Tæppets broderier er udført med rød og gul silke.
Langs kanterne er en bred bort med blomstermotiver. Selve tæppet er fyldt med billeder af dyr og blomster som omgiver en gengivelse af 2 våbner i en oval krans. Af det venstre våben er kun bevaret de partier, der har været broderet med gul silke, det højre er velbevaret og viser et skrådelt skjold med røde og hvide felter. Hjelmtegnet viser en række bannere skiftevis broderet med rød og gul silke. Under våbnene står NK IH 1652. Skjoldene omgives af en indre krans bestående fra højre til venstre af en kamel, en blomst, en kalkun, en blomst, en hjort, en blomst, en fugl, en blomst, en hest, en blomst, en fugl, en blomst, en løve, en blomst, en hane og en blomst.
Over kamelen i en vandret linje en enhjørning, en høg og en panter, under hesten ligeledes vandret en okse, en fugl og en elefant. I yderkanterne spredte blomster.
Efter navnene, årstallet og det bevarede våben at dømme har tæppet tilhørt Jytte Styggesdatter Høg (Banner) 1589 - 1659, datter af Stygge Høg til Vang og Anne Ulfstand; hun kom 6 år gammel til Holger Ulfstand og hans hustru Anne Gyldenstjerne på Fuletofte i Skåne, hvor hun var et år, derefter var hun hos sin søster Thale Ulfstand i 8 år. 1610 blev hun gift med Niels Krag til Trudsholm, Agerkog, Kaas, Voldbjerg og Hessel (1574-1650).
Deres ældste søn var Otte Krag til Voldbjerg, Agersbæk, Egeskov m.fl. (1611-1666) gift i Odense med Anne Rosenkrantz Holgersdatter (1619-88). Han købte Egeskov 1656 og var bl.a. lensmand i Nyborg, hvor moderen opholdt sig da hun døde.
Efter blomsternes fordeling synes det som tæppet ikke er bleven færdig. Årstallet 1652 kan tænkes at være begyndelsesåret, og man kan tænke sig den mulighed, at Jytte Høeg har syet på det til sin død i Nyborg og derefter har tæppet måske gået i arv i Otte Krags slægt til det i 18. århundrede ifølge meddelelse fra direktør Qvist, Fisketorvet 9, Odense, er kommet til hans slægt i Svendborg: Ludw. Sperling Qvist (1710-1794) gift med Joh. Dorothea Alring (1716-1757); søn: Christian Ludw. Qvist (1749-1817) gift med Birgitte Kathrine Beck (1752-1835). Deres datter Christiane Birgitte Ulrikke Qvist blev gift med Pastor Aabye på Lyø o. 1878 og hun fik tæppet, der arvedes i hendes slægt, som fru Olrik, der er søster til direktør Qvist, tilhører.
I midten af 1600-tallet var det almindeligt at der ved gæstbud på herregårdene var en fin dug lagt på den skænk, der stod bagved bordet man spiste ved. På skænken viste man sin rigdom i form af sølvpokaler, fade og opsatser.
Dugene var fint broderede, og det var de adelige kvinder, der i de lange vinterdage sad og broderede. Også Jytte Høeg har syet sin dug i 1652 med sit eget og ægtemanden Niels Krags våbenskjolde. Rundt om på dugen er broderede figurer, der forstiller, blomster, kejserkrone, rose, nellike og dyr, elefant, løve, leopard, dromedar og fantasidyret enhjørning, herudover dyr som kronhjort, okse, kalkun, gøg og selvfølgelig høg.
Efter ægtemandens død slog Jytte Høeg sig ned i Nyborg hos sønnen Otte, der blev taget til fange af svenskerne under den blodige krig. Om hans mor også var fange ved vi ikke, men hun døde i 1659.
På grund af de urolige tider tog det to år, inden hun kunne blive stedt til hvile ved siden af sin mand i Viborg domkirke. Det er igennem sønnen Ottes slægt at dugen blevet arvet i mange generationer. Dugen, der er 250 cm x180 cm, er i hør med silkebroderi i nålesting.
