På jernalderens og vikingetidens store strandmarkeder udveksledes varer fra store dele af den kendte verden. Fra romertidens Lundeborg på Sydøstfyn er der et genstandsmateriale, der trækker tråde til Romerriget, og fra Havsmarken på Ærø ses der i materialet fra vikingetiden, et markant indslag fra Frankerriget.
Vi ved således efterhånden en hel masse om de forskellige varer og ressourcer, der blev omsat på de forskellige strandmarkeder, og vi har opnået detaljeret viden om de netværk, som pladserne indgik i.
Hvad vi derimod ikke ved ret meget om er, hvem der rent faktiske var de sejlende hovedaktører i disse netværk. De sejlende er for længst døde, og med stor sandsynlighed begravet i den hjemegn de tilhørte – på strandmarkederne findes de i hvert fald ikke.
Det gør til gengæld et stort antal skibsnagler og søm af jern, som de sejlende efterlod ved handelspladsernes værftsfunktioner, i forbindelse med nødvendige reparationer og udskiftninger af dele af deres skibe.
Studier har de senere år vist, at råvarer anvendt til skibsbyggeri i forhistorisk tid fortrinsvis var lokalt/regionalt forankrede. Dette forhold skaber mulighed for at opnå helt ny viden om de sejlende ved jernalderens og vikingetidens store strandmarkeder, for ved både Lundeborg, Strandby og Havsmarken er der efterladt et stort antal skibsnagler af jern, der gennem analyser af jernets geografiske oprindelse kan hjælpe os til at besvare det helt afgørende spørgsmål – Hvem kom forbi?
Hvem kom forbi? er et forskningsprojekt støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og er planlagt til gennemførelse i 2021 og 2022.
During the Iron Age and the Viking Age, markets were held on beaches where goods from large parts of the known world were exchanged. At Lundeborg on Southeast Funen, which dates back to the Roman Iron Age, objects have been discovered which can be traced to the Roman Empire, and from Havsmarken on Ærø, artefacts from the Viking Age have features which are characteristic of the Frankish Empire.
Thus, we gradually learn a great deal about the diverse goods and resources that were traded at the various sites, and we have gained detailed knowledge about the networks of which these trading places were a part.
However, we lack knowledge about the actual people involved in these networks. The sailors are long gone and most likely buried back in their homeland – they are certainly no longer found at the beach markets.
Instead, a large number of iron objects, such as ship nails and rivets, have been left behind after necessary repairs were carried out close to the markets.
Studies in recent years have shown that raw materials used for shipbuilding during this period were mainly locally/regionally sourced. This creates the opportunity to gain entirely new knowledge about the sailors who visited the large Iron Age and Viking Age beach markets. For example, at Lundeborg, Strandby and Havsmarken a large number of iron ship nails were left behind, analysis of the iron’s geographical origin can help us to answer the crucial question – Who came by?
Who came by? is a research project funded by the Ministry of Culture´s Research Committee and is planned to take place in 2021 and 2022.
Projektets forløb og hovedresultater
I projektet indgik 107 nagler, klinknagler og klinkplader, en formodet dorn og 10 jernbarrer fra lokaliteterne Lundeborg I og II, Strandby samt Mageløs på Fyn og Havsmarken på Ærø. Analyser af slaggeindeslutninger af i alt 107 fordeler sig således: Strandby Gammeltoft (OBM6715, 16 stk.), Mageløs (OBM9787, 4 stk.), Havsmarken (LMR 14954, 60 stk.) og Lundeborg (SOM A2-86/A7-86, 27 stk.). Hertil kom 1 barre og en dorn fra Havsmarken. Endelig indgik 8 jernbarrer af forskellige typer fra Lundeborg samt en fra Gudme; disse er tidligere blevet analyseret. Den kronologiske spredning af lokaliteterne strækker sig fra begyndelsen af yngre romersk jernalder
(ca. 200 e.Kr.) til slutningen af vikingetid (ca. 1050 e.Kr.). Materialet blev udvalgt i forhold til om de dækker den enkelte lokalitets rumlige og kronologiske udstrækning, samtidig med, at et bredt udvalg af størrelser og former af nagler skulle dækkes ind. Dernæst skulle det sikres, at de udvalgte stykker var fremkommet i sikre og gerne veldaterede forhistoriske kontekster. Efter udvælgelsen blev materialet nøje beskrevet, fotograferet og røntgenfotograferet før prøveudtagning.
Analyserne viste, at langt de fleste nagler var lavet af malm fra Norge og Sverige, og derfor blev det konstateret, at det var skibe fra skandinaviske områder, der sejlede ud og tog de fremmede varer med hjem fra handelspladser i det østlige Østersøområde, på De Britiske Øer og ved flodmundinger i Nordvesttyskland og Holland.
Projektets resultater peger ydermere på en række fremtidige perspektiver. Det vil blandt andet være ideelt at sammenligne projektets analyser med analyser fra skibsvrag, der kan indsnævre datering og brugen af naglerne. Desuden vil der kunne opnås mere præcise proveniensbestemmelser ved at øge antallet af analyser og deres geografiske spredning i fremtiden. Og sidst men ikke mindst, viser projektet at alle lokaliteter havde enkelte jerngenstande af lokal oprindelse, som vidnesbyrd om en jernudvindingsaktivitet i sen jernalder-vikingetid, som vi stort set intet kendskab har til. Der er dermed god grund til yderligere udforskning af området.
Formidling af projektets hovedresultater
Den metallurgiske rapport blev afsluttet i 2023 og grunddatasættet samt den samlede analyse af materialet er publiceret i en onlinerapport: Hvem kom forbi? Skibsnagler og jernsøm som kilde til de søfarendes provenienser på jernalderens og vikingetidens store strandmarkeder i det sydvestlige Østersø-område. Rapporten ligger til fri download på Museum Odenses hjemmeside. Resultaterne publiceres også i to videnskabelige artikler i hhv. Neue Studien zur Sachsenforschung og European Journal of Archaeology.
Undervejs er projektets hovedresultater fremlagt og diskuteret gennem foredrag ved 73rd International Sachsensymposion i Cracow i 2022 og konferencen Silver in Early Medieval Europe: Sources and Movement. Fryske Akademy, Leeuwarden i 2023. Desuden er der afholdt to forelæsninger ved Institut für Urgeschichte und Historische Archäologie, Universität Wien 2022 og et ved Department of Archaeology and Classical Studies, Stockholm University 2023. Nationalt er resultaterne fremlagt og diskuteret ved Organisationen Danske Museers Årsmøde 2022.
Henriksen, Mogens Bo, Sigurd Arve Baslund Bohr & Jesper Hansen: Hvem kom forbi? Skibsnagler og jernsøm som kilde til de søfarendes provenienser på jernalderens og vikingetidens store strandmarkeder i det sydvestlige Østersø-område. Forskningscenter for centralitet. Rapport nr. 16, 2024
I ovenstående publikation indgår:
-Jouttijärvi, Arne og P. Johansen: Hvem kom forbi- jernnagler fra fire anløbspladser fra vikingetiden. Heimdal-archaeometry. Report 23-17. 2023
Desuden:
Bohr, Sigurd Arve Baslund, Jesper Hansen & Mogens Bo Henriksen: Havsmarken – a port of trade in the borderland between Carolingian Europe and Viking Scandinavia. Neue Studien zur Sachsenforschung (indsendt).
Henriksen, Mogens Bo & Jesper Hansen (in prep): Who went by? Iron rivets and roves as a proxy for the provenance of ships and visitors at Iron Age and Viking Age beach markets in the Southwestern Baltic Sea. European Journal of Archaeology (in prep).
Populærvidenskabelig formidling
Projektet er formidlet for en bredere kreds gennem blogindlæg, opslag på sociale medier samt tre foredrag på Museum Odense og Museum Sydfyn:
Blogindlæg v. Mogens Bo Henriksen, 21. december 2021: Vikinger på glatis. https://blog.museumodense.dk/mogens-bo-henriksen/vikinger-paa-glatis/
Opslag på Facebook v. Mogens Bo Henriksen, TID. 8. juli 2024: Forskning i Vikingetidens handelsskibe. https://www.facebook.com/share/eSweqqNuJoRityHG/.
Foredrag for Museumsklubben, Museum Odense v. Jesper Hansen 1. november 2022. Hvem kom forbi?
Foredrag på Ærø Museum v. Jesper Hansen 9. april 2024 og 18. september 2024: Internationale forbindelser i vikingetid og nutid. https://aeroemuseum.dk/foredrag-havsmarken-paa-aeroe/