Carl Nielsens violin. Violinen blev overrakt 9. juni 2006 i Carl Nielsens Barndomshjem af Thor Holmboe. Anne Marie Telmányi forærede i 1968 violinen til Vagn Holmboe. Indtil dennes død i 1996 var violinen i hans arbejdsværelse. Thor Holmboe arvede violinen efter sin far, og har nu delvis solgt, delvis foræret Odense Bys Museer violinen. Violinen passer til Carl Nielsens violinkasse, som blev overdraget til Odense Bys Museer af Anne Marie Telmányi(?) ifm hendes død (se henvisning).
Violinbygger Mads Hjorth om violinen:
Det er en tysk violin bygget i Saxen omkring 1825 af et medlem af familien Seidel. Da violinen er bygget til det kommercielle marked, er det svært at komme nærmere.
Bund i et stykke planskåret ahorn med små flammer. Sidestykket i spejlskåret ahorn med små flammer. Dæk i to stykker grantræ med fine årringe ved fugen, åbnende op til meget brede mod randen. Hoved i ahorn uden flammer. Halsen er original og isat på klassisk/barok maner. Lakken er brun.
På nederste del af gribebrættet anes 400 skrevet med blyant - formentlig violinens salgspris på et tidspunkt. Et forhandlerregistreringsnummer "683" indhugget i siden af gribebrættet indikerer, at violinen har været til reparation.
Datering: 1825 - 1825
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse: bredde: 356 centimeter, dybde: 16 centimeter, højde: 1985 centimeter, højde: 16 centimeter, bredde: 1985 centimeter
Materiale:
Farver:
Genstandsnummer: CNM/2006/0008
Samlinger: Carl Nielsen-samlingen
Sag:
Sagsbeskrivelse: