en
Forfattere

Den sorte omstilling – program for 21. maj

Den sorte omstilling: tværfaglige perspektiver på klimabelastning og kulturhistorie

Afslutningskonference for det VELUX-finansierede tværfaglige forskningsprojekt ”Bylivets sorte omstilling”.

Ingeniører og historikere har undersøgt hvordan danskernes forbrug og levevis har set ud fra 1850’erne og til 2010’erne. De har ledt efter svarene på, hvordan hverdagsliv er kommet til at belaste klimaet i en grad, der gradvist gør kloden varmere. Som noget helt nyt og banebrydende har projektet kombineret historikeres viden om hverdagsliv i fortiden med ingeniørernes livscyklusberegninger.

Hvad kan vi lære af at se på historien, kan forskning på tværs af discipliner være med til at skabe den viden, som fremtidens beslutninger kan tages på?

 

 

Hvornår: 21. maj 2024 kl. 09-16

Hvor: I konferencelokalet Mønten på Møntergården, Museum Odense.

Konferencen er gratis, og åben for alle interesserede.

Tilmelding via dette billetlink
Ved allergier eller særlige behov, skriv til museum@odense.dk

 

PROGRAM FOR DAGEN

9.00 Morgenbrød og kaffe

9.30 Velkomst og introduktion ved projektleder Sissel Bjerrum Fossat.
10.00 – 10.50 Fortidens klimabelastning: et banebrydende studie i historisk LCA ved PhD-stipendiat Simon Bruhn

10.50 – 11.00 kort pause

11.00 – 11.30 Hvad ved vi om klimafordringerne, og hvorfor er det vigtigt at forske på tværs af discipliner når vi skal forstå dem?
Sebastian Mernild, professor og centerleder ved SDU Climate Cluster
11.30 – 12.15: Den usynlige sorte energi.
Louise Karlskov Skyggebjerg (CBS) og Jytte Thorndahl (Energimuseet) om hverdagens usynlige energiforbrug i hjemmets byggematerialer og stadig flere elektriske apparater.

Frokost 12.15 – 13.00

13.00 – 14.00: Det Sorte Forbrug: hvorfor var fossile brændsler så uimodståelige?
Christian Rasmussen fra Den Gamle By, Christina Louise Sørensen fra Energimuseet, Sissel Bjerrum Fossat fra Museum Odense og René Schrøder Christensen fra Danmarks Jernbanemuseum om masser af kød, stakke af møbler, bjerge af tøj og sorte tog.

Pause: 14.00 – 14.15

14.15 – 15.00: En by i omstilling: fra sort til grøn.
Panel med chefrådgiver i cirkulær økonomi, Peter Schibye fra Odense Renovation med udviklingschef Kim Winther fra Fjernvarme Fyn, samt historiker Mikkel Thelle (Nationalmuseet) og professor Morten Birkved fra Institut for Grøn Teknologi, SDU.
15.00 – 15.20 Energisk sort poesi
ved ordkunstner Emil Nygaard.

15.20 – 16.00 Reception