– genstande og placering på tværs af tid.
Noget af det, der hyppigst bliver undersøgt i forbindelse med arkæologiske udgravninger, er jernalderens bebyggelser. Det er ikke sjældent, at der i forbindelse med bopladsudgravninger findes genstande af forskellige typer i stolpehuller. I nogle tilfælde er det åbenlyst, at der er tale om genstande ofret i stolpehuller til huse, ofte i forbindelse med opførelse eller nedrivning af huset.
I mange tilfælde står den enkelte arkæolog på udgravningen dog for at afgøre tolkningen af fund i stolpehuller, og der er en generel tendens i faget til, at den profane tolkning foretrækkes, fremfor at se fund som udtryk for sakrale handlinger. Derfor er der meget stor variation i, hvornår et fund tolkes som et husoffer, og den tolkningsmæssige variation, gør det nærmest umuligt at danne en samlet syntese med udgangspunkt af fund beskrevet i forskellige artikler udgivet om emnet.
Projektet bygger videre på et tidligere arbejde, hvor alle fundbeskrivelser fra udgravninger af jernalderbebyggelse foretaget mellem 2000 og 2018 fra Fyn blev gennemgået for at indsamle mulige rituelle deponeringer i bopladskontekst med særligt fokus på husofre. Deponeringerne ser ud til at være et udtryk for, hvordan ritualer har spillet en rolle i opbygning, anvendelse og nedrivning af huse i jernalderen.
I nærværende projekt bliver datasættet opdateret, så det kan belyses kvantitativt, hvorvidt der kan ses kronologiske variationer i materialet (f.eks. genstandstyper). I forlængelse heraf dykkes der dybere ned i, hvor fundene reelt er fra i husene og om der er nogle kronologiske forskelle i det (f.eks. central placering/ beboelsesdel/ staldende etc.).
Projektet skal danne basis for at undersøge, hvad husoffertraditionen egentlig kan fortælle om jernalderens samfund og udvikling af husofferritualet gennem tiden, hvis vi som arkæologer ”tør” tolke flere genstandskontekster som resultatet af sakrale handlinger.
Projektets dataindsamling og bearbejdning publiceres som en CENTRUM-rapport.