Ved Møntergårdens udgravning på Flakhaven i 1987 fandtes to små stykker værktøj, som grundet usædvanligt gode bevaringsforhold havde overlevet det lange ophold i jorden. Det ene er helt af træ, det andet er af træ og jern eller stål. Træ rådner normalt op, mens specielt smågenstande af jern eller stål ofte er så nedbrudte, at deres oprindelige udseende ikke kan afgøres. I fundlaget fandtes ligeledes store mængder trækul og slagger. Laget dateres til sent i 1400-tallet.
Begge stykker værktøj anvendes til forarbejdning af metal, selv om de hører til i hver sin ende af fremstillingen af en metalgenstand.
Det ene[1] af stykkerne er af træ, kun 5,3 cm langt og er skåret til f.eks. med en kniv. Stykket er ikke afpudset, man kan endnu tydeligt se de enkelte snit i overfladen. Selv om det er råt fremstillet, har håndværkeren alligevel været omhyggelig, et marvhul i træet er således udfyldt med en fint tilpasset træ-prop.
Stykket må opfattes som en model. En træmodel, der er beregnet til fremstilling af en støbeform.
Denne opfattelse underbygges yderligere af, at der her i Odense er fundet et sværd med en grebknap, der er fremstillet efter en tilsvarende model. Grebknappen sidder på et såkaldt tohåndssværd[2], der blev fundet ovenpå låget af en kiste under udgravning af Sortebrødre Kirke.
Grebknappen fungerer som afslutning på håndtaget; den nittes på sværdets angel og holder på denne måde hele håndtaget på plads. Ydermere fungerer den som en art kontravægt overfor sværdklingens vægt.
Efter støbningen af genstanden skal den efterbearbejdes. Eventuelle støbegrater og andre uregelmæssigheder skal fjernes og overfladen eftergås ved filing og/eller slibning. Til slut kan en eventuel ornamentik udføres.
Her kommer det andet stykke[3] ind i billedet. Det er også et lille stykke værktøj, kun 10,1 cm langt, af jern eller stål med et nærmest løgformet håndtag af træ i den ene ende. Det er uden tvivl en stikkel, et stykke værktøj, der stadig anvendes til udsmykning af metal, teknikken kaldes gravering. En stikkel kan bedst sammenlignes med et stemmejern, beregnet til at skære i metal.
Da kravene til værktøjet og dermed udformningen af det ikke har ændret sig gennem de sidste næsten 600 år, er værktøjet heller ikke ændret.
Fundet af disse to stykker småværktøj viser tilstedeværelsen af en eller flere metalhåndværkere på Flakhaven engang sent i 1400-tallet.
