en
Forfattere

Nonneklostret på Nonnebakken

For første gang gives en samlet fremlæggelse af det nonnekloster, som i 1100-tallet blev placeret i ruinerne af vikingeborgen. Resultaterne udgives som kapitel i monografi om Nonnebakken.

 

Projektbeskrivelse

Den viden, der hidtil har foreligget om Benediktinernonneklosteret på Nonnebakken, har i høj grad været fragmentarisk. Dette skyldes især, at resultaterne fra mange års udgravninger på Nonnebakken ikke tidligere har været samlet og tolket i relation til klosteret. I forbindelse med mit arbejde med at udvikle et katalog til en monografi om Nonnebakken (red. M. Runge), har jeg registreret samtlige anlæg og genstande med mulig tilknytning til nonneklosteret på stedet, og har dermed opnået et indgående kendskab til materialet.

Formålet med projektet er at fremlægge de indsamlede data og tolke dem i relation til nonneklosteret i en samlet tekst, der skal indgå i monografien on Nonnebakken. Projektet vil redegøre for og diskutere udseendet og afgrænsningen af klosteret og den dertilhørende kirkegård, og sammenholde klosteret med tilsvarende nonneklostre i Danmark fra perioden. Derudover er formålet med projektet at undersøge ejerforholdene på Nonnebakken, efter nonnerne flytter til Dalum senest i midten af 1200-tallet. Med projektet vil den samlede viden om nonneklosteret blive gjort tilgængeligt for den brede offentlighed, og resultaterne kan benyttes til videre forskning og formidling af klosteret.

 

Projektets resultater
Projektets resultater kan læses i artiklen Cathrine Frederiksen Madsen: Benediktinernonneklostret på Nonnebakken, s. 195-237 i bogen Nonnebakken. Odenses vikingeborg.