundredes repræsentant i forhold til Møntergårdens mange fine fredede og bevaringsværdige huse fra en 600-årig periode. Næsten samtidig tages det første – arkæologiske – spadestik til den store byomdannelse, der skal ske i Odense med lukningen af Thomas B. Thriges Gade. For Odense Bys Museer er der tale om den største arkæologiske udgravning nogen sinde, og samtidig er der tale om en meget stor formidlingsmæssig opgave, hvor ikke alene resultaterne af de arkæologiske undersøgelser løbende skal præsenteres, men hvor hele byudviklingens historie skal sættes i perspektiv i forhold til de forestående store forandringer.
For Odense Bys Museer betyder byomdannelsen en enestående mulighed for at skabe en markant H.C. Andersen-seværdighed, der vil sætte endnu mere fokus på digterens Odense, fødestedet i Hans Jensens Stræde og på det, han internationalt er så kendt for –eventyrene. En idékonkurrence til et nyt H.C. Andersen Eventyrhus og en omgivende magisk eventyrhave i direkte tilknytning til H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet forventes at blive udskrevet i løbet af 2013. Dermed bidrager Odense Bys Museer væsentligt til den særlige indsats, som H.C. Andersen Fonden med deltagelse fra Odense by, Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet har sat i værk nationalt og internationalt. Andersen er som bekendt verdensberømt og er den mest kendte dansker overhovedet. Ikke mindst i Asien står hans navn stærkt, og han er langt mere kendt end det land, han stammer fra. I Kina er H.C. Andersen stadig blandt de ti mest læste forfattere. Indimellem har Odense – og Danmark – glemt dette eller ønsket at negligere det. Heldigvis er der igen kommet en forståelse for, at vi skal være stolte af vores store eventyrforfatter. Han og hans værker skal ikke misbruges i en ligegyldig brandingkampagne, men vi skal tværtimod tage vare på den store internationale kulturarv, som vi er blevet beriget med og dermed har ansvaret for. Gæster udefra skal naturligvis kunne møde de velkendte eventyr i Andersens egen by, og de skal også lære mere om skaberen bag og om det miljø, han voksede op i. Det er en af de helt store opgaver for Odense Bys Museer i de kommende år. Eventyrhuset og den magiske have vil være et væsentligt element heri, og det kommende tætte samarbejde mellem Børnekulturhuset Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus er det nødvendige grundlag herfor. Vi glæder os til at kombinere den fortællende formidling, som Fyrtøjet repræsenterer, med den store viden om Andersens liv og værk, der rummes i H.C. Andersens Hus.
Mediemuseet åbnede i efteråret 2012 en helt ny stor udstilling om magtens medier og mediernes magt. En udstilling som i den grad sætter samtiden i et historisk perspektiv, og gennem spejlinger giver fortællingen kraft. Denne udstilling og Mediemuseets samlinger og viden vil betyde et væsentligt supplement i den samlede formidling af kulturarven i Odense. Det bliver spændende i de kommende år at integrere Mediemuseets fagligheder med de fagligheder, som Odense Bys Museer rådede over i forvejen. Ingen tvivl om, at der på sigt ligger en betydelig gevinst heri. Med den kommende nye udstilling "Fyn midt i verden" i Møntergårdens nye udstillingsbygning vil fortællingens kraft også blive sat i spil. Det vil samtidig ske med afsæt i stedets betydning. Uanset om vi ser tilbage i tid, hvor de nære omgivelser, landskab, klima, tilgængelighed til råstoffer m.m. var afgørende for udviklingen, eller vi ser på den globaliserede nutid, har det sted, hvor man bor, en afgørende indflydelse på ens levevilkår og udviklingsmuligheder. Fyn som geografisk ramme har til enhver tid givet muligheder og begrænsninger for øens befolkning, og øens befolkning har set verden fra dette udgangspunkt. Som den gamle kone på Drejø i 1800-tallet sagde til sognets præst: "Der er lige langt fra Drejø til Fyn og fra Drejø til Ærø. Er det ikke fantastisk – Drejø ligger lige midt i verden!" Den visdom sat i perspektiv er den nye udstillings mål.
Stedets betydning i et historisk perspektiv har Odense Bys Museer besluttet at gøre til sit overordnede tema i de kommende års forskningsstrategi. Gennem flere større og mindre forskningsprojekter er der allerede taget hul herpå. Udforskningen af Odense Staalskibsværfts og det senere Lindø Værfts historie er et konkret eksempel herpå. Hvorfor lokaliseredes det netop her, og hvilken betydning har det haft i forhold til det fynske område? Det er nogle af spørgsmålene. Gennem en længere årrække har Odense Bys Museer udforsket de danske udvandrere og deres efterkommere i USA. Det er blevet til adskillige bøger og afhandlinger, en stor særudstilling og utallige foredrag og forelæsninger. Netop stedets betydning for, hvorledes de danske efterkommere har klaret sig i det nye land, var emnet for undertegnedes tiltrædelsesforelæsning som adjungeret professor ved Syddansk Universitet i 2012. Forelæsningen er gengivet i dette bind af Fynske Minder. Stedets betydning og fortællingens kraft er emner, som Odense Bys Museer vil sætte i centrum i de kommende år. Der er givet eksempler herpå i ovenstående, og de følgende artikler er yderligere eksempler, uanset om det er fortællingen om Carl Nielsen i New York, jagten på historien i Vollsmose eller det nyfundne eventyr fra H.C. Andersens hånd til Madame Bunkeflod i Munke Møllestræde.
Store satsninger kræver naturligvis en god og veltilrettelagt organisering for at opnå optimale resultater. Odense Bys Museer omlagde i det tidlige forår 2012 sin interne organisation for at kunne sætte fuld kraft på realiseringen af målene og tilgodese de fusioner, som er en del heraf. Fra 1. februar 2012 er museerne organiseret i fire afdelinger, der i vid udstrækning kan agere selvstændigt, men som også interagerer i løsningen af de store satsninger. Afdelingen Formidling og satsninger med formidlingschef Asger Lorentzen i spidsen har som sine primære opgaver realiseringen af den trebenede formidlingsstrategi og gennemførelse af de store satsninger som Møntergården, H.C. Andersen Eventyrhus, formidlingen af bymidteomdannelsen og En landsby fra H.C. Andersens tid. De faglige medarbejdere fra H.C. Andersen- og Carl Nielsen-området indgår i denne afdeling som led i de kommende års store satsning på H.C. Andersen – og på fejringen af Carl Nielsen i 2015.
Publikum og Turisme har publikumschef Mette Genz i spidsen. Mette Genz kommer fra stillingen som direktør for Børnekulturhuset Fyrtøjet, og hun og hendes afdeling skal udvikle Odense Bys Museer i forhold til modtagelse af gæster og tiltrækning af turister. Nutidens museumsgæster og turister er meget forvænte, og det er derfor af afgørende betydning, at vi på museerne yder den bedste service, og at vi er klar til at tage imod nye målgrupper ikke mindst fra Asien og andre økonomiske vækstområder. Med den store satsning på H.C. Andersen – om dette er i midtbyen eller i Den Fynske Landsby – er der også behov for at nyudvikle vores markedsføring og gøre dette i samarbejde med nationale og internationale turismeorganisationer.
Afdelingen Kulturarv med ph.d. Jens Toftgaard som chef er dannet ved en sammenlægning af de tidligere enheder Arkæologi og Historie. Blandt de overordnede mål er realisering af Odense Bys Museers nye forskningsstrategi. Denne strategi indebærer gennemførelse af større forskningsprojekter med afsæt i det overordnede tema om stedets betydning, opkvalificering af medarbejdere til ph.d.-niveau og en videnskabelig produktion, der kan vægtes i forhold til fastsatte bibliometriske måltal. Herudover skal afdelingen fortsætte forvaltningen af kulturarven omfattende arkæologiske og historiske undersøgelser i Odense og rundt på Fyn. Den helt store opgave i de kommende år vil være de omfattende udgravninger forud for omdannelsen af bymidten i Odense.
Den sidste afdeling – Driftsafdelingen – med Odense Bys Museers souschef Hanne Plechinger i spidsen sikrer museernes basale drift gennem indsatser i forhold til bevaring, samlingsadministration, sikkerhed, it-udvikling, bygningsdrift, økonomi, personale m.m. Afdelingen skal i de kommende år udvikle og realisere en ny bevaringsstrategi og en ny it- og digitaliseringsstrategi. Ligeledes skal afdelingen medvirke i en række analyser inden for publikumsområdet, økonomi og personale samt initiere særlige undersøgelser med henblik på effektivisering af arbejdsgange i hele organisationen. Driftsafdelingen indgår som en central medspiller i de øvrige afdelingers realisering af større projekter. Museumschefen varetager den overordnede ledelse og har til opgave at udvikle og understøtte overordnede mål og satsninger, gennemføre fundraising, indgå i relevante nationale netværk og forestå det internationale arbejde. Sidstnævnte omfatter, som det fremgår af artikler i denne årbog, et stigende antal aktiviteter og udstillinger rundt i verden.
Med den nye interne organisation og omtalte fusioner vil Odense Bys Museer i 2013 og i de følgende år sætte fuld kraft på de beskrevne store satsninger, der tager udgangspunkt i Stedets betydning og fortællingens kraft.