I 1990 havde jeg lejlighed til – sammen med lektor ved Sorø Akademi, civilingeniør Hemming Andersen – nærmere at gennemgå de mikroskoper m.m., som findes på herregården Hofmansgave ved Otterup på Fyn. Hemming Andersen er primus motor i et projekt, der drejer sig om registrering og nærmere beskrivelse af de gamle fysiske instrumenter, der findes på bl.a. herregårde i Danmark. For mit vedkommende håbede jeg selvfølgelig på, at det ville være muligt at afgøre, om det mikroskop, hvori H.C. Andersen så grøftevandsdråben, stadig fandtes på Hofmansgave, hvilket vi altid havde regnet med. Dette synes at være tilfældet.
I juli 1830 tilbragte H.C. Andersen nogle dage hos stamhusbesidder, samt botaniker og agronom Niels Hofman-Bang på Hofmansgave. 15. juli 1830 skriver H.C. Andersen.[1] i et brev til Ludvig Læssøe: »den sidste Dag, jeg var paa Hoffmansgave havde jeg en sand Nydelse, nemlig: jeg saae Infusions – Dyr: tænk Dem: en lille Vanddraabe kun, paa Glas, og det var en heel Verden med Skabninger, hvor de største præsenterede sig som Græshopper, de mindste som Knappenaalshoveder; nogle lignede virkelige Græshopper, andre havde de meest monstreuse Skikkelser, og alle tumlede de sig imellem hverandre, og de større slugte de mindre« (citat fra »Breve fra Hans Christian Andersen«, I s. 45f. Udgivne af C.St. A. Bille og Nikolaj Bøgh. I-II 1878). I Hofmansgaves arkiv findes stadig et enkelt brev fra H.C. Andersen. til Niels Hofman-Bang[2].
Blandt Hofmansgaves mikroskoper findes to temmelig gamle[3], nemlig et engelsk solmikroskop af mærket Dollond, London; typen er fra ca. 1820. Desuden findes et fransk Universalmikroskop, konstrueret af Charles Chevalier (1804-1859) omkring 1834. Begge mikroskoptyper er omtalt på dansk af Harald Moe i bogen om »Mikroskopets Historie«[4]. Da det var i 1830, at H.C. Andersen. så grøftevand i mikroskop på Hofmansgave, så må det have været ved hjælp af Dollond-mikroskopet!
Dollond-mikroskopet benyttes på følgende måde: Den kvadratiske messingplade (120×120 mm) anbringes for eksempel i en udskæring i en vinduesskodde, således at det rektangulære spejl er udvendigt. Spejlet kan ved hjælp af to skruer orienteres i forhold til solen, således at lyset falder gennem mikroskopet inden for vinduet. I et rør i forlængelse af tubus kan monteres et objektglas og objektiv. Ved brug projiceres billedet på en opstillet skærm.
I tiden efter ca. 1800 var det ikke ukendt underholdning at demonstrere mikroskopiske organismer ved projektion via solmikroskoper. I øvrigt var Niels Hofman-Bang en fremtrædende botaniker, der for eksempel publicerede videnskabelige undersøgelser af alger. Botanikeren Hans Christian Lyngbye[5] opkaldte således en algeslægt (Bangia) efter Niels Hofman-Bang, som var den første, der beskrev disse alger, som han havde fundet i vandet (»grøftevandet«) i afvandingskanalerne på Hofmansgave.
