Dette projekt stiller skarpt på byens forestillede geografier – forstået som koblingen mellem bestemte steder, sociale identiteter og magtforhold – og søger at kortlægge, hvordan forskellige sociale grupper igennem tiden har iscenesat bestemte rum i byen, og hvilke sproglige, materielle og sanselige identitetsmarkører, der har været på spil i denne proces.
Byhistorien har i de senere år været præget af en interesse for byens rum, og for hvordan de forandres i samspillet mellem byplanlægningens idealer og folks praktiske brug af disse rum i hverdagen. Projektet sætter fokus på, hvordan dette samspil har medvirket til at transformere byen og dens tiltrækningskraft som et mentalt og kulturelt center op igennem historien.
Projektet tager sit udgangspunkt i en undersøgelse af Odense, der fra renæssancen og frem til etableringen af den moderne industriby har gennemgået en række transformationer. Mange fællesskaber har sat sit præg på byen, der gennem tiden har været karakteriseret både som adelens, håndværkernes, etatsrådernes og industriens by. Nu, hvor industrien forsvinder, kæmper byen med at finde sine ben – for hvis er den egentlig og hvad kendetegner det særligt odenseanske?
Albani Torv i Odense, set fra øst. Malet af August Behrends, 1848
Dette projekt stiller skarpt på byens forestillede geografier – forstået som koblingen mellem bestemte steder, sociale identiteter og magtforhold – og søger at kortlægge, hvordan forskellige sociale grupper igennem tiden har iscenesat bestemte rum i byen, og hvilke sproglige, materielle og sanselige identitetsmarkører, der har været på spil i denne proces. Hvilke steder, rum og begivenheder er blevet tillagt særlig identitetsmæssig betydning, hvordan har disse oplevelser ændret sig over tid i takt med byrummenes forandring. Og hvordan kan de forestillede geografier kaste nyt lys over byens transformationer i overgangen fra standsby til moderne industriby.
Projektet er finansieret af Kulturministeriets Forskningsråd og løber fra sommeren 2015 til foråret 2016.
