HCAs egenhændigt skrevne testamente dateret:København 18. Februar 1860. Senere tilføjet Codicil: 2. april 1873. juli 1875, 7. juli 1875.
Udateret, skrevet på stempelpapir med vidneerklæringer, segl og stempler..
Overladt Museet af det Kgl. Bibliotek Kbh. med forskellige udenlandske Udgaver af Eventyrene.
Naar jeg ved Døden er afgaaet, er det min Bestemmelse, at der skal forholdes medmine Efterladenskaber saaldes som jeg bestemmer i dette Testament.
Naarnødvendige Udgifter og muligt noget Regnings Krav er berigtiget, antager jeg, at der vil være 8000 Rdlr., (sigerog skriver otte tusinde Rigsdaler) i Penge og Værdipapirer, saameget omtrent eier jeg nu; disse vilj eg saaledes deles:
I
Jeg har i Odense gaaeti Fattigskolenpaa Fattiggaarden; existerer endnu samme Skole, da til denne, eller er den hævet, da til enlignende Fattigskole i Odense giver jeg 1000 Rdlr (Tusinde Rigsdaler); disse skulle staaer fast,men Renterne af samme, (jeg antager at det bliver omtrent 40 Rdlr aarligt) gives den flittigste Dreng der, i Skoletiden, til Hjelp og Opmuntring, samme Legat kaldes: "H.C. Andersens Hjelp".
II
Viggo Drewsen, Dattersøn af Excellensen Jonas Collin, er holder udbetalt 1000 Rdler (Tusende Rigsdaler).
III
Ovennævntes to Brødre: a) Einar Drewsen erholder 600 Rdlr (sex hundred Rigsdaler) og b) Harald Drewsen 400 Rdlr. (fire hundred Rigsdaler).
IV
De tre Søstre: Ingeborg, Anna og Agnete, døtre af Lind og hans Hustru født Louise Colln, erholde at dele lige imellem sig 1000 Rdlr. (Tusinde Rigsdaler) i Alt.
V
Frøken Mathilde Ørsted, Datter af vor berømte H. C. Ørsted erholder 1000. Rigsdaler (Tusinde Rigsdaler).
VI
a)
Frøken Jane Hanck, Datter af Lærer ved Odense Latinskole Hanck og hans Hustru født Iversen, (begge døde), erholder 400 Rdlr (fire hundred Rigsdaler).
b)
Enkefru Helene Balling og hendes ugifte Søster Augusta Næbo, eller den Efterlevende af disse, erholder 300 Rdlr (tre hundred).
c)
Enkefru Boye, en Datter af Birkner i Corsøer, er holder 300 Rdlr (tre hundred Rigsd), men er hun død naar dette Testament gjelder, da hendes Datter Enkefru jette Petersen disse hende tilstaaede Penge.
VII
a)
Jonas Collin, Søn af Etatsraad Eduard Colin 500 Rdlr (fem hundred)
b)
Edgar Collin, Søn af Gottlieb Collin 500 Rdlr (fem hundred).
VIII
a)
Den af Componisten Professor J. P. E. Hartmanns Sønner, som øieblikkelig har bedst Gavn deraf, gives 400 Rdlr (fire hundred).
b)
Hvad der endnu, efter at ovennævnte a) nævnte 400 Rdlr ere tagne fra dette Tusinde, bestemmer jeg, naar andre nødvendige Udgifter ere gjorte, at gives til det af Studenterne for 1828 stifede, saakaldte "Andersen-Paludan-müllerske Legat for en fattig Digter.
Til mit Bo maa jeg henregne ogsaa Honorar for eventuelle nye udgaver af mine Skrifter (efter Loven 29 December 1851 p: 3, om Eftertryk); til at ordne og forestaae dette Forhold med Forlæggeren, (som saadan ønsker jeg fremdeles Reitzels Boghandel, der vil give et Honorar passende efter Tids Omstændigheder,) bemyndiges Hr Etatsraad Eduard Colin, eller om han er død, der da af Excellensen Jonas Collins Børn eller Børnebørn, vælges Én imellem sig, som overtager det. De forskjellige tusinde Rigsdaler som indkomme, bestemmer jeg sættes paa Rente og denne, og denne, i de tredive Aar Sagen er under den collinske Beskyttelse, gives, det vil sige Renten for to Aar, som Brude-Udstyr til unge Piger i den collinske Familie. Dette Brude-udstyr kan saaledes erholdes hvert andet Aar, mælder Ingen sig da lægges Rente til Kapital, efter de tredive Aar bliver Renten af Kapitalen givet hvert andet Aar til "en fattig Kunstners Datter" dog ere Døttre af Digtere nærmest, Legatet kaldes "H.C. Andersens Brude-Udstyr."
Af andre Eiendele jeg besidder, gives saaledes:
a) Jonna Stampe født Drewsen erholder min Diamants Brystnaal og én af Dickens Romaner, hvori hans Haandskrift findes.
B) Min Guddatter Rigmor Stampe faaer Ingemanns og Øehlenschlægers samlede Skrifter.
C) Fru Henriette Collin, født Thyberg, er holder mine smaae Ordener, blandt hvilke "Nordstjernen" er baaret af Øehlenschlæger.
D)Louise Collin (Eduard Collins Datter) faaer min Ring med Fred VII Navnetræk.
E) Jonas Collin, skal have min svenske Guldmedallie og den tydske Udgave af Brockhauss Conversations Lexicon.
F) Digteren Carl Andersen, af Gades Famelie faaer Auerbachs gesammelte Schriften og Chamissos Gedichte med dennes Haandskrift i.
G) Det kongelige Bibliothek erholder mit store Album og fire Exemplarer af Dickens Værkeer med hans Haandskirft fori.
H) Etatsraaad E. Colin tildeles mine to i Fløiel indbundne Album, dernæst Resten afmine Bøger som ikke her ere tilstaaede andre, ligesaa gives ham, men til at dele, somhan vil, med Professor Abrahams, alle mine Breve og Manuskripter.
i) Clara Heincke, Datter af afdøde Politipræsident i Breslau (jeg troer Faderen var Politipræsident) skal have de to Olie Malerier jeg har af Meelby; (det er to Søstykker)
k) Fru Serre i Dresten faaer Photographi af Storhertugen af Weimar, min egen Photographi og det lille oliemaleri af Petzholdt, ligesom Theekopperne med Glorup paa.
L) Clara Hartmann, Datter af Componisten, faaer min Sølvkaffekande.
M) Fru Louise Lind født Collin, de to Oliemalerier af Dahl.
N) Professor Worsaae erholder Jerichaus Portræt til Samling af Danske Mænd og klæber bag paa en Sæddel at det er givet af H.C. Andersen.
O) Min Guddatter (Professor Hornemann og Hustru født Hohlenbergs Datter) gives min Ring med den røde Steen.
P) Professor Theodor Collin, min Brystnaal med den blaa Steen.
Q) Gottlieb Colin erholder Resten af de Billeder som ikke her er givet til Andre.
R) Min Gudsøn Daniel Swane, Søn af Præsten, der var Lærer i Sorø, erholder mine samlede Skrifter paa tydsk og dansk samt Ørsteds og Christian Winthers samlede Skrifter.
Mine øvrige Efterladenskaber overladet det Fru Ingeborg Drevsen og hendes Broder Eduard Collin at fordele, sm de Bedst synes, dels mellem sig, Familien og mine Venner, dem jeg kan øsnke have en lille Erindring om mig.
Da jeg fremdeles ikke ønsker at mit Bo tages under ordinair Skifterets Behandling, bestmmer jeg herved at min sidste Vilie udføres af exsecutor testamenti, og at denne strax indgiver Ansøgning om at maatte behandle Boet som Skiftecommission. Som exsecutor Testamentii vælger jeg herved nuværende Hr Etatsraad Eduard Collin, i Tilfælde af at han skulde være død, eller paa anden Maade hndret, ønsker jeg det besørget af Hr Etatsraad A. Drewsen, gift med Ingeborg Collin, ere disse døde, da én elelr anden Dygtighed mellem de Colilnske Børn elelr Børnebørn - elelr én af mine efterlevende dygtige Venner, maa da træde til.
Jeg forbeholder mig selvfølgelig Tid efter anden at gjøre saadanne Forandringer eller Tilføielser til ovenstaaende Bestemmelser, som jeg maatte finde passende.
Til Bekræftelse at jeg egenhændig og ved min Fornufts fulde Brug har underskrevet dette Testament, skeer denne Underskrift i Overværelse af Notarius publicus i Kjøbenhavn, dog uden at Testaments Indhold oplæses.
Kjøbenhavn d. 18 Februar 1860.
H.C. Andersen.
-
Jeg underskrevne Notarius publicus Regius i Kjøbenhavn bevidner herved, at Herr Professor Hans Christian Andersen, Ridder af Dannebrog og flere Ordener, Dannebrogsmand, mig personlig bekjendt, har ved sinNærværelse paa Notarialcomptoiret egenhændig underskrevet foranstaaende af mig ulæste Testament, hvilket han erklærede selv at have skrevetog hvis Indhold han ratihaberede ved fuldkomne Sindskræfter.
Det til Bekræftelse og under min Haand og mit Embedssegl.
Som Notarialvidner vare tilstede dHrr. H. Kruse og V. Roelsgaard.
Kjøbenhavn den 18 Februar 1860.
Vidner HMCKK Kruse
V Roelsgaard
N.C.L. Abrahams not.publ.
Den største omvæltning i Andersens tilværelse fandt sted, da han i 1822 som 17-årig modtog tilbuddet om en latinskoleuddannelse med studentereksamen som mål. Med ét blev hans udsigtsløse og kummerlige tilværelse i Københavns værste slum afløst af tilbuddet om en uddannelse og dermed en lykkelig fremtid, der var de færreste forundt. Den uventede hjælp glemte H.C. Andersen ikke. Den første bestemmelse i H.C. Andersens testamente var da også at oprette et legat til en flittig skoledreng på fattigskolen i fødebyen Odense. ”H.C. Andersens Hjælp” hedder hans legat, der hvert år uddeles på Andersens fødselsdag til to flittige skolebørn – en dreng og en pige – ”til Hjælp og Opmuntring”, som det hedder i den testamentariske bestemmelse.
