Tykt, treslået hampereb, ca. 9 m langt, som H.C. Andersen har ført med sig på sine rejser for at benytte det som redningsreb i tilfælde af ildebrand - formentlig efter at Henriette Wulff indebrændte i 1858.
Giveren havde ca. 1906 fået rebet af fru Nathalie Larsen, som var datter af Jean og Nicolai Seeger, og som før sit ægteskab med hovedbogholder Larsen, DFDS, kom meget i det collinske hjem.
Brevet af den 29.10.1936 lyder:
Carl Feilbergsvej 6 Kbh. F. Tlf.. Godthaab 7527 den 29 Oktober 1936.
H:C. Andersen Museet Odense
Undertegnede er Ejer af et ca. 15 Alen langt ret tykt, treslaaet Hampereb, der har tilhørt H.C. Andersen, der altid førte det med sig paa sine Rejser, fordi han altid nærede Frygt for i Tilfælde af Ildsvaande om Natten at kunne indebrænde. Paa Lørdag den 31 kommer jeg efter Indbydelse til Odense for at overvære Aabningen af en Landsudstilling i Forum, og jeg har saa tænkt at tage Rebet med og overlade det til Museet, om den Slags Ting kan have nogen Interesse.
Rebet fik jeg for ca. 30 Aar siden af Fru Nathalie Larsen, der var gift med Hovedbogholderen ved Det forenede Dampskibsselskab, hun døde omkring 1917. Fru Larsen var Datter af en Ridelærer eller maaske Staldknægt paa Amalienborg, han hed Jean Nicolaj Seeger, hendes Moder var meget smuk og stod i Gunst hos Christian den 8. Daværende Frøken Seeger fik en efter sin officielle Stand god Opdragelse, før sit Giftermaal kom hun meget i det Collinske Hus, hvor hun traf sammen med H.C. Andersen, selv boede hun en Tid paa Nørrevold i København, hvor ogsaa Digteren var en hyppig Gæst.
Fra 1900 til Fru Larsens Død, var jeg en jævnlig Gæst i Fru Larsens Hjem, og hun viste mig forskellige Ting af Digterens tidligere Ejendele. En Slægtning af Fru Larsen fortalte mig i Dag, at saa vidt hun vidste, har Fru L. allerede mens hun levede sendt Museet en Gyngestol der har tilhørt Digteren?
Da Fru L. i sin Tid bemærkede min Beundring for vor store Digter, forærede hun mig det omhandlede Reb, jeg har ingen Børn, jeg kan overlade det, og kom da paa den Tanke at det muligvis kunde have Interesse for Museet.
Foranstaaende Oplysninger har jeg ment det nødvendigt at give eller rettere Museet at have Krav paa at faa.
Med Hensyn til mine Personalia kan Bl.a. henvises til Kraks blaa Bog for 1936 Side 935, eller jeg kan henvise til Folketingsmand Carlsen-Skjødt, i en lang Aarrække har vi siddet sammen i Hovedbestyrelsen for Alm. Dansk Gartnerforening, han som Formand jeg som Næstformand.
Paa Lørdag tillader jeg mig altsaa at møde frem med Erindringen i Haab om at den vil have Museets Interesse.
Ærbødigst Jens Risum Overgartner.
H.C. Andersen havde ikke eget hjem – og fik det aldrig. Hans rejseliv var så omfattende, at han hele livet boede på skiftende adresser – på hoteller og i møblerede lejligheder nær Det Kongelige Teater i København. På udenlandsrejser – som han i gennemsnit fortog hver femte dag i hele sit voksenliv – brød han sig pga. brandfare ikke om at bo højt oppe i hoteller. Derfor rejste han med dette reb. Skulle uheldet være ude, kunne han fire sig ud ad vinduet. Med det ni-meter lange reb kunne han redde livet selv fra 3. sal. Helst boede Andersen på stueplan eller på 1. sal, men af den grund kunne han ofte generes af stegeosen fra hotellets køkken. Her kom hans forstillingskraft ham til hjælp: Den var så stærk, at han kunne forvandle stegenosen til blomsterduft.
Datering: 1805 - 1875
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse: længde: 900 centimeter, bredde: 2 centimeter, vægt: 182 kilo
Materiale: Hampereb
Farver:
Genstandsnummer: HCA/A-504
Samlinger: H.C. Andersen-samlingen, H.C. Andersen: H.C. Andersens bohave
Sag:
Sagsbeskrivelse:
