Den materielle historie omkring H.C. Andersens bøger og værker er interessant. Ikke kun for bogsamlere og bibliofiler, der intenst går efter førsteudgaver, variantudgaver, eksemplarer med alle omslag, smuds- og deltitelblade osv. Det er også interessant ud fra et boghistorisk og kulturhistorisk perspektiv. Hvordan forelå H.C. Andersens bøger, når bogkøberne gik ned til C.A. Reitzel i Købmagergade eller Løvstræde for hente dem? Hvordan har den udgave set ud, som H.C. Andersen stod med i hånden, da han første gang så sin nye tekst på tryk?
Normalt udkom bøgerne i små hæftede udgaver med et trykt omslag med bogens titel, forfatter, forlægger, trykkeår osv. sat med typer. Flere gange var bogens omslag dekoreret – med f.eks. en enkel bordure eller ramme, men der kunne også være en illustration, som f.eks. Nye Eventyr og Historier fra 1858 og frem, der på foromslaget havde en tegning af Vilhelm Pedersen.
I de senere år af H.C. Andersens forfatterskab begyndte forlæggerne at præsentere luksusudgaver af nogle af titlerne. Det var som regel en begrænset del af oplaget, der blev indbundet i hellærred (helshirting) i forskellige farver (nogle gange kom den samme titel i flere forskellige farver) og med dekorationer på for- og bagside. Dekorationerne var enten blindtrykte, og det vil sige, at mønstret eller tegningen var præget i omslaget, eller prægrungerne var farvelagte eller endnu bedre forgyldte, så der kom et lag guld på prægningen og dermed på dekorationen. Man kalder gerne disse bind for komponerede helshirtingsbind.
Det første komponerede helshirtingsbind i Danmark var til Carsten Hauchs Slottet ved Rhinen fra 1845. Udstyret og dekorationen var meget beskedent, men det var et forsøg fra forlagets side på at udskille en del af de udbudte bøger til et mere købestærkt og kræsent publikum. Derefter tog det fart, og bindene blev flottere med rig dekoration og farvelægning eller forgyldning, indtil denne lille del af dansk kunsthåndværk kulminerede i begyndelsen af det 20. århundrede. Mange bogkyndige og bibliofiler i samtiden og den umiddelbare eftertid rynkede kraftigt på næsen af disse bind, som de kaldte tarvelige og forlorne, og de er da også mere sarte og skrøbelige end en solid håndindbunden bog i skind, men i dag er de højt skattede.
I H.C. Andersens udgivelsesrække er der udgivet flere komponerede helshirtingsbind, og man kender f.eks. den første illustrerede udgave af eventyrene fra 1850 – den med Vilhelm Pedersen-illustrationerne, eller Kjendte og glemte Digte fra 1867, der har et portræt af H.C. Andersen i profil i en meget dyb blindtrykt prægning på forpermen.
Denne artikels lille bidrag til H.C. Andersen-forskningen er en opklaring af, hvem der lavede nogle af disse bind. Det gjorde selvfølgelig danske bogbindere, der i deres værksted havde udstyret, og det vil især sige en forgylderpresse til at præge bindene eller som havde adgang til en sådan presse, men hvem? Jeg har i min privatsamling tre komponerede helshirtingsbind af H.C. Andersen, hvor bogbinderen har givet sig til kende.
Det første er skuespillet Ahasverus fra 1848. Bindet er i blåt hellærred med blindtrykt ramme på begge permer, og med titlen i guld på forpermen og på ryggen. Omkring forpermens titel er en dekorativ rokokoramme eller kartouche i guld, der går igen på bagpermen i blindtryk. Alle tre udvendige snit er guldbelagte. Dette bind er udført af Theodor Meyer, der har sat sin lille trykte mærkat på bageste inderperm, hvor der står: “Indbunden hos Theodor Meyer, st. Helliggeissstr Nr. 150”. Bindet er det ældste komponerede H.C. Andersen-bind og er ikke ukendt af forskningen.[1]
Det andet eksemplar er H.C. Andersen’s Historier fra 1855, illustreret af Vilhelm Pedersen. Bindet er i rødt hellærred med blindtrykt blomster- og løvramme på begge permer og med Vilhelm Pedersens billede af en dreng med blomsterbuket og kurv i guld på forpermen. Dette bind er signeret af “Clement, Bogbinder, Aabenraa 27”, med en lille mærkat på bageste inderperm. D.L. Clement drev Københavns største bogbinderværksted frem til sin død i 1877, hvor forretningen blev videreført af Immanuel Petersen, og han har stået for et utal af datidens komponerede bind.
Bogbinderadressen giver hjælp til dateringen af bindet, for i 1859 ændrede man de gamle matrikelnumre til gadenumre og elements adresse skiftede fra Aabenraa 218 til Aabenraa 27.[2] Bindet må så være fra 1859 eller umiddelbart derefter og er altså mindst fire år yngre end selve bogen. Paulli, der skrev den første større artikel om danske komponerede bind i 1960-61, er selvfølgelig bekendt med pragtudgaven af den illustrerede eventyr-udgave fra 1855, og 2. udgaven af den er afbildet i hans artikel[3], men han kan ikke sætte bindet i forbindelse med bogbinder Clement, og det er heller ikke dateret.
Det sidste eksemplar af komponerede bind med bogbindermærkat er den store samlede eventyrudgave, der kom i 5 bind, hvor de to første er med illustrationer af Vilhelm Pedersen (oprindeligt fra 1862-1863) og de tre næste er med illustrationer af Lorenz Frølich (fra 1870-1874). I mit sæt er de første to dele med Vilhelm Pedersen-illustrationerne fra 1877 (5. oplag) og de tre næste dele er alle i førsteoplag. Alle fem bind er helt ensartet indbunde i flødefarvede komponerede helshirtings, overdådigt dekoreret i guld og sort. Bindene har en medaljon båret op af en svane i midten af forpermen, hvori er et skovlandskab og en gammel mand og en frejdig ung dreng, der svinger sin hat. Bindene er desuden dekorerede med drager, delfiner og flere små medaljoner med bl.a. svaner, nisser og et lille H.C. Andersen-portræt øverst. På bagpermen er i blindtryk forlagets navn og mærke (C.A. Reitzel). De prægtige bind er designet af Anker Lund og pladen til trykningen af dem er graveret af Chr. Danielsen, der begge har sat deres navne nederst på forpermene.
Alle fem bind har et lille mærkat på bageste inderperm med “Carl Petersen, Bogbinder, Kjobenhavn”. Carl Petersen etablerede værksted i 1864 og hans forretning voksede til at blive Kgl. Hofbogbinder i 1878. På et tidspunkt overhalede han Clement i at være forlægger Reitzels fortrukne bogbinder.[4] Dateringen af bind er altid en vanskelig sag, men da de fem bind er fuldstændigt ensartede i udstyr, farve og alle har den samme mørkegrønne forsats, må man formode, at bindene er sat på bøgerne efter det senest udkomne- altså efter 1877.
