Ressourcernes proveniens og mobilitet i et lokalt, regionalt og internationalt perspektiv i forhistorisk og historisk tid
Årtusinders Råvarer er et strategisk indsamlingsprojekt med fokus rettet mod genstande, der belyser råvarernes bevægelighed i et lokalt, regionalt og internationalt perspektiv i forhistorisk og historisk tid. Projektet forløber i en femårig ramme (2017-2021) med mulighed for at forlænge denne med yderligere fem år.
Målet med projektet er, ved hjælp af naturvidenskabelige grænsevidenskaber, at undersøge dynamikken i de grundlæggende forbindelser set ud fra råvarernes mobilitet i et langtidsperspektiv. Projektet tager af praktiske årsager udgangspunkt i Odense Bys Museers arkæologiske ansvarsområde, men for at nå dets fulde potentiale er det afgørende, at projektets fokusområde udbredes til større og geografisk mere spredte dele af det nuværende Danmark samt nabolande. Herved vil råvarernes bevægelighed, handels- og udvekslingssystemer samt netværk, der ikke umiddelbart kan klarlægges ved traditionel oldsagstypologi, kunne undersøges på baggrund af et helt nyt datagrundlag.
Projektet arbejder ud fra et grundforskningsorienteret undersøgelsesfokus målrettet at kortlægge de geografiske bevægelser og forandringer, som forskellige råvare- og ressourcekategorier har undergået over tid.
Undersøgelsesspørgsmål
Hvordan afspejles ressourcernes mobilitet i et langtidsperspektiv? Og hvad fortæller det om samfundet og organiseringen heraf lokalt, regionalt og internationalt?
Perspektiverne herved er vide og skal ikke forsøges afdækket i deres helhed her. Det er imidlertid ambitionen, at projektet, foruden at kortlægge forskellige endimensionelle geografiske dynamikker, også vil danne baggrund for analyser og teorier, der ser på komplekse sammenhænge på tværs af tid, rum og ressourcegrupper – dette direkte målrettet råvarernes bevægelighed, men også med et fokus på samfundsmæssige strukturer relateret til de observerede forhold, herunder også de klassiske land/by-problematikker, som bl.a. kendetegner den tidlige urbaniseringsproces.
Projektet er bygget op omkring naturvidenskabelige analysemetoder og tilvejebringelse af tre til fire grunddata-elementer: 1). Datering; 2). Proveniens; 3). Kontekst og evt. 4). Kvalitet.
De naturvidenskabelige analysemetoder, der skal anvendes for tilvejebringelse af data, vil være særdeles bredspektrede og det afgørende for projektet er ikke metoden, men derimod forskningsspørgsmålet, der kan besvares gennem naturvidenskabelige analyser.
Nedenstående ressourcegrupper er ikke udtømmende for projektet. Ressourcegrupperne opfylder imidlertid alle de minimumskrav omkring høj frekvens på arkæologiske udgravninger, som er en væsentlig forudsætning for projektets virkeområde og dermed grundlaget for succes.
• Træ
• Jern/metal/slagge
• Keramik
• Korn, planter, frø
• Knogler/tak/læder (dyr)
• Knogler (mennesker)
• Sten
• Glas
• Øvrige, hvor samme grunddata (1-3 og evt. 4) kan afklares
Forskningsformidling
De analyseresultater, der skabes som resultat af projektet, ønskes formidlet i såvel skrift som tale og for læg og lærd. Her tænkes både på de forskellige klassiske medier, sociale netværk og udstillinger. Især er det dog afgørende for projektets aftryk ved museet, som i dansk arkæologi som sådan, at resultater forankres i forskningsbaserede såvel som populærvidenskabelige publikationer. Endelig skal projektets resultater opskaleres og mangfoldiggøres nationalt som internationalt gennem faglige samarbejder med kollegaer på museer, universiteter og ved private udbydere af naturvidenskabelige analyser. Forfatterkollektiver i fagfællebedømte tidsskrifter er en oplagt vej til at underbygge denne ambition.
