Projektet, hvis fulde titel er Pilotprojekt – afdækning af potentiale og fremadrettet strategi for kogegruber i Museum Odenses ansvarsområde, er et forprojekt, som skal sætte nye retninger for det forskningsmæssige output af en af de mest almindeligt forekommende arkæologiske anlægstyper. Udmunder i nyt strategipapir internt og input til den nationale strategi for området. Desuden oplæg til senere, egentlig publikation.
Projektbeskrivelse
I forlængelse af et tiltagende fokus på kogegruber og kogegrubefelter er dette projekt de indledende forberedelser til et kommende projekt vedrørende den fynske kogegrubehorisont. Fyn er eksempelvis ikke nævnt i Slots- og Kulturstyrelsens strategier vedr. kogegrubefelter.
Tilvæksten af kogegruber og -felter ved kapitel 8-udgravninger har i de seneste år været betydelig, og det er projektdeltagernes vurdering, at der ligger et stort uudnyttet potentiale heri. Konkret vil det være interessant at undersøge status og potentiale ved følgende punkter:
1. Datering og tidsmæssig udvikling.
2. Kogegrubernes placering i landskabet (herunder relation til samtidige depotfund).
3. Kogegrubefelter (små og store). Udfordring af begrebet samlingsplads.
4. Vurdering af fremtidige strategier og muligheder ved kommende udgravninger (funktion, brændsel, genbrugte anlæg, morfologi mm).
Projektets resultater
Kogegruber – akkumulation af anlæg eller samlede strukturer?
Kogegruberne samler sig stedvis i koncentrationer, hvoraf nogle synes at have lineære forløb. Her kan være tale om selvstændige ”kogegruberækker” der kan være både énstrengede (eks. OBM16068) eller flerstrengede (eks. OBM7736), ligesom der også kendes pladser med en mere ustruktureret karakter (eks. OBM7030).
Der kan imidlertid også iagttages enkeltliggende kogegruber eller småklynger, der måske snarere skal ses i relation til bebyggelsen mere end til den religiøse sfære. Kogegruber kan derfor ikke betragtes som et samlet fænomen, men må opfattes som en anlægstype, der kan være et resultat af flere forskellige aktiviteter (profan/kult) og begivenheder over et tidsrum på op mod 1000 år.
Kogegruberne indeholder forskellige variabler, og det er væsentligt at have fokus på disse i forbindelse med undersøgelsen, hvis det skal lykkedes at udrede faser og begivenheder i flokken af kogegruber. Disse variabler kan bestå af selve kogegrubens konstruktion, men også af mængden og karakteren af ildskørnede sten og trækul samt egentlige genstandsfund (keramik, knusesten, knogler mv.). Et grundlæggende vilkår er, at kogegrubernes indhold af sten som udgangspunkt skal betragtes som en tilført ressource – jf. afsnittet ”Sten som tilført ressource”. Ved at veje stenene fra et repræsentativt udvalg af kogegruberne – og i hvert fald dem, der kan dateres via genstandsfund eller hvorfra der udtages materiale til AMS-datering – kan der laves et estimat over den stenmængde, der er tilført for at konstruere kogegruberne.
Spørgsmål
1) Kan der påvises forskelle i kogegrubernes konstruktion – og relevante spørgsmål i den forbindelse er, om der er tale om primære eller sekundære aflejringer – altså om der har været ild nede i gruben – eller om de opvarmede sten er tilført. Kan der påvises variationer i placeringen af de ildpåvirkede sten (på bunden, i midten af anlægget). Kan der påvises variationer i mængden af trækul og anden bålfyld og placeringen heraf?
2) Er der variationer i mængden (primært vægt) og karakteren (størrelsen, genanvendte redskaber, f.eks. knusesten) af de ildskørnede sten i kogegruberne?
3) Er der forskel på de under punkt 1 og 2 nævnte forhold mellem de enkeltliggende kogegruber og kogegruber, der indgår i strukturer (klynger og rækker)?
4) Kan der påvises nogen relation (fysisk eller kronologisk) mellem kogegruber og andre fænomener (huse, kulturlag, gravplads) på det undersøgte område?
5) Ildpåvirkede sten i kogegruberne må som udgangspunkt betragtes som tilført fra moræneforekomster. Derfor vil det være relevant at dokumentere mængden heraf med henblik på at belyse ressourceforbruget i forbindelse med konstruktionen af de enkelte anlæg, men primært især i forbindelse med etableringen af samlede kogegrubefelter.
Strategi for undersøgelsen af kogegruber
Ved undersøgelsen af kogegruber anvendes et særligt skema, der er udarbejdet sammen med en checkliste specifikt til dokumentation af denne anlægstype. Dette skal sikre en så objektiv dokumentation af kogegruberne som muligt. Som led i denne dokumentation gøres følgende ved udgravning af kogegruberne:
1) Ved snitning tages stenene fra den tømte halvdel fra og anbringes ved siden af kogegruben. Når denne fotograferes i snit, omfatter billedet også stenbunken, som dermed kan vurderes objektivt.
2) Stenene lægges i en slagtesæk og vejes efterfølgende på digital badevægt, som er indkøbt hertil. Hvis hele kogegruben tømmes, vejes stenene fra hele gruben. Det anføres i anlægsbeskrivelsen, om man har vejet hele stenmængden eller kun den halve!
3) Fra alle kogegruber, der snittes, udtages en prøve til flotering. Forkullet materiale fra floteringsprøven anvendes evt. til makrofossilanalyse og AMS-datering.
4) Allerede i feltfasen haves fokus på at udskille koncentrationer/strukturer af kogegruber, således at undersøgelses- og indsamlingsmetodikken styres af prioritering ud fra et samlet overblik og ikke af tilfældigheder.
5) I udvælgelsen af materiale til naturvidenskabelige analyser haves fokus på vedbestemmelser. Under hensyntagen til variationer i kogegrubernes dateringer, konstruktion og kontekst (enkeltliggende eller del af struktur) foretages vedbestemmelser med henblik på at vurdere, om man har haft præferencer for bestemte træsorter ved udvælgelse af brændsel.
6) Strategi og prioritering af naturvidenskabelige dateringer og analyser foretages ved feltarbejdets afslutning under hensyntagen til, at der både analyseres fra enkeltliggende anlæg og fra klynger/strukturer. Anlæg, som allerede i udgravningsfasen kan iagttages at skille sig markant ud, anføres dog i beskrivelsen som særligt relevante i forbindelse med analyse – skriv i så fald hvilken.
Sten som tilført ressource – Markhaven
Ved udgravningerne i 30erne og 40erne blev der afdækket stenlægninger i forbindelse med hustomterne. Prøvegravningerne i 2019 og de hidtidige fladeafdækninger i 2020 har ikke afsløret tilsvarende stenlægninger, og sten større end +10 cm ses sjældent og kun i anlæg. Ved vandhullet umiddelbart sydøst for udgravningsområdet ligger en flere kubikmeter stor stenbunke med mange sten med en diameter på +20 cm. Disse sten antages at være fjernet fra jordfaste anlæg i undersøgelsesområdet.
Spørgsmål
I det hidtil undersøgte område, der kun udgøres af hedesletteformationen, forekommer der ikke naturligt aflejrede blokke med en størrelse på mere end +10 cm – og det er endda maks. Det er imidlertid uklart, om dette skyldes, at større sten er fjernet ved den intensive kartoffeldyrkning på området gennem mange år. Derfor ligger der en udfordring i at afklare, om der er større sten i de glaciale aflejringer i undersøgelsesområdet – eller om de er tilført fra en anden aflejringstype.
Ved den fortsatte undersøgelse haves fokus på dokumentation af større sten (+ 10 cm) i de glaciale aflejringer, evt. ved fotografering og indmåling. Kun med disse data kan der argumenteres for, om de til stenlægninger og andre anlægstyper anvendte blokke er transporteret til stedet fra andre aflejringstyper. En dokumentation af omfanget af en evt. stentransport kan være med til at belyse lokalitetens særlige karakter.
